11tilføjet af

Min kæreste glemmer vores aftaler

Jeg har en rigtig dejlig kæreste som er opmærksom og sød. Vi er begge midt i 30erne. Den ene bor nord for Århus og den anden inden i Århus midtby. Vi har begge et hjemmeboende barn og bor derfor ikke sammen. Vi har kendt hinanden i omkring et år. Mit problem er at han ind imellem glemmer hvad vi aftaler. Han glemmer at ringe som har har sagt eller glemmer at vi har aftalt at gøre noget sammen med børnene i weekenden og laver så en anden aftale oveni, glemmer når jeg fortæller ham hvad jeg skal lave og spørger så om det igen og den slags. Hver gang bliver jeg rigtig ked af det og bruger en hel del energi på at håndtere det. Vi har talt om det og han siger at sådan er han bare. Jeg har ikke lyst til med jævne mellemrum at blive ked af det og går nu og overvejer hvordan jeg skal lære at håndtere det. Nogle gode råd???
tilføjet af

....

Hej
Jeg er selv bosat i Århus - hvilket gør sagen uvedkommende og dog....for afstanden mellem Nord og Århus C er jo kun en bus!
Men sagens kerne er jo, at han ikke husker Jeres aftaler. Som fyr må jeg nok desværre sige, at det er en klassisk "drengeting" - ikke alle af os bruger kalendere og den slags. Når det er sagt, så er det ikke en undskyldning man kan blive ved, at bruge. Hvis din kæreste gentagne gange ikke holder aftalerne, så må du sige det til ham og vis, at det gør dig ked af det! Man skal da være en ualmindelig kold skid hvis man ikke lytter til ens partner - ja så bør man jo slet ikke være partnere!
Du er også i en alder hvor du, formentlig, ikke gider useriøse kærester - vi fyre kan jo godt være lidt afslappet i forhold til mange ting og det er vi altså bare, men får vi sat stolen for døren så må man jo træffe et valg. I dette tilfælde, om din kæreste ønsker at være sammen med dig. Ønsker han dette så må han også overholde aftaler - egentlig er det jo meget logisk, at selvf. overholder man aftaler. Det kan jo smutte en enkelt gang eller to, men hvis han hver gang ikke formår, at mødes med dig osv. - så synes jeg ikke du skal spilde tid på ham.
Det er hårde ord fra en som selv er en fyr - men nogle gange skal vi bare ha' det på den "hård måde" ;-)
tilføjet af

Hvordan kom du frem til det?

"Jeg har en rigtig dejlig kæreste som er opmærksom og sød" Han er da totalt uopmærksom!!!
- Ved du hvad, på almindelig godt jysk hedder det, han skider dig et stykke og ligeglad er han også ellers ville undskyldningen vel ikke være at sådan er han bare.
- Er du sikker på, det er noget du skal lære at håndtere? Din selvrespekt burde larme og fortælle dig noget andet. Hvis du vil have ham til at behandle dig med respekt, hvad du vel med rette kan forvente, hvis han vil være kæreste med dig, så må du allerførst begynde at respektere dig selv, og bagefter forklare ham, hvad du mener respektfuld adfærd er og hvordan DU vil behandles. Tag fløjshandskerne af. 😉
- Går han ligesådan ved andre mennesker, kammerater osv? Det tror jeg ikke, så det er nok et spørgsmål om han "bare er sådan" eller om, det er noget man kan, være ligeglad med, der hvor man kommer godt fra det.
- Lad være med at være hans dørmåtte. 😉
tilføjet af

Jeg tror ikke jeg er dørmåtte..

..for jo han glemmer også venner...men ikke arbejde (og heldigvis heller ikke aftaler med sit barn)....og han kommer når vi har aftalt at mødes (han kan godt glemme tidspunktet) det skal måske lige indskydes her.
Det handler mere om aftaler som: "Jeg ringer lige i aften ved 9 tiden så kan vi tale om ...." eller en f.eks. at vi om tirsdagen snakker om at lad os tage ud at sove i biuak med ungerne på lørdag og den slags.... Og jeg tror godt det kunne være den drenge/pige ting som indlægget lige ovenfor påpeger....
Men jeg bliver ked af det og det er problemet....
tilføjet af

tak for svar

Han kommer når vi har aftalt det og den slags (kan måske godt glemme tidspunkt!!)...jeg tror du har ret i at det er en pige/drenge ting...og jeg tror det handler om fokus...jeg render altid rundt med en kalender inde i hovedet hvor jeg har styr på alting. Han vil gerne have at jeg minder ham om det når han glemmer ting, men mit problem er at jeg bliver ked af at blive glemt i første omgang....og så er vi tilbage til udgangspunktet... hvordan lærer han at blive bedre til at huske...og hvordan lærer jeg at leve med at han ind imellem glemmer...?
tilføjet af

Har ikke noget godt råd

Men vil sige til dig at du bestemt ikke er den eneste der har det sådan med sin kæreste. Min glmmer også alle aftaler vi har lavet, og jeg er desværre stadig dum nok til at tro på at vores aftaler er vigtige for ham. Vi har et barn sammen, men aldrig kæreste tid, for det har han "glemt" at vi har en aftale om. Jeg tror det er fordi aftalerne ingen ting betyder for fyren i forhold til os, at det er derfor de glemmer dem så hurtigt.
tilføjet af

Gør det samme

Lav en vigtig aftale....og bryd den.
Igen & igen.
Den hårde måde, han er respektløs.
tilføjet af

er en aftale en aftale ?

