19tilføjet af

Mortens And

Jeg savner lidt information om mortens aften. Min kæreste er Irlænder og er lige flyttet til Danmark. Jeg vil gerne fortælle ham lidt om danskernes traditioner, men er lidt lost angående Mortens aften.
Hvilke traditioner er der for Mortens aften her i Danmark?

Hvordan holder I andre, her på SOL Debatten Mortens aften?
Hvordan forbereder man den perfekte Mortens aftens menu?
Jeg vil så gerne lave denne aften hyggelig for min kæreste.
tilføjet af

vent lyyyge lidt

For en ordens skyld, så er Mortensaftens meny altså gås.
Det var nemlig gæssene, der forrådte Morten Bisp.
Andestegen er supermarkedernes opfindelse.
tilføjet af

Historien

Kort fortalt: (Skulle selv fortælle en amerikaner om Mortens Aften og fandt dette på AOKs hjemmeside)
Historien bag mortensaften
11. november er Mortens Bisps helgensdag, og den fejrer aftenen før og kalder mortensaften.
Oprindeligt spiste man gås. Morten er nemlig det danske navn for den hellige Sankt Martin af Tours. Han var en beskeden mand, og da man ville kåre ham til biskop (deraf navnet Morten Bisp) gemte han sig i en gåse-sti. Gæssene skræppede op og røbede ham, Sankt Martin blev kåret til biskop. Han skulle efter sigende have brugt sine nye beføjelser til at hævne sig på de sladdervorne fjerkræ, ved at beslutte at man den dag på året skulle slagte og spise en gås.
Skikken går tilbage til middelalderen i Danmark, og fra beretninger Köln fra 1500-tallet ved man at gåsen blev serveret fyldt med æbler, rosiner og kastanier.
I vore dage, hvor familier ofte består af to, tre eller fire personer, er en gås lige i overkanten af, hvad en familie kan spise. De er desuden dyre, besværlige af få fat i og – hvis man når så langt – at få proppet ind i en almindelig ovn. Derfor har vi praktisk anlagte danske efterhånden erstattet gåsen med den mindre og billige and.
tilføjet af

Supermarkederne?

Hvor har du det med supermarkederne fra?
Jeg ved godt at det oprindeligt var gæs, da det var dem der afslørede hvor Morten Bisp gemte sig, men det er altså laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaang tid siden at man begyndte at spise and, mine bedsteforældre har i hvert fald også altid spist and Mortens aften, og så har mine oldeforældre nok også...
tilføjet af

Jamen så er vi jo enige

Mortens AND har jo ikke relation til "historien" (udover, at det er et stykke fjerkræ). At spisevanerne har ændret sig, sikkert af den grund, du nævner, ændrer jo ikke ved, at den oprindelige spise hedder gås.
Så længe siden er det nu heller ikke, jeg fik da mortensgås i min barndom, og jeg kan da fortælle, at jeg også skal have gås i morgen.
tilføjet af

Ja det er vi vel så ;O)

Jamen så ønsker jeg dig da velbekomme med gåsen.
Jeg skal have and, og det glæder jeg mig til ;O)
Sat
tilføjet af

And eller gås.

Det er vel smag og behag. Men mon ikke en gås er i overkanten for Jer to? ;o)
Mit bud på en god menu til Mortens Aften er:
En langtidsstegt and. Krydr den godt indvendig og udvendig med salt og peber. Fyld den med svesker og gode æbler. (Cox Orange kan anbefales.)
Placér den på en rist, over en bageplade - nederst i ovnen ved 160 gr. (Hæld vand i bradepanden).
Dér skal den så stå og hygge sig i ca. 5 timer. Øs lidt af vandet/fedtet over anden, med jævne mellemrum.
Tag lidt af andefedtet og bland med rødkålen, som så skal stå og simre i gryden.
Hvide kartofler - gerne vildmose eller asparges.
Brune kartofler.
Og endelig: Saucen/sovsen.
Hæld væsken fra bradepanden i en kande/skål, gennem en si. Lav en opbagning med marg. og mel i gryden - husk at der skal være god varme. Hæld væsken fra anden i, lidt efter lidt, rør grundigt, hele tiden.
Når saucen er véd at være der, spæder du til med lidt mælk. Giv den lidt kulør, smag den til. Evt. med salt, sukker og/eller ribsgelé.
Det er dælme usundt, men for pokker det smager.
Andesteg og sauce skal ikke være fedtfattigt. Herregud, vi spiser det jo så sjældent.
Dessert? Tjaa, HVIS man kan få en bid mere ned, så ville en ostekage være et godt bud.
tilføjet af

Æder som en båndsav...

