hvad ville i skrive tilbage på denne her..
Er lgie blevet dumpet idag.. ja hulk hulk.. han har en profil på nettet hvor kan nu har rettet hvor han nu har rettet sin status fra (-) til (single) han "slog op" over en sms (vi har kun kendt hinanden i 4 uger) men han har ligesom taget benene pænt væk under mig. Hans begrundelse er at vi først ser hinanden om to månedern igen grundet eksamner og arbejde + andet (vi bor 1½ times kørsel med det offentlige fra hinanden)
Jeg skrev så denne mail til ham.. hvad siger i til den? :
Hej..
kl. er 18.05 og jeg har det lidt ligesom tiden har stået stille siden kl.16.. single..? du rettede det lige efter jeg gik? tjaa.. så ved jeg vel godt hvad klokken er slået.
åha.. det er vildt underligt.. Underligt at sidde her og skrive det her til dig. Men hvis alt det her skulle stå i en sms så ville det fylde en del - så hvorfor ikke slutte det der, hvor det startede? Jeg syns ik rigtig det her får en værdig afslutning overhovedet, men det her er da et forsøg hvis det endelig skal stoppe her.
Jeg regner ik med, at du har lyst til at ringe til mig (eller i det hele taget snakke med mig) så alt det jeg egentlig ville ha sagt står her..
Jeg syns du er fantastisk sød og jeg nød virkelig det stille og rolige tempo det hele kørte i - hvor er det dog ærgerligt at det skal ende her, så brat og så åndssvagt. Det er sjældent at man møder en fyr, det får en til at grine og føle sig så godt tilpas som jeg følte når vi var sammen (aldrig har jeg været så flov over min præstation på et lagen men du fik da virkelig vist mig, at det ikke var noget du tog så højtideligt – hvor var det fedt og hvor gav det mig meget mere lyst til dig!) – du er i sandhed en ener og jeg ville ønske jeg ku gøre lige dét, der kunne få dig til at ombestemme dig!
Jeg er så forfærdelig ked af at det skal være sådan her - ked af, at jeg bliver nødt til at acceptere, at jeg nok aldrig ser dig igen. Gid det var anderledes, gid vi begge bare ku give pokker i ventetiden og så bare vente de der tre uger det varer før mine eksamer er færdige, for det er faktisk ikke længere tid end det. Det er faktisk lidt svært det her og du synes sikkert jeg er vældig til grin men for første gang i lang tid fandt jeg en der ikke rystede på hovedet eller blev ved med at rette på mig. Du var hverken for lidt eller for meget, og du var lige hvad jeg havde brug for, og nu er du væk.
Kan huske du i starten fortalte mig om en pige, der græd da du gjorde det forbi med hende, og hvor åndssvagt du synes det var. Jeg lovede dig, at jeg ikke ville græde - men hehe.. det sgu svært for jeg er sikker på, at hun har haft det på samme måde som jeg: En rigtig sød fyr glider bare ud af hænderne på os som en sæbe – og hun har nok, som jeg gør nu, står tilbage og tænker ”fuuuck – hvad fanden gør jeg? – ham vil jeg sgu ikke af med!”
Men men men.. er der er vist ikke rigtig noget jeg kan gøre vel?! Ik andet end at bare sådan glemme dig og komme videre.. (?) Jeg overdrev nok lidt i den besked jeg skrev til dig, men jeg syns faktisk du er ret dejlig og det bliver underligt ikke at kunne glæde sig til at se dig eller ringe til dig.
Tjaa.. så blev klokken 18.38 og jeg følger stadig det er eftermiddag.
Jeg er ikke særlig godt til at opfange signaler på den måde, men jeg har på fornemmelsen, at du gerne vil gøre kort proces og komme videre. Anyway, du har mit nummer og hvem ved, måske ses vi lige pludselig (man har da lov at håbe i hvert fald)
Damn det er svært at accepterer det her! Skal vi slås om det? Ej.. håber måske bare, at du vil tænke en ekstra gang over om det virkelig bare skal være det og så ikke mere eller om der måske er en chance – jeg satser gerne!
