svigerforældre

hej.
jeg har en kæreste som jeg elsker meget højt, vi har snart været sammen i et år.
problemet er bare at hans forældre kan li mig på et punkt, det er at de synes jeg er en utrolig sød pige.
jeg har så en søn på 2 år, som i kan regne ud er det med en anden fyr.
forældrene mener ikke at jeg er god nok til deres søn på det punkt, hvis jeg skal hjem til dem og spise, skal jeg få min søn passet for de vil ikke se hem, det sårer mig meget og har derfor valgt ikke at komme der, for hvis min søn ikke må komme føler jeg mig ikke velkommen.
jeg fik både fødselsdags gave og julegave men min søn fik ingenting, igen en ting der sårede mig dybt, og sagde til min kæreste at han skulle sige til dem at det sårede mig dybt, de svarede ham at de jo ikke bryder sig om at jeg har et barn med en anden mand og derfor vil de ikke give ham noget.
hvade så også fået mig en kæmpe depression da min søn næsten 20 mdr. jeg gik hele tiden og spekulerede over hvordan jeg skulle tage mit eget liv. jeg blev bange for hvad der ville ske med min søn, der må for intet i verden ske ham noget. så jeg tog op på kommunen og fik dem til at finde en aflastnings familie til jeg var kommet væk fra de tanker, han var der i lidt over 2 mdr. så tog jeg ham hjem igen og alt var som før.
min kæreste og jeg snakkede om at få et barn mere, men straks sagde hans forældre han ikke skulle sætte et barn til verden, for jeg kunne jo ikke passe min søn, det ville jo være synd hvis det næste også kom i aflastnings familie.
vi valgte så ikke at snakke med dem om det mere.
min kæreste tager senere hen en snak med hans forældre og forklarer dem hvorfor jeg ikke vil komme hjem til dem, i det svarer moderen at hvis jeg kunne hjælpe til med at lave mad så ville hun bedre kunne li mig, men at jeg også skulle bevise at jeg kan passe min søn.
der blev min kæreste sur, han fortalte hende at jeg har stået alene med den lille dreng i lidt over et år, og drengen har det godt, han mangler intet.
og at kommunen mente jeg gjorde det rigtige da jeg bad dem om hjælp.
jeg er så også så uheldig at have en rigig dårlig ryg og ikke må arbejde, der sagde forældrene at han skulle slå op og finde en anden, for man kan ikke elske en der ikke kan få arbejde.
et sted har jeg en kæpe lyst til at forklare dem nogle ting og et andet har jeg bare lyst til at ignorere dem. men jeg skal snart flytte i hus med min kæreste og så kan jeg jo ikke undgå at se dem..
har i et godt råd til hvad jeg skal gøre...?

hej du
Hvis din svigerfamilie ikke vil se din søn, eller give ham gaver til jul og fødselsdag, skal du bestemt
vælge dem fra.
Det er jo ikke din søn skyld, at din kærste ikke er hans far.
Din kærste må vælge side, hvis i gerne vil have et barn, ellers vil det bare gå ud over din søn igen.
Lad dem aldrig for lov til at gøre forskel.
Held og Lykke fra
mig.
ps. godt du passer på dit barn.

og mangler ord for din situation. Hvordan fanden kan der findes svigerforældre med så idiotisk en holdning.
Jeg må vende tilbage senere med et godt råd. Jeg er simpelthed for chokeret lige nu, til at kunne give et meningsfyldt og brugebar råd.
Min første indskydelse er, at du skal komme væk fra den familie. Men du indleder jo med at skrive, at du elsker din kæreste.
Han må dog være lidt af en vatp.., hvis ikke han kan skærer igennem til sine forældre. Måske elsker han dig ikke nær så højt, som du elsker ham. Måske er han mors og fars dreng stadig.
Mange tanker til dig....!

