Lægernes totale mangel på selverkendelse i inkompetencer

Man undres over de gentagelsesskræk scenarier der udspilles i en uendelighed ved fejlbehandlinger, her ser man de arrogante læger negligere en patient, der blev fejldiagnotiseret med en Parkinson diagnose, og pumpet gennem et par årtier med stærkt skadelig medicin.
Scenariet ligner til forveksling de øvrige imbecile handlingsforløb i det syge uvæsen sundhedssektoren. En kvinde talte for døve ører når hun protesterede over en Parkinson diagnose, en sygdom hun aldrig har haft. Hun fik mange følgesygdomme ved bivirkningerne af medicinen, og kvinden måtte indlægges på psykiatrisk afdeling, da hun måtte jo være psykisksyg, siden hun var så kværulantforrykt at tillade sig, at sige lægerne imod. Hele scenariet har man set så ofte før, blot man utallige andre fejldiagnotiseringer.
Kvinden var vedholdende og førte sin sag gennem hele retssystemet, tabte i by- og landsret, men vandt sagen til sidst i Højesteret, der fastslog hun var fejlbehandlet og diagnotiseret.
Lægeinkompetence og imbecile storhedsvanvid, er hvad der kendetegner deres manglende selverkendelse ved netop ikke at erkende de lider af storhedsvanvid. Den manglende selverkendelse er jo også et symptom på denne psykisklidelse som storhedsvanvid er.
Man

Kan ikke være mere enig og tilmed , da jeg selv er medicinstuderende og fungerer som lægevikar, fortælle dig, at det man hører om ift fejlbehandling er langt under halvdelen af den rigtige statistik . Journaliser burde gå ind i sagen. Fx kan man pga lægemangel som studernde efter 3,5 år fungerer som læge på afdelinger og være behandler indenfor områder man endnu ikke har haft som fag--altså kunne man næsten ligeså godt tage en tilfældig fra gågaden og give et 10 minutters kursus og sætte ham til at behandle. Ydermere tror ale at speciallæger er specialister. Det forholder sig sådan, at man efter endt lægeuddannelse på universitetet(som mange lægestudernde giver udtryk for og almenbefolkningen tror er vildt svær, men kun kræver at man læser meget men egentlig er på ca gymnasieniveau forståelsesmæssigt)bliver specialiseret i mellem 4 og 6 år fhængig af område. Det lyder jo vildt så lang en uddannelse--men nej i løbet af speciallægeuddannelsen nhar man kurser der tilsammen har et omfang af ca 330 timer altså under 10 ugers teori. Dt er på tide befolkningen bliver kritiske og lægerne bliver hevet ned fra tronen. Hvis du er intersseret i at gøre mere ved det så skriv en mail alpspitze@sol.dk

Nu forholder det sig sådan, at læger er ligeså meget menneske som du og jeg, og vi fejler engang imellem det kan man ikke bare lave om på.
Jeg synes ikke altid man skal svine dem til, du vil vel også gerne have hjælp, hvis du selv kommer til skade.
Som patient har man altid den mulighed/ret til, at man kan klage til patient klagenævnet så må de tage stilling.
Men ja der sker mange fejl, tror det ofte også hænger sammen med manglende læger samt deres lange arbejdstider.
dullen

Lad os nu ikke dømme alle læger

ikke nok med at de skal klare sig uden søvn og op mod 100 timers arbejdsuge, de står også alene med beslutninger der skal tages i løbet af et splitsekund. Læs evt. denne artikel:
http://programmer.tv2.dk/article.php?id=4179093
Og oveni det skal de leve med et kæmpepres fra patienter og deres pårørende. Godt jeg ikke er læge, jeg ville sgu ikke gøre det om jeg så fik en million kr i årsløn!

Læger er arrogante.
Psykiatere er de værste.

over,de mennesker der sidder i by og landsret.Hvor kompetente er de??jeg mener dette er jo åbenlys,for enhver.ja selvm med ganske lidt viden,og man høre det jo ofte,altså må man jo udlægge at disse mennesker der er til for systemet og ikke den lille mand/kvinde.Det er bare så dybt forargeligt!!!

havde jeg haft overskud,ville jeg også gøre noget ved tingene der,men jeg kæmper mod systemet i forvejen,dette kræver sin kvinde,Med venlig hilsen Mormor!

lidt ret i,MEN hvorfor er det lige det skal tage først 10år af kvindens liv?syntes det er ok,ville du lægge krop til det???så tror jeg du måske ville kunne bruges som prøveklud.En ide???jeg er måske lidt grov her,men dette handler jo ikke kun om en læge der har taget fejl,vel

læger,siger du,dette er vist,stakkels patient,selvfølig gør læger en masse godt,men mener du dette er ok??

er,ja,syntes det går for vidt ,at dømme alle over en

jeg er ögså blevet fejldiagnosticeret... er det muligt at få erstatning ?
anonym

derfor er jeg registreret ikke organdonor.

i månedsvis og taget virkningsløse piller, indtil jeg på et Privathospital fik at vide, hvad jeg fejlede. Uddannelsen og erfaringen hos mange læger er for dårlig, men man skal ikke generalisere. Det er min erfaring, at sygeplejerskernes indsats ikke kan overvurderes.

Jeg vil opfordre alle til at læse bogen: hvad du ikke vidste om helbredelse, den er skrevet af Robby Curdoff, den kan lånes på biblioteket.
Den handler om hvordan vi selv kan forbygge og heldbredes for f.eks gigt, sukkersyge osv. den handler om hvor mange mennesker der bliver slået ihjel af medicin og fejlmedicinering. Medicinal indrustrien er korrupt, de lever af at sælge medicin, de er ikke interesseret i vi skal være raske, så tjener de ikkke penge. Bevidst tilsætter de stoffer i piller der giver bivirkninger, så skal vi have piller for det også. Der er simple ting og masse af viden vi ikke må få, for så har vi ikke brug for alt den medicin. Kender flere der har læst bogen, alle er dybt forargede. Det gode er, at vi selv kan gøre noget, vi skal bare vide det, vi ikke vidste om helbredelse.

