Hvorfor sker der så mange lægefejl i Danmark?

Nu er der en som har fået benet amputeret.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/03/03/03193703_1.htm
Lars Løkke siger jo hele tiden at vi har verdens bedste sygehusvæsen, selv om der er skåret kraftigt i bestanden af personalet. Desuden får vi jo snart supersygehuse, men vil det løse de mange lægefejl?

Og siden er mit liv blevet fuld af had og hovedpine og føler hele tiden at der går 20 sikkerhedsmænd (muns) bag mig

det ville nok være på sin plads at du kaldte en skovl for en skovl og en spade for en spade.
Dit indlæg lægger op til en anklage mod det Danske sygehusvæsen men rent faktisk var lægefejlen hos den praktiserende læge i 2004 og ikke på et sygehus, som det tydeligt fremgår af artiklen.
Jeg ved ikke om du får rejsning eller lign. ved at fylde andre med halve sandheder, men noget må der være.

Lægerne i Danmark er ikke oplært af tilstrækkeligt kompetente læger, da der er et stort underskud på kvalificerede læger til sidemandsoplæringen, så går det galt.
Derved fremmes middelmådigheden, med deraf følgende store fejldispositioner, som igen søges skjult overfor omverdenen og for kollegaerne indbyrdes, som ikke lærer af de utallige fejl der begås. Man ser den onde spiral holdes i hævd, løgn og bedrag bliver lægernes eneste forsvar for deres manglende kompetencer.
Andre lande har databaser hvor årsag og virkning indberettes, således fejlene kan indgå i de fremtidige lektioner i undervisningen, derved reduceres gentagelsesprocenten, mens Danmarks læger fortsat krampagtigt holder sammen som ærtehalm og bestrider alle fejlene.
Danmark er rangeret som nr. 34 på WHO’s liste altså sideordnet med bananrepublikkers sundhedssystemer. Danmark ligger i den nederste del i EU’s liste, begrundelsen ses bl.a. at være den dum stædighed der præger det danske sundhedsvæsen, hvor de stadig ikke kan levere noget så enkelt som, - et kvalitetsstyringssystem som kan minimere fejlenes gentagelse…, Danmark blev rykket to pladser ned på OECDs liste af samme årsag, de kunne ikke leve op til kvalitetsstyringskravene som stadig var sort tale i det sygeuvæsen.
Det er som at smide vand på en gås, det preller blot af, selverkendelse er heller ikke den stærkeste side, da de bestrider alle fejlene der begås og stikker som strudsen hovedet i sandet og tror den ikke kan ses af andre når den ikke selv kan se sig selv og omgivelserne.
Det er ikke fordi man behøver at være bindegal for at være ansat i det syge uvæsen, men det ses dog som værende en formidlende omstændighed som fremmer forståelsen af den galskab der præger de uvorne ansatte i det syge uvæsens sundhedssystem…😖

For mange år siden, da lægeuddannelsen blev ændret sagde de ældre overlæger: Dette går galt. Det forstod de "kloge" politikere desværre ikke.
En ung læge, jeg talte med for nogle år siden sagde: Jeg lærer ikke andet end fjerne negle. Der er aldrig tid til at følge overlægen. Det er fortvivlende.
Jeg kender et par stykker, som har penge, de tog til udlandet for at blive opereret. Den ene fortalte vi var alt for gammeldags herhjemme. De var mere moderne i udlandet. Han vidste en hel del om den operation han skulle have udført.

Grunden er, at dem der bliver optaget på medicinstudiet, ikke er specielt egnede til at blive læger.
De var pligtopfyldende i gymnasiet, men er ikke specielt intelligente, selvom de tror det, og netop derfor, laver de så meget ravage.
De magter ikke kritisk tænkning, kun udenadslære, og derfor tager de medicinalselskabernes manipulerede forskning for gode varer.
Desuden, mener de selv, at de fordi de er læger, er mere værd end alle andre, og de tager derfor gladeligt imod bestikkelse, da de fejlagtigt tror, at de fortjener flere penge.
Resultatet er død og lemlestelse i et omfang som de færeste kan forestille sig.

