hej alle.
jeg søger lidt hjælp fra erfarne hundeejer. vi fik en dejlig husky hvalp. hun er nu fem måneder gammel. som alle hvalpe bider hun,driller osv. normalt. disse hunde siger man er meget "kloge", venlige, rolige men også stædig. det vidste vi før og det passer.
det som bekymrer mig nu, er, at vi har indtryk af, at hun intet vil akceptere, når vi prøver at opdrage på hende. Hun er meget bestemt, for meget... når jeg leger med hende i haven går det godt 5-10 min og så bliver det for voldsomt! hun bider og knurrer og vil ikke stoppe! hun lytter ikke..
ja hun har også vist tænder, hvilket gjorde mig urolig...det så ikke pænt ud..!
jeg forsøger at være tålmodig, bruger forskellige metoder og håber næste dag bliver bedre... men nej.
det er min 1 hund, og min partner, som havde nogle før, sagde, vi får sandsynligvis problemer med hende på lang sigt...fordi hun knurrer ad os så tit...
er det virkelig så slemt?? jeg har bare ønsket mig en dejlig venlig hund....
tilføjet af anonym
Inden jeg svarer
Er det en Sibirien Husky ?
tilføjet af Bonden
Problemet kan være
At i giver den for meget opmærksomhed. Hunde er flokdyr og de vil prøve at tage førringen i flokken. Og det ser ud til at det vil lykkes for den.I skal gøre det klart for den at det er jer der bestemmer og at den er den laveste i flokken.
tilføjet af hundeven
ja !
det er
tilføjet af hundeven
hun søger selv opmærksomhed
det vil hun rigtig gerne have... men det er ikke sådan at jeg kæler med hende non stop...hun får sin tid alene men også med mig/os.
og hun er begyndt at dominere mig, dvs. tager min ben og gør de der paaringsstillinger...men ikke min partner.
jeg forstå hende ikke mere....
tilføjet af anonym
træning
Jeg kan ikke rigtig komme med noget helt konkret som du kan bruge lige nu og her, men det skal ihvertfald stoppes hurtigst muligt. Du skal lære at vise den, at du er førehund, så den får respekt for dig, og ikke knurrer. Et hvalpekursus vil være en rigtig god ting, der vil du lære hvordan du får hunden til at lystre, og i får nogle kanon oplevelser sammen.
Jeg tror ikke at det er så slemt, hvis i får hjælp til at gøre noget ved det nu,
men ellers, så kan det godt gå hen og blive det, som din partner siger..
Ønsker jer det bedste
tilføjet af pitbulltroldmanden
Lad vaere med at lege
med hunden,og tag den ud og gå og lad den bruge sin naese og få en masse indtryk og dufte som gør den traet,da en hund ikke er legetøj.
Men måske skulle du melde dig til et hundekursus,og traene din hund sammen med en masse andre hundeejere,da ingen her kan råde dig når de ikke ser og oplever hunden i hverdagen,eller endnu vigtigere ikke ser hvad du evt gør forkert.😉
tilføjet af hundeven
det er rigtig nok
man skal se hunden, og ja, jeg skal begynde nu til hundetræning. jeg synes bare, jeg bliver mere og mere bange, for hun bliver jo større og stærkere, og hvad kan hun så finde på???
jeg er streng nogle gange, men det hjælper i 5 minutter, og så er hun der igen....
men mange tak for svar alligevel... jeg håber på det bedste...
tilføjet af anonym
Okay..
det er så ikke den nemmeste race du har valgt. Huskyen er ikke en førstegangs hund og egner sig bestemt ikke til alle hundeejere.
Det er en arbejdshund der er fyldt med energi. Får den ikke opfyldt dette behov, opstår der vanskeligheder. Hunden bliver frustreret og finder selv på ting til at komme af med energien.
Husk den er avlet til at være slædehund.
Medmindre man vil benytte denne sport, forstår jeg slet ikke hvorfor man vælger denne race. ?
Huskyen er den race, der har beholdt sine naturlige instinkter mest intakt.
Det vil bla. sige at den er et udpræget flokdyr.