Problematikken er symptomatisk for lægestanden i varieret grad, storhedsvanviddets arrogance er ikke opstået som en akut tilstand, snarere er det en for faget permanent tilstand for en dels vedkommende.
Danmark blev også dømt ved den Europæiske menneskerettighedsdomstol, hvor Danmark dog valgte i sidste sekund, at betale sig fra en trykt dom. Igen ses skrækscenariet gentage sig, det var en kvinde i Vestjylland der var fejlopereret efter et trafik uheld i kæben. Kvinden havde konstante smerter og kunne ikke tygge, men blev afvist af lægerne som kværulantforrykt, og tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling. Kvinden kæmpede videre forgæves mod arrogancens højborg, mistede hus, mand, job og omgangskreds, da hun satsede alt mod systemet, og kæmpede i 22 år med smerterne i kæben og mod systemets arrogance.
Til sidst konsulterede hun en specialist på Rigshospitalet, der undersøgte kvinden, og gav hende medhold i, at kæben var fejlopereret. Hun blev opereret af specialisten og var nu smertefri og rask.
Hvorfor kan lægerne ikke blot lytte til patienten og erkende, at der er noget galt i behandlingen, i stedet for, at gå direkte i haserne på offeret for fejlbehandlingen. Hvis lægerne indtog en objektiv holdning og søgte at få patienten undersøgt af specialister på området, ville meget kunne spares, ligesom patientens gentagne indlæggelser på somatiske og psykiatriske afdelinger. Her ville de i givet fald kunne lære af de fejl de begår ved, at se fejlen udbedret af en specialist.
Argumentet med tidspresset er ikke acceptabelt, men den er ofte udslagsgivende for antallet af fejl. Man ser der nu er oprettet en database med lægefejl, hvor lægerne kan indberette deres fejl anonymt. Hensigten hermed er, at man skal bryde den onde cirkel ved gentagelserne i det uendelige. Databasen var tænkt som en erfaringsudveksling af typiske såvel som atypiske fejl, men det er meget få fejl der skrives i den. Da lægerne er bange for hinanden indbyrdes og befrygter de kan genkende fejltilstanden og misbruge det mod dem.
Der skal ske en holdningsmæssig skifte til det at begå fejl, der dør mere end 5.000 årligt grundet lægefejl og fejl i apparaturer på forskellig vis. Fritag lægerne for strafansvar mod, at de erkender og indberetter fejlene, derved undgås de i gentagelsestilfældene for en dels vedkommende, da fejlene synliggøres for kollegaerne der så lærer herved. Ikke mindst spares mange ofre for et ødelagt liv.
Jeg havde et familiemedlem der af sin læge blev akut indlagt med et faretruende højt blodtryk en fredag eftermiddag, familiemedlemmets øjne var helt udestående grundet væsketrykket hidhørende fra det ekstremt høje blodtryk. Men overlægen meddelte patienten, at denne ikke ville komme i behandling før mandag, da de ikke havde ressourcer til det i en weekend.
Patienten bad via sin mobiltelefon sin advokat ringe til overlægen og gøre et erstatningsansvar gældende mod denne, såfremt der indtraf følgeskader og en trussel om indberetning af denne tjenestemandsforsømmelse. En halv time efter opringningen fra advokaten, stod overlægen rødligt opblusset i ansigtet på stuen med blodtrykssænkende præparater, som denne straks ordinerede patienten. At det er nået så vidt, at man skal have amerikanske tilstande, hvor man medbringer egen advokat for, at bedre overlevelsesmuligheden er helt uacceptabelt.

sådan får man svar.
Ikke fordi jeg her skal forsvare lægefejl eller andre fejl, som systemet har.
Det eneste jeg gerne vil gøre opmærksom på er, at arrogante læger modsvares af græsselige patienter, at læger uanset om de laver fejl eller ej skal finde sig i beskyldninger for både det ene og det andet.
Jeg forsvarer fortsat ikke lægefejl - men husk på, at en sag har to sider; og som sygeplejerske igennem 28 år har jeg set mangt og meget - fra begge sider.

sådan hænger verden alyså ikke sammen.Vil det sige,at dem der er ydmyg over for jer i sundheds-systemet,de få den rigtige behandling,mens dem der selv har en mening også,og tør sige den Højt agtede læge imod,ja denne person er ilde stedt??altså i får da løn for at behandle patienterne,vi får da ikke noget for at stille os til rådighed

taler man ikke pænt, bliver der heller ikke talt pænt.
Er man uforskammet, får man svar på tiltale.
Husk på - vi får såkaldt løn for at behandle patienter, ikke for at finde os i hvad som helst og fra hvem som helst.
Vi er jo trods alt også mennesker - tro det eller ej.
Ovennævnte har intet med ydmyghed at gøre - bare med almindelig menneskelig kommunikation.

nej, I får ikke noget for at stille Jer til rådighed - men der er jo heller ikke nogen der tvinger Jer til at bruge systemet.
Der findes privatklinikker, m.v.

Nogle læger laver fejl - det hører med til at være menneske og er særdeles uheldigt i et lægejob, men fejl sker. Ikke mindst når man, som lægerne, har 48-timers vagter uden søvn osv.
Men jeg synes, lægerne fortjener en tak for alle de tusindvis af mennesker, de redder hvert eneste år...og ikke kun slag over nakken for de fejl, de laver.
Hvis læger ikke fandtes, ville den omtalte kvinde ganske rigtigt ikke være blevet erklæret syg. Til gengæld ville alle de tusindvis af mennesker, der hvert år reddes efter ulykker og svær sygdom dø. Så kan jeg altså godt leve med, at der begås enkelte fejl, selv om man selvfølgelig skal gøre alt for at undgå dem.

Sådanne typer er dem der vil kunne begå sig bedst blandt patienterne, de har ikke sat sig op på en piedestal, og er lydhøre over for kommentarer fra patientsiden.
Lægeuddannelsen i Danmark lider i stigende omfang af, at der ikke er erfarne tutorer nok til, at være bagstopper for de unge ’lægeføl’, der derved ikke får den kvalificerede sidemandsoplæring. Ved en evaluering af lægeuddannelsen på Sydjyske universitetet kom der fakta frem, der overraskede dekanerne på fakulteterne. Basale kundskaber såsom betjening af hjerteapparatur, genoplivning af hjertestop og lignende basale kundskaber viste det sig overraskende, at kun 56% af de færdiguddannede læger beherskede. Der blev ganske enkelt ikke undervist i disse discipliner. Siden denne evaluering har universiteterne nu taget emnerne op i undervisningen.
Jeg er helt enig i dine synsvinkler på lægeuddannelsen, der af mange piskes op til, at være en uddannelse der i længde og sværhedsgrad næppe fås tilsvarende i andre fagområder. En lægeuddannelse kan som alle øvrige længere varende videregående uddannelser tages af normaltbegavede studerende. Specialerne giver rigtigt ikke en specialist, da turnusordningen kun giver en generel viden erfaring bredt sigtet på alle områder. Efterfølgende sker der en specialisering for den enkelte afhængig af valgte områder, dette sker ved sidemandserfaringsudveksling kombineret med kurser.
Denne model ligner helt de øvrige kandidatuddannelser på videregående uddannelser, her skal kandidaten efter kandidat eksamen supplere sin uddannelse med praktik ved sidemandsoplæring, først efter 5 -6 års sidemandsoplæring kan de stå på egne ben og takle komplicerede opgaver.

