Hvor lang tid tager det at komme oven på?

Hey
Jeg har et spørgsmål der mest er til mændene... Hvor land tid er I om at komme jer over jeres x-kærester, hvis I har været sammen i flere år og boet og levet sammen?
Malene

hmmm ved ikke om jeg helt er ovre hende, men der gik ca et halvt år før jeg ikke gik rundt og var en zombie tror jeg...

Jeg blev tidligt gift, fik en søn og blev skilt efter 5 år. Hende tog det vel et par år at få ud af systemet(ikke sønnen)
Den næste var jeg sammen med i kun 2½-3år og hun var lige så længe i mine tanker. Hun kom først helt 100% ud af hovedet da jeg tilfældigt mødte hende for et par år siden, og godt kunne se det var fint at komme væk fra hende.
Så det er nok lidt forskelligt Malene

tilsyneladende.

Jeg har været i to af den slags forhold. Det første tog mig halvandet år at komme ovenpå efter. Det andet sluttede for snart to år siden. Hende er jeg ikke helt kommet mig over.

Nogle af mine ex'er har det taget 3-4 år af komme helt af med. En sød ex tog faktisk kun 10 minutter. Hun ringee og slog op og så gik jeg på chatten 10 minutter efter for at støve noget nyt op. En anden ex tog det også kun et halvt års tid med. Kommer an på, hvor hooked man er og hvor meget at man bilder sig ind at man aldrig kommer til at møde en pige igen ;)
Har nu mødt en betydeligt frækkere pige for nylig, men savner stadig minutdronningen fra århus. Tænk at have en kæreste som kan komme på under et minut og bare blive ved og ved- enhver mands drøm? Hun var et stort tab og så så hun tilmed godt ud og var kvik og (næsten) sød.

7 min på den ene side og 8 på den anden

Takker for alle svarene...
Skulle bare vide om han mon også stadig tænker på mig, når nu jeg tænker så meget på ham.
Og ud fra jeres svar, skulle der vist være en rimelig chance... :-)
Malene

Ja hende vil jeg aldrig slippe, og kæmpe!! Indtil videre har jeg været i kamp med en anden fyr om hende i 2 år, og jeg skal nok vinde. Indtil videre har jeg grædt i perioder i de to år jeg har kendt hende....og det fortsætter til jeg har hende i min favn

det kommer meget an på om man har børn sammen. men jeg kan sige af erfaring, at det har taget mig tre år at komme over brudet med min kone som jeg var sammen med i 19år og havde to børn.

Jeg håber du får dit livs kærlighed, og at hun vil gøre dig lykkelig...
Det er netop også lidt mit problem... Min kæreste gennem 5 år, opdagede jeg først for sent at han var mit livs kærlighed! Desværre har han en ny kæreste, så jeg sætter min lid til skæbnen...
Held og lykke med din kamp for pigen i dit liv :-)
Malene

Jeg vidste ikke at han havde en anden kæreste.
Det var da hurtigt at han fandt en ny var det ikke?
Nå men som man siger, hvis de finder sammen med en ny lige efter et brud, så holder det sjældent i ret lang tid.
Nu skal du helt sikkert ud af vagten. Ikke ud og score (medmindre den rette byder sig) Du skal kræse for dig selv nu. Håber de to piger du talte om tidligere, stadig er friske på at tage dig med ud.
Vi skrives ved :-)

Det tog ham kun ca. 2 måneder at finde en ny.
Men ja det gør også ondt... Men det gør mest ondt at han ikke er sammen med mig.
Håber heller ikke at det holder...
Prøver også at kræse for mig selv, men det er svært...
Skrives :-)

at kræse for sig selv, når det nu er en anden man vil have skal kræse for én.
Tålmodighed er en dyd i disse situationer, men også en meget vanskelig samarbejdspartner, når man nu er der hvor du er nu.