Mange opdrættere af Huskyen sælger kun deres hvalpe, hvis man har flere hunde, da den oftest mistrives uden en stor flok.
Det er så en stor fordel, hvis man dyrker hundeslædesport.
Hvalpen er meget dominant og vil gerne slås om lederskabet med dig.
Du bliver nød til at være meget konsekvent i dens opdragelse.
Stil krav til den og giv den en masse opgaver den skal løse i løbet af dagen.
Lydighedstræn med den hver dag, og gerne på et hold med andre hundeejere.
Når der er optakt til, at den vil slås med dig, så afled den med det samme med en opgave.
Evt. sporsøgning.
Og så giv den så meget motion som den nu kan tåle i forhold til dens alder.
Husk at det er en meget "voldsom" race du har valgt som førstegangs ejer.
Lån evt. bøger om racen, der kan beskrive nogle gode træningstips.
Og start så til hundetræning.
tilføjet af cv2002
Jeg vil
også sige at i ikke skal lege med hende. I hvert fald ikke kaste/ruske lege. Det stresser en hund meget. Det er bedre at i udfordrer hende med aktivitesting, som passer til hendes alder. Da skal hun konsentrere sig og da hun ikk er ældre, skal det kun være kort tid ad gangen. Put hendes foder i en foderbold, eller strø det ud over græsplænen. giv hende et godt ben at gnave i eller store tykke gulerøder. Det beroliger en hund at gnave og det er godt for hendes tænder. Hvalphold er startede så skynd jer at komme ud til sådan et. Måske kan i finde træning gennem hyskyklubben, så hun får den rigitge træning og i lærer mest muligt.
Som andre har skrevet, er det ikke en første gangs hund, men derfor kan det blive godt alligevel. Det kræver dog en del. Held og lykke med hende. 😉
tilføjet af anonym
Det er ikke at dominere
Har kopieret dette fra en adfærdsbehandler:
EMNE:Min hund parrer ben. puder og andre hunde under leg.
MYTE: Hunden er dominant og ønsker at overtage styringen.
FAKTA: Hunden er enten stresset eller opkørt pga. nogel ydre påvirkninger. Denne sindstilstand fører til det, man kalder for en overspringshandling (i dette tilfælde denne parringsadfærd). Parringsadfærden ses allerede fra tre-ugers-alderen, hvor man næppe kan tale om dominans SLUT
Jeg tror din hund er understimuleret og stresset og afreagerer på denne måde.
Du opfylder ikke hundens behov for stimulering.
tilføjet af Mariemarolle
Hvalpeleg og lømmelalder
Det er ikke så slemt. Det lyder til at du har en ganske normal hvalp. De har som regel ikke den helt store selvkontrol og kan nemt bliver fuldstændig overgearede. Lad være med at hele tiden at skifte metoder, men hold dig til en metode eller kan du risikere at hvalpen simpelthen ikke forstår hvad du mener.
Jeg har altid brugt den der med, at når hvalpen bliver for voldsom, så stopper legen med det vuns. Dvs. jeg går min vej/lukker døren mellem os i nogle sekunder/stiller mig op på en stol eller lign.
En situation skal aldrig udvikle sig til en magtkamp eller en konflikt, så husk og lade være med at optrappe situationen, dvs. lad være med at skælde ud, tage fat i hvalpen eller lignende.
Lære hvalpen "nej" gennem selvkontroløvelser. Brug positive øvelser med godbidder og belønning når du indlærer "nej" - aldrig straf eller irettesættelser.
Det samme med træning. Aldrig irettesætte eller skælde ud i en træningssituation og forsøg generelt at vise hvalpen en ønsket adfærd istedet for at skælde den ud for en uønsket adfærd. Nogle hvalpe kan blive pressede, når de bliver skældt ud og reagere med at knurre, gø eller snappe. Det er ikke fordi de er kæphøje eller ulydige, men fordi de er forvirrede og usikre på situationen.
