Ja så sidder man her og venter og venter

og venter. Jeg sidder her som datter og venter på, at min far får svar på, om han har cancer eller ej.
Først sagde de, at der ville være svar i mandags og at de ville ringe. Men ingen ringede. Vi ventede tirsdag. Heller ingen ringede. Onsdag ringede min far selv ind og fik ad vide, at svaret var kommet i mandags, men at lægen kun var på afdeling 2 dage om ugen. Så nu venter vi så igen i dag.
Vi er godt nok ved at være tyndslidte. Selvom lægen sagde, at det godt kunne være cancer, men at sandsynligheden ikke er ret stor, så er vi godt nok ved at gå ud af vores gode skind. Det er den vildeste stress faktor jeg har oplevet. Og selvfølgelig lige her MIDT i eksamensperioden.
Jeg kan slet ikke samle mig om NOGET.
Hvad har i andre i samme situation gjort, for at dulme nerverne? Jo længere man venter, jo værre besked tror man at man får jo.

Jeg forventede det værste.. Så kunne jeg ikke blive skuffet..
I bliver altså nød til at banke i bordet, når I har med sundhedsvæsnet at gøre. Det er kun dem der kræver, der får. Det erfarede vi, da min mor fik kræft.
Det kan da ikke passe at I skal sidde og vente, når de nu har svaret.. Kræv et svar !!
Krydser fingre [l]

Det med at vente det værste, det kommer helt af sig selv. Det behøver jeg slet ikke at koncentrere mig om 😉 I starten var vi optimistiske fordi, min fars andre tal så gode ud og fordi lægen havde sagt, at det kun er i meget få tilfælde at den medicin han tager giver ny cancer. (han har haft cancer før og den holder sig helt i ro). Men selvom chancen kun er 2% så er den der jo stadig og det er den vi sidder med nu. Vil ikke være blandt de 2%.
Kryser også fingre for det bedste, men mine tanker er gået mere og mere i selvsving.
Jeg synes ikke de plejer at være så lang tid om at give et svar. Første gang var de forholdsvis hurtige, fordi de tydeligt kunne se, at der var noget galt. Men nu er det som om, at vi er skubbet lidt bag i køen. Eller, det er vi jo. Og det er pisse stressende. Jeg må have et stressniveau på højde med en udsendt i krig.
De ringer ind i dag og hører hvad fanden der sker.
Tak for dit svar og jeg håber det bedste for din mor 🙂

sidste gang de troede der var noget galt med min onkel (han har også haft cancer før), så tog det også 100 år før vi fik svar. Så vi var jo bare 100% sikre på, at så var det fordi den var helt gal.
Men det var bare tegn på, at det ikke hastede med ham. Han havde haft nogle celleforandringer, fordi kemoen (tror jeg) havde givet ham kronisk infektion i slimhinderne. Det var noget i den stil ihvertfald.
Så der var ingen cancer, selvom vi var 100% sikre på at det var det der var i vejen. 200% sikre faktisk. Alt pegede i den retning.
Nå, men så skulle han jo igennem et eller andet behandlingsforløb for at få gjort kål på den virus/infektion. Det er blevet lidt bedre men ikke meget. Han har stadig ret ondt af og til.
Det er desværre helt normalt når man har været gennem kemo og/eller stråler.
Men hvis lægen har sagt, at sandsynligheden for cancer er ret lille, så er han nok også den der er tættest på sandheden. Og hvis de andre tal ser gode ud, så er i nok ret godt stillede under alle omstændigheder. Ak, lidt har man da lært af at have været så længe i sygehusvæsenet som pårørende. 😕

Jeg vil bare sige, for det første så er det ret normalt, at har man først været gennem kemomøllen, så er det (desværre, meget desværre) almindeligt at der opstår komplikationer og andet godt, som skal tjekkes. Cancerpatienter er desværre indlagt til resten af deres liv, at blive slået i hovedet med den trussel af og til. Langt de fleste gange er det komplikationer eller noget helt uskyldigt (som dog ofte er meget generende for patienten). Men ventetiden er bare den værste. I ventetiden forestiller man sig ALT det værste.
Det er meget, meget sjældent at beskeden er så slem i virkeligheden.
I skal lytte til hvad lægen har sagt og så ellers være glade for, hvis din far ellers er frisk. Det er gode tegn 🙂 Det er oftest gode tegn.
Jeg krydser også fingre for jer 🙂

Jeg troede at vi kunne få fred efter, at hans tidligere sygdom havde lagt sig til ro. Den er ret nem at behandle nemlig. Men nææææh nej.
Det presser virkelig min verden. Min tanker flyver i ALLE retninger og ændrer retning fra rigtig god til rigtig dårlig og tilbage igen på få sekunder.
Det er helt sindssygt.