For nogle år siden kom jeg sammen med en katalaner fra Barcelona. Han boede i Dk i 5 måneder og efterfølgende skiltes vore veje, men med tanken om at fortsætte som kærester.
Jeg var nede og besøge ham og han virkede mærkelig, så jeg tænkte straks "that´s it". Det gjorde virkelig ondt, når nu han boede så langt væk. Jeg kunne kun gå og mærke hvordan det fadede ud, uden at kunne gøre noget.
Han gav ikke lyd fra sig en en måned efter jeg var kommet hjem. Jeg var ret sur og da jeg endelig fik fat på ham, blev vi vildt uvenner og han sagde alt muligt lort til mig, bl.a også at han var sammen med en anden. Han var i det hele taget meget ubehagelig.
Det forstod jeg intet af. HVordan kunne han ændre sig fra at være så sød og rolig, til at være en usympatisk satan.
Efterfølgende skrev jeg en meget kort og kontant mail til ham, hvor jeg sagde at han godt kunne tage at opføre sig ordentligt, hvis han ville have nogen som helst form for kontakt med mig.
Jeg hørte ikke fra ham i 4 måneder og skrev heller ikke selv. Tiden gik og jeg gik en masse ud med mine venner og begyndte at gå til tennis, som jeg havde forsømt i nogle år. Jeg beskæftigede mig en del, som jeg nu kunne overkomme og desuden havde jeg også et studie jeg skulle passe.
Efter 4 mdr tænkte jeg ikke så meget på ham længere og pludselig en dag lå der en mail fra ham. En meget lang mail, hvor han undskyldte mange gange og kom med en masse forklaringer osv. Han var ikke længere sammen med hende pigen. Han havde bare kysset hende en aften, det var det hele.
Og tænk. Jeg var glad for at få mailen, men følte ikke mere ved det. Jeg var totalt ovenpå he he :-)
Han spurgte om vi kunne være venner, og det sagde jeg ja til. Siden dengang har han en gang i mellem prøvet om vi ikke kunne være lidt mere. Men det er slut. Helt slut og det var mig der endte med at slutte det helt.
Det var lige en lille historie. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg fortalte den. Nok for at fortælle at det er meget sandsynligt at noget lignende kan ske for dig.
Nå man har været sammen så længe som I har, så er to måneder bare ikke tid nok til at kunne engagere sig 100% i en anden. Sjældent ihvertfald. Det giver bagslag.
Vi skrives ved :-)

:-)
Som en af mine veninder fra skolen sagde... "Nu hvor du er vågnet op og har opdaget at I passer sammen, så skal han også bare vågne op... - For I passer bare rigtig godt sammen, og måske har I lært at sætte mere pris på det, når I har været hver for sig..."
Så nu håber jeg bare at han vågner... For ja, jeg mener heller ikke at man kan komme videre så hurtigt, ikke når man har været sammen med en man havde planlagt en fremtid sammen med...
:-)

en overspringshandling. Han har garanteret fået lidt kolde fødder over at have været i et forhold i så lang tid og skulle til at tænke på fremtid og så videre.
Jeg skulle til at skrive at det er typisk mænd, men kender faktisk flest kvinder der har det sådan, bl.a i min omgangskreds :-)
Det er dog stilnet af nu eftersom vi alle er i slut 20´erne :-)
Jeg har også meget meget svært ved at forestille mig at han kan få det forhold til at holde. På et tidspunkt bliver hende den nye også jaloux over alt det som I tp har haft sammen og der vil bestemt opstå nogle gnidninger.
Men den bedste måde for ham at få øjnene op på, er at du "hygger" dig imens. Altså ikke går og er sammen med alle mulige, den er for gammel, for brugt og for desperat ;0) Men at han ser at du godt kan få det til at hænge sammen uden ham. Det giver en form for mental frihed. Forstået på den måde, at hvis man i forvejen synes hele situationen virker uoverskuelig og klaustrofobisk, så vender man ihvertfald helt sikkert ikke tilbage til en der bare sidder og venter på at kaste sig om halsen på en som en burre ;-D
Du er fornuftig og stærk nok til ikke at gøre det og det er fedt at høre :-)
Hende den veninde jeg har som bare sidder og dyrker sin tabte kærlighed, hun har sjovt nok heller ikke fået sin kæreste tibage. Altså selv hendes veninder bliver frastødt af det med tiden, så tør slet ikke tænke på hvordan HAN må have det. Før var hun frisk og meget humoristisk. Håber hun snart kommer videre.
Hvordan klarer du vejret? Ikke lige det mest optimistiske vejr at have kærlighedssorgrer i ;0)
Kan på den anden side huske, dengang jeg oplevede min første kærestesorg, der skinnede solen og jeg hadede den for det. "Hvad fanden er der at skinne for, din åndssvage sol, gå væk". "Der er en sky lige ved siden af dig, skrid ind under den og gem dig" "Bliv væk" he he :-D
Knus, Nanna

