Hvor bliver ens dømmekraft og intelligens af, når man forelsker sig i en psykopat?

Gud hvor har jeg det elendigt.
Jeg er er harmdirrende vred på den mand, som skulle forestille at være min kæreste. Men jeg er allermest vred på mig selv, fordi jeg har ladet mig vikle ind i hans spind og gjort mig afhængig af hans kærlighed og opmærksomhed.
Er der mon nogen herinde som har haft den tvivlsomme ære at af have været forelsket i et menneske, som lider af dyssocial personlighedsforstyrrelse?
For jeg kunne virkelig godt bruge at 'tale' med nogen, som kan fortælle mig, at hans ikke fortjener mine tårer. 😕

...dyssocial eller føler du det bare, fordi han har været et røvhul i en bestemt situation? Jeg mener...har han fået diagnosen, eller er det bare noget du (sikkert berettiget) føler?
Hvis det er noget du føler...ja, så har jeg lige mødt sådan en...og udover det, har jeg mødt rigtig mange før ham også, som ikke kunne finde ud af, at behandle mig ordentligt, når alt kom til alt.
Det er svært at sige, hvad det er,d er får folk til at opføre sig på den måde. Jeg vil ikke sige, at man skal ændre på sig selv, for at møde andre mænd. Blot at man nok skal være bedre til at lytte til de instinkter, man fra naturens side er udstyret med. Du kan lsæe mit indlæg, som ligger længere nede "hold KÆÆÆÆFT hvor er jeg træt af mænd"...og så kan vi bitche lidt sammen og komme videre i livet. For nej...de er ikke tårene værd. Men derfor kan det sagtens gøre ondt ad helvedes til, når man står midt i det. Jeg tuder stadig...Du kan ikke gøre for, at du bliver behandlet dårligt, men du bestemmer selv, hvordan du lader det styre dit liv bagefter. Giv dig tid til at græde. Skrige. Råbe. Kaste med tingene. Og rejs dig så op igen. Find en tryghed i, at der er en til dig derude. Det var ikke ham her. Desværre. Og heldigvis. Og kom videre... Det er det eneste der virker på længere sigt.
En anden mulighed er, at du kan køre dit forhold med ham så langt ud...at du til sidst har mistet din værdighed og skadet dit selvbillede. Hvad synes du selv er værst? Det er helt op til dig...
KH
Mig

Hej Fanny
Jeg startede selv i forhold med en pige, som både led af skizofreni og maniodepressivitet. Jeg valgte dog hende og at give mig fuldt ud i det forhold. Er der noget, jeg ikke gider, så er det at gøre tingene halvt - også selvom det af og til skulle gå ud over mig. Idag, her 5½ år efter er jeg LYKKELIG for at jeg tog den beslutning. Min partner er blevet fuldstændig stabil - bla måske i høj grad takket være min støtte og kærlighed til hende.
Du, derimod, lyder blot som endnu en af disse unge hårde singlekvinder, som er bange for at give så meget som en millimeter af sig selv.
Hvis du havde et stort hjerte ..og jeg skriver HVIS, så tog du hans dårlige sider med, og STØTTEDE ham. Men det er da tydeligt at se, at han fortjener en pige med hjerte og ikke en som er sig selv nærmest og stikker op for bollemælk i en dramascene af selvmedlidenhed.
At du vil have "nogen" til at fortælle dig, at hans sygdom ikke fortjener dine tårer, ja det bliver ihvertfald ikke mig.
Hvis du vil et STABILT forhold, skal du give mere af dig selv.
Som jägersoldaterne siger: Du kan give dig selv dobbelt så meget, som du selv tror og 10 gange mere end din mor tror! [s]

Bliver kønskløften ikke blot større, hvis man "bitcher" over det modsatte køn? Er det næste forhold så nærmest ikke dømt til at gå galt på forhånd med den indstilling?

Kender du det psykologiske begreb, "Matching"?
Det er lidt svært at forklare, men det handler nærmest om at visse mænd (med visse psykopatiske træk)er i stand til at fornemme en kvindes ønsker, og udtale dem på en sådan måde, at hun tror, at det er hans ønsker. Derved falder hun pladask for ham!. Det virker hver gang, hvis hun ikke kan gennemskue det.
Er det sådan noget lignende, du har været ude for?
MVH
GL

Det er da dejligt at det har virket på din kæreste,men der er stor forskel på en med en dyscocial ubalance og så det din kæreste fejler,kort sagt er en der er dyscocial i ubalance en stor psykopat med alt hvad det indebærer,og da hjælper hverken et varmt hjerte eller andet som du foreslår.
Synes iøvrigt at dit svar er meget nedværdigende,at du vælger og give er jo ikke ensbetydende med at andre skal lægge sig som dørmåtte også.

