Dobbeltliv..

Ud af til virker jeg som en normal glad gut, med et godt job. Men desværrer er det ikke sådan jeg virkeligt har det.
Jeg føler mig meget ensom, det er som om jeg fra 8-16 hver dag er en helt anden person. Når jeg så går hjem og er alene, bliver jeg deprimeret og ked af det. Jeg bor alene, ja faktisk har jeg aldrig haft en kæreste. det er lidt af en faliterklæring når man er 23år og ens gamle skolekammerater allerede har har hus og en barn på vej.
Ting at se frem til er der ikke mange af, så lidt som et besøg hos mine forældre blot 3km væk eller en biograftur med en ven, kan redde hele min uge.
Det er utroligt vigtigt for mig hvad andre synes om mig, og jeg gør alt for de skal kunne li mig. Men hvis jeg får ros eller ligende bliver jeg helt vildt usikker på om de nu mener det eller de laver grin med mig?
Jeg kan godt hører det lyder dumt, men er der nogen der har prøvet eller føler det samme?
Jeg har faktisk mange planer og drømme, men føler mig indespærret og bundet. Jeg hader mit liv..

Hej
Jeg kan godt relatere til det du skriver. Og det lyder ikke dumt, tværtimod meget realistisk. Jeg gennemgår også en tid, hvor jeg føler mig helt alene i verden, hvor tingene ikke går som de skal, og hvor drømme og planer ikke har nogen udsigt til at blive realiserede. Det er belastende for psyken, og jeg har til tider tendens til at blive ret deprimeret, og isolere mig selv, så du er ikke den eneste der har det sådan...Jeg håber virkelig at du snart kan se frem til en lysere tilværelse. Der er ikke noget værre, end når man ikke er tilfreds med sit liv.

Hej Mr. rc23
Det lyder rimeligt trist må jeg sige. Du skriver at en biotur med din ven kan redde en hel uge for dig. Måske skulle du prøve at se mere til dine venner hvis det er muligt - det hjælper altid på ensomhed. Du kunne også prøve at finde en hobby eller en sport så du kunne komme lidt mere ud og få en større omgangskreds. Og så forfølg dine drømme og mål også selvom de ikke altid går i opfyldelse. Tør lev livet til det yderste; spørg den søde pige du kigger på i baren om hun vil danse, rejs, tag dykkercertifikat og frem for alt stol på dig selv og nyd livet. Held og lykke

Nej du er ikke den eneste der har det sådan… Jeg er selv en ung gut på 24 år, der har den tomme følelse i maven. Min baggrund er dog lidt anderledes, da det kommer af et brud fra min kæreste efter 6 år. (Hun fandt en ”bedre model”) Men jeg tror ikke følelsen er så meget anderledes, jeg er også dybt ensom, og alle siger man bare skal ud og fyre den af osv. Men det bliver man altså ikke lykkelig af… Nææ det er ikke en sjov tid, men det skal og vil nok komme igen på et tidspunkt. (Det håber jeg i hvert fald) Men når du kan fungere på dit arbejde, så kan du helt sikkert også fungere i din fritid. Det gælder bare om at finde de rigtige venner. Men det er svært, ved det fra mig selv… Men brug de forskellige chat og diskussionsforum, men hold dig fra de sex-chatterne, de giver sjældent et godt afkast… Op med hoved… jeg prøver selv at holde det oppe! *S*

Hej.
Jeg havde selv den følelse igennem en del år som du beskriver.
Siden er den blevet udskiftet fra ensomhed til alenehed.
Jeg elsker mit eget selskab. Det er godt at kunne lide at være alene. Så du ikke er afhængig af at der er andre omkring dig. Den enrgi med at skulle være sammen med andre kan sommetider virke så skræmmende at man ubevidst kommer til at "jage" andre væk.
Men som nævnt af andre. Gør noget af det du kan lide. Lav noget god mad til dig selv når du kommer hjem fra arbejde. Gå til skak, folkedans, sport, politik eller hvad du nu har af interesser. Drop diskoteker og deslige der finder man som regel kun dopede folk. Og det er jo ikke det du søger.
Gør noget i weekenden som du kan lide, tag evt. en kort ferie, gå på restaurent alene, bestil noget god mad og nyd det....ihvertfald prøv at finde noget som du kan lide at gøre og så gør det.
Du siger du har nogle mål. Arbejd henimod dem. Klart hvis dine mål indbefatter andre mennesker kan det godt gå hen og give problemer.
Lad være med at sætte dig hen foran fjernsynet når du kommer hjem fra arbejde, eller computeren. Gør noget andet....begræns evt. computer og fjernsyn til max 1 time om dagen. Læs nogle bøger, lav træ arbejde...prøv eventuelt at lave noget som kan bruges....måske til gave.
Det var bare nogle forslag fra en som har fundet vejen ud af ensomheden.
De hjerteligste hilsner, Eyas.

Først tak for de gode svar.
Det hjælper at hører man ikke er alene med det problem... Men hvor går man hen for at møde jer der også har det sådan? det må da være potentiale for at få en masse venner og bekendte der.
Som I rigtig nok skriver har jeg har været tilbøjelig til at tænde tv og computer når jeg fra job, men har længere f.eks ønsket at lære at spille tennis :-) men har ikke fået taget mig sammen da jeg ikke rigtig havde nogen at spille med.

Se at komme ud blandt mennesker. få dig en hobby eller en anden fritids interresse. det kan hjælpe dig ud af ensomheden . og det pjat med at du ikke har en kærste er på ingen måde en faliterklæring. husk nu at 23 år er ingen alder. der skal nok komme en pige til dig og hvis ikke hun kommer til dig må du jo komme til hende ...
bare se at komme ud af start hullerne . og fat mod...

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvor du kommer fra ?
Jeg selv går til tennis, og er 23 år gammel, så hvis du ikke bor langt fra mig kan vi måske spille sammen??

Hej Du.
Jeg er klar på sætte dig igang med tennis jeg har spillet i 6 år nu og kan hurtigt få dig på banen, mester - SMIL til verden så kan den simpelhen ikke undgå og smile tilbage til dig.

Hejsa
Jeg kommer fra Roskilde, men er da villig til at rejse et godt stykke for sagen. Jylland er måske lige langt nok væk for en tenniskamp :-) men du kan jo skrive til min email og fortælle hvor du selv er fra.
her er den "larz_prime@hotmail.com"

Hej Oliver.
Det lyder da godt, men efter 6 år så er du jo nærmest prof. :-)
Hvor i verden spiller du?
Du er velkommen til at skrive tilbage til min email hvis du vil.
her er den "larz_prime@hotmail.com"

Prøv at kigge i telefonbogen efter sportsforeninger, eller evt. internettet.