Yngre læger bliver i sjældne tilfælde presset til at have vagter i op til 17 timer i træk, men det man hører om 48 timer er bagvagter, der måske afhængig af speciale bliver tilkaldt 5 til 10 gange i løbet af en sådan vagt. I øvrigt gør mange det at tage lange vagter for at få overarbejdstimer og drmed mere i løn og så er det vel ikke de stakkels læger. Det med at skulle tage vigtige beslutninger i et splitsekund er ikke mindre rutinemæssigt end at være opmærksom på bremsen, når man kører bil. Hvorfor skal man takke læger mere end andre faggrupper--de får deres løn som tak og det er deres job de bare udfører. Lønnen er i øvrigt god ift andre akademikere, der har en betydelig mere krævende uddannelse. Jeg taler af erfaing, da jeg selv før jeg begyndte på medicinstudiet havde læst først fysik derefter psykologi og i forhold til de studier er medicin det rene barnemad fagligt, så hvorfor påberåbe sig gudelignende status. Mht behandling mellemmenneskeligter det at være sød ved personalet bestemt ikke identisk med at få god behandling. ER lægevikar og var for et år siden på psykiatrisk vagt. En mand der lige var blevet forladt kom i psykiatrisk modtagelse. Jeg skønnede ikke , at der var tale om psykopatologi, men talte med ham i næsten en time for at få ham til at få det bedre. Fik eferfølgende at vide, at jeg som ikke færdig læge ikke skulle komme og lave om på rutinerne, der hed max 15 -20 min tidsforbrug på patient, der ikke skulle indlægges. Jeg skulle ellers bare ud at have kaffe bagefter og ryge udenfor. Dette fører over til talen om travlhed. På skadestuer og tilsvarende akutte modtagerafsnit og ambulatorier kan der være ydersdt travlt for yngre læger, men ikke i højere grad end der kan være ekstremt lidt at lave på andre afd specielt for overlæger. En sidste sørgelig kommentar er fra sidste uge, hvor jeg sad og gennemlæste journal i glasburet på en anden psyk afd. Det bankede på og jeg var den eneste der var der og en patient ville have pn medicin mod sin angst. Jeg henviste til sygeplejersken, der sad sammen med andre patienter og så en udsendelse. Imidlertid kunne patientenm ike få sin medicin , fordi sygeplejersken lige skulle se afslutningen på udsendelsen. Vi glemmer at huske på det er job vi taler om og måske flere skulle overveje grundlaget for deres valg af uddannelse med mennesker. Dette skal ikke forståes som en generel kritik, men vi nærmer os en staistik , hvor det tenderer at være det generelle billede.

her kan man tydelig se hvor meget du har at lære endnu.
Det ville da være yderst klædeligt hvis du lige fik styr på dine facts - der er en del der halter omkring bagvagter, overlæger, m.v.
Jeg håber for dig at du engang kommer til at huske dette indlæg og se hvordan verden virkelig er.

Jeg er ikke selv læge, så kender naturligvis ikke til det, du beskriver. Men kommer dog fra en lægefamilie, hvor begge forældre er/var læger. Ved bare at de har været presset til det yderste i deres job, og jeg har set dem bryde hulkende sammen flere gange, både af stress og af frygt for at have lavet fejl.
Den ene forælder havde som praktiserende læge 72-timers tilkaldevagt i lægevagten hver 14. dag, og ofte var der så travlt, at der stort set ikke blev sovet, da det var på landet, hvor én læge skulle dække et meget stort område. Min ene forælder bukkede til sidst under for presset og endte med depression, medicinering og desværre selvmord! Siger ikke, at dette udelukkende er jobbets skyld, men jeg har i hvert fald oplevet, hvordan lægejobbet i nogle tilfælde kan kræve alt, hvad et menneske kan give og mere til...og desværre har mine forældre ikke været gode til at sige fra og være ligeglade med patienterne.

Jeg skal dog indledningsvis kommentere min holdning til læger, af hensyn til datteren af et par læger. Selvklart er der en del læger der er samvittighedsfulde, og måske har givet sig mere end godt er, eller rettere så tror jeg de har et problem med, ikke at kunne distancere sig og koble fra, når de stopper i konsultationen.
Men det samme gælder for andre faggrupper også, at arbejde med store komplicerede projekter der er tidsstyrede, projekter der kræver man arbejderover, da man ikke kan uddelegere grundet kompetencemangel hos de øvrige. Jeg selv har arbejdet over med daglige- såvel som weekendarbejde på 16-18 timer med problemløsninger der ikke er rutineprægede, tilmed ofte foran en EDB skærm hvor man max må være 3 timer adgangen. Her er kravet til ens personlige psyke, at man skal kunne koble fra inden en halvtime fra man går ud af døren. Kan man ikke det, må man sige fra, men der er nogle mennesker der ikke selv kan sige fra, måske er dine forældre et par af denne type, men så er det deres egen psyke der har givet anledningen dertil.
Jeg er enig med de af MIC fremførte argumenter, et er at have rådighedsvagter, men noget andet er hvor stor en del af disse de reelt arbejder. En del yngre læger fra Københavns hospitaler arbejder over på mange vagter, og i weekenden flyver de fredag aften til Nordjylland på weekendvagter, da de tjener 45.000- 60.000 kr. per weekendvagt. De af dem jeg har kendt, har haft mange af disse vagter, de ligger på en briks og sover på hospitalets vagtstue, og bliver kun vækket ved akutte indlæggelser på en nattevagt. De kan så flyve tilbage til København og fortsætte deres turnusser på dag- og aftenvagterne. Men de har nok maximalt været i aktion svarende til to gange tyve minutter per nattevagt i provinsen. Så de er ikke nødvendigvis udmattet, hvis de har en sund psyke kobler de fra så snart de lægger sig på sovebriksen.

Jeg er vist bare af den overbevisning, at man under ingen omstændigheder kan generalisere, når det kommer til læger og deres arbejde - lige så lidt som man kan generalisere om alle andre befolkningsgrupper. Og jeg synes jo nok, at dit overordnede debatindlæg er MEGET generaliserende og meget lidt nuanceret, men det er din holdning og den respekterer jeg naturligvis.