Jeg fik sent på sommeren et fodsår under højre fod, som bar blev større og større og fodem/benet hævede. Jeg kan, måske til glæde for de mange, der vil have flest muligt i arbnejde frem for på overførelsesindkomst som landsforrædere, at det var netop fordi jeg var så fokuseret på at ARBEJDE og oven i købet deltog i videreuddannelseslektioner, at jeg blev så syg og måtte have højre ben hugget af højt oppe på låret ofsamtidig fik konstateret den sukkersyge, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig jeg havde fået. Efter operationen stod den åde på medicinksk behandling af diabetes og yderligere behandling i Rigshospitalets trykkammer, herefter optræning med kunstigt ben.
Jeg mistede mit arbejde og fortsat adgang til dette som 1/3 (i praksis 100%) arbejdsdygtig. arbejdsdygtig besluttet af offentlig instans, herefter sendt i arbejdsprøvning på et ikke særlig handicaptilgængeligt sted, men det gav god ekstra trappe-træning med kunstigt ben. Herefter skulle det afklares om jeg skulle erhvervsomskoles til fleks-eller deltidsjob eller jeg kunne tilkendes modregnet førtidspension. Jeg skal ikke nærmere ind på min pensionssag, men til sidst inden jeg kunne pensioneres, gik turen videre til en (meget ubehagelig) psykiatrisk lægekonsulent, da amputeret ben og diabetes ikke er grundlag nok for førtidspension jf. "Hjort"+ et folketingsflertails beslutning om strammere førtidspensionsregler fra nyutår 2003.
Her er det ikke de hospitaler, jeg har ligget,og siden hum,pet rundt på, der er kritisable, men alle de mange samtaler med kommunale forvaltningsfolk og hele arbejdsprøveriet, der næsten virkede som en underkendelse både af mit handicap og mit tidligere (betroede) arbejde.
Nu bliver jeg snart folkepensionist + en ganske lille smule tjenestemandspension, men er nu Helbredsrelateret utjenstdygtig arbejdsevnekriteriebedømt progressionsrapporteret
ressourceprofileret ikkearbejdsmarkedsplacerbar førtids-og kvalificeret svagelighedspensionist.

Fodsår opstod sent på sommeren 2003 og jeg blev opereret sidst på efteråret.
Jeg skal lige gentage her, at jeg fik en første klasses behndling på to offentlige hospitaler, men forløbet siden hen har kunne kritiseres.
Mens jeg var indlagt(på Rigsjospitalet) så jeg i fjernsynet over sengen om en patient på Hillerød Sygehus, der fik taget et ben i stedet for at have amputeret en arm.

at man tager dem med højeste karakter. For de kan, som du siger, jo bare være gode til at lære udenad. Det er ikke sikkert de fatter en pind, men huske, det kan de.

De aner ikke, hvad de foretager sig, dem der laver den slags fjollede regler. Men de er vel ikke klogere.
De bedste bliver udelukket er jeg bange for.

ikke de hospitaler, jeg har ligget,og siden humpet rundt på, der er kritisable, men alle de mange samtaler med kommunale forvaltningsfolk og hele arbejdsprøveriet,
citat slut
Der kunne spares mange penge, hvis ikke de havde så travlt med mistro til specialisterklæringer og kontrol af kontrollens kontrol. Hellere hyre en lægekonsulent, som ikke har så meget at lave, der kan prøve om ikke det er muligt at slippe uden om specialist erklæringerne.

det er jo forfærdeligt. Hvorfor spørger de ikke patienten på operationsbordet. Bare for en sikkerheds skyld.
Jeg hørte om en, hvor lægen siger på stuegangen, "det ben skal fjernes". Patienten protesterer og siger det er det andet ben. Lægen siger, det kan ikke passe, der står her o.s.v. Men lægen blev heldigvis lidt betænkelig og fik det rettet.
Nu er lægen, der udfører operationen ikke tilstede i første omgang, men så kunne sygeplejersken jo spørge patienten. I stedet for at tro på alt, hvad der er skrevet. De laver fejl.

skyldes ofte at patienterne ufrivilligt har deltaget i eksperimenterende behandling eller afprøvning af nye operationsteknikker. Jeg selv har fået skyllet mit liv ud i lokummet efter en hovmodig kirurg afprøvede en ny operationsteknik. Undskyldningen er: vi har jo heldigvis et sikkerhedsnet i danmark til sådanne tilfælde. Ja tak, gad han selv ende massive kroniske nervesmerter og samtidig skulle igennem kommunens tortursystem, som bare synes man er besværlig fordi man ikke kan sidde ned og stå op i mere end 30 min. Tror de selv at man kan betale smertemedicin og følgemedicinen i den tungeste ende ud af en kontanthjælp, som alle langtidssyge ender på efter kommunen stopper sygedagpengene. Patientforsikringen, som skal tage sig af lægefejl, er styret af læger der bare dækker over deres kolleger. De beskriver eksperimenterende behandling som, den bedste ekspert behandling, hvordan det så end hænger sammen.