3tilføjet af

Pamperi i fagbevægelsen

Der er satme noget rådent i fagbevægelsen når dem der er til for deres medlemmer sidder og gnasker sig tygge og fede pga ekstra ben og lønfest, for medlemmernes penge vel og mærke. Vi andre må nøjes med nogle få procenter, hvergang pamperne sidder og forhandler for os, men så rager de efterfølgende til sig selv.
http://www.business.dk/article/20070922/okonomi/70922007/
Mener i som jeg, at fagbevægelsen efterhånden er fuldstændig ude af trit med den virkelighed som vi menige arbejdere befinder sig i, eller syntes i at det er helt iorden de sørger så godt for dem selv?
"Det lugter af pamperi og grådighed, når fagbevægelsens topfolk kan forgylde sig selv og hinanden med lukrative honorarer for at sidde i bevægelsens egne virksomheder. Derfor besluttede LO's hovedbestyrelse i går at beslaglægge LO-toppens bestyrelsesben, skriver Politiken.
Vælger de seks medlemmer af LO-toppen i fremtiden at sidde med ved bordet i bestyrelseslokalerne - skal de aflevere deres honorarer i LO's kasse - så pengene kommer medlemmerne til gode. Til gengæld får de en kontant kompensation.
»Jeg er glad for beslutningen. Honorarerne har skabt unødigt mange rygter om, hvor meget vi tjener. Vi har ønsket at aflive myterne«, siger næstformand Tine Aurvig-Huggenberger til Politiken.
Med hovedbestyrelsens beslutning må LO's formand finde sig i en lønnedgang, der vasker sig. Den nuværende formand Hans Jensen henter årligt 848.000 kroner på bestyrelsesposterne i rundt regnet 20 virksomheder, der stort set alle er helt eller delvist ejet af fagbevægelsen. Blandt andre Arbejdernes Landsbank, Dansk Folkeferie, ALKA Forsikring, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Men som et plaster på såret får LO-formanden forhøjet sin almindelige løn med 330.000 kroner om året. Samlet er der altså tale om en betragtelig nedgang i indtægt, men beslutningen rammer ikke Hans Jensen personligt, fordi han går af om en måned.
Som LO's næstformand modtager Tine Aurvig-Huggenberger 228.000 kroner for sine ben, mens de fire LO-sekretærer modtager mindre honorarer op til 68.000 kroner om året. Næstformanden kan glæde sig over en lønforhøjelse; nemlig på 130.000 kroner, mens LO-sekretærerne får 80.000 kroner årligt, skriver Politiken.LO-toppens afkald på honorarer kommer på et tidspunkt, hvor flere fagforbund har gjort det samme.
I FOA Fag og Arbejde har forbundsformand Dennis Kristensen for længst afleveret sine honorarer i forbundskassen. I den forløbne uge besluttede landets største fagforbund 3F på sin kongres, at forbundsformand Poul Erik Skov Christensen skal aflevere sine honorarer til fællesskabet - uden at få reguleret sin løn."
tilføjet af

ja, og ????

-kunne man fristes til at svare dig. Der er intet nyt i din historie desværre....
tilføjet af

Kan godt forstå

at en murermester svarer ja til at det er iorden at pamperne sidder og rager til sig for medlemmernes penge.
Du så vel helst fagbevægelsen splittet (hvad den nok er godt på vej til) så du ikke længere har dem at sloges med, hvergang dine medarbejdere forlanger orden i sagerne?
tilføjet af

Der tager du ganske fejl, kammerat

Jeg har aldrig som selvstændig haft bøvl med fagforeningen. Jeg behandler mine ansatte ordentligt, ellers var de her ikke i denne tid, hvor arbejdet hænger på træerne. Vær du helt sikker på det. Hvorfor er du så fordomsfuld overfor mig, og mener du nøjagtig ved, hvad jeg mener bare fordi jeg er murermester❓Det var da en spøjs indstilling til tingene. Du kan da også bare lave din egen forretning, hvis du mener man bliver bedre af det.
Jeg er da bedøvende ligeglad med fagbevægelsen, dem har jeg ikke problemer med. Om de er på røven eller ej rager mig en bønne. Det jeg bare ikke fatter, er at medlemmerne vil betale skyhøje kontigenter til det pamperi, der altid har eksisteret og gang på gang bliver afsløret.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.