Nu forholder det sig sådan, at jeg har 2 forældre, der begge er overlæger og selv har været lægevikar gennem 2,5 år, så har sat mig ind i det og kender alt til det, da jeg stort set kun omgås læger. Så måske du skulle huske dette indlæg og tænke over det, da du tilsyyneladende efter 20 år ikke har forstået det, men det er jo heller ikke din faggruppe det ohandler--alt godt

Det giver ingen mening at straffe lægerne ved at nægte at give sine organer til andre mennesker i nød. Mennesker der højst sandsynligt vil dø, hvis de ikke får et nyt hjerte/nyre etc.
Hvis lægerne virkelig var så topegoistiske ville de jo bare glæde sig over, at der var en mindre operation at udføre ;0)

Jeg bliver lidt stødt, når du mener medicin er meget lettere end andre studier?? Jeg har godt nok ikke skiftet studie flere gange, men har haft adskillige venner på andre studier - og det er min erfaring at medicin ER et krævende studie. Ikke nødvendigvis i klinikperioden - men i eksamensperioder. Har en veninde, der har læst psykologi, og hun har på ingen måde haft samme arbejdsmoral som jeg. Især på de sidste to semestre i Århus sad vi på læsesalen HELE tiden. I sidste ende handler det vel også om hvor gode karakterer du vil have.
Jeg er nu i turnus, og vores nattevagter er da altid på 16.5 timer -så det er meget meget almindeligt. Som ung læge er det min erfaring at man knokler røven ud af bukserne. Jeg gør i hvert fald. På nogle vagter når jeg ikke at spise før klokken 11:30 om aftenen, når der falder bare lidt ro på. Og så kan der i princippet være patienter hele natten i skadestuen (sover ca. 3 timer på en nattevagt).
Jeg er helt enig i, at der findes overlæger, der tror de er små guder - og jeg synes faktisk også at 48 timers vagter burde forbydes. De er kun opfundet af overlæger, der gerne vil have mere (sammenhængende) fri, og er IKKE til gavn for patienten. Vores bagvagter har typisk 24 timers vagter, og de burde kun have 16 timers vagter ligesom vi.... forvagterne har ALDRIG 24 timers vagter, for vi har simpelthen for travlt til at det fysisk kan lade sig gøre.
På den måde mener jeg bestemt ikke at læger er overmennesker eller helgener. Men især yngre læger HAR nok mere travlt end gennemsnittet har på deres arbejde - og så har man bare ikke brug for sådan et indslag, hvor det hedder sig at "alle læger er nogle arrogante røvhuller, der ikke tænker på patienterne".
Jeg kunne i princippet også bare vælge at have mindre tralvt, - spise min mad - lade patienterne vente. Generelt udføre mit arbejde sjusket.
Jeg tror faktisk, du vil ændre mening, når du kommer ud af psykiatrisk skadestue og ind på en medicinsk skadestue...

Bagvagterne på det hospital, hvor jeg befinder mig, har typisk 24 timers vagter. De er tilstede på sygehuset HELE tiden. Typisk går de stuegang laver gennemgang i løbet af dagen/aftenen og sover på vagtværelset om natten.
Jeg ved godt at bagvagterne mange steder går hjem. Men 5-10 tilkald på en 48 timers vagt kan da ikke være standard på alle sygehuse. Svarer det til 5 effektive timers arbejde på 48 timer??
I øvrigt er du netop i færd med at bevise overfor skeptikere, at læger - og kommende læger fremstår arrogante ;0)

Nu kan jeg forstå, at du har haft vikariat igennem flere år. Jeg ved ikke om du kun har været i psykiatrien, men jeg er da ikke i tvivl om, at et vikariat gør studiet lettere.
På den anden side, er vikariaterne IKKE en del af studiet. Studiet er normeret til 6 år, og hvis du klarer det indenfor denne tidsramme - eller bare så nogenlunde indenfor tidsrammen - så er det min påstand at det ikke "er det rene barnemad".

Jeg er enig i at 330 timer ikke lyder som meget, men nu består medicin jo ikke kun af teori men også klinik -og forhåbentlig lærer man en masse klinisk i løbet af de 4-6 år, det tager at blive speciallæge - hvor man fungerer og arbejder ude på de forskellige afdelinger.
Flere kurser er dog ikke nødvendigvis lykken, selvom du får det til at lyde så enkelt.
At blive en god læge er afhænger for mig at se i høj grad om kvaliteten af mesterlære, og om at lægerne selv tager ansvar for deres (teoretiske) læring.
Det er min erfaring at mesterlæren lider blandt læger - så det er et område, der burde styrkes. Hvis du brænder for dit fag, kan du altid indhente den teoretiske viden (da man som studerende virkelig har lært at tilegne sig viden på ens flade røv på læsesalen).
Til sidst forstår jeg slet ikke, at du kan befinde dig godt som kommende læge... jeg erindrer ikke at have mødt nogen som dig på studiet med så kritisk en indgangsvinkel til faget. Eller nogen der højlydt proklamerede at det var "det rene barnemad".
Forstå mig ret. Jeg kan finde masser af kritikpunkter. Men jeg kan ikke sige, at den danske speciallægeuddannelse er noget møg, og at man efter endt medicinstudium er på "gymnasieniveau". Jeg kom ud med mit gymnasiums højeste snit - men mener fortsat, at jeg aldrig rigtig har læst til eksamen, før jeg startede på anatomi.
Jeg tror virkelig, jeg tager opgaven som ung læge alt for alvorlig, til at kunne genkende dine holdninger. Den anden dag, skulle jeg fortælle en kvinde, at hun sandsynligvis havde leukæmi. Det opfatter jeg hverken rent menneskeligt eller teoretisk som "barnemad".

Idiot.
Du har ikke forstand på hvad du snakker om.
Patienterne, uanset sprog og opførsel, skal behandles ordentlig og med respekt.
Uanset hvem og hvad, skal en patient have behandling.
Så du skal ikke komme med det selvretfærdige pis.
Patienten kommer i første række.

Hilsen Lis
en anden sygeplejerske

ikke at blive talt ordentligt til, så ingen alarm fra min side.
Hvad du har lyst til at finde dig i er din egen sag, men hverken jeg eller mine kolleger accepterer en utidig opførsel og/eller sprog fra patienterne.
Hvis du var sygeplejerske, ville du vide at ovennævnte holdning INTET har med behandling af patientens sygdom, skade eller andet, at gøre.

- tror faktisk at Mic har fået noget galt i halsen, for den version Mic giver kender jeg ikke.
OK - det er ikke min faggruppe som Mic korrekt anfører, men er sammen med "faggruppen" på 20. år til hverdag; jeg ved hvor mange gange "faggruppen" må hjemmefra eller slet ikke kommer hjem.

- jeg ved hvor meget de unge læger knokler - de alle prøver at gøre deres bedste.
En nedgørelse af deres kommende kollega er ikke det boost de har brug for.