Jeg mener virkelig han lider af dyssocial personlighedsforstyrrelse.
Jeg kan hurtigt remse op hvad han har budt mig og hvad han faktisk ikke har angret over. Tværtimod har han fået vendt det mod mig.
(Og ja, jeg fremstiller mig selv endnu mere ynkelig når jeg beskriver hans fejl. For hvis jeg bare havde været stærk og ikke svag, så havde jeg jo forladt ham forlængst 😕)

¤ Han gik i seng med min daværende bedste veninde. 2 gange indenfor en måned. I ædru tilstand. Han siger hun pressede ham til at gøre det.
¤ Han inviterede en veninde til spisning. Jeg var der også. Gennem hele aftenen flirtede han med hende og ville hverken holde mig hånden eller kysse mig.
¤ Jeg modtog pludselig mails fra en kvinde som ville i kontakt med ham og som havde prøvet på alle andre måder at komme i kontakt med ham. Da jeg spurgte ham hvad hun ville, fik jeg at vide, at det kom ikke mig ved.
¤ Han modtog opringninger fra en som han påstod var en tidligere kæresste, som ikke ville lade ham være. Sandheden var, at det var en kvinde, som troede, at hende og Sten havde noget sammen.
¤ Jeg fandt engang en kuvert på hans sofabord, hvor skriften var meget 'rund' og lidt umoden. På selve kuverten var der klistret klistermærker med hjerter og kyssende bamser på.
I en time skændtes vi om det. Han påstod at det var fra hans moster og han var meget vred på mig og beskyldte mig for at være sygeligt jaloux.
Efter en time indrømmede han, at det var fra en eks-kæreste.
¤ Jeg skulle over til ham og være en hel uge. Noget der var aftalt 3 uger forinden. Om torsdagen virkede han mærkelig og efter jeg havde presset ham, fortalte han, at han skulle til Norge på skiferie dagen efter. Noget der havde været aftalt i lang tid.
¤ Han sagde til mig, at han ikke ville søge ind på uddannelsen som lokomotivfører hos DSB, fordi det ville betyde, at han ikke ville kunne flytte til Jylland som planlagt.
Til en stor familiefest i hans familie hører jeg hans mors veninde ønske ham tillykke. Han havde søgt ind og var blevet optaget. Jeg var den eneste der ikke vidste det.
¤ Han har flere gange uden varsel lagt på mig is og ignoreret mig i flere dage. En enkelt gang i 3 uger.
¤ Han rejste til USA i 14 dage uden at fortælle mig om det. Talte med ham aftenen før hvor han virkede underlig. Han påstod at der ikke var noget galt. Dagen efter kunne jeg ikke få fat på ham. Ikke før 14 dage senere, hvor han altså var hjemvendt fra USA.
¤ Så selve dagen hvor vi skulle flytte sammen og alt var planlagt og aftalt, fik jeg en sms om eftermiddagen hvor der bare stod, at han ikke kom nogen steder, fordi han ikke havde sovet hele natten.

Hvad du har gjort er flot. Men du aner ikke noget som helst om jeg ikke har støttet ham.
For det har jeg. Og jeg har tilgivet. Og jeg har lyttet og været overbærende. Og jeg har stolet på ham, når han lovede, at NU blev alting bedre. Nu svigtede og løj han ikke mere.

Fortæl mig hvad jeg kan gøre anderledes efter 6 år?

Det er fuldstændig sådan det har været. 😕

Jeg kan bare ikke mere. Guderne skal vide jeg elsker ham, men han svigter mig og mine børn igen og igen.
Og jeg ved ikke selv længere hvem jeg er og hvor mine grænser præcist går.

Gud hvor bliver jeg egentlig vred på dig nu.
Jeg HAR et stort hjerte. Læs hvad han har budt mig og hvad jeg har tilgivet. Så vil du kunne forstå, at kun en kvinde der virkelig elsker og VIL dette forhold er i stand til at tilgive.