Lær den også en standard reaktion som du vil se fra den når den vil opnå noget. Hjemme hos os er det "sit" og der sker intet før hun "sitter". Dvs. hun "sitter" inden hun får lov at hoppe ud af bilen, hun "sitter" for at få line på til gåturen, hun "sitter" for at få en kiks osv. og dette sker helt automatisk. Vil hun noget eller vil hun have noget, så smækker hun rumpen i gulvet. Dette er meget nemmere at have med at gøre end en hund, der springer op ad en eller griber fat i en i ren iver.
Læs iøvrigt op på lømmelalderen, så du ikke bliver taget helt på sengekanten når den måske indtræffer om 1-2 måneder. 😉
tilføjet af Huskyejer
nogle muligheder
Hej som mangeårig ejer af siberian huskies og tidligere kennelejer m.m. med samme race kan jeg måske hjælpe dig lidt, men det er svært når man ikke ser opførslen og oplever hunden.
For det første har du en hunderace der er så tæt på det naturlige som en hund kan komme, altså tæt på ulven i væremåde og opførsel som det næsten er muligt og det er ikke en hunderace man bør anskaffe sig hvis man ikke tidligere har haft hund.
Huskyen kan lide god aktivitet, cykel- og gåture er god motion, at få lov at løbe frit i hundeskoven osv. Den bør aktiveres selvom enkelte af dem sagtens kan klare sig uden aktivering i den helt store stil, er der en del af dem der SKAL have aktivitet, især mens de er hvalpe og unghunde.
En hvalp bider i næsten alt, en voksen husky der bider er der noget galt med rent mentalt, for huskyen er mennesker fredet i klasse A for så vidt angår bid medmindre den føler sig meget alvorligt truet.
For alle de hvalpe vi har solgt da vi havde kennel kan jeg oplyse at tendensen med at bide i menneskelige legekammerater var ophørt ved tre måneders alderen, med en enkelt undtagelse, nemlig en født alfatæve, hun forsøgte at dominere og bide i leg til hun var næsten et år gammel. Men blev da hun blev voksen alletiders hund, en alfa er dejlig at have når man har forstået at opdrage den som værende alfa. Vi kunne på hundeudstillinger hvor der var optræk til hundeslagsmål, blot gå over til de stridende hunde med hende, hun kikkede på dem og så var der ro. Hun rørte dem ikke, snerrede ikke af dem eller noget, kikkede blot på dem og vippede evt. lidt med ørerne. Ligeså hvis der i en af vore hundegårde var optræk til ballade, så satte vi bare hende derud så var roen genoprettet på ingen tid helt uden slagsmål eller noget. Det er det dejlige ved en alfa, men det svære er opdragelsen som man skal give den, for det er helt anderledes end at træne og opdrage en alfa end en anden hund uden at skade alfaen mentalt, det kræver virkelig viden og omhyggelighed, men så får man også bagefter den allerbedste hund man kan tænke sig.
Jeg ved ikke hvor i landet du befinder dig, men vil da gerne hvis ikke det er for langt væk møde dig og din hund og se hvad der sker og om jeg og min kone som begge har stor erfaring på området kan hjælpe dig.
tilføjet af hundeven
kort sammenfattet
mange tak og måske er det held for mig, at du kender til disse hunde.
jeg ved ikke helt hvad en alfatæve er, men hun er ikke stoppet med at bide, som du skriver med 3 måneder... jeg undrer mig også, hvorfor det bliver ved. (hun har skiftet de fleste tænder)
Hun er en dejlig hund, har stamtavle og jeg ved, at hendes mor havde en "stærk karakter" så måske er det derfor. hende far var nemlig still og rolig osv... det er hun ikke.
Negativ synes jeg er:
-hun akcepterer sjældent noget. (tigger, lader ikke være indtil hun kommer ud), også når hun leger/driller os.
-bider mine katte...
-trækker på snoren, kan ikke gå pænt, vil heller ikke.
-bliver som sagt vild når jeg leger med hende (lader nu være med det)
- bider og knurrer, har nogle gange vist tænder
- OG jeg må aldrig rigtig kæle hende ! (er det normalt???) enten hun kommer, ellers MÅ JEG Ikke røre hende!
- hun vil dominere mig
Positiv:
-venlig til børn, er dejlig og en pænt hund. er bare bekymret at det kunne blive være....