Jeg forstår virkelig godt at du bliver såret og ked af det. De menneske virker ikke som om de er ret kloge.
Hvis jeg oplevede noget lignende, - og jeg har altså også børn med en anden, - så ville jeg nok vælge ikke at se dem overhovedet.
Din kæreste skal sige til sine forældre, at hvis de skal komme i jeres fælles hjem, så skal de behandle både dig og din søn respektfuldt, for ellers skal de bare holde sig helt væk.
Du skal ikke begynde at diskuterer med dem for det kan nok ikke betale sig: Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves!
Når/hvis de giver dig julegaver, uden at give din søn, så aflever gaven tilbage og sig at du ikke ønsker noget som helst fra dem. Sig at når de ikke kan acceptere din søn så har de heller ikke accepteret dig og derfor ønsker du ikke noget fra dem.
Sig evt til "svigermor", at du undrer dig over at nogle mennesker kan vælge at se sådan på at deres søn finder en kvinde med et barn, - da det jo nærmest er umuligt at finde en uden børn i dag.
Sig videre til hende: at du undrer dig over at en kvinde der selv har børn og derfor skulle vide hvor sårende det er når ens barn ikke bliver accepteret, at hun kan finde på at opføre sig sådan.
held og lykke med heksen (for det er med al sandsynlighed moderen der er værst).
Du er velkommen til at skrive til mig på mail: susannenif@sol.dk

...er dine svigerforældre. Jeg har aldrig hørt noget lignende, og da slet ikke oplevet noget lignende.
Jeg er lidt enig i at din fyr da må være lidt vag overfor sine forældre. At han tillader at de lader deres holdninger gå ud over et uskyldigt barn. Et trefoldigt TSK TSK TSK

-men sæt ikke din ven hindringer i vejen for at besøge sine forældre.
Lad være med at invitere dem i dit hjem.
Sker det, at du får et barn med din ven, så lad ham og barnet besøge hans familie.
Svigerforældrene er selv skyld i din evt. afvisende holdning.
Ignorer dem, de har fortjent det.

er en hård nyser især når man har et lille barn.
Men du har gjort flot!
mht. svigerforældrene: de er krævende uden at have ret til at kræve. Ud med dem. Vær sikker på at din kæreste er så god en mand, at han også om 5 år (hvis I får barn sammen) tager DIT parti.
Du bliver dårligt stillet hvis han om nogle år pludselig svinger over og tar sine forældlres parti, og synes du er "ubrugelig".
Tag det roligt med jeres forhold. Få løst de problemer du har omkring depression før du vælger at få flere små. De små har krav på forældre, der har overskud og indsigt nok til at stille barnet i første række langt hen ad vejen.
Får du hjælp til at løse ÅRSAGERNE til din depression? Hvis ikke du finder årsagerne, vil det kunne vende tilbage - og hvad så?
Endelig: tanker om at tage sit eget liv er som regel et udtryk for at noget i ens liv er uudholdeligt svært.
I stedet for at tage sit liv, er det store arbejde, at løse det der er uudholdeligt svært.
Mht. at tage sig eget liv, skal du vide, at børn af forældre, der begår selvmord, selv er mere tilbøjelige til at begå selvmord. Det ville du "lære" din søn, hvis du valgte flugten i døden. -skal han have den belastning også?
Held og lykke, og tag dig tid og arbejd hårdt for at få løst årsagerne til din depression.
Og lad dit nuværende forhold få nogle ÅR til at bevise, at I to kan godt sammen i længere tid end et par år. Børn har brug for jer som et godt mor-far-par i langt mere end 5 år - de har brug for jer i hele deres liv.

Totalt fallit. Sikke dog en opførelse. Du og din kærste er nød til at sætte dem stolen for døren, så de fatter budskabet. Det er godt nok en barsk omgang, men jeg vil ønske dig alt mulig held og lykke med at stå den igennem.
Pas godt på dig selv og din dejlige søn
Mange venlige hilsner Tek-12

Det er en højst uacceptabel opførsel fra 2 voksne mennesker - Jeg vil mene at, elsker de deres søn må de også acceptere hans valg, også når han vælger at elske og leve sammen med en kvinde med barn/børn!
Jeg synes du skal tage en seriøs snak (igen) med din kæreste, omkring jeres/dit forhold til hans forældre - samt konfrontere hans forældre. Fortæl dem face to face hvordan landet ligger, hvordan du har det, og kan de ikke acceptere dig og din søn er det dem der går glip af noget!
Men lad vær med at tvinge din kæreste til at vælge mellem dig og hans forældre ...
Men fortæl ham derimod at du forventer at han støtter dig i denne sag!
Held & lykke med det ...

har ikke taget medicin mod depression i en måned og har det stadig godt.
at jeg ville tage mit eget liv, var fordi at jeg ikke havde lyst til noget, vidste ikke engang hvem jeg selv var, men det hele går godt nu, og har lyst til at leve igen..