Det er kun godt at din far bliver tjekket og at alle hans andre tal var gode (sådan forstod jeg det).
Måske er der noget ny cancer, men så er det i så fald nok ikke nået så langt. Ikke hvis han i forvejen er inde i systemet og bliver tjekket regelmæssigt og de først har fundet noget nu.
Men i de fleste tilfælde er der jo altså ikke noget.
Men når man går og venter og venter og venter, så tænker man det VÆRSTE. Og det der er værre endnu, næsten. Krydser også fingre for din far 🙂 Han er sikkert glad for, at have en datter der sådan bekymrer sig for ham 🙂

Hvis han skal vente så lang tid på et svar der er kommet.
Eller også er de VIRKELIG på røven derinde.
Jeg håber i snart får svar, men det skulle ikke undre mig, at i kommer til at vente til på mandag eller engang senere på dagen. Been there, done that. Skulle have svar på nogle prøver og dem ventede jeg så på i 2 uger. Jeg troede jeg var døden nær til sidst. Bare pga venteriet. Som en anden siger, så er man nødt til at slå i bordet.

Der var stadig ikke kommet noget svar i går. Hvor lang tid kan det tage at få svar på en scanning, altså. Svarene er jo kommet.
Min mor ringede ind og fik fat i en næsvis sygeplejerske, der sagde, at lægen jo havde 40 andre han også skulle ringe til, så vi måtte vente. Ok super. Vi er pænt meget ved at gå op i limningen her. Nu tror vi jo der er noget helt galt, siden de ikke bare kan ringe og give et svar.
Fuck fuck fuck fuck. Drak mig i hegnet i går og lagde mig til at sove. Ville ønske jeg havde nogen hos mig

Det er SÅ typisk. Det samme fik vi også at vide for et par år siden 🙁 Der var noget, jeg ikke kan huske hvad hedder, som de skulle have fjernet i min morfars lunge. Men vi gik jo og troede alt muligt. Vi lå fandme også helt nede under gulvbrædderne til sidst.
Og så ringer de og siger at der ikke er noget alvorligt, men at han bare skal ind til en samtale om medicin. GRRRRRRRRRRR. Ok, det var da en ok besked men altså......DET ER IKKE I ORDEN at vente så lang tid. Vi ventede i 14 dage. Og forinden skulle man jo vente helt vildt længe på scanningen. Hold kæft altså. Fedt med de besparelser. Så kan de indlægge folk på psykiatrisk i stedet og bruge pengene der.
Nå, jeg krydser fingre for jer. 🙂

Det kan man sgu godt undre sig over. Laaaange svartider. Og venteliste til behandlinger.
Men hvis hendes far først er inde i systemet, så kommer han da trods alt til med det samme.
Men lede besparelser på sundhedsvæsenet, som koster mange flossede nerver og i værste tilfælde liv.
De fleste gange viser scanningsresultaterne at der ikke er noget alvorligt på færde. Derfor er køen meget lang mht. at give den besked. Og man kan desværre snildt få lov at vente i 2 uger, selvom de siger noget andet 🙁
Been there, done that....to many times 🙁
Held og lykke med daddy´o 🙂

i sidste uge ganske vidst. Der var fortsat celleforandringer det ene sted, men det andet sted hvor der havde været ændringer, var det standset hvilket er godt.
Lægerne mener at det nok blot er en virus, men at man jo er nødt til at indlægge min far og lave nogle mere dybdegående undersøgelser for, at finde ud af om det er celleforandringer der skal holdes øje med, celleforandringer der skal væk eller om det i værste fald har udviklet sig til cancer. Det sidste mener de dog ikke er ret sandsynligt, givet forskellige omstændigheder, men nu ser vi. Vi har ikke ligefrem ry for at være heldige i vores familie.
Blev dog alligevel beroliget af deres svar. Og mine forældre er igen begyndt at planlægge sommerferien

Men ja, vi venter endnu engang så.
Tak til jer der svarede mig den dag, hvor jeg var helt ude i torvene af al det venteri. Det er meget, meget opslidende at vente og især når man i forvejen har nerver på pga eksamensræs.
Det betød meget for mig at i var der, selvom jeg ikke kender jer 🙂
Hav en dejlig uge [l] [sun]

Celleforandringer er helt normale og ikke ens betydende med cancer i langt de fleste tilfælde. Normalt går der et godt stykke tid, inden det udvikler sig til cancer, hvis det er den type celleforandringer.
Men selvfølgelig skal din far indlægges og undersøges. Ikke kun fordi han er i det forløb han er, men fordi at det er man nødt til. Celleforandringerne skal meget sandsynligt fjernes, men det er ikke det store indgreb, som regel.
Pøj pøj med det og jeg håber i får en dejlig sommer 🙂

er det vigtigt lige at understrege.
Hvis din far har været i kemo før (hvilket jeg kan forstå at han har), så har hans imunforsvar svært ved, at bekæmpe visse vira.
Derfor skal de celleforandringer fjernes inden de udvikler sig til mere.
Der går normalt ret lang tid inden det udvikler sig videre og bliver til cancer.
Så chear up, det er ganske normalt og han skal nok "bare" have dem fjernet.