... måske det beror lidt på hvad en aftale er. Jeg fx. bliver fuldstændigt hysterisk hvis nogen brænder mig af, fordi jeg synes det er at tage pis på min tid. Noget andet er at min kone mener at jeg ofte brænder hende af - og det beror simpelthen i at vi opfatter en aftale forskelligt. Hun er en person der har meget brug for orden, planer, struktur osv - hvor jeg er stik modsat. En aftale kan for hende fx. være "skal vi ringes ved i løbet af dagen". Dette er for mig en løs hensigtserklæring ala "vi ringes ved hvis der er tid" og sådan kan det ofte være.
Så er der det meget forskellige behov for struktur, planer og kontrol. Min kone har behov for at vide ting på forhånd - jeg har det modsatte behov. Her er man nød til at forstå den anden på den andens præmisser. Altså for at hun kan se frem til en god weekend har hun behov for at planlægge den i detaljer på forhånd. Den slags synes jeg er totalt kvælende og garanti for at ødelægge en god weekend på forhånd - idet jeg meget spontant indrettet. Men men men ........... vi har jo været gift i mange år og har lært hinandens præferencer........... så vi bøjes mod hinanden og bliver ihvertfald ikke kede af det når der "misforstås".
Så det handler om at lære ikke at blive ked af det OG at lære hinandens mønstre og præferancer at kende ...... og det kan godt tage noget tid ;-)
martin
tilføjet af

Tak for et super godt svar

Først tak for et super godt svar......og det lyder meget bekendt noget af det....Jeg kan se at med min kæreste bliver de "rigtige" aftaler holdt.....men jeg har brug for at finde ud af noget for jeg har ikke lyst til at gå og være ked af det med jævne mellemrum....det er forholdsvis ødelæggende både for vores forhold og for mit liv iøvrigt da det jo sluger en del energi......H
vad har I gjort for at nærme jer hinanden? Hvordan har din kone forklaret dig at hun faktisk bliver rigtig ked af det og hvordan overbeviste du din kone om at du faktisk elsker hende selvom du "glemmer" at ringe som "aftalt" i hendes bevidsthed
tilføjet af

mange gode pointer

..du har nemlig ret..inde i min mave føles det som om han ikke elsker mig når jeg bliver "glemt".....vi har dog snakket om det og han forsøger at sige at det ikke er fordi han ikke elsker mig....faktisk snakker vi ret godt ind imellem når vi har tid (tid er den store manko i vores forhold)
Jeg ved godt at det dybest set er noget som jeg skal håndtere, men det er meget svært synes jeg...specielt her sidste gang hvor det skete blev jeg voldsomt ked af det..faktisk så meget at jeg overvejede at gøre det forbi for at kunne "slippe" ud af følelsen....
Det lyder iøvrigt som om I har det rigtig rart dig og din kone 🙂 ..ville gerne nå derhen en dag snart....
tilføjet af

Opmærksom og sød

Du beskriver ham som opmærksom og sød - hvis han er opmærksom hvorfor husker han så ikke jeres aftaler, og hvis han er sød, hvorfor tager han så så let på at det gør dig ked af det at han bare siger at sådan er han altså?
tilføjet af

Nu er der rendt lidt mere vand på tråden her

- og egentlig så synes jeg du er pjattet. Da jeg svarede dig første gang, antog jeg at det du talte om var aftaler, sådan som jeg opfatter aftaler.
- Jeg opfatter ikke "lad os ringes ved, ved 9-tiden" eller "sku vi ikke tage på camping i weekenden?" som en aftale men som en mulighed. Jeg ville også forvente, der blev sagt og gjort mere ved det, hvis vi skulle komme frem til noget der ligefrem er en aftale.
- Du må finde ud af at blive en rigtig aftale eller huske dig selv på, hvornår det er hensigtserklæringer fra hans side.
- Slutteligt, så har jeg altså stadig svært ved at se det "søde" ved ham, når eneste reaktion på, at du er ked af det er "sådan er jeg bare". Endvidere sagde jeg vist ikke, han gjorde dig til dørmåtte. Den slags roller er noget man selv påtager sig. 😉og du er jo direkte opsøgende, når du fortsætter med hensigtserklæringer i stedet for aftaler og så kalder det aftaler. 😉
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.