Jeg nedgør ikke. Er ikke i tvivl om, hvilket jeg også har skrevet i mine indlæg at nyuddannede læger har travlt på modtagerafsnit. Dette ændrer dog ikke på det faktum, at det er rutinearbejde næsten på niveau med samlebåndsarbejde. Har selv tidligere været 5 mdr i somatikken og det var ikke fordi det var hårdt jeg stoppede, men grundet, at jeg ligeså godt kunne have uddannet mig til håndværker eller tilsvarende med udgangspunkt i det arbejde jeg lavede. ´læge 2 skriver , at hun har læst til eksamen med en psykologistudernde og har haft mere at lave. Ja det er muligt, men hun har ikke haft noget at tænke over, da det ikke fordrer evnen til abstraktion eller forståelse på det helt store plan at læse til læge. Der er også en årsag til, at dem, der er højt begavede ofte dropper ud af medicin og over på natyrvidenskabelige fag , for at få lidt udfordring.Sidder faktisk på vagt lige nu--hehe--det kunne sige noget om , hvor travlt jeg har. Alt godt

Det er godt du ikke arbejder i neurologien eller sykiatrien, hvor patienternes mangel på overskud eller sygdom kan gøre, at de har en akavet tilgang til personalet på. Det leder hen mod et desværre observerbart fænomen som går igen, nemlig , at jo mindre syg en patient er og jo mere overskud og tro på systemet vedkommende har jo bedre psykosocial behandling. Tror du har været for lang tid på hospitalet!!!!!Undskyld mig

...men jeg synes altså, det lyder som om, du slet ikke har forstået, hvor meget psykologi der indgår i lægegerningen, når du sammenligner det med samlebåndsarbejde. Du må da netop blive sådan en læge, som patienterne ikke føler er specielt menneskelig - ja undskyld min hårde påstand, men det er det, jeg tolker ud af dine indlæg. Ethvert menneske er jo netop forskelligt og skal behandles derefter...om ikke rent lægefagligt, så i hvert fald på det psykologiske plan. Så du har muligvis meget nemt ved at terpe latinske termer, men det støder mig lidt, når du siger, der ikke er meget, man skal forstå for at blive læge.
Jeg håber, du fremstår meget anderledes i virkeligheden end på skrift, for ellers vil jeg faktisk nødig være din patient. Kan da undre mig meget, at du har valgt at blive læge, og ikke har fundet noget "mere udfordrende"...
Er ikke ude på at virke fjendtlig, da jeg jo ikke kender dig overhovedet, men jeg undrer mig bare meget over dine indlæg.

Jeg har ikke tænkt mig at søge over i et kirurgisk speciale, da jeg sommetider synes det minder lidt for meget om samlebåndsarbejde. Men de kirurgiske læger VÆLGER også at gøre det til samlebåndsarbejde. De ser kun en hånd, en arm eller et knæ istedet for at forholde sig til det hele menneske, der kommer ind på deres afdeling.
Det er således min pointe at hvis man vælger at betragte sit arbejde som samlebåndsarbejde, så bliver det det også. Dermed ikke være sagt, at det ikke kan ske for enhver. Mange overlæger har siddet som specialister indenfor deres område i så mange år, at dele af arbejdet nødvendigvis må blive mere eller mindre rutinepræget.
Men helt ærligt, hvis man som lægestuderende efter et fem måneders vikariat allerede ser sit arbejde som samlebåndsarbejde -så synes jeg virkelig, at man skal kigge indad.
Jeg har selv været fem måneder på en medicinsk skadestue, og jeg sveder da fortsat, når der kommer en bevidstløs patient ind i skadestuen der har taget ukendt dosis af ukendt præparat.
Eller når jeg bliver sendt afsted i ambulancen med en patient med et myokardieinfarkt. Eller når jeg skriver journal på en eller sund og rask ung kvinde med deklive petekkier. Hvilke diagnoser?? Hvilke blodprøver?? Eller når man bliver kaldt op om natten på en gammel mands dødsleje, og skal stå ved siden af konen, der spørger om han har langt igen.
Hvordan F..... kan du sige, at det for dig er rutinearbejde, og at du har slået tænkeren fra. Hvordan kan du påstå at de velbegavede søger andre specialer med mere kød på. Jeg ved ikke, hvor du har den påstand fra, det er ikke min erfaring at mange læger flygter over i andre fag. Velbegavede læger giver sig til at forske, når de ikke finder udfordring i deres 8-16 job.
Desuden vil jeg ikke anbefale psykiatrien, hvis du virkelig mangler noget at rive i. Ikke medmindre du har et stort ønske om at forske, for i så fald TRÆNGER psykiatrien til dig.
Det er min erfaring -og fordom, at psykiatrien er det mest stillestående speciale, og jeg kan ikke forstå at du med dine holdninger befinder dig bedre i psykiatrien end på somatiske afdelinger.

Hvis det virkelig var så let at stille den rette diagnose, så kan man jo kun undre sig over, at der findes så mange fejldiagnoser. Der er for mig at se masser af udfordringer indenfor den medicinske verden.

når sproget og tonen er ordentlig.
Jeg forventer ikke at alle er enige med mig; og nej, jeg arbejder hverken i psykiatrien eller i neurologien.

hvor mange AMI'er, hvor mange KOL in exacerbation, hvor mange lungeembolier, hvor mange forgiftninger skal der til før patienterne bliver et samlebånd?
Efter 15 år på skadestuerne er jeg stadig ikke nået dertil, hvor jeg kan sige at det er samlebåndsarbejde.
Undskyld mig, men med den holdning du udviser, vil jeg nødig have dig på min akutstue, når der bliver meldt kørsel 1 med ventrikelflimmer.

Blot er problemet desværre, at den sjælden efterleves af visse læge- og sygeplejersketyper. Man anses som en helt utilstedelig kværulant, hvis man tillader sig, at kommentere lægernes job. Jeg selv deltog i et frivilligt forsøg på Rigshospitalet omkring en uafprøvet metode til accelerering af en sygdomsstadie så den blev operationsmoden.
Jeg blev doseret i et blindforsøg med store doser kalktabletter, der skulle accelerere en sammengroning af stigbøjle og fodplade i øret. Efter et par uger meldte jeg fra, da jeg forklarede overlægen, at det må være logik selv for perlehøns, at organismen selv udskilte det overskydende kalk, således at der ikke kom nogen virkning heraf.
Overlægen blev mopset og bebrejdede mig, at jeg saboterede forsøget ved, at hindre det statistiske grundlag for blindforsøget. Jeg sagde at min egen viden tilsyneladende var større end Rigshospitalets på dette felt, men såfremt forsøget mod forventning skulle falde ud til fordel for de teser der var lagt tilgrund for forsøget, ville jeg give en middag på hotel D'Angleterre.
Han blev helt opkogt i ansigtet af raseri. Tre år senere sendte jeg overlægen en erindring om, at det ikke blev til en middag, da jeg fik ret i min antagelse om kalkudskildningen. Den var virkningsløs, begrundelsen var netop præcis den jeg havde givet overlægen.

