VÆR SØD AT LÆSE DETTE

Jeg får det værre og værre. Er begyndt til psykiater, men har kun været der en gang og næste gang er d.30/6! Ca 6 uger imellem hver gang. Jeg har selvmordstanker(uden at have lyst til at gøre noget ved det) Jeg sulter mig selv i flere dage.. Nogle dage grovæder jeg helt vildt! Der roder skrækkeligt i min lejlighed, er beskidt og får ikke vasket op eller købt ind så tit så jeg burde. Det værste er at jeg har en datter på 10 mdr som bare skal have det bedste. Men jeg er gået helt i stå og det eneste der holder mig oppe er hende. Lige bortset fra hun er inde i en hæslig periode og er en lille djævel. Hun driver mig til vanvid, men hun er stadig den største grund til jeg ikke vil fra denne jord. Men helt ærligt, hvis jeg var mig selv, så gad jeg godt nok ikke mere. Elsker min familie og venner, men orker simpelhen ikke mere.
Ved ikke hvem jeg er. Føler slet ikke jeg fungerer som jeg burde. Er helt lost. Er skide træt af det hele.
Hvad skal jeg gøre? Får medicin, men synes kun det er nogle dage det virker? Er da lidt mærkeligt.

Der er en psykoterapeaut på djursland, der er meget dygtig.
Find ud af mere på www.sensana.dk

Jeg synes der går for lang tid inden du skal til psykiater igen. Jeg synes du hurtigst muligt skal tage kontakt til din læge. Han eller hun skal sætte noget igang med det samme, så det ikke kører helt af sporet for dig.
Har du ikke noget familie eller nogle venner der kan hjælpe dig med alt det praktiske?
tingene er lettere at overskue, hvis man har nogen der kan sørge for at der bliver gjort rent, købt ind osv.
Men vigtigst af alt. Sørg for at få nogen til at hjælpe dig NU.

Hejsa!
Allerførst vil jeg sige til dig, at du er absolut ikke alene! Da jeg for nogle år siden i dén grad fik brug for hjælp var der temmelig lang ventetid, før en psykolog kunne tale med mig. Men jeg ringede til en, og selv om hun først kunne give mig en tid 1½ måned senere, gav hun mig dette råd: Kom ud hver dag, dyrk motion! Gå ture (altså i et ordentligt tempo, så du bruger kroppen), ta' en cykeltur, få masser af frisk luft, det hjælper på humøret! Og hun havde ret.
Derudover kan du prøve at henvende dig til mødrehjælpen, moedrehjaelpen.dk de kan sikkert hjælpe dig.
Som du selv siger, har din lille datter (om hun så er nok så meget djævel for tiden) fortjent det bedste af det bedste, og uanset hvad du måtte mene om dig selv, så er det altså dig, der er det bedste af det bedste!
Du skal nok komme igennem dette, men det kan godt tage tid.
Held og lykke, og de bedste hilsner til dig og din datter
fra Anne.

Tror du ikke du har en fødselsdepression.?
Du skal i hvertfald tage kontakt til din læge i morgen og fortælle hvordan du har det.
Lægen må sørge for hjælp hurtigst muligt.

du skal som det første imorgen kontakte den sundhedsplejerske som du og din er tilknyttet, bed hende om at komme akut.
Du har en fødselsdepession, som skal og kan behandles.
Du skriver her som et råb om hjælp - du har ikke lyst til at dø
det er heller ikke den rigtige udvej
Al mulig held og lykke sender jeg din vej [f]

ddet duer da slet ikke,nu tror jeg nok jeg har været igennem noget af det samme da jeg var på din alder,og det er sgu svært,når man føler at ingen af dem man taler med,forstår noget som helst.jeg ved nu,at viljen til at ændre det hele kommer inde fra dig selv,men det er jo bare ord,jeg ved jo ikke hvordan du er,og lige præcis har det.Hvis man ser på omverden (og solens debat) kunne man nok få intryk af a livet er lidt ligemeget,men det er det ikke.Din datter er,som du siger,ikke det værste,men det bedste,hvis alt andet er ligemeget,så er det for hende du lever.Det skal du tænke på,og senere ,er jeg sikker på,at du vil finde en mening med livet.Men send lige noget respons,er det helt galt,skal jeg nok hjælpe dig

