Hvorfor religion?

Hvorfor religion?
Det er noget af et mysterium det der med religion for hvad handler det egentlig talt om?
Nu er menneskehedens historie jo ikke så uoverskuelig, at den ikke er til at finde ud af og heller ikke svært at forstå (sådan da), men hvorfor?
Lad mig først sige følgende. Der er religion som en kulturel, religiøs vejledning og livs orientering og så er der religionstosser og religionsvanvid.
Hvor befinder du dig henne?
For at starte med begyndelsen skal vi forstå, at der er delte meninger om ”begyndelsen”. Der er virkelig grupperinger (eller en gruppe) der mener, at ”det hele” startede for 7x7.000 år siden og nødtvungen acceptere, at der muligvis kan være noget om snakken det der med de mange milliarder år for Universets vedkommende.
Så kan man jo selv kategorisere disse meninger.
Jeg vil tage mit udgangspunkt i dette; hvem er vi mennesker? Hvad er vi og hvor kommer vi fra og endelig, hvor går vi hen eller ”hvad sker der bagefter”.
Det er jo vore store skismaer og det som vi måske kan forstå lidt af, men ikke vil acceptere. Vi nægter (i hvert fald i vort følelsesliv), at der var engang vi ikke var til.
Vi går rundt med den følelse af, at vi altid har været og altid skal være til. En slags evighedsfølelse i vort følelsesliv og tanker.
Foruden det, har vi meget svært ved at begribe, at vi ikke er dyr endsige, som dyr - skønt vi for det meste opfører os som dyr ja, nogen gange måske ofte værre end dyrene.
Hvorfor nu alle disse dilemmaer?
Vil du f.eks. accepter, at du er et atom? At du er et molekyle? Og at din oprindelse befinder sig et sted i Universet (for ikke at sige Kosmos) i form af en Energi der handler mere om partikler end om den du oplever, føler og måske tror du er? Vil du acceptere det?
Kunne du ”bevæges” til at tro, at du er Energi? Kunne du ”bevæges” til at tro, at du ”kun” er et molekyle?
Her er det så, religionen kommer på banen. Så længe vi har beretninger (måske længere tilbage i tiden end 500.000 år) har mennesket leget med disse tanker og spekuleret som ”gale” over, hvem vi er.
Så, der kom den ene forklaring efter den anden på banen og nogen mere sofistikerede end andre og de blev nedskrevet.
Vi har nedskrevne beretninger der er 500.000 år gamle og vi har beretninger der er af nyere dato ca. 50.000 år gamle og vi har beretninger 10.000 år gamle og for samtlige har vi dem i originalform fra tiden.
Så har vi Bibelens beretninger (altså, jødernes kulturhistorie) der ”kun” er 3.500 år gamle og ikke i originalform, men i gentagne og gentagne afskrifter på afskrifter, som vi så har oversat til alverdens sprog.
Så, hvem er vi, hvor kommer vi fra og hvor går vi hen?
Platoon

Gode filosofiske spørgsmål.
Religionen opstod formentligt på grund af dels frygt for døden, og dels for at kontrollere naturen. For jægersamler folket bad man til at jagten ville lykkes, for det senere landbrugssamfund bad man til at høsten ikke slog fejl.
Da vi fik større samfund og dermed en poltisk elite, konsoliderede man religionen og gjorde den statsejet. Dette medførte at religionerne blev mere komplicerede og knapt så naturbundne. Det er på dette tidspunkt at monotheismen afløser flerguderi.
Guden symboliserer i virkeligheden den ledende figur, kongen, kejseren, Kaliffen osv.
Guden kan også ses i Freudiansk lys, hvor han symboliserer den kastrerende og straffende faderfigur.
Og selvfølgeligt er vi et dyr. Vi tilhører primaterne som art, på linje med de andre store aber.
Vi spiser og skider og sover ligesom dem. Vi er glade og bange ligesom dem.
Men så har vi udviklet bevidsthed.
Det gør os arrogante.
Så arrogante at vi opfinder en gud som ikke bare er ophavsmand til hele universet, men har skabt det for os. Til os.
I virkeligheden er vi bare nogle bakterier, der lever på en lille sten der farer med høj fart igennem rummet.
Hvorfor?
Måske er det intet svar på det spørgsmål.
Behøver universet at have et formål?

Hej, tak for dit svar.
Hm, hm, jeg ved snart ikke. Er det ikke korrekt, at vi i dag alt for ofte bestemmer hvad vore forfærdre kunne, ville og tænkte?
http://www.scilogs.eu/en/blog/biology-of-religion/2009-10-17/the-burials-of-neanderthals-religion-evolved-at-least-two-times
Når man undersøger deres liv og levned er det så noget dyrisk eller noget menneskeligt?
Ja, Universet har helt klart et foprmål (mener jeg).
Platoon

Gode filosofiske spørgsmål.
Religionen opstod formentligt på grund af dels frygt for døden, og dels for at kontrollere naturen. For jægersamler folket bad man til at jagten ville lykkes, for det senere landbrugssamfund bad man til at høsten ikke slog fejl.
Så arrogante at vi opfinder en gud som ikke bare er ophavsmand til hele universet, men har skabt det for os. Til os.

Behøver universet at have et formål?

Du skriver formetlig, men det er da en underlig påstand.
Men en ting er sikkert vi har ikke brug for religion men en relation.
Der er en makant forskel når man har oplevet den levende Gud.
Som tidligere ateist , kender jeg argumenter imod en Gud.
Først da jeg mødte Gud og fik en relation med ham blev det klart.
Jeg har selv haft dødsangt men det drev mig altså ikke mod Gud skal jeg sige.
På det tidspunkt måtte det være sådan, troede jeg.
da jeg tog imod Jesus og fik helligånden forsvandt dødsangsten fuldstændig.
Relationen med jesus kan ikke forklares den skal opleves.
Han døde for vi kan få liv, han opstod så vi kan opstå fra vores dødlige legmer.
Diciplene som gik med Jesus kunne ikke forstå, selvom de havde gået med Jesus i 3 år.
Hvorfor tror mange mennesker at vi skal kunne forstå det uden at modtage hans ånd,men det
sagde Jesus jo også .:-) Derfor må vi i tro tage imod ham.