18tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Jeg er ansat i en mindre privat virksomhed og jeg er som sådan ganske tilfreds med at være der.
Mit problem er så at til den årlige påskefrokost for en måneds tid siden lagde min chef ud med snaps og bajere tidligt på eftermiddagen. Da festen sluttede ud på natten og min chef ville hjem var der arrangeret taxakørsel til alle. Men manden blev stædig og satte sig ind i sin egen bil og kørte. Vi havde forgæves prøvet at overtale ham til at lade være, hvilket resulterede i at han blev hidsig og slog ud efter en ansat.
Jeg ringede og meldte ham for spritkørel, og politiet fandt ham hurtigt. Næste dag blev alle mand kaldt ind på hans kontor hvor han rasende forlangte at få at vide, hvem der havde meldt ham. Jeg trådte frem og blev så kommanderet ind på et andet kontor hvor han i første omgang truede mig med fyring og erstatning for falsk anmeldelse "da polities alkotest var det rene pis og papir".
Derefter fik jeg en lang svada om, hvor godt firmaet kørte og indirekte truede ham mig til at holde kæft med det. Havde jeg måske lyst til at ødelægge hans liv og den forretning, som han ene mand havde bygget op fra ingenting?
Siden den dag har jeg holdt øje med han i det skjulte. Og jeg har flere gange desværre set ham tage en 6-pak øl med, når han skulle ud og køre.
I fredags lige inden fyraften tog jeg så konsekvensen. Gik ind på hans kontor og smed den tomme 6-pak foran ham. "Husk og ryd op efter dig, når du har været ude i bilen. Og så kan du godt forberede dig på at miste dit kørekort hvis du fortsætter."
Jeg aner ikke om jeg er fyret eller ej. Det får vi se når jeg møder i morgen.
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Øjjj
Tænk at blive stukket at én af sine egne ansatte...
Du havde fået 5 kolde tæer i din lille stikkermås, hvis det havde været hos mig.
//Poul
tilføjet af

Den forstår jeg ikke !

Du siger han blev anmeldt og politiet stoppede ham ! Jamen, mistede han så ikke kortet ved det❓ Hvis han ikke gjorde, har han jo ret i at det var falsk anmeldelse. Jeg mener, at man skal være meget, meget sikker i sin sag, inden man anmelder nogen for noget, ellers kan det ende i det rene chikaneri. Jeg har selv oplevet at måtte fratage nogle bilnøgler fra en person, det er faktisk sket flere gange. Normalt kan man tale folk fra det.
Jeg er generelt mod at man anmelder hinanden, men det kommer selvfølgelig an på, for hvad. Jeg skal derfor være meget sikker i min sag, inden jeg anmelder. Eksempelvis ville jeg IKKE anmelde mistanke om sort arbejde, jeg vil heller ikke anmelde evt. skattesnyd eller snyd med offentlige midler, medmindre det er af meget alvorlig karakter. Jeg vil hellere tale med folk om det, på en pæn måde.
Taler vi vold, trusler og mishandling af eks. børn, vil jeg helt klart anmelde, men det er jo en anden sag.
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Nej, han mistede ikke kortet, da hans promille 'kun' var på omkring 1 og det var første gang, han var blevet stoppet, så han slap med en betinget frakendelse. Dermed var det ikke falsk anmeldelse.
Og til PoulH: Så du forsvarer spirituskørsel? Javel ja....
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Det var da en fin lille historie, du har brygget sammen med dig selv i hovedrollen. Hvis du digter videre på den, kan du godt få en rigtig novelle ud af den.
Rollo.
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Ja, jeg ved godt, at jeg skriver, som om det er en ugebladsføljeton; det har jeg fået at vide masser af gange før. Men jeg kan ikke skrive på andre måder.
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Helt i orden. Arbejder du stadig for den samme chef?
Rollo.
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Spiritus dræber ved rattet, havde den eventuelle Chef
nu kørt nogen i døden, fordi en ansat ikke havde anmeldt ham
hvad så ?
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Det gør jeg. Jeg så ham kun kortvarigt i går inden han skulle til noget møde. I dag har han slet ikke været her.
Men han mener helt sikkert at betinget frakendelse = frifindelse, hvilket er årsagen til at han har truet med at anklage mig for falsk anmeldelse.
Må han fyre mig på det grundlag?
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Det er et godt spørgsmål, som jeg har spekuleret over længe, men ikke ville/turde spørge nogen på min arbejdsplads om.
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

En chef kan altid slippe af sted med at fyre folk, specielt i mindre virksomheder. Det skal bare formuleres rigtigt, så han ikke får et slag over snuden i arbejdsretten.
I en mindre virksomhed har chefen ofte flere "kasketter" på. Når man ansætter folk, så er det ofte for at spare chefens tid. Hvis han nu skal bruge sin tid på at slås med dig, så vil han nok begynde at overveje om det er umagen værd at have dig ansat.
Dette handler ikke længere om retfærdighed. Du har givet dit bidrag til retfærdigheden, ved at anmelde ham.
Grunden til min ironiske tone i mit første svar, var at jeg syntes din beskrivelse virkede lidt uvirkelig. Vil du virkelig bruge din tid på at lege alkoholbetjent?
Hvis du nu gerne vil være et skridt foran udviklingen, så begynd at læse jobannoncer. Men lad være med at sige det til nogen.
Rollo.
tilføjet af

Lad dog være med at gå i så små sko

Det er jo lige før, man knap nok ej kan kende sit kære gamle Danmark igen med den slags puritanisme du da skam der lægger for dagen.
Kærlig hilsen Albert Johansen
tilføjet af

så er du også på "kanten"

jeg ville ikke have anmeldt ham ! det er let at at være selvretfærdig, men svært at være nuanceret. Jeg synes det er OK hvis du ryger ud på den bekostning ! jeg ville også fyre dig !
tilføjet af

så er du også på "kanten"

Klart det er fyrings-grund at melde sin chef for sprutkørsel.
Jeg blander mig generelt ikke i folks gøren og laden, heller ikke selvom jeg måske ved de har fået lidt for meget - det er folks eget ansvar at opføre sig ordenligt i trafikken, uanset hvad.
Der er jo også en masse som kører rundt på piller eller sjov tobak... eller bare er trætte eller meget gamle, de kører mindst lige så ringe som en med en promille på 1...
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Er jeg den eneste, der gerne vil vide, hvordan det går på dit arbejde nu??
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Naturligvis må han ikke fyre dig på DET grundlag. Han kan så finde tusinder af andre undskyldninger for at fyre dig, hvilket han sikkert gør, efter en vis tid. Hvis jeg var dig, så ville jeg omgående se mig om, efter et nyt job. Du har i praksis fyret dig selv.
Som jeg altid plejer at sige; Det koster penge at have en høj moral.
Held og lykke i dit nye job.
MVH
Megaprofilos
tilføjet af

han skal knaldes for spritkørsel.

Helt iorden at du holder øje med ham din chef.han skal f...ikke køre spritkørsel,da han er til fare for andre bilister.Skide være med hvad der sker ham,det er værer med de uslyldige det går ud over.Jeg har selv knaldet nogle spritbilister,og jeg fortryder ikke et sekund at jeg gjorde.
tilføjet af

han skal knaldes for spritkørsel.

Lad dog manden være. Der skete jo intet, og han havde garanteret situationen under fuld kontrol. En erfaren mandelig billist kan sagtens kører hjem efter en god julefrokost.
Kærlig hilsen Albert Johansen
tilføjet af

Min chef er glad for