Det kan da godt være at små børn ikke er djævle - det ved vi vist alle godt. Men det ændrer sgu da ikke på, at vi engang imellem oplever det sådan! Der er så mange holdninger til, hvad man bør og skal synes, føle og mene - men man er nødt til at være tro mod det man selv føler. Når det så er sagt, vil jeg støtte op om hvad flere andre har skrevet - at du skal søge hjælp - allerførst hos sundhedsplejersken og så kan hun hjælpe dig til at tage kontakt til din læge. Du har et vidunder hos dig og du er den eneste mor, hun ønsker sig. Derfor er du nødt til at give dig selv de vilkår som du har brug for, for at være den mor du ønsker at være. Al mulig held,lykke og glæde til jer...[s]

Blev så ked af at læse dit indlæg, jeg forstår dig så godt, nogle gange bliver livet for meget - men hallo man må ikke give op - og slet ikke, hvis du har en dejlig lille datter, du ska jo være der for hende.
Jeg vil gerne være der for dig og din datter. Jeg er en evt. mormor 44 år. Jeg har selv to børn. Og har overskud til at hjælpe dig og din datter, hvis du har lyst?
Jeg har selv prøvet at været depri og fået medicin, men kun en måned, medicinen gjorde, at jeg blev endnu mere passiv og ikke kunne genkende mig selv.
Selvfølgelig er du træt, du har lige fået et barn, og - men søg hjælp - og du er velkommen her - hvis jeg skal hjælpe dig.
Knus
BigMamma.[s]

[l]Uden at være psykolg eller andet inden for den baranche lyder det i mine ører til du har fået en mulig fødselsdepresion. Mange kvinder får en mere eller mindre erkendt depression i forbindelse med en fødsel, der jo i enhver kvindes liv er en mega oplevelse og overvældende ændrng i hendes liv . Jeg tænker du hurtigst muligt bør søge hjælp hos din læge, få din læge overbevist om du trænger til hjælp iform af samtaler med en psykolog. Findes der ikke i det område hvor du bor et netværk for mødre? Snak med sundhedsplejersken i sidste ende - det er en dyr løsning må du selv betale for samtaler hos en psykolog. Du er bevidst om din datter skal have det bedste - der er du et godt stykke på vej. Held og lykke. En "gammel" mor til 3 børn (30,25,19) Knus[l]

UPS, JEG ARBEJDER INDENFOR SOCIAL PSYKIATRIEN. uNDERSØG OM IKKE DER ER EN MULIGHED FOR, DU VIA DIN PSYKIATER KAN FÅ BESØG AF EN HJEMMEVEJLEDER(MIN STILLING) EN HJEMMEVEJLEDER KAN VIA SAMTALER OG PRAKTISK HJÆLP VÆRE MED TIL AT GIVE DIG MULIGHED FOR AT FÅ DIN HVERDAG TIL AT FUNGERE OG DERMED HJÆLPE DIG TIL AT VÆRE SAMMEN EMD DIN DATTER OG GIVE DIG OG HENDE DE BEDSTE BETINGELSER FOR JERES LIV. kNUS j.

Kære du – jeg kan nok se; at du ikke har det godt med dig selv. Langt hen af vejen er jeg tilbøjelig til at give: Stakkelsbarn & Sundhedsplejersken ret! Samtidig vil jeg gerne vise dig, nogle positive sider af dig selv som du faktisk afslører. Du har nemlig selvkritik – hvis du var alvorlig psykisk syg, ville du ikke kunne se at der var beskidt i din lejlighed. Du ville ikke ane – at du somme tider åd som en gal og andre tider sultede dig selv. Du er bevidst om disse ting og det skræmmer dig. Det er i virkeligheden din styrke – vær glad for det og start derfra. Held og lykke i fremtiden. At have et lille barn er en gave i sig selv – det er også en styrke du skal bruge.

hvis at "hun" ikke får hjælp nu så kan det blive hængene hele hendes liv!, hjælp skal/bør hun havde og det kan kun gå for langtsomt med at få det.
Med Mange Venlige Hilsner Poul Jørgensen