Du har da godt nok været kørt rundt i manegen med. Du skulle have sagt stop for meget længe siden, for du er blevet behandlet meget uværdigt, og han har haft held med det hver gang. Og jo mere du har fundet dig i - jo mere respekt har han sikkert tabt, for han har jo kunnet skalte og valte som han ville.
Det lyder også som om, han er jagtet af alle mulige kvinder. Jamen hvad har han da, som er så fantastisk? Er han god i sengen, ser han godt ud?
Så lad andre kvinder få den glæde, så længe de kan holde ham ud.
Men flygt selv, for han skader dig på krop og sjæl. Find en mand, som måske giver et lidt mindre "sus", men i det mindste en, som kan give dig ro og balance, så du og dine børn kan få fred.
Mange hilsner
Carla

...er noget vi kvinder gør, hvis vi har en ex der ikke har behandlet os så godt. Mænd bitcher også over kvinder. Det er ikke en kønskløft jeg er ude efter. Læs og forstå dog det jeg skriver, i stedet for at vende det her til en diskussion om, hvorvidt kvinder må være sure på mænd generelt...
Vi taler specifikt om en mand der har behandlet en kvinde dumt. Situationen kunne i princippet være omvendt. Det kunne forsåvidt også være et homoseksuelt par! Vi bitcher over de mennesker der ikke behandler os godt. Her er så en mand, der ikke har behandlet sin kvinde særlig godt. Så nu bitcher vi over manden! Og giver os selv lov til at bitche rigtig meget over de mænd, som ikke har behandlet os særlig godt. Det kunne også være at vi havde haft dårlige oplevelser med alle de tandlæger vi har haft. Så bitcher vi over de tidligere tandlæger vi har haft og tænker for os selv..."hmmm, gad vide om der findes en god tandlæge derude?"...
Gem din kamp om kønnene til en anden debat. Det er slet ikke det vi er inde på. Vi taler om knuste hjerter og dårlige kærlighedsoplevelser...og hvordan man kommer videre...
KH
Mig

Nu synes jeg du skal æse lidt om dyssocial personligheds forstyrrelse....
Der er ingen grund til at støtte disse mennesker, de er syge, og uden mulighed for at blive raske, tilmed er det eneste sygdom hvor kun omverden lider.
Tror du også Peter Lundin kan reddes med et varmt hjerte?

For sidste gang. Jeg har givet op.
Han opførte sig fuldstændig grotesk i aftes. Og jeg kan simpelthen ikke holde til flere af hans syge lege.

Det er rigtig surt!
Der er to metoder, du kan bruge samtidig, til at få ham ud af dit liv - for jeg går ud fra, at det er dét, du vil?
Metode 1: Husk hver eneste gang, han har matchet dig. Og aflur hvordan han gjorde. Afslør det geniale scoretrick, han brugte.
Metode 2: Hver aften, når du er gået i seng, skriver du 10 grunde til at du under ingen omstændigheder vil have ham i dit liv mere. HVER aften! Og sedlerne gemmer du væk i første omgang, så du - så vidt muligt - tvinger dig selv til at tænke negativt om ham.
Det plejer at hjælpe, men det virker ikke fuldt ud på en enkelt nat...
Du kan måske ikke klare det uden hjælp, dér hvor du er nu. Min email står i min profil.
God arbejdslyst...
GL, der har coachet mange i den situation...

Det lyder som en rigtig god idé.
For ja; jeg skal glemme ham nu. Fuldstændig. Jeg må indrømme, at jeg har det elendigt lige nu. Og dette ødelægger mig mere og mere. Fordi; han har bragt mig i denne situation mange gange. Og hver gang bliver jeg pillet mere og mere fra hinanden.
Jeg må tage en kold tyrker og bla. holde mig væk fra de sider på nettet, hvor jeg ved at jeg kan finde noget om ham. For det eneste jeg opnår, er at fastholde mig selv i situationen. Jeg kan selvfølgelig skrive til ham og konfrontere ham, men jeg ved han ikke svarer. Og derved bliver min frustration endnu større og giver mig mere at spekulere på.
Jeg har tilgivet igen og igen gennem de sidste mange år. Og hver gang jeg har tilgivet går der ikke mange måneder, før han igen finder en måde at hive tæppet væk under mig.
Har haft et håb om at han en dag ændrede sig, at det hele blev bedre. At han lærte af de fejl han begår.
Må indse nu, at jeg ikke kan nå ham.

Jeg ved, at det er hårdt og - uanset hvor meget vi andre støtter og hjælper - er det også ensomme beslutninger, du er nødt til at tage.
Og det tager tid at komme videre....
Du kender mailadressen
*Knus*
GL

Jeg sætter virkelig pris på din hjælp.
Og ja, det vil tage tid at få viklet mig selv ud af hans spind igen. Og lære at tro på at jeg er god nok og ikke fortjener dette.

Det Var Da Så Lidt
Hvis jeg har kunnet gøre din dag blot en smule lysere, har min ikke været forgæves
GL