Du er da dummere end en pakke søm.
Og jeg giver Mic ret, du har været for lang tid på hospitalet.
Der må være tale om en arbejdsskade.
Jeg synes du skulle tage og fise af og finde dig et andet job, når du ikke kan finde ud af at respektere patienterne.

.... eller ej, bliver jeg helt forskrækket over dit sprog. Er du selv i stand til at behandle alle mennesker ens? Også når du ikke er 100% enig i deres holdninger?? Det er ikke, hvad du viser på et praksisplan overfor sygeplejersken, når du bruger ord som "idiot" - eller beder hende "fise af".
Man kan godt give udtryk for sine holdninger på en ordentlig måde uanset om man taler med patienter, kolleger - eller tilfældige på sol.

Man kan undre sig over de mange abnormiteter der er ansat på hospitalerne og sundhedssektoren i øvrigt, hvilket der dog også har været protester imod fra medicinstuderende på KU, der gik i Tv-avisen og protesterede over dette. Jeg erindrer en embedslæge der tog bladet fra munden, og udtalte sig til pressen i Århus, at der er mange ansatte i sundhedssektoren der snarere burde vær ansat på en papemballagefabrik end i sundhedssektoren, da de er uegnet til at have med mennesker at gøre.
Straks trommede sundhedssektoren i Århus personaleorganisationer sammen og krævede embedslægen Kate Runges hoved på et fad, embedslægen i Viborg bakkede op og ville afskedige Kate Runge. Men blev pålagt, at stoppe sit ærinde, da det ville være en legalisering af misrøgt og farlig adfærd fra personalegrupperne mod patienterne, at sanktionere en afskedigelse for alene at have påtalt forholdene. Embedslægen fra Viborg, der ellers ville have Kate Runges hoved af, blev sat fra sagen. Runge blev politiker sideløbende med sin embedslægefunktion. Men det viser i den grad hvor den såkaldte etikette er eller mangel på samme er, når deres adfærd er som var det en russisk provinshospital, hvor alle overgreb er tilladt.
Nogle medicinstuderende tog bladet fra munden i Tv avisen, de var utrygge ved, gennem deres studier, at få nærkontakt med farlige mentalsyge studerende. Mentalsyge der tilmed udstyres med falske lægeerklæringer pålydende, at de er psykisk upåfaldende, uagtet graden af den farlighed de udviser i deres mentalsyge adfærd.
Som de udtrykte på Tv-a, det kan ikke være rigtigt, at de udstyres med lægeautorisationer, da de er til stor fare for patienterne. Det er sygehoveder der styres af deres mentalsyge fantasier, og det bliver de sagesløse patientofre der skal betale prisen for, at mentalsyge læger og deres mentalsyge afkom fortsat kan forblive som læger. Hele lægestandens renomme har lidt ubodelig skade herved.
Jeg er personlig helt enig med de protesterende Stud. Med.’er, men der sker intet for, at begrænse de mentalsyges studieadgang, uagtet, at loven tilmed forpligter universiteterne til, at bortvise de psykisksyge studerende, sker det ikke.
De mentalsyge læger ansættes som psykiatrilæger, og udgør dermed en ekstrem stor fare for de øvrige patienter, som de kan forfølge med alle sygelige sindsforvirrede midler, de gør det også, skingrende gale som de er. De fantaserer og opdigter injurier, stempler sagesløse normale som farlige psykiske syge.
Hillerød og Frederiksberg samt Glostrup med flere er berygtet for deres farlige mentalsyge psykiatrilæger med farlig psykopat adfærd, der burde være tvangspensioneret.
En bindegal overlæge Hanne Madsen i Hillerød blev tvangspensioneret i 1995, men burde aldrig have haft lægeautorisationen, da hun er åbenlys bindegal, og forfølger normale som psykopaten stempler som farlige. Denne gale psykopatlæge elsker de gale som hun identificerer sig med og betragter som sine børn, mens lægegalningen hader de normale, som hun anser som en trussel mod hendes mentalsyge virke (interne personalegrupper har bekræftet dette).
Problemet er allerede for indeværende selvforstærkende for området, da opgørelserne viser, at mindre end 7 ud af 1.000 læger vil lade sig ansætte som psykiatrilæger. Årsagen hertil er netop de mentalsyge psykiatrilæger, et er, at arbejde med mentalsyge, men samtidigt, at skulle have mentalsyge kollegaer bliver uudholdeligt for normale læger, der afstår tilbudene med ekstraferier og forlængede weekender blot de vil lade sig ansætte som psykiatrilæger.
Selv har jeg haft uhyggelig nærkontakt til flere farlige mentalsyge læger, de er enten ansat som psykiatrilæger, eller er privatpraktiserende læger. Jeg er blevet truet på live af disse farlige galelæger, og undres over, at det ikke er muligt, at få dem afskediget, grundet lægemanglen. Der burde være en nedre grænse for den dårskab der udøves af de mentalsygelægehoveder, men ak nej Sundhedsstyrelsen dækker over dem, uagtet de formelt lader som om, de varetager deres kontrolfunktion af mentalsyge afvigere, sker det ikke i praksis…

Problematikken har været drøftet med anklagemyndigheden omkring nogle af de farlige mentalsyge læger og deres farlige afkom, samt andre farlige galninges truende eller angribende adfærd.
Her gælder nødværgen, man kan uden videre efter eget skøn vurdere hvilke midler der skal til, for at afværge mentalsyge lægers og andre galninges angreb og anvende dem.
Man er fritstillet til, at anvende alle midler der er indenfor rækkevidde, man kan f.eks. tage en køkkenkniv, kødhammer eller hvad man nu kan få fat i og bruge den mod de gale, hvis de går ind i ens private rum. Det er helt straffe frit, og uden betydning om de evt. gale angribende læger skulle afgå ved døden derved, her gælder den private ejendomsukrænkelighed. Man skal dog sikre, at det er nødværge og ikke selvtægt, hvis man anvender de skrappe afværge midler mod galningene.
Men det er dog grotesk, at det overhovedet har været nødvendigt, at drøfte disse juridiske straffe frie muligheder. Det skete på baggrund af mentalsyge galelæger havde bestilt deres psykopatnarkomaner til bevæbnet, at møde op på en sagesløs offers bopæl og true vedkommende med pistol til, at forsvinde fra den lejlighed de gale mentalsygelæger ville have fat i.
Her er lægeforeningen sat helt skakmat, da deres evt. standmæssige hævnaktioner vil blive afværget ved indespærring i fængsel.
Et par af de gale mentalsygelæger har allerede været anbragt i pipcellen flere gange hos politiet.
Man har så set de gale læger rejse erstatningskrav på 800.000 kr for tort, de blev naturligvis afvist af domstolen, da deres galskab ikke berettiger dem til erstatning. Alene det faktum, at kravet har været rejst ved domstolen viser graden af den galskab og storhedsvanvid de hærger i de syge lægehoveder...

