6tilføjet af

Bizar is oplevelse

Hej [s] folk.
For noget tid siden, havde min kæreste købt en pakke Magnum - den der is I ved nok ! Bare sådan lidt hygge til en film aften.
Magnum Gold hed de, karamel og vanilie , det lød jo lækkert. Men det viste sig at de også var overtrukket med sådan et underligt gult lag, af....ja af hvad ?????
Det glimtede og smagte af plastic. Det blev efter et par bidder til en ret fæl fornemmelse af at tygge på noget meget kunstigt. Og da jeg kiggede over på min kæreste var hans mund sådan helt dækket af noget der lignede guldlæbestift! Et lidt sjovt syn...
Nå. Vi besluttede at prøve at skylle det gyldne lag af, under vandhanen, så vi trods alt kunne nyde vanilieisen nedenunder. Af kom den tykt flydende substans, noget der mest af alt mindede om neglelak, kæresten syntes sågar at afløbet begyndte at lugte af maling. Her et par dage efter sidder der stadig noget guldagtig lak på mine fingre, som ikke er gået af efter utallige håndvaske, hårvask osv.
Det får mig selvfølgelig til at tænke på hvad der sker hvis man spiser sådan en hel is . Eller en hel pakke. Ville vores tarme så blive guldfarvede? Vil det stads nogensinde forlade min krop?? Jeg kan bare ikke forestille mig at det på nogen måde er forsvarligt at putte sådan noget ind i sin krop.
På pakken nævnes de to farvestoffer E171 og E172. Lidt research på nettet viser at disse stoffer, ikke overraskende, er allergifremkaldende. Jeg læser også lidt om Magnum Gold - at man i øjeblikket har investeret 3 Millioner pund!! i markedsføringen af den nye is.
Puha. Hvad kunne man ikke udrette af mirakler på kloden for 3 mill. pund? Så mange problemer i verden, og så skal vi manipuleres til at spise guld is. Hvorfor?! Men i deres industri er det sikkert peanuts. Om et år finder de på en ny is, og den samme pengemaskine går i gang igen.
Det her var sådan set bare en lille hverdagshistorie fra den vestlige verden. Men det har fået mig til at tænke mig om. Jeg har købt min sidste Magnum. Jeg vil ikke bruges som naiv forbruger, en dum brik i deres business spil. Men jeg sidder stadig med fornemmelsen af, at jeg hver dag bliver ført bag lyset af en eller anden gigantisk (fødevare)kooperation, der bare vil have mine penge, uden at vise noget moralsk, etisk eller sundhedsmæssigt ansvar.
Det er alt sammen lagt i hænderne på os forbrugere. Det er sørgeligt, men sandt.
Vær med mig i at tage kampen op !!!!
[f]
tilføjet af

Hvis du godt kan lide is...

Hvis du ikke helt vil skippe at spise en dejlig is, så har de nogle lignende i Aldi. De er rigtig gode, og der er helt sikkert ikke bruge mange millioner på reklame - så din pris bliver også meget lavere.
tilføjet af

chokoladen

og isen er sikkert høstet af børnearbejdere i den 3 verden, det meste af det lort vi putter i munden er egentlig moralsk forkasteligt, kylling, gris. køer, is, chokolade, grøntsager ja det er sgu ikke som det ser ud til, herlige fødevareindustri, slagteriejerne skulle fandme selv have en tur i en væltet grisetransport, glemmer man helt at det er levende væsener...
Boykot hele lortet, er så træt af den vestlige civilisation som driver rovdrift på jorden og fattige for at enkelte individer kan skrabe til sig, så de kan få pels og diamanter og super yachcts, og nu jeg er i gang er jakkesættene de største svin...
Vent til manden i kælderen kommer efter jer og prisen skal betales...
tilføjet af

selvfølgelig

sukkeret i isen der er høstet i den 3 verden:-)
tilføjet af

Sammensatte ord

Som jeg læste din overskrift, så læste jeg det i første omgang som en sammenblandet engelsk/dansk sætning, altså hvor "is" får betydningen "er". Hvis du derimod blot skriver "isoplevelse" på almindelig dansk, så er der ingen tvivl.
Bare en oplysning 🙂
Og IS skal spises hjemmelavede 😉
tilføjet af

Hmmm.....

og jeg tror nu jeg ville kalde min hjemmeside for smuktsprog.dk hvis jeg skulle belære andre om dansk....
tilføjet af

spis pen is

den smitter ikke af før til sidst.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.