Når man læser et indlæg som dit [l]
Hvor er du et dejligt menneske bigmamma 🙂
Jeg håber trådstarter ser dit tilbud og tager imod din hjælp - Man kan daglig læse om alle de skrækkelige ting der sker i verden, men når jeg læser et indlæg som dit - ja så tror jeg stadig på det gode i mennesket, og at kærligheden overvinder alt.
Tak [l]
KH Ayla

om at komme og gøre dit hus rent og handle ind en enkelt gang, så kan du lidt igen. Det er forstærkende for dine dårligdomme at gå i et urengjort hjem - det tærer simpelthen på resourserne.

Tak for dit svar. Vil kigge på hjemmesiden senere:)

Jeg kontakter min læge i morgen:)
Min familie tror ikke helt på det her med depression. Et eller andet sted tror de det er for at få opmærksomhed. De er ret hårde og unormale hvad det angår. De påpeger altid hvad jeg skal have gjort og hvad der ikke er styr på, HVER gang vi taler sammen. Kører mig mere og mere ned.
Er bange for mine veninder vil vænne mig ryggen hvis de vidste alt det her. For har altid en facade oppe når jeg ser dem, som om alt er fint.
Alle jeg kender har rigeligt selv at se til, så vil ikke bede nogle om at gøre mine pligter for mig.
Men tak for dit svar:) Det varmer

Vil prøve det med motionen.. er ude hver dag, for har det værst når jeg er alne(modsat de fleste som har en depression) så jeg har det fint når jeg er udenfor min lejlighed, men når jeg kommer hjem falder mine smilebånd helt ned til hagen..
Ja jeg er det bedste for min datter, det har jeg hele tiden vidst. På det punkt fejler selvtilliden ikke noget. men det skal jo også blive ved at være sådan. Derfor jeg snart vil have der skal ske noget. For hun skal ikke vokse op i et rod. Både fysisk og psykisk.
Dejligt at høre fra andre der kender til det:)

Jeg tror ikke depressionen kom fordi jeg belv mor. For synes ikke det har været hårdt og har drømt om det altid. Elsker børn!
tror den kom fordi min eks kæreste ikke behandlede mig særlig godt da vi fik den lille. Han kørte mig hurtigt psykisk ned og brugte vores datter imod mig. Det var så sindsyg hårdt, at jeg tvivler på jeg nogen sinde kommer rigtigt over det. Han tog den nyfødte pige på bare en måned med ud af døren i et raserig anfald og sagde jeg aldrig så hende igen! det gjrode mig ubeskriveligt bange. Ligesom at være med i en skrækfilm. Sådan nogle ting tror jeg der startede min depression.. -Vel egentligt meget forståeligt.
ringer til min læge imorgen. Tak for svaret:) Dejligt med folk som har tid og overskud til at give et positivt svar.

Jeg ville også kontakte hende hvis jeg kunne komme til det, men hun er med i strejken:(
Har ikke lyst til at ringe til en vildt fremmed sundhedsplejerske og fortælle det hele. Selv om jeg har haft selvmordstnaker, er jeg overbevist om det er pga medicinen, og kunne aldrig finde på at bruge det som udvej. Det ville være ligemeget overfor mig selv, men ikke over for nogen som helst andre. Tænk alle de mennsker som holder af mig. Så stor en egoist vil jeg aldrig være. Men ville være skønt at tale med en om det som har meget forstand på det, så jeg ikke går og føler mig som en tosse, alene med problemerne.
Tak for dit søde svar

jeg lever for mange ting, men lige fortiden føles det som om det kun er for hende. Hun er det bedste i verden, og vil lade hende vide hun er det. men lige nu er jeg bange for jeg snart ikke kan blive ved med at bruge alt den positive energi på hende, hvis der ikke snart komme mere lys i min hverdag og i mit hovede.
Mange tak for dit svar, føler mig pludselig ikke alene mere.