Man ser indenfor psykiatri, at praktisernde læger stiller forkert diagnose i 35 % af tilfældende, hvis der ikke er tale om helt oplagt angst eller major depression(unipolar). Psykiatere stiller i omkring 20 % af tilfældene forkert diagnose. Måske man skulle droppe sin konservatisme og lade mere velfunderede psykologer komme til og ikke være så bange for at miste eneretten til at stille diagnoser ligesom i Norge pg Sverige , hvor psykologer ofte er ledere af psykiatriske afd. Men nu får psykolger heldigvis også lov til at diagnosticrer, da de første specialuddannede psykolger med subspeciale i psykopatologi lige r udklækket. For at nævne, hvorfor læger fejldiagnosticerer så meget kan nævnes deres ønske m ikke at spørge til råds og smarbejde og ønske om at fastholde et billede af at være noget særligt selvom de bare er æger, hvilket enhver med gennemsnits Iq kan blive, hvis vedkommende gider at sætte sig ned på sin flade. Som nævnt kommer niveauet ajældent over gymnasieniveau , så kan man få en sudentereksamen kan man også blive læge. Læger lærer ikke at tænke, men kun at huske --det kunne være en anden årsag ti de mange fejldiagnoser. Siger ikke , at der ikke findes diagnoser, der kan være svære at udrede eller opstille differentialdiagnoser ift, men nu skal man heller ikke undskylde sig mere end andre faggrupper, der bestemt har mere komplekse problemstillinger.Alt vel--er endnu engang på arbejde på somatisk---har sindssygt travlt;)

der er så mange abnormiteter, det er trist at se, at mindre end 7 promille ønsker at frekventere faget.
Hvis der var mange af MICs typer, ville det utvivlsomt have givet faget et tiltrængt løft. Men der er i sagens natur ikke sådanne typer, da de såfremt de gav udtryk for sådanne kætterske tanker og nytænkning, formentligt ville blive bortvist af de alene vide psykiatrilæger. Jeg har set debatemner mellem psykologer og psykiatrilæger, hvor psykiatrilægerne rasede mod psykologernes forsøg på strandhugst.
De lande hvor der er en symbiose mellem psykologer og psykiatere er fejldiagnoserne minimale, da disse landes faggrupper har lagt storhedsvanviddet på hylden, og indført en praksis med, at lytte til hinandens råd og vejledninger.

Som en anden skrev om en blandt flere rablende gale psykiatrilæger, hvor en rablende gal kvindelig psykiater blev sendt til psykolog med henblik på, at få den gale kvindepsykiater tvangspensioneret. Dette skete i 1995, men den gale tvangspensionerede kvindepsykiater mente ikke hun var en farlig bindegal psykotisk psykiater.
Den gale kvindelæge angav selv årsagen til, at hun var stemplet som bindegal og farlig for sine omgivelser som værende et udtryk for, at det var en inkompetent psykolog, der havde diagnotiseret hende på et falsk grundlag som psykologen selv skulle have opfundet en metode til. Galningen anførte, at det stødte hendes faglige kompetencer som psykiater, at en psykolog lavede diagnosen.
Den gale kvindepsykiater forfølger den dag i dag stadig den kvindelige psykolog, der i 1995 stillede diagnosen der dengang gav grundlaget for tvangsfjernelsen af den gale kvindepsykiater, der stadig ikke selv mener, at være syg og farlig for sine omgivelser uagtet, at graden af hende rablende galskab, der fremstår dagligt i åbenlyslue.
Jeg ser den meget farlige kvindepsykiater som værende for farligt til, at gå frit omkring. Her svigter det tarvelige psykiatrisystem alvorligt ved, at lokke den stakkels psykolog til, at lave diagnosen på den gale psykiater. Velvidende, at den gale psykiaterkvinde livsvarigt vil forfølge psykologen med alle midler. Selv sidder de tarvelige psykiatrilæger og godter sig over, at det lykkedes at tørre den meget farlige kvindepsykiater af i ærmet på en psykolog, de griner og fniser skadefro over psykologens skæbnesvangre diagnose, men lader blot galskabens psykopati stå til hos den gale kvindepsykiater, der nu smadrer psykologens liv fuldkommen.
De tarvelige psykiatrilæger burde udstede en varig indespærring på den gale psykiater, der ikke bør slippes fri igen, før hun skulle vise sig ikke at være farlig, hvad hun næppe kan antages at blive mere.
Man ser adskillelige farlige gale kvindepsykiatere, der burde være indespærret, men praktiserer på afdelingerne, uagtet deres farlighed. Deres farlighed fremtræder selvforstærkende i kombination med de præmenstruelle forstyrrelser disse mentalemisfostre også lider af.

Du siger, at grunden til at der er så mange fejldiagnoser indenfor psykiatrien bla. skyldes lægernes frygt for at samarbejde, og deres mangel på respekt for andre faggrupper (psykologer). Jeg er meget enig i dig.
Men psykiatrien ER et specielt område og hvordan skal vi forhindre fejldiagnoser indenfor andre (somatiske) specialer?? Vi har ikke andre faggrupper med større ekspertise, som vi kan læne os op ad. (som det sommetider er tilfældet med psykologerne).
Du siger, at læger ikke lærer at tænke på deres studium. Der er min påstand, at hvis medicin skulle lære dig at tænke, samtidig med at du skulle lære kliniske færdigheder og et kæmpe teoretisk pensum - ja så var det da et 10 års studium.
Det med at "tænke", - ikke bare lære hovedløst udenad skal du altså kunne i forvejen (ja det er måske i virkeligheden en færdighed, man skal have med fra gymnasiet ;0)
Det modsatte er en klæbehjerne, der ikke er i stand til virkelig at forstå og bruge det pensum man har lært udenad. Jeg har mødt enkelte i min studietid - de lærer hurtigt udenad men bliver nok ikke verdens bedste læger. Til gengæld har jeg mødt masser andre kvikke studerende og læger, hvor viden ikke bare læres udenad. Det "synker ind", og bruges i det daglige til at løse den "diagnostiske gåde" man dagligt møder. Der er da uafklarede patienter allesteder... så der er masser af udfordringer for tænkeren.
Men man har selvfølgelig brug for en masse udenadslære inden man kan komme til at tænke. Man kan simpelthen ikke løse komplekse medicinske problemstillinger uden at have sine redskaber og sin teori i orden. Den teoretiske baggrundsviden SKAL være stor -hvad havde du forestillet dig?
Du lyder nu stadigvæk som om du mangler at tage et oprør med dine (læge)forældre og finde et arbejde du holder lidt mere af. Det er vigtigt at kunne forholde sig kritisk - men at udtale at man som læge nærmest er en utænkende idiot, der udfører samlebåndsarbejde slår mig som en kende unuanceret.
I min familie er der ingen læger - kun psykologer, arkitekter, dataloger - så jeg ved hvad jeg taler om, når jeg sammenligner med andre "tænkere" og faggrupper.

uha da... ja pas på de onde kvindelige præmenstruelle psykiatrilæge.
Hvad er dine personlige erfaringer - og hvad har du læst i de kulørte ugeblade??

