16tilføjet af

Mor, det har jo slet ikke noget tøj på!!

Med risiko for at blive stemplet som naiv, snerpet og det der er værre, så vil jeg gerne tillade mig at stille spørgsmål ved en bestemt TV reklame.
Er det kun mig der synes at "Naturist" reklamen er lige på vippen? Naturligvis har jeg da set at det er et kostyme de har på - Peter Frödin og hende der plejede at spille med i "Dikael" serien. Kan ikke lige huske hendes navn. Ikke Søs Egelind.
Jeg har ikke børn, men jeg har fantasi nok til at forestille mig en reaktion som den i overskriften. Er det okay at udstille "nøgenhed" på den måde i den bedste sendetid, vel vidende at rollingerne uforvarende kan få det lige op i deres uskyldige ansigter?
Igen, jeg er nok den forkerte til at være snerpet. Og det mener jeg bestemt heller ikke jeg er, tænker bare på at vores børn og deres forældre har en ret til selv at præsentere dem for nøgenhed...IRL eller på TV. Jeg er selv opdraget meget frit. Så da også nøgenhed før det måske var strengt nødvendigt. Men, det var en anden tid.
Hvad er din holdning?
ZZ
tilføjet af

Det får ikke mig til at vælge TDC

Tværtimod.
Du har fuldkommen ret! Er det virkelig nødvendigt med 'nøgne' mennesker for at sælge budskabet? Det er da et utroligt dårligt reklamebureau TDC der har fået fat i.
Send TDC en mail, og udtryk din "foragt" - det har jeg gjort.
tilføjet af

Foragter ikke TDC

Hej Anonym
Først vil jeg sige at der skulle have stået "Mor DE har jo slet ikke tøj på". Men du fik beskeden. Kan ikke lade være med at grine, når jeg først da du siger det kom i tanker om at reklamen er for TDC. Så nem er jeg at distrahere.
Jeg tror ikke at den reklame får mig til at foragte TDC. Jeg bruger dem ikke, og har kun mobiltelefon. At TDC vil vise os den "nøgne sandhed" er så hvad det er. Men, jeg finder det ikke specielt smagfuldt.
Og ja, valget af reklamebureau kan man så i høj grad klandre TDC for. Det giver jeg dig medhold i.
ZZ
tilføjet af

Automester?

"Hos automester bliver du ikke klædt af til skindet", viser nu også splitterfornøjede mennesker i en reklame.
Øh...måske burde jeg overveje om jeg ikke virkeligt er snerpet? Ville godtnok komme en del bag på mig :-)
ZZ
tilføjet af

GGG !!!

Du er vildt snerpet..
Sjældent set tilfælde i dagens Danmark 😃
Så vær` glad for vi nærmer os vinteren, så dansken er klædt godt på..[:*(]
Jeg ville nok først bruge et par sekunder på den omtalte reklame, hvis det var rigtige nøgne mænd 😮😖

Men snerpet....jo 😃😃😃
tilføjet af

Den er da meget sød

Jeg synes det er en skør reklame - kan ikke se den røde tråd. Men nøgenheden får både mine børn og mig til at trække på smilebåndet.
Jeg synes det er en meget uskyldig "nøgenhed". Og nøgenhed er jo en meget naturlig og uskyldig ting. Mine børn har samme holdning🙂
tilføjet af

Hrrmmmpffffffffffff

Ja, og tak (for l...) du :-)
Som jeg skriver i min profil blev jeg opdraget af nogle meget frisinede forældre. Hos os var nøgenhed ikke noget tabu. Snarere tværtimod! Dr Freud kunne måske komme med en formodning om at jeg nu viser en reaktion på den opdragelse?
Så, hvad siger du Siegmund?
ZZ
PS: ironi kan forekomme i dette indlæg.
tilføjet af

