Min mors hukommelse..

Er ikke hvad den har været..
Konen er ikke mere end 55, men hun husker som en si! Tit og ofte tror jeg mere det hænger sammen med, at hun ikke hører ordentligt efter når man fortæller hende nogle ting, men alligevel.. Nej, hun husker bare ikke særlig godt længere.
Nogle gange bliver hun sur og ked af det når vi fortæller hende at det HAR hun hørt en gang før - så påstår hun hårdnakket, at det er aller første gang hun hører nyheden! Trods det at andre kan bevidne, at de også hørte det, da hun fik det og vide første gang, og andre gange siger hun selv at hun føler hun er ved at blive forkalket.
Det går jo os alle på, men mest min mor.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende? Der findes jo både bøger og naturmedicin, som man kan træne ens hukommelse med, men det vil hun slet ikke høre tale om!
Hvad mener I jeg skal gøre?

for hun skal en tur til lægen og hvis du foreslår det, stejler hun jo nok tre meter...
Hun kan udemærket være prædement. Det passer faktisk aldersmæssig. Så vil forløbet være at hun i perioder har almindelig hukommelse men hver gang hukommelseshullerne kommer tilbage vil de vare længere og blive mere og mere hørlige.
Hvis hun hjælpes i "præ-stadiet" kan hun undgå demens, så det ville være en rigtig god gerne at hive hende til en test hos lægen. Kommer hun der i anden anledning, kan du måske fortælle hendes læge om din bekymring. Han kan ikke diskutere din mor med dig, men han kan høre på, hvad du siger.
Et enkelt glas rødvin om dagen ville være godt for hende, men jeg kunne forstille mig hun også vil protestere mod dette, for ellers havde hun ikke være i situationen - formentlig - altså hvis og hvis min røv er spids og jeg har ramt rigtigt.

Faktisk var det også det, der faldt mig ind, da jeg læste dit indlæg.
Desværre er der vide grænser for, hvornår nogen bliver dement eller andet i den stil, men for at man kan sige, at gennemsnittet er så og så meget, er der selvfølgelig nogen der rammes tidligt og andre der rammes sent.
Det kunne også være at din mor har en depression. Den tager så mange psykiske kræfter (især hvis hun ikke vil have, at I andre opdager det), at hun vitterligt ikke hører det du siger.
Men som ovenstående debatdeltager siger: Afsted til lægen og blive grundigt undersøgt. Og tag selv med, hvis din mor giver dig lov - og det håber jeg hun gør, for jeres begges skyld.
Lad os høre mere, når du ved mere.
Pas godt på hende!
Knus fra mig.

- men der er også en række andre stoffer
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=972/sprog=1/grp=8/menu=2/
Jeg har haft en kollega, med de symptomer som fik konstateret "præ-demens" som anonym beskriver. Hun blev hjulpet med medicin og lidt kostændring/tilskud. Men det er vist ret vigtigt at få taget fat i det i tide. Når først den egentlige demens er en realitet, kan man ikke gøre noget for at afhjælpe det.

Nu vil jeg tage op til overvejelse hvordan det er bedst at gribe det an..
Hun er lidt svær på det område, for hun er sygeplejske og skal i hvert fald ikke have andre til at fortælle hende hvad der er bedst!
Jeg må lige tænke lidt over det..
Tak skal I have!

på, om der skulle være symptomer på depression, som til forveksling kan minde om demens.
Måske kan din mor lettere sluge denne 'mistanke' end Alzheimer, senilitet og andre trist klingende diagnoser, og er måske derfor lettere at lokke med til et lægetjek.
Jeg ser, at 'Skildpadden' er inde på det samme. Depression kan nogle gange alene udmøntes i træthed og uoplagthed.
Ved antidepressiv medicinsk behandling vil bedring indtræffe meget hurtigt (ca 14 dage), hvis årsagen vel at mærke skyldes depression.
Vh jette-