Jeg går og cykler med hende hver dag. hun sover også gerne udenfor. hun har masse af legetøj...
Hvor bor du? vi på fyn
tilføjet af hundeven
tak for svar
er glad for det, og prøver at gøre det som du skriver.
tilføjet af manden2
Din første hund
Så køber man ikke en hund som kræver så meget, det er en meget aktiv hund og har det bedst ved at udfolde sig og komme ud og løbe mindst 10 km hver dag, med hensyn til at den bider skal du være bestemt og vise at du bestemmer måske ved at tage fat om kæben på den og klemme til.
Men som før skrevet, dejlig hund, men dårligt valg til første gang med hund.
tilføjet af Huskyejer
ok da
Jeg bor noget væk fra fyn, nærmere betegnet i thy, havde været lettere om det havde været da jeg boede ved egtved, men vi er en gang imellem på fyn. Hvor har du købt din Husky.
En alfa er en født leder
tilføjet af åh ja forresten
hjælp
Måske jeg kan hjælpe lidt skriftligt eller anbefale dig en der kan. Min mail er huskyper@hotmail.com
tilføjet af anonym
Hør her
hvis du som hundeejer ikke engang ved hvad en alfahund er, så er det vist dig der skal trænes og ikke hunden i første omgang.
Du ender uden tvivl med en "problemhund", problemer som du påfører den, men som hunden skal høre for.
Hvad med at få den hvalp omplaceret nu hvor den ikke er så gammel, til en Husky kender.
Og så sæt dig godt ind i hunderacer og opdragelse og vælg en race der passer bedre til dig.
Hvorfor valgte du Huskyen? Håber ikke det bare var pga. udseendet.
tilføjet af Huskyejer
uha da da
Det er en ærlig sag at hun ikke ved hvad en alfa er, det er der mange hundejere der ikke har begreb om og bl.a. derfor får lavet en såkaldt problemhund.
men det var måske bedre at hjælpe vedkommende i stedet for at skælde ud.
tilføjet af anonym
Ps..
kan se du skriver at du cykler med den hver dag.
Man cykler ikke med en hund før den er udvokset, da det kan give alvorlige rygproblemer.
Du kan begynde at træne den til at gå ved siden af cyklen.
Før hvalpen er udvokset må den ikke overbelastes med motion.
tilføjet af anonym
nej det er det ikke
Hvis du som jeg har arbejdet i et hundeinternat og gang på gang modtaget problemhunde fra uvidende ejere, så ville du også blive sur.
Fatter ikke hvorfor folk anskaffer sig levende væsner, uden at sætte sig ind i bare de mindst basale ting.
Det er da det mindste man kan forvente- ikke mindst hunden.
Har man anskaffet sig en Husky uden at vide hvad en alfahund er, så har man intet gjort for at sætte sig ind i den race man har valgt.
Det gør mig sgu sur. 🙁
Og det er på sin plads at skælde ud på dette punkt, og håbe at ejeren indser hvad det er hun har gjort galt.
Vi kan alle have problemer som hundeejere, men nogle sætter sig i en selvforskyldt situation, der er dømt til at gå galt.
Jeg har omplaceret 2 Huskyer til Sverige, til et par der har en hel flok og kender til denne race.
Der var ikke noget behov for adfærdsbehandling af disse hunde.
Så snart de var kommet ind i flokken og fået deres basale behov opfyldt, fungerede de fuldstændig som en Husky skal.
De har været meget frustrerede over at bo hos et par der intet kendte til deres race, og derved ikke var i stand til at håndtere dem.
tilføjet af cv2002
Det er
ikke godt at cykle med en hund på 5 måneder! Den skal være 1 år mindst før du cykler eller løber med hende. Det ødelægger hende, da hun vokser endnu og langt tid frem. Det er dog fint at hun ved at en cykel ikke er farlig.
En masse legetøj kan hun ikke bruge til andet end at være forvirret. Så giv hende kun de ting hun kan gnave i. Knudereb og knudebolde er gode. Andet kan vente til hun er ældre. Min havde ikke andet til hu blev 1½ år. Hun ødelagde det på ingen tid.