Dejligt med et par kloge hoveder herinde som kan få en til at smile:)
Ja jeg vil gå igennem ild og vand for at få det rigtig godt , også for min datters skyld. For jo længere tid der går, jo sværre bliver det at skjule for hende.
Så jeg vil søge hjælp som du og andre skriver. Så må jeg pakke min stolthed væk, det kan jeg godt se.
Ringer enten til min psykiater eller læhge imorgen.

Tak for dit svar. Hav en dejlig dag

Det er jeg rigtig glad for at høre. Er virkelig rart at høre andre også har haft det skidt, for det betyder jo I er kommet ud af det igen. Forhåbentligt. Det giver lidt håb og tro på det nok skal blive bedre.

Tak for dit varmende svar.

Er begyndt hos en psykiater , men jeg kan kun for en tid med 6 ugers mellemrum..
Min læge er også med i dette, men de ed ikke helt hvor slemt det er. Skal nok prøve at forklare min læge det lidt nærmere.
Er glad for jeres opmærksomhed:)

Er der virkelig nogen som gør det?? DEt gad jeg godt vide noget mere om. Er da lige det jeg har brug for, tror jeg.
Skal nok prøve at undersøge det. Tak for hjælpen:)

at du giver stakkelsbarn ret i noget af det vedkommnde skriver. kan godt forstå folk som er bange for hvordan børnene vokser op, men min datter har det altså som blommen i et æg. tak fordi du fremhæver mine positive evner. er der også andre der har gjort og det var de samme ting. selv psykiateren var noget forundret over alt det jeg selv har gennemtænkt og er kar over. så helt dum er jeg sgu ikke;)

Det er ikke helt så enkelt at bede min familie om det. De havde også en del imod vi skulle have et barn og forudså hvor hårdt det ville blive og de frygtede at jeg skulle blive alene med hende. Så det er ikke sjovt at komme og bede om hjælp nu, da de bare tror jeg er doven..

Jeg bliver helt ked af at læse dit indlæg.
Men hvor er det da dejligt at, du har en lille datter tillykke med hende.
Jeg selv er mor til 2 piger, den første bliver 10 år og den lille bliver 8 mdr den 24 juni.
Jeg havde lidt af det samme da vi fik vores første datter. Jeg brugte vores sundhedsplejske, og mine venner til at hjælpe mig igennem det. Jeg var også bange for at de ville sige fra, men de var der for mig hele vejen.
Jo mere man for snakkede om det der trykker en, jo beder for man det.
Jeg håber at det hele vil se lyser ud for dig, [s]og at din familie vil åbne deres øjne og se hvordan du har det.[s]
Knus fra mor til 2 [l]

For det første, din datter er ikke inde i en hæslig periode, hun er såmænd lige så dejlig som hun hele tiden har været, og vil blive ved med at være. Hun driver dig ikke til vanvid, det er dig selv der lader dig påvirke alt for meget af småting.
Det jeg læser her, er, at du simpelt hen lider af en form for angst, en angst for at du ikke gør det godt nok.
Du skriver at din datter skal have det bedste, og det er jeg også sikker på at du forsøger at give hende, men i din iver efter at give hende det, begynder du så at tvivle på om det du gør er godt nok.
Lad være med det, det du gør ER godt nok, tag en ting ad gangen, og elsk din datter endnu mere, det har både hun og du fortjent.
Hvis din datter får din kærlighed hele tiden, så er hun såmænd lige glad med om der er ryddet op og støvsuget, for hun vil elske sin mor uanset.
Tag lidt hver dag, nyd det sammen med pigen, og forsøg at se lyst på det hele, så skal du se, verden er slet ikke så slem som den kan se ud nogle gange.

en supergod medicin er at få dig et job og en normal tilværelse. du skal ha noget at stå op til og du skal snakke med mange mennesker hver dag. du skal spise dine faste 3 måltider hver dag.......mange ting følges ad, glæde, sundhed, godt socialt liv, osv. osv.
men her er da lige et par smil til dig: 🙂🙂🙂🙂🙂🙂

😖Jeg vil råde dig til at henvende dig til din nærmeste Sind-forening.
I Roskilde gamle amt er det på Vindingevej 9 "i Dueslaget" I Køge-bugten er det Askerød
5 Kirsten Hansen i Hundige lange Godsvej. Eller til Per Jensen på bocenteret Hedelunden også i Hundige Greve kommune. 😖