Nå, nu vil jeg slutte for nu har jeg skrevet alt for meget. Håber lidt du ringer på et eller andet tidspunkt i aften for jeg vil sgu gerne lige snakke med dig – og hvis ikke så håber jeg bare du læser det her..
- ...
Jeg skrev så denne mail til ham.. hvad siger i til den? :
Hej..
kl. er 18.05 og jeg har det lidt ligesom tiden har stået stille siden kl.16.. single..? du rettede det lige efter jeg gik? tjaa.. så ved jeg vel godt hvad klokken er slået.
åha.. det er vildt underligt.. Underligt at sidde her og skrive det her til dig. Men hvis alt det her skulle stå i en sms så ville det fylde en del - så hvorfor ikke slutte det der, hvor det startede? Jeg syns ik rigtig det her får en værdig afslutning overhovedet, men det her er da et forsøg hvis det endelig skal stoppe her.
Jeg regner ik med, at du har lyst til at ringe til mig (eller i det hele taget snakke med mig) så alt det jeg egentlig ville ha sagt står her..
Jeg syns du er fantastisk sød og jeg nød virkelig det stille og rolige tempo det hele kørte i - hvor er det dog ærgerligt at det skal ende her, så brat og så åndssvagt. Det er sjældent at man møder en fyr, det får en til at grine og føle sig så godt tilpas som jeg følte når vi var sammen (aldrig har jeg været så flov over min præstation på et lagen men du fik da virkelig vist mig, at det ikke var noget du tog så højtideligt – hvor var det fedt og hvor gav det mig meget mere lyst til dig!) – du er i sandhed en ener og jeg ville ønske jeg ku gøre lige dét, der kunne få dig til at ombestemme dig!
Jeg er så forfærdelig ked af at det skal være sådan her - ked af, at jeg bliver nødt til at acceptere, at jeg nok aldrig ser dig igen. Gid det var anderledes, gid vi begge bare ku give pokker i ventetiden og så bare vente de der tre uger det varer før mine eksamer er færdige, for det er faktisk ikke længere tid end det. Det er faktisk lidt svært det her og du synes sikkert jeg er vældig til grin men for første gang i lang tid fandt jeg en der ikke rystede på hovedet eller blev ved med at rette på mig. Du var hverken for lidt eller for meget, og du var lige hvad jeg havde brug for, og nu er du væk.
Kan huske du i starten fortalte mig om en pige, der græd da du gjorde det forbi med hende, og hvor åndssvagt du synes det var. Jeg lovede dig, at jeg ikke ville græde - men hehe.. det sgu svært for jeg er sikker på, at hun har haft det på samme måde som jeg: En rigtig sød fyr glider bare ud af hænderne på os som en sæbe – og hun har nok, som jeg gør nu, står tilbage og tænker ”fuuuck – hvad fanden gør jeg? – ham vil jeg sgu ikke af med!”
Men men men.. er der er vist ikke rigtig noget jeg kan gøre vel?! Ik andet end at bare sådan glemme dig og komme videre.. (?) Jeg overdrev nok lidt i den besked jeg skrev til dig, men jeg syns faktisk du er ret dejlig og det bliver underligt ikke at kunne glæde sig til at se dig eller ringe til dig.
Tjaa.. så blev klokken 18.38 og jeg følger stadig det er eftermiddag.
Jeg er ikke særlig godt til at opfange signaler på den måde, men jeg har på fornemmelsen, at du gerne vil gøre kort proces og komme videre. Anyway, du har mit nummer og hvem ved, måske ses vi lige pludselig (man har da lov at håbe i hvert fald)
Damn det er svært at accepterer det her! Skal vi slås om det? Ej.. håber måske bare, at du vil tænke en ekstra gang over om det virkelig bare skal være det og så ikke mere eller om der måske er en chance – jeg satser gerne!
Nå, nu vil jeg slutte for nu har jeg skrevet alt for meget. Håber lidt du ringer på et eller andet tidspunkt i aften for jeg vil sgu gerne lige snakke med dig – og hvis ikke så håber jeg bare du læser det her..
- ...