Julen - glædens og depressionens tid.

Her sidder jeg og funderer efter julen blev skudt igang igår....... Endnu en jul uden min far, der døde for 4 år siden. Hans død blev startskuddet på mange ændringer i mit liv. Hvis jeg kigger på mit liv som det var for 4 år siden, har jeg svært ved at forstå, at det virkeligt var mit liv.
Først kæmpede jeg for at min far skulle overleve, og derefter måtte jeg acceptere mit "nederlag"...Jeg følte virkeligt at jeg havde svigtet, for jeg kunne ikke udvirke mirakler og gøre min far rask. Han døde fra mig. Mine brødre måtte jeg sortere fra efter en heftig arvesag. Min mand var mig utro. Min svigermor døde pludseligt af en bristet åre. Jeg brød mit familieliv på grund af utroskab, og pludseligt var jeg oveni sorg og depression også alene i verden.....i kamp mod min mand, der ikke ville flytte ud af huset, men lod mig flytte ind på 1 værelse, mens han blev boende i vores 212 kvm. som jeg stadig skulle betale til. Mine børns pludselige mangel på familieliv der var så svær at håndtere oveni min egen mangel på stabilitet indeni. Så døde min svigerfar, mine børns farfar....og min egen morfar...i samme uge.
Endelig fik jeg en lejlighed......og så mistede jeg mit job. Jeg har haft jobs siden, men aldrig fundet det rigtige....
Når jeg nu sidder og reflekterer, synes det ikke så voldsomt, men for mig har det været nogle voldsomme 4 år....Min barneglæde er næsten forsvundet, alt hvad jeg har sat højt...stabilitet og tryghed i livet er totalt væk.
Jeg der ellers altid har elsket julen både elsker og frygter den nu....fordi den får mig til at huske hvor meget der er mistet i mit liv...og fordi jeg hvert andet år skal undvære mine børn i julen.
Hvor meget skal et menneske kunne klare i dette liv❓Jeg føler at jeg synker ned i en ordentlig gang selvmedlidenhed, og jeg hader mig selv for det...for jeg VIL ikke være et selvmedlidende klynkende fjols! Jeg vil være stærk....jeg vil være glad.....jeg vil leve !
Tanker......
TUQ

Du må have en god jul. Hilsen fra Lena

Hej,
jeg blev fylt med eftertanke da jeg læste dit indlæg. Vi løber rundt og tenker mest på os selv i denne søde juletid, men man skal stoppe op os huske de som ikke kan glæde sig over højtiden da de har mistet nogle som stod en nær.
Du skal vide at jeg føler med dig i din sorg, og du skal vide at det altid er mennesker der ude du kan snakke med. Husk der er altid en dag i morgen, jeg ved godt hvad sorg er. Og jeg vil bare si til dig, la ikke sorgen blive i dine tanker i Julen. Ta med dine børn ud og oplev nogle gode timer enten i skoven, eller et sted du ved de liker at være.
Jeg vil med dette få ønske dig og dine børn en riktig god jul.
Stoor knus fra en far med 3 børn.

men man må gerne se lidt ind og have lid ondt af sig selv, det skal der også være plads til... Bare man altid har i erindring, at der kommer en ny dag i morgen, og er dagen i dag dårlig, bliver den bedre i morgen....
Tænk på alt det positive, din far og de andre har bidraget med, vær glad for du har oplevet dem i live, tænk på du jo oplever julen med dine børn... Alt det positive, du kan finde frem om dem, selv din exmand....
Julen får mange tanker frem, men tænk på alle de andre dage i året og nyd livet.....
Mit motto: Tænk positivt, negativer hører til i mørkekammeret.....
Og hav en rigtig fantastisk jul med al den glæde, den kan bringe og indeholde.....
Et stort knus G.I.S.P

Jeg ved det jo.....normalt er jeg jo også en "up-beat" person, der er glad og tilfreds. Idag føler jeg mig bare overvældet af alle de negative aspekter i livet, og tror at det så er fordi jeg bliver nødt til at lade mig selv føle sorgen.
Jeg har skrevet indlægget af flere årsager...en af dem er naturligvis at jeg vidste at det ville indbringe diverse berettigede blide spark i bagdelen..som dit ;-)...men også for at vise, at selvom jeg normalt fremtoner ret stærk og som hende der har tjek på tingene, kan også jeg gå ned med flaget...altså..jeg er menneske ligesom alle andre :-)
Men tak for sparket :-)og knuset.
TUQ

Hej med dig.
Hold op hvor jeg føler med dig. Min historie er ikke så grum som din, men jeg kan nu se nogen paralleller, og har lyst til at fortælle min historie.
Jeg mistede min far for 8 år siden og brød forbindelsen med min mor, 2 søstre og morfar, efter min mor giftede sig med sin fætter - en D-mark stærk tysker. Efter hendes nye mand kom til, var der ikke tid til mig, min hustru og datter. Kun mine 2 søstre fik opmærksomhed, for de fedtede for D-markene og fik masser af opmærksomhed. Jeg ville ikke prostituere mig selv for opmærksomhedens skyld.
Nu er julen så kommet, og så melder nostalgien sig og man glemmer lidt hvorfor man brød med hinanden og vil gerne forsones, men til januar ender det nok med at man bryder igen; såfremt man forsones; da man der kan se/huske hvad der ikke fungerede, og som forsagede bruddet.
Det som er hjerternes og hyggens fest er snarere en belastning, og jeg hader egentlig julen, da det tvinger mig til at tage stilling til det der gør ondt – at man er blevet svigtet. Og så er det egentlig ligegyldigt om man er 10 år eller 37, som jeg er.
Selvmelidenhed❓Nej, det er skam tilladt at være ked af det.
Per67

kun mennesker... Derfor var det faktisk ret "rart" at læse dit indlæg, så man er klar over, at man ikke er den eneste med den slags tanker... Og den slags tanker ER faktisk tilladte..
Lad sorgen og de triste tanker overvælde dig lidt, "nyd" dem, bearbejd dem, tænk på dem, og find så alle de positive ting frem igen, glæd dig over dem, og kom så "op til os andre igen".....;-)
Men slap af og tillad dig sorgen, den kan ikke ignoreres, men må heller ikke styre os.....
Håber det hjælper lidt på humøret. Jeg er helt sikker på, du nok skal få (jule)glæden igen.....
Knus G.I.S.P

"det forkommer mig,at den daglige trdition af sociale tekster kan blive til flere daglidags bræk syndrommer."måske skulle du istadigt for,trække vejret godt og grundigt før du udtaler dig.-det kan jo bruges imod en hvert eneste udtaelse-som mange på webben nu engang syntes at falde som en morsomhed."men til dig prøv at nyde livet istadigt for ,at bekrige/klynke over julens stradsbasser."alt skal nok gå som det nu engang gør.på forhånd tak:-)

Til TUQ
Puha det var mange ting,der gik galt oven i hinanden. Men du har allerede taget det første skridt ud af selvmedlidenhedens svøbe, jeg foreslår du ser frem til Nytåret i stedet,da det er stedet hvor man starter på en frisk, det er iøvrigt dig selv der bestemmer, hvornår du starter nytåret. Sålænge du tror på at dine værdier i livet er rigtige, så opnår du dem!!!
Så jeg vil ønske dig et rigtigt godt Nytår og rigtig varmt knus herfra
Jean-Pierre