Mage til ...
Jeg tør ikke tage nogen chancer, laver både ænder og gæs i min gasovn på Frederiksberg.
Jeg må hellere være på den sikre side, så hvorfor kke.
tilføjet af

Mortens and/gås

Man kan finde en historisk oplæg hos Folkemindesam-lingen her på e-mail eller besøge hvis man bor i Hovedstaden "den sorte perle" ved havnen. Der ligger kontoret overfor Rigsdagen.
Her på Hedelund får vi gerne and til Mortens aften, hvilket jeg også fik hjemme i min familie tidligere.
Gås er federe og dyrere derfor var der folk der i stedet valgte at spise and.
Men ellers følger der vist ikke nogen tradition til dagen/aften?
herollen
tilføjet af

And til Mortens aften

Man kan få noget at vide på Folkemindesamlingens e-mail side hér på pc´eren.
Gås er federe og dyrere derfor valgte flere folk at bruge and i stedet.
Hér på Hedelund får vi gerne and til Mortens aften. Ligesom jeg fik hjemme i min familien tidligere.
Men ellers følger der vist ikke nogen tradition med til dagen.
hedepigen
tilføjet af

Forskelligt

I min familie er der ikke nogen specile traditioner for mortens aften. Nogle gange er det bare en alm. aften, nogle gange er vi hos min bror nogle gange hos mine forældre og en sjælden gang (ca. hvert 6. år) får jeg nosset mig sammen til at holde noget.

Ellers gør vi det samme som på alle andre dage, hvor vi da også tit får god mad. Hvis jeg havde en and/gås liggende i fryseren kunne jeg nok finde på at dele den med nogle venner eller familie en Lørdag i stedet, der er mere tid til at stå med sovs, fjerkræ, sky og kartofler.... og selvfølgelig rødvin.
Mvh Jacob
tilføjet af

Gang i grill'en!

Vi skal da have and! Og den skal i grill'en!
Vi fik en stor Weber-grill i bryllupsgave i starten september. Og så meget, som vi har brugt den, er konklusionen, at stort set alt kan laves med succes i sådan én! F.x. har vi flere gange grillet en stor kamsteg, og vi har aldrig fået så sprød svær og så mørt kød.
Så ingen tvivl om, at anden i aften skal en tur i Weber'en. Tilbehøret er det klassiske: hvide og brunede kartofler, sovs, rødkål, ribsgele, brunede perleløg og naturligvis det æble/sveskesnask, der har været stoppet i anden.
Til dessert går vi til gengæld i dovenskab og "nøjes" med en god karamel-is...
tilføjet af

Tak for nyttig info!

Hej du,
Tak for spændende info - jeg føler mig nu helt klog på Morten bisp-historie - herligt! Småpinligt, man aldrig har sat sig nærmere ind i, hvad traditionen går ud - så tak skal du have SAT!
Og selvom vi i vores familie, med femte barn på vej, er nok mennesker til at fortære en gås, så skal vi nu også have and!
Mange hilsner
K
tilføjet af

hov, hvor blev ris a la manden af??

aj....hvor blev ris a la manden af, eller er det kun hos os, mortens and og ris a la mande høre sammen?
bedste hilsner
k
tilføjet af

Ingen Mortensaften...

uden andesteg OG ris á lá mande. Samt en god rødvin
tilføjet af

flæskesteg hos farmor

Tja, mig og min kæreste skal såmænd bare over til min 88 år gamle farmor og spise flæskesteg.
Vi har ikke nogen særlig tradition omkring mortensaften, men det glæder da den gamle farmor at vi vil komme og spise hos hende :0)
tilføjet af

læs noget om det her

På:
http://soeg.jubii.dk/indeks/VidenOm/Kulturhistorie/Hoejtider_Folketraditioner/MortensAften/
står der meget om mortens aften og giver svar på en del af dine spørgsmål, måske du lige skulle tjekke siden ud...
Ha' en god aften
tilføjet af

Arla

Ja og Arla har også lidt om aften!
tilføjet af

And - Gæs

Anden er billigere end gæs og har været i en 200 - 250 år hvis ikke længere, derfor man gik over til and
tilføjet af

Hvorfor holder vi Mortens aften?

Der er svar på alle dine spørgsmål her:
http://bergholt.net/gastronomi/mortens-aften-andebryst-andelar/
Morten Bisp, som traditionen med at spise and stammer fra, var ikke dansk, men fransk -- eller faktisk fra ungarn. Han levede i 300-tallet. Udover forklaringen på, hvorfor vi holder Mortens aften er der en del gode opskrifter med andelår og andebryst.
Go' Mortens aften!
Condrieu
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.