Heh, kan godt li din irritation over vejret...
Jeg kan faktisk godt lide både regn og sol, så vejret gør ik så meget ved mit humør... Jeg synes det kan være helt hyggeligt at pakke sig ind i regntøj og gå en tur med hunden i silene regn... Det hele dufter så friskt og naturligt...
Jeg ved ikke hvad der sker i fremtiden, men jeg har lovet mig selv og ham at jeg ikke vil skrive til ham mere. Så nu er det op til ham. Nu skal jeg bare ha organiseret en hverdag hvor jeg ikke sidder og tænker for meget, så jeg kan komme oven på... Måske vil nogle fælles venner så fortælle ham, at jeg er frisk og glad som jeg plejer, og som han plejede at elske mig for...
Den nye kæreste er vist allerede rimelig irriteret på mig, fordi jeg har haft skrevet til ham, og skal ha at vide hvad jeg skriver og hvorfor... Underligt, virker omklamrende på mig, men det er jo heldigvis ikke mig der skal leve med det. Så måske vil hun blive jaloux over alle vores oplevelser, og der har været mange, så med mindre at han nærmest ingen ting nævner fra de sidste 5 år, så kan hun ikke undgå at hører om det...
Men nu må det være op til ham - fra nu af vil jeg ihvert fald prøve at finde mig selv igen...
Og forresten så har du helt ret i det med overspringshandlingen - det er begge køn der gør det, og det ender sjældent godt...
Har du egentlig en kæreste, eller er du lykkelig single? - Er bare lidt nysgerrig :-)
Mange hilsner Malene

at hvæse op mod solen "hold nu for helvede op med det åndssvage skinneri" :-D Jeg sad alene og så ikke at de kom. De vidste ikke at jeg var ulykkelig forelsket og det var lidt svært at forklare dem hvorfor jeg ellers pludselig var blevet så vred på solen - og hvorfor jeg sad på en sten og talte med mig selv (og solen) :-D
Egentlig har jeg det også fint med regn, men i moderate mængder altså. Skybrud er ok spændende, men når jeg begynder at kunne riverrafte ned af min vej, så er det altså for meget :-D
Din eks skal skam nok høre af omveje at du klarer dig fint. Og det er en sikker vinder det med slet ikke at tage kontakt til. De ender altid med at tage kontakt til én. Sådan er mennesket vist indrettet :-) Ville jo også selv gøre det, hvis jeg havde dumpet én og han ikke skrev. Jeg ville blive nysgerrig efter at vide hvordan vedkommende havde det og sådan.
Jeg selv har en kæreste nu. Men har været meget lykkelig single i nogle år. Min kæreste minder meget om mig og jeg er vild med ham og omvendt. Men det sjove er, at jeg ikke var vild med ham i starten. Dvs jeg var faktisk interesseret i ham, men han var alt for hurtig til mig. Han nyder at være i et forhold og den slags troede jeg og jeg var ikke helt gearet
til det tempo han kørte showet i, så inden vi blev til et par, så måtte jeg takke pænt nej. Men jeg kunne sgu ikke glemme ham. Jeg havde et par kærester imens, men mine tanker vendte ofte tilbage til ham. Så en dag måtte vi jo finde ud af at mødes og fra første aften vi mødtes var vi sammen og har været det siden :-)
Men havde det bestemt fint med at være single må jeg indrømme. Det betød ikke at jeg gik og var sammen med alle mulige, for det var jeg langt fra. Jeg kunne bare godt lide at være mig og kende mig selv fuldstændig. Jeg er meget tryghedsnarkoman i mig selv, hvis du forstår :-) Tilgengæld er jeg ret dårlig til at søge tryghed hos andre, fordi jeg har svært ved at give for meget slip på mig selv. Men min kæreste har det lidt som mig har jeg fundet ud af, så der er ingen problemer der, han forstår mig.
Hende den nye kæreste har al mulig grund til at bekymre sig. På et tidspunkt tror jeg måske at hun får nok af at høre om dig. Og man kan jo ikke bebrejde manden noget. De kærlighedsoplevelser han har haft har jo næsten kun været med dig og folk troede jo på jer. Personlig ville jeg aldrig turde indlede et forhold med en person der lige var kommet ud af et langvarigt forhold (som 5 år jo trods alt må siges at være)
Ja ja nu ser vi hvad der sker :-)
Men du skal nok få det til at fungere, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Du har det i dig. Glæder mig til at høre nyt fra dig :-)
Og ps: har du været ude med de der to piger der gerne ville med ud? Der kan sikkert komme nogle festlige episoder ud af det.
knus, Nanna

