4tilføjet af

"Hvad skal jeg være når jeg bliver stor?"

"Hvad skal være når jeg bliver stor?" Som barn troede jeg det ville være nemt at svare på når jeg blev voksen. Det har det bare ikke vist sig ikke at være.
Nu er jeg som 20-årig snart færdig med at blive uddannet som mediegrafiker (hvis jeg da består..) men jeg har i lang tid følt at det ikke er mig. Kan du hjælpe mig til hvilken vej jeg skal gå? Når jeg er færdig til novmeber, skal jeg også få mig et nyt, men jeg er lidt på hærens mark angående hvad slags job det skal være.
Jeg håber du evt. kan sætte lidt lys på situationen.
tilføjet af

Det hedder

Vist nok: Herrens mark... 🙂😉
tilføjet af

Hæren har da osse

Massere af marker 😉
tilføjet af

hovsa

Hehe - ja I skulle bare se deres marker ;)
tilføjet af

Svar til: "Hvad skal jeg være når jeg bliver stor"

Kæreste Anja
Det kan være rigtig svært at vide hvor man skal hen og i hvilken retning fordi der er så mange muligheder.
I første omgang tror jeg det er vigtigt at få ”andres hoveder ud”. Altså blive lidt bedre til at lytte til, hvad du har lyst til, og følge din mavefornemmelse frem for hvad andre mener du skal og bør. Hvor mange af os kender ikke den der med ”få dig en god og solid uddannelse – så har du altid noget at falde tilbage på”. Den har jeg hørt mange gange. ”Falde tilbage på” øhhhh Nå!!!!!!!
Som ung og uerfaren har vi en tendens til at gå andres veje mere end vore egne og jeg tror at øvelsen for dig lige nu består i at vælge din mavefornemmelse.
Du ved godt du ikke skal være mediegrafiker resten af dit liv men lige nu er det fint og godt og en brik i det puslespil det hedder dit fantastiske liv.
Min fornemmelse siger mig, at du har nogle store kreative og dybdepsykologiske evner og at du bag ved usikkerheden er en meget selvstændig og igangsættende pige.
Mange ideer og nyskabende tiltag kommer fra dig – men det ligger en del ude i fremtiden. Lige nu tror jeg det er vigtig bare at slippe bekymringen – lad være med at bekymre dig og lær i stedet at lytte til din sjæls stemme, for den fører dig automatisk derhen, hvor den største læring for dig er.
Jeg tror du kommer til at gå et par forskellige veje inden du finder din hylde – men at definere og sætte i bås for dig vil jeg føle er forkert. Det skal vokse ud fra dine inderste behov, dine længsler og drømme. Kan du ikke høre dem og er du i tvivl, så prøv at lære noget omkring det at være mindfull i verden.
Mindfullness og det at være i nuet er et fantastisk redskab til, at finde ind til de dybere lag i dig – og derinde dukker dine svar op som små fine perler på snor.
Jeg ønsker dig alt det bedste
I Kærlighed Helle Nemborg
www.nemborg.net
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.