Vi er aldeles enige

Hej hej Louise
Jeg håber lidt at jeg snarere er lidt overbeskyttende for de små uskyldige børn i det ganske danske land, end at det skulle skyldes egen snerpethed. Må også indrømme at jeg for mit indre øje så en lille person sidde og fnise, med en hånd for munden og den anden hånd pegende mod fjernsynet. Og det var bestemt et sødt, og uskyldigt billede.
Det glæder mig at du og dine børn ser den slags så afslappet. Det havde vi også gjort i mit hjem, hvis den slags reklamer var blevet vist. Vi så nu snarere stramtandede feminister som lod sig klippe helt korthårede fordi langt hår signalerede åbenhed overfor det modsatte køn. Kææææææft det var afskrækkende. Meget apropos "tabermænd" hehehe.
Og jeg er naturligvis enig i at nøgenhed er, og bør være, naturligt. Og det er en sund holdning at give sine børn. Jeg skelner godtnok lidt med børns alder, hvad nøgenhed usminket og uopfordret angår.
ZZ
tilføjet af

Dybt suk ;-(

er bange for selv Siegmund, har givet op her [:*(]
Nøgenhed er jo bare ............ja nøgenhed 😃😃
tilføjet af

Det er faktisk

en af de få reklamer jeg godt kan lide... den er lidt sjov. Brækker mig over de fleste.
tilføjet af

Naturligvis....

..respekterer jeg da at du kan lide reklamen. Det kan jeg egentlig også. Jeg spurgte bare mig selv om det var noget man kan vise kl 16, med ret stor sandsynlighed for at der sidder en del håbefulde smådanskere ved TVet.
Jeg kan godt lide den dæmpede tone der er i reklamen. Så kan jeg også godt lide at man underspiller. Og det er meget tydeligt at de har et kostyme på, og det er ret sjovt at de gør hankøn til hunkøn og visa versa.
Jow, jeg kan ski også lide den reklame. Spørger bare mig selv om den er nødvendig?
ZZ
tilføjet af

Er du opdraget "meget fint"

😃😃 Det er da den sødeste bemærkning jeg længe har set i et indlæg herinde. [f]
- Jeg opfatter reklamen som morsom. Der gik til gengæld en rum tid, inden jeg fandt udaf hvad de reklamerede for 😃😃😃
tilføjet af

Ikke så sød :-)

Hej der Dulkis
Hvis jeg havde skrevet at jeg er opdraget "meget fint", havde jeg også fundet den sød, tror jeg. Jeg skriver dog at jeg er opdraget "meget FRIT", hvilket ikke er helt det sammen, tror jeg.
Du er dog velkommen til at finde den formulering "sød" også :-)
Vh ZZ
tilføjet af

ha ha

- læsebriller!! Jeg pudser dem lige.😃
tilføjet af

Sundt

Som mor til en 8-årig og en 9-årig er jeg bare vild med den reklame på alle tider af døgnet. Dens uskyldighed er dejlig. På trods af nøgenheden er der absolut intet sex over den. Der er forstadskærlighed mellem to ganske almindelige menneskers småkedelige hverdag.
Nej, hvad der er et problem reklamemæssigt, er alle dem med seksuelle undertoner og reklamerne for musik hvor der bliver danset og alle ser rålækre (læs ultratynde og sexet) ud.
jeg vil ligefrem mene at sammenlignet med så mange andre reklamer at tdcs ligefrem er "sund" for familien danmark og deres børn.
tilføjet af

jeg sys det er forkert

Jeg har længe tænkt det samme at det er at gå over stregen (når de sender den siger vi kl. 16) hvor mange børn ser den reklame.
sidste weekend besøgte jeg en veninde hun har nogle små piger på 5 og 7 år mens jeg snakkede med min veninde kom de ind og spurgte om de ik måtte prøve det som i den reklame. jeg husker tydeligt hvor svært det er at forklare at det er en reklame og ellers en livs stil som voksne fører og det ikke er noget de burde tænke på.
lige siden har jeg været ekstra meget imod den reklame (hvis de sender den så tidligt på dagen at de små får den med)
tilføjet af

Prøve hvad?

For lige at forstå hvad du mener: HVad er det pigerne ville prøve?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.