Hvordan Jesus har præget verden.
”Alt det Jesus sagde ifølge evangelierne, både offentligt og privat, kunne han have sagt på to timer,” skriver bibeloversætteren Edgar Goodspeed. ”Dog var den forholdsvis lille smule så betagende, så gribende og så indtrængende at man roligt kan sige at ingen anden har præget verden så meget.”
Da Jesus Kristus fuldførte sin jordiske tjeneste i år 33, var der mindst 120 mænd og kvinder som fulgte ham. (Apostelgerninger 1:15) I dag er der mere end to milliarder der kalder sig kristne. Og derforuden anerkender flere hundrede millioner Jesus som profet. Hans lære har tydeligvis haft en bemærkelsesværdig indflydelse på menneskeheden.
Selv ikkekristne ledere erkender at Jesus har øvet en global påvirkning. ”Jesus er blevet den mest populære, den mest studerede, den mest indflydelsesrige person i religionshistorien,” skriver den jødiske rabbiner Hyman Enelow. ”Hvem kan opregne alt hvad Jesus har betydet for menneskeheden?” spørger han. ”Den kærlighed han har inspireret til, den trøst han har givet, det gode han har været årsag til, det håb og den glæde han har vakt – alt dette er uden sidestykke i menneskehedens historie. Blandt de største og bedste mennesker der nogen sinde har levet, har ingen så meget som nærmet sig Jesus hvad angår tiltrækningskraft og indflydelse overalt i verden. Han er blevet den mest interessante person i historien.” Og hindulederen Mohandas Gandhi har sagt: ”Jeg kender ingen som har gjort mere for menneskeheden end Jesus. Det er ikke kristendommen der er noget i vejen med.” Men, tilføjer han: ”Det er jer kristne der er problemet. I gør ikke noget for at leve op til jeres egen lære.”
Kristenhedens historie er én lang beretning om fejlslagne forsøg på at leve op til Jesu lære. Kirkehistorikeren Cecil John Cadoux bemærker at ’de kristne ledere så tidligt som i 140 e.v.t. var opmærksomme på at kirken støt og roligt blev gennemtrængt af en vis moralsk slaphed’. Han tilføjer: ”Denne afvigelse fra den oprindelige moralske strenghed måtte helt naturligt føre til verdsliggørelse.”
Svækkelsen tog fart i det fjerde århundrede da den romerske kejser Konstantin antog kristendommen. ”Det store kompromis kirken indgik ved at alliere sig med Konstantin, har ikke undgået historikernes opmærksomhed og i nogle tilfælde affødt deres beklagelse,2 skriver Cadoux. I de efterfølgende århundreder har såkaldte kristne øvet mange skændige gerninger som vanærer Kristi navn.
Hvad var det egentlig Jesus lærte sine disciple?
Hvilken indflydelse skulle hans lære have på os?
Da Jesus Kristus fuldførte sin jordiske tjeneste i år 33, var der mindst 120 mænd og kvinder som fulgte ham. (Apostelgerninger 1:15) I dag er der mere end to milliarder der kalder sig kristne. Og derforuden anerkender flere hundrede millioner Jesus som profet. Hans lære har tydeligvis haft en bemærkelsesværdig indflydelse på menneskeheden.
Selv ikkekristne ledere erkender at Jesus har øvet en global påvirkning. ”Jesus er blevet den mest populære, den mest studerede, den mest indflydelsesrige person i religionshistorien,” skriver den jødiske rabbiner Hyman Enelow. ”Hvem kan opregne alt hvad Jesus har betydet for menneskeheden?” spørger han. ”Den kærlighed han har inspireret til, den trøst han har givet, det gode han har været årsag til, det håb og den glæde han har vakt – alt dette er uden sidestykke i menneskehedens historie. Blandt de største og bedste mennesker der nogen sinde har levet, har ingen så meget som nærmet sig Jesus hvad angår tiltrækningskraft og indflydelse overalt i verden. Han er blevet den mest interessante person i historien.” Og hindulederen Mohandas Gandhi har sagt: ”Jeg kender ingen som har gjort mere for menneskeheden end Jesus. Det er ikke kristendommen der er noget i vejen med.” Men, tilføjer han: ”Det er jer kristne der er problemet. I gør ikke noget for at leve op til jeres egen lære.”
Kristenhedens historie er én lang beretning om fejlslagne forsøg på at leve op til Jesu lære. Kirkehistorikeren Cecil John Cadoux bemærker at ’de kristne ledere så tidligt som i 140 e.v.t. var opmærksomme på at kirken støt og roligt blev gennemtrængt af en vis moralsk slaphed’. Han tilføjer: ”Denne afvigelse fra den oprindelige moralske strenghed måtte helt naturligt føre til verdsliggørelse.”
Svækkelsen tog fart i det fjerde århundrede da den romerske kejser Konstantin antog kristendommen. ”Det store kompromis kirken indgik ved at alliere sig med Konstantin, har ikke undgået historikernes opmærksomhed og i nogle tilfælde affødt deres beklagelse,2 skriver Cadoux. I de efterfølgende århundreder har såkaldte kristne øvet mange skændige gerninger som vanærer Kristi navn.
Hvad var det egentlig Jesus lærte sine disciple?
Hvilken indflydelse skulle hans lære have på os?