Jeg håber du får orden på tingene. Du skal vide det ikke er unormalt, at tingene kan flyde når man får en lille. Det er et stort ansvar, hvor virkeligheden kan være mere barsk en de drømme man gik rundt med inden fødslen. Du skal ikke være flov over, at søge hjælp til de daglige gøremål. Medicin virker mange gange meget sløvende, og er med til at man mister overblikket i hjemmet, yderligere. Så du skal bare bede om hjælp hvor du kan. Og du må ikke miste modet, hvis du får nogle grimme svar en gang imellem. Det er ikke alle mennesker, som er lige kloge eller hjælpsomme.

sgu snakke om dine problemer! medicien er ikke nok i dit tilfælde.

Det er faktisk et rigtig godt råd. Motion kan være med til at bedre en depression - og desuden kan det med at komme ud være med til at bryde den negative spiral (hvor man bare hiver sig selv længere og længere ned).
Det handler for guds skyld om ikke bare at blive liggende under dynen hver dag....
Desuden hvis man reelt er selvmordstruet er der center for selvmordsforebyggelse, hvor man kan få samtaler - (i hvert fald i Århus amt) -
I sidste ende er der de sociale myndigheder?? Når nu moren er så ung og har brug for støtte!!!

Synes du skulle prøve Hypnose, er helt sikker på det virker på dig da det går ind og
rammer din underbevidsthed..
Du går sikkert og bombardere dig selv med negative og destruktive tanker heletiden,
og din underbevidsthed er den der tager hårdt imod det.. Og Psykiater kan du gå til i al evighed da det kun påvirker dit bevidste sind, óg du skal til psykiater mange gange før det går ind og påvirker dit underbevidste sind.

Prøv at søge på Hypnoseterapi på google i nærheden af hvor du bor.
Er sikker på det er vejen frem for dig.
Held og lykke.
og rigtig god bedring.

ring til ppr i din kommune- pædagogisk psykologisk rådgivning

Jeg har også haft det som dig,men ville ikke have medcin,så jeg begyndte at gå lange ture med barnevognen,gik ind og drak en kop kaffe eller sodavand...jeg har købt nogle lette håndvægte som jeg træner med,går i varmsvandbassing der er også nogle for babyer og de elsker det,og man bliver så dejlig tilpas og kan snakke med andre mødre...Der er så mange ting du selv kan gøre for at få det bedre....sæt noget godt musik på og dans dig glad,din datter kan være lidt med ....Det er meget vigtigt at du snakker og snakker om dine problemer...mødrehjælpen kan hjælper dig rigtigt meget og du kan lære andre ung mødre at kende der...Håber der er noget du kan bruge af foreslagene...held og lykke med alt...Vh. hunløve...ps.Får snakket med din familie,hvis de elsker dig så hjælper de dig også...prøv at lade dem se denne tråd du har startet her,så vil de bedre forstå dig,,,knus til dig og din datter🙂[s][l]

i det små. Ryd en smule ad gang. Gå en tur med din datter. Nyd solen, bliv træt. Spis godt og sov godt. Næste dag starte du igen for fra. Husk at snakke lidt med nabo, familien, venner....Efter en uge er din lejlighed ikke så beskidt længere.

nu kender jeg dig jo ikke, så hvad der kan ligge til grund for din depression er jo lidt svært umiddelbart at sige.
Det som du kan gøre er at finde de ting der gør livet værd at leve for dig, fokusere på det, og når nedturene kommer, prøv at tænke hvad der kan være gået galt, og når du så kommer ovenpå igen, kan du prøve at tage nogle forholdsregler så den næste nedtur måske ikke bliver som slem som tidligere.
Man kommer jo ikke "bare" lige over en depression, det tager tid, og skal bearbejdes.
Angående medicinen, vil jeg anbefale dig at prøve at klare dig uden den, så godt som du nu kan. Det sgu noget værre lort, hvis man først begynder at tro på man kun kan fungere hvis man får en eller anden tablet.[s]