Den premenustruelle fase kan for nogle kvinder være en ubehagelig fase, da visse kvindetyper bliver ekstremt aggressive når de når denne fase med samme symptomtyper som DAMP. (Er også publiceret i et svensk dagblad, der dog har fået deres kilder fra videnskabelige tidsskrifter).
Mange af de mest ubehagelige psykisksyge kvinder har fibromyalgi, der udløser psykoser kombineret med ekstrem ondskabsfuldhed. Den omtalte kvindepsykiater har denne lidelse samt den præmenstruelle fase også.
Jeg har kendskab til en del ubehagelige farlige kvinde eksempler her på, det samme har et par læger der har forsket i fibromyalgi, de blev dybt chokeret af deres møde med disse kvinder, der var parat til, at myrde lægerne for, at stemple dem som psykotiske, som er en bivirkning af fibromyalgien.
Undersøgelser viser, at de mest medtagede kan forvandle sig til de rene monstre mens det står på. Deres uligevægtighed antager psykoser, der er situationsbestemt til deres menustration perioder.
Kvinde psykiatere er kategoriseret blandt de mere farlige lægetyper som de mest iskolde kynikere, der ikke er hæmmet af normales etiske adfærdsregulerende normer. De er typisk skruppelløse psykopattyper. Hvorfor er denne skruppelløse adfærd mere karakteristisk for nogle kvinder? jeg har ikke noget bud herpå.

Kom til at kigge tilbage på denne gamle debat, hvri jeg var aktiv. Nu er jeg blevet færig som læge og er i turnus. Jeg har meget travlt ift i psykiatrien, men jeg er kun blevet bekræftet endnu mere i, at medicin og kirurgi er områder, hvor man ligeså godt kunne have ladet hr. hansen blive øverste indenfor. Der er så få problemstillinger, hvor man skal tænke og ikke bare følge procedre, som er opskrevet, at enhver der kan bestå en studentereksamen med lethed ville kunne udøve dette job---altså er jobbet ligesom uddannelsen ikke noget vi bør sættes på på en piedestal for at klare i hvert fald ikke niveaumæssigt. Mht at det fordrer psykologisk kunnen at være læge , så er der vist ikke noget nedre eksmpel end lægestanden på at dette ikke er indeholdt i dagligdagen. Men psykologi er jo heller ikke noget læger ved noget om ligesom en pølsemand ikke ved noget om en jordemoders arbejde og omvendt formentlig. Alle synes at have adgang og viden om psykologi, men psykologiske teorier er betydelig mindre folkelige end hvad man kan læse sig til på netdoktor som lægmand og vide ligeså meget som en læge. Til sygeplejersken med 15 års erfaring--måske skulle du søge ud i psykiatrien, der er mere roligt eller købe en håndbog i skadestuearbejde.(ved det lyder arrogant), men hvis folk vidste , hvor lidt, der kræves af sundhedspersonale generelo ghvor let det er at dupere med smarte udtryk, så ville der komme ramaskrig---også hvis folk vidste at det man hører i medierne om fejlbehandling og dækken over hinanden blot er 1% af virkeligheden. Alt Godt--til dem, der mener jeg burde holde mund, så vil jeg sige bare rolig, jeg starter med phd nu her , når jeg er færdig med turnus for forhåbentligt at komme på niveau med andre på uni, der bare tager en kandidat eksamen.

Hej Mic-nu-læge,
Du virker ikke tilfreds med din uddannelse som læge, og hvis det er tilfældet kunne jeg godt tænke mig at høre hvorfor i alverden du har brugt 6 år af dit liv på at læse medicin?
Jeg har selv haft nogle vikariater på medicinsk afd. og jeg ved hvor travlt man har det.
Der er naturligvis ingen der kan tvinge en til at arbejde hårdt (jo, sygeplejerskerne måske :-0), så man bestemmer selv om man vil arbejde hurtigt og effektivt og behandle så mange som muligt, eller om man vil tage sine pauser i ro, og bruge tid på at snakke psykopatologi i en time (som burde kunne klares ambulant i det psyk. regi fremfor skadestuen).
Og ja, der findes diverse instrukser, men at påstå at enhver med en studentereksamen der kan læse instrukser vil kun fungere som skadestuelæge.. det synes jeg er langt ude.
Til sidst nævner du at du tager et PhD for at komme på niveau med andre på uni, der bare tager en kandidat eksamen. Du har tydeligvis misforstået noget. En PhD er en forskningsgrad og du kommer ikke "op i niveau" med de andre studier med en PhD.
Giv slip på dine arrogante holdninger. Du er ikke bedre end andre bare fordi du har læst på universitet, og du bliver ikke respekteret på arbejdspladsen fordi du hedder "læge, PhD eller Dr.med." til efternavn. Du bliver tværtimod respekteret hvis du kan vise at du er dygtig og kompetent til det arbejde du laver, og samtidigt et omsorgsfuldt menneske med respekt for andre.
God fornøjelse med turnus og PhD, når du kommer så langt.
Mvh. Læge til sommer.

Jeg har læst bogen " den tilbageholdte viden om helbredelser" og vil bare sige DET ER DEN BEDSTE KRIMI eller hvad jeg nu kan kalde den, som jeg har læst jeg kunne ikke ligge den fra mig. Vi ser at meget af de rigtige gode alternative produkter bliver forbudt eller taget af hylden,men fler og fler tager jo netop natur medicin/produkter og de bliver sågar rost af lægerne.Enhver der har prøvet at spise RIGTIG SUNDT og afgift kroppen kan ikke være itvivl om at at vi har brug for flere/mere vitaminer, mineraler, sporestoffer end der anbefaldes ligeså med alm. protein mm. indtag. Men prøv at diskutere det med en "kender" underviser i ernæring. Sørgligt men sandt.
KAN VARMT ANBEFALE OVENSTÅENDE BOG.