1tilføjet af

modløs

Hej Charlotte
Jeg går og tumler med 3ting for tiden, kan ikke komme videre og føler mig modløs
- jobsituation hvad sker der, føler mig udsat og ikke mindst er der ingen trivsel på jobbet , tør jeg sige op- kommer der snart noget nyt?
- kærligheden, skal jeg virkelig være single resten af mit liv?
- overvægt- rutchebanen,kan ikke stoppe den opadgående vægt,kan ikke få sagt nok er nok
Er der noget om disse ting i mit horoskop?
Jeg er født 27 okt 1965 i Fannerup ved 8560 Kolind kl ca 4 om morgen(muligvis 3.50)

Kh
Kvinden
tilføjet af

Til skorpionen fra Charlotte Duncan

Kære Skorpion
Tusind tak for dit spørgsmål og jeg vil med det samme sige, at jeg altid bliver meget berørt over folks spørgsmål og langt fra har tid til at se på dem alle sammen, selv om det er en debat, så skal jeg også lige have tid til at se på horoskoperne. Jeg forstå godt hvad det er for en situation du står i og hvordan det må være for dig. Med hensyn til din job situation kan jeg godt se, hvorfor du føler dig udsat og det er faktisk en bestemt person, der helt sikkert har været årsag til nogle konflikter eller spændinger i dit arbejdsmiljø. Det kan godt være, at du føler at denne person har indflydelse på dig, men det er en person der har svært ved at styre sine følelser og sit temperament. Men denne spænding vil forsvinde og jeg kan trøste det dig med at det er dig der står stærkt!! Du kunne ende med at markere din position og sætte dine grænser. Du har i hvert fald mulighed for at komme styrket ud af det hele hvis du bliver i dit arbejde. Det gælder om at stå fast på dig selv.
Lige nu er planeten Uranus i aspekt til din Venus i Skyttens tegn og der er en trang til at bryde ud, komme væk og få nogle helt andre adspredelser i dit liv. Mon du har mulighed for at tage på kurser eller rejse, sådan at du får indput fra et andet miljø og møder nogle anderledes tænkende mennesker? Det ville være en positiv oplevelse for dig. Måske et netværk af kvinder eller en gruppe situation.
Det er en periode der ikke lover stabile og længerevarende parforhold i år, men der kunne være tale om en affære og romantiske oplevelser. Det ser ud til at det gælder om at få nogle gode oplevelser og have det sjovt uden at tænke på hvor det vil bære dig hen. Lidt a la nyd det der kommer lige nu i år.
I forhold til din vægt så kunne det være en god ide for dig at kigge på de psykologiske eller indre årsager til at du spiser, f.eks. hvilke følelser du spiser på. Det hænger sammen med relationen til din mor, en følelse af afvisning, eller den indre modløshed, som du snakker om. Det er et godt år for selvudvikling, terapi, grupper og bevidsthed om dit indre liv. Måske er det her du skal starte når det handler om mad. Gruppe terapi er en mulighed måske findes der noget der sætter fokus på krop og følelser. Jeg tror du tager fat på en positiv udvikling nu og det gælder om at lære omsorg for dig selv.
Alt godt til dig.
Kærlig hilsen
Charlotte Duncan
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.