8tilføjet af

Hvordan Jesus har præget verden.

”Alt det Jesus sagde ifølge evangelierne, både offentligt og privat, kunne han have sagt på to timer,” skriver bibeloversætteren Edgar Goodspeed. ”Dog var den forholdsvis lille smule så betagende, så gribende og så indtrængende at man roligt kan sige at ingen anden har præget verden så meget.”
Da Jesus Kristus fuldførte sin jordiske tjeneste i år 33, var der mindst 120 mænd og kvinder som fulgte ham. (Apostelgerninger 1:15) I dag er der mere end to milliarder der kalder sig kristne. Og derforuden anerkender flere hundrede millioner Jesus som profet. Hans lære har tydeligvis haft en bemærkelsesværdig indflydelse på menneskeheden.
Selv ikkekristne ledere erkender at Jesus har øvet en global påvirkning. ”Jesus er blevet den mest populære, den mest studerede, den mest indflydelsesrige person i religionshistorien,” skriver den jødiske rabbiner Hyman Enelow. ”Hvem kan opregne alt hvad Jesus har betydet for menneskeheden?” spørger han. ”Den kærlighed han har inspireret til, den trøst han har givet, det gode han har været årsag til, det håb og den glæde han har vakt – alt dette er uden sidestykke i menneskehedens historie. Blandt de største og bedste mennesker der nogen sinde har levet, har ingen så meget som nærmet sig Jesus hvad angår tiltrækningskraft og indflydelse overalt i verden. Han er blevet den mest interessante person i historien.” Og hindulederen Mohandas Gandhi har sagt: ”Jeg kender ingen som har gjort mere for menneskeheden end Jesus. Det er ikke kristendommen der er noget i vejen med.” Men, tilføjer han: ”Det er jer kristne der er problemet. I gør ikke noget for at leve op til jeres egen lære.”
Kristenhedens historie er én lang beretning om fejlslagne forsøg på at leve op til Jesu lære. Kirkehistorikeren Cecil John Cadoux bemærker at ’de kristne ledere så tidligt som i 140 e.v.t. var opmærksomme på at kirken støt og roligt blev gennemtrængt af en vis moralsk slaphed’. Han tilføjer: ”Denne afvigelse fra den oprindelige moralske strenghed måtte helt naturligt føre til verdsliggørelse.”
Svækkelsen tog fart i det fjerde århundrede da den romerske kejser Konstantin antog kristendommen. ”Det store kompromis kirken indgik ved at alliere sig med Konstantin, har ikke undgået historikernes opmærksomhed og i nogle tilfælde affødt deres beklagelse,2 skriver Cadoux. I de efterfølgende århundreder har såkaldte kristne øvet mange skændige gerninger som vanærer Kristi navn.
Hvad var det egentlig Jesus lærte sine disciple?
Hvilken indflydelse skulle hans lære have på os?
tilføjet af

Hvordan...

vet du at jesus i det hele tatt er en historisk person? Det finns ikke et eneste dokument som bekrefter det pr. idag
tilføjet af

Har du aldrig hørt ..

... om Bibelen? Hvis du vil have et andet historisk dokument, så prøv at trykke på denneher:
http://www.bible-history.com/archaeology/israel/pilate-inscription.html
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Dette er ikke

historiske dokumenter som beviser noe som helst annet en hva kildene dine "tror". Det er dessverre lite interessant hva noen synser og mener så lenge fakta ikke ligger på bordet!
tilføjet af

Svar til Tsb.

Svaret findes her:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6;conference=217;posting=220589
Venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Igjen...

viser du bare til hva du eller noen tror eller synser.Det har som du vet bare gyldighet for deg selv. Jeg etterlyser facts! Du vet at når man kan legge fram fakta, så behøves ingen debatt mer. Da er det dokumentert.Hvorfor fortsetter du å synse,tro og mene? Jo selvfølgelig fordi du ikke vet!
tilføjet af

Helt galt selvfølgelig

>I Bibelen står der at „tro er den sikre forventning om ting der håbes på“. (Hebræerne 11:1) En sådan tro bygger på nøjagtig kundskab, på kendsgerninger der kan danne grundlag for de rette afgørelser. Den forudsætter at man ikke blot er overbevist om noget, men at ens overbevisning bygger på fornuftgrunde.
En tro kan aldri bygges på kjenngjerninger. Det er en logisk umulighet. Kun fakta og fakta alene bygger på kjenngjerninger.Det er faktisk en naturlov.
>Lad os illustrere det med et eksempel: Måske har du en ven om hvem du kan sige: „Jeg stoler fuldt og fast på ham. Han holder altid sit ord. Jeg kan trygt regne med hans hjælp i en vanskelig situation.“ Sådan vil du sikkert ikke sige om en du kun har kendt en dag eller to, vel? Her er tale om en person der den ene gang efter den anden har vist at han er pålidelig. Sådan bør det også være når vi taler om troen på Gud. Denne tro bør give sig udslag i et håb og en forvisning som bygger på gyldige og pålidelige vidnesbyrd.
Helt feil! Om den gode vennen kan du i beste fall si at sannsynigvis stiller han opp slik at du kan regne med det. men du vet det ikke!
Jeg regner med at solen står opp i morgen, men jeg vet det ikke før den har gjort det. Da kan jeg konstantere som et faktum;"solen sto opp i dag også"!
tilføjet af

Hvis du tvivler

hvis du tvivler på at solen står op i morgen, så kan jeg fortælle at det gør den, men nu er det jo også idag, så jeg ved det.
Med venlig hilsen,ftg.
tilføjet af

Ved sakens kjærne

Nei jeg tviler ikke på om solen står opp i morgen eller ikke fordi mine tidligere faktiske og bevisbare observasjoner tilsier at den SANNSYNLIGVIS gjør det i morgen også. men den faktiske dokumentasjonen er bare at det bekrefter at solen har stått opp. Ikke at den vil gjøre det i morgen! Det vet ingen. Du kjenner ordtaket?: "Ingen kjenner dagen før solen har gått ned"
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.