Dejligt at høre at du har en skøn kæreste... Der var en der sagde til mig at det sikkert var det sidste jeg ville høre om - andres lykke... Men faktisk synes jeg at det giver håb fr fremtiden - der skal nok være en derude der vil elske en og omvendt... :-) Så jeg synes det er skønt at høre at I har fundet hinanden... Kender godt det med trygheden, har det lidt på samme måde, det tog lang tid før end jeg "overgav" mig til min x - sikkert også en af grundene til at det nu er svært at give slip...
Jeg er så stadig at jeg nok skal komme oven på... Er også så meget realist at jeg fra start har selv har sagt alle klicheerne... Tiden læger alle sår, og der er masser af andre derude... <- så sku jeg nemlig ik høre det fra andre ;-)
Ja jeg har været ude med den ene af tøserne, vi var på bar i onsdags, det var bare rigtig hyggeligt... Hende den anden er med på grøn-turen, så hun er ikke så nem at få fat i i disse dage, men det kommer i næste uge... Og så er der en anden veninde og ven fra klassen (de er kærester, men har været venner med dem længere end de har været sammen) der snart flytter tilbage til odense igen, så hvis bare jeg selv husker at sige til når jeg har lyst til selskab, så kan det være det viser sig at jeg har flere venner end jeg troede... Det hjælper også på humøret...
Knuz fra Malene

Der er skam håb for dig he he :-)
Fedt at du kan glæde dig over andres lykke. Det ved jeg kan være svært, når man selv står i lort til halsen. Men som man siger "når du står i lort til halsen, skal du ikke hænge med hovedet"...he he
Min personlige taktik er nok også, at når jeg er nede, så kæmoer jeg med næb og klør for at komme ovenpå igen og så når jeg er på toppen kan jeg begynde at bearbejde det mere grundigt, for så har jeg mere overskud. Den smule overskud man har når man er nede, skal bruges meget på at komme op igen :-) Hold kæft man jeg går i selvsving i de her indlæg :-D
Fedt at du har nogle gode venner at være sammen med nu. Det er næsten ærgeligt at du ikke bor i Kbh, så kunne du komme med mig i byen. Lige bortset fra, at jeg ikke har tid til så meget sjov før i september hvor studiet starter :-)

Heh, jeg synes da at det er nogle gode og nogle gange også sjove indlæg du kommer med...
Ja der er lidt langt at tage i byen i kbh... Umidlbart virker det ellers til at vi kunne få en sjov aften.
Heh, sjovt ordsprog med lortet - den havde jeg ikke hørt før, men den passer meget godt :-)
Ja der er ikke så mange kræfter når man er nede, men når man kommer op igen, har man tid til at gennemgå det og se hvad man har erfaret og alt det der... Men jeg synes egentlig at det sværeste er at det går så meget i bølgegang, hver gang at jeg tænker - nu går det fremad, begynder det at gøre ondt igen - men det går jo over, og så har jeg fået den livserfaring med...
knuz

Lige som man tror det går godt, så vender det hele på en 5 øre og man bliver fuld af sorg og frustration. Hvis man bare kunne slukke for sin hjerne nogen gange.....
Ja, der er jo ikke så meget andet at sige end klicheen, det bliver mindre med tiden. Det er bare ufatteligt ækelt at skulle vente på at den tid kommer. Samtidig med at man jo ikke vil slippe ham.
Fandens til hjerne, den har ikke fattet en skid af det hele :-D
Jeg kigger ind igen når jeg har hvilet mig. Det er svært at sove når man er forkølet, for så kan man ikke få luft :-(

Ja det er faktisk lidt irriterende at hjernen ikke er indrettet med en række knapper hvor man kan justere forskellige ting.
Hvis nu man kunne indstille at det er slut, og slukke for følelserne, så ville det være nemmere. Men i andre situationer ville det også være rart at kunne slukke for personlige tanker og andre forstyrrelser, når man f.eks. læser noget vigtigt til skolen/arbejdet. Eller hvis man kunne justere øret til at man ikke hørte hende med den usansyneligt høje skingre stemme... Men på den anden side så ville vi nok blive lidt for robot-agtige, hvis ikke vi følte, så og hørte det hele...
Håber at det hjælper på din sygdom at få hvilket lidt...
knuz

Jeg har været på arbejde og er rask og alt muligt. Det tog ikke så lang tid, men jeg hader at ligge underdrejet og jeg havde at hele ens hoved er 80 grader, når man er forkølet.
Jeg har kæbt læssevis af grape, appelsiner og et par citroner og har presset det til juice. To gange om dagen har jeg indtaget sådan en gang c-vitamin bombe.
Det virker, især hvis man tager det inden man sover :-)
Hvordan går det med dig? Nu er det jo nogle dage siden vi har skrevet og jeg er som altid nysgerrig :-)

Godt at høre at du er blevet rask... :-)
Jamen det går egentlig meget godt. Jeg fik jo hentet de sidste af mine ting, og afleverede et brev, hvor jeg på en måde sagde farvel. Jeg har fået svar fra min x-svigermor at jeg gerne må kigge forbi, men indtil videre tror jeg at jeg lader være. Jeg har bestemt mig for at jeg gider ikke græde mere. Der er et sår, men hvis man ikke kraser i det, så bløder det heller ikke...
Jeg prøver lidt at tænke sådan at det er ham der går glip af noget, når han ikke vil være sammen med mig. Jeg er da en rimelig pænt udseende pige, forholdsvis klog, deltog i hans interesser, hjalp ham hvor jeg kunne, forkælede ham når han var træt efter arbejde, gik på kompromis med flere ting for hans skyld, fordi jeg elsker ham. Hvis han ikke vil have alt det, så er det hans tab! Jeg elsker ham, men jeg skal finde et liv til mig selv uden ham.
Så jeg vil sige at jeg er kommet rimelig meget videre, jeg er nemlig så stædig at jeg nok skal komme ovenpå. Skal bare lade være med at snakke om hvordan jeg har det i forhold til ham, så kan jeg godt klare den.
- Og så hjælper det også at snakke lidt med nogle drengevenner som jeg ved har været vild med mig på et tidspunkt - det giver lidt til selvtilliden, selvom jeg ikke er interesseret i mere end venskab. :-)

Det er jo trods alt en udrenseselsesprocess. Sålænge man ikke gør det til en tilstand, hvis du forstår :-)
Godt at din svigermor var sød at svare hurtigt, det var dejligt :-)
Klart fyren går glip af noget. Han ar sikkert flygtet i panik og kaster sig i armene på det første det bedste. Han skal sikkert snart blive klogere, men indtil da kan det jo være du er over alle bjerge. Du har helet dine sår og har fundet dig selv. Måske møder du en fantastisk mand, som jeg gjorde det. Selvom det ikke lige er det man er parat til nu. Men hvem ved hvad fremtiden byder :-)
Jeg kan godt mærke på dig at du er kvinde for at give manden baghjul :-) Dig er jeg ikke et sekund bekymret for :-)
Det har også været min taktik efter brudt kærlighed, ikke at tale om det. Medmindre det virkelig presser dig på, men ellers har jeg det bedst med ikke at tale om det, før det er kommet tilpas meget på afstand. Måske er det bare mig der er doven og ikke kan overskue det, men det virker for mig. Mit favorit trick er jo den kolde tyrker i det omfang det er muligt. Helt og holdent at lade være med at kontakte fyren og der går sgu næsten sport i det :-) Til sidst ender det med at jeg ikke vil bukke under for mine egne krav om ikke at kontakte ham, så hvis jeg en dag siger til mig selv at nu er det ok at kontakte ham, så gør jeg det ikke, for jeg er så stolt af, at jeg hat holdt ud så længe. Ingen grund til at ødelægge det :-) Ja, jeg er måske lidt sær :-) Men om ikke andet resulterer det jo så altid i, at de kontakter mig, for det er sgu alligevel FOR underligt at de ikke har hørt fra mig i meget land tid :-)
Det er også altid et godt trick det med at tale med mange drenge :-)

Jeg ser frem til hvad der skal ske i fremtiden, jeg er godt nok rimelig nervøs for at jeg snart er færdig med min uddannelse... Det er lidt skræmmende...
Tænkte den anden dag på, at om et halvt år skal jeg have et andet sted at bo, og jeg skal ud og have et job - det er lidt underligt... Især fordi jeg havde planlagt en masse med min x, men nu prøver jeg at planlægge for mig selv... :-)
Og så håber jeg da at der kommer en vidunderlig mand ind i billedet, om det bliver min x eller en anden, vil tiden jo så vise...
Og ja det er en ret god taktik... Det kan godt blive lidt af en sport... :-)
Og forresten det med at "burde" - nu har jeg endelig fået ordnet min lejlighed... :-D Tænk jeg havde næsten glemt hvilken farve mit køkkenbord havde... Det hjælper også at fysisk at rydde op synes jeg... Så er der ligesom orden et sted mere... Kan godt være det bare er mig der er skør, men jeg elsker systemer og orden. - Og jeg bor i en 1-værelses med min store labrador, så det kan godt være lidt af en udfordring at holde orden her...

Ja det med at have fysisk orden elsker jeg også. Hvis ikke man kan have orden andre steder, så kan man sgu altid rydde op :-)
Det gælder også ved lektielsning og ISÆR ved eksamenslæsning. Nøj, aldrig har min lejlighed været så ren og pæn som når jeg læser til eksamen. Altså hvis man lige ser bort fra mit skrivebord :-)
Det må give lidt kriller i maven at man snart er ved at være færdig. Men du er ingeniør, så det skulle ikke være så svært at finde et job heldigvis :-D
Jeg håber bestemt der dukker en mand op til dig om en tid. Men først er det nok meget godt at være single, som vi har talt om. Bare så man lige kommer til at lære sig selv at kende igen. Det kommer din eks til at mangle på et tidspunkt. Men ham om det, det må han selv ligge og slås med :-)
Du har slet ikke kontaktet ham?
Det synes jeg er totalt tjekket :-)

Jeg har ikke kontaktet ham siden han sagde at jeg skulle lade være. Jeg har tænkt på det mange gange, men jeg har ikke gjort det. Det bliver nok lidt svært her den 14. der ville vi ha været sammen i 5½ år (vi begyndte at komme sammen på valentinesday - den bliver vist ikke det samme igen), MEN jeg kontakter ham ikke! Han skal have lov til at komme til at savne mig...
Ja min lejlighed er også som blæst når jeg læser til eksamen... Jeg hader at læse til eksamen, jeg vil hellere lave et fornuftigt opslags-system, men jeg må indrømme at det er tit at jeg ikke har fået læst løbende til faget, så jeg er som regel nød til at læse alligevel...
Og ja det kriller i maven, det er både spændende og skræmmende at jeg er ved at være færdig...
Hvor lang tid er der til du er færdig? Og hvad læser du egentlig?
Ja jeg skal bestemt lærer mig selv at kende, gider slet ikke ha nogen lige nu, ikke engang noget for sjov. It's all about me ;-)

That´s the spirit :-) All about you. Den ånd plejer at tiltrække mænd af og til som også synes det skal være "all about you" :-) Så kan du nyde opmærksomheden. Det var den positin jeg var i da jeg mødte min kæreste. Netop som jeg havde brug for bare at være mig, så ræser han ind i min verden med 200 i timen. Han blev jo så også pænt bedt om at sætte lidt i bakgear ;0)
Jeg er færdig om 2 år. Jeg læser på statskundskab med miljø som profilering. Har tidligere læst Human Rights. Alt sammen meget spændende :-)
Hmmm d.14 skal du vist bare drikke dig i hegnet. Og du kan bande på at han tænker på dig. Også med lidt vemod. Måske vil det være derfra han begynder at savne dig lidt og så lidt mere og så lidt mere igen. Der skal bare lige være noget der kradser en lille smule i såret.... :-D Oh når den dag kommer, så vil du være on top of the world :-) Kan næsten helt mærke det selv nu

Jeg håber da at han savner mig! Og tænker på hvordan jeg har det... - men det får han sgu ik at vide uden at han selv spørger... Hehe
Hm, jeg kan se på det hele at vi har vidt forskellige interesser i forhold til vores valg af uddannelse... :-) Men nogen gange kan det også blive lidt ensporet når man snakker med mange af dem fra skolen, og det er jo størstedelen af min omgangskreds på Fyn. Er der mange der tager din uddannelse? Har da hørt om statskundskab, men er ikke lige inde i om man vælger gren eller sådan noget?! Hvad kan man lave bagefter?
Desværre er d. 14. en tirsdag, hvor jeg skal på arbejde dagen efter, men jeg skal helt klart finde nogen og lave et eller andet med den dag! Ikke fordi vi plejede at fejre vores halv- eller helårsdag, men man tænkte da lige lidt tilbage og sagde "jeg elsker dig" en ekstra gang. Håber at han også husker det...
Det kunne være så sejt hvis han måtte indrømme at han også savnede mig! Især hvis han samtidig måtte erkende at jeg virkelig havde skabt mig et liv uden ham. :-)