..din kæreste kan gøre noget, og er sikkert den eneste der kan !
Han skulle sige til dem, hvis ikke du og dit barn er gode nok til familien, så vælger han side, og holder sig også væk, jeg syntes det er hans arbejde at gøre sine forstokkede forældre klart, at du og dit barn følger med i dit liv, vil de ikke se dig og respamktere dig som et familiemedlem, så burde han også sige fra.
Det er en uartighed uden lige som hans forældre opfører sig.....jeg kan ikke forstå at hans forældre blander sig i hans forhold, de skulle da bare glæde sig på deres søns vegne, at han havde fundet kærligheden.
Jeg håber din kæreste har nosser til at gøre noget effektivt :
Held og lykke til jer alle tre :-)

jeg vil sige mange tak til jer for at i havde tid til at svare, i har givet mig meget stof til efter tanke, og det har hjulpet mig med at få afklaret nogle af tingene, endnu en gang tak.

kære venner. det er rart at se, hvor rørende enige I er i jeres svar til den uheldige unge kvinde. husk nu at være lige så tolerante og åbne, når det er jeres tur til at være svigermor. til den unge kvinde: vent lidt med at flytte i hus med din kæreste. giv tid, hav tålmodighed. alt det bedste. Fibula

Det er bare helt sikkert, hvis det fører til den grad af forstokkethed. Nej, jeg nægter simpelthen at blive svigermor.

Om dine svigerforældre ville have samme holdning, hvis du fx. var enke? Og drengen var faderløs..?
Jeg har en veninde, som har to børn med en eks. Og hun sagde om sin nye mand: "Hvis ikke han ville mine børn - så kunne jeg jo ikke bruge ham til noget".
Og det er så rigtigt. Din kæreste skal gide din søn - og det samme gælder for dine svigerforældre. Det burde din kæreste gøre klart for dem. Han har valgt at leve sammen med dig OG din søn. Hvis ikke hans forældre accepterer "papsønnen", så respekterer de i samme åndedrag heller ikke deres egen søns valg - og det kan jeg ikke forstå, at han ikke fortæller dem i tydelige vendinger.
Det er ikke din kamp at få dem til at acceptere din søn som en del af familien - det må være din kærestes - og vil han ikke det, så ville jeg sætte spørgsmålstegn ved ham også....beklager...

Viggi, så vær glad for t du aldrig bliver svigermor, men kun svigerfar.
Jeg kan ikke forstå de svigerforældre, som ikke vil se den lille dreng, de kunne da få et dejligt forhold til ham, og selvfølgelig skal han da have gaver.
Du bør have en alvorlig samtale med dem, men sandelig også med din kærste.
Jeg tror ikke det kommer til at gå godt for jer, men det håber jeg da.

... Ikke mere du kan gøre. Du har gjort hvad du kunne. Selv ville jeg også være blevet meget såret, hvis min mands forældre ikke ville se mine børn.
Det er både tarveligt og egoistisk af dine svigerforældre. Og sådan skal du også tænke på dem.
Din mand kan ikke vælge dem fra, men det kan du, og det bør du også gøre.
Men lad være med at bebrejde din mand, at han stadig ser sine forældre. Det er trods alt ikke ham, der har valgt situationen.
Han skal også passe på at det ikke udvikler sig til et trekantsdrama, hvor han selv kommer til at spille hovedrollen, som reelt tilhører hans forældre.

Så rådet er: Lad være med at se dem. I længden vil du finde mere fred omkring beslutningen om ikke at se dem. Og de har måske tid til at tænke sig om...
Hvis din mand og dig har lyst til at få børn, så få dem. Dine svigerforældre bliver jo ikke tvunget til at tage sig af dem.
Mit råd til dig er givet på baggrund af dig. Jeg har derfor ingen andre aspekter ind over. Derfor skal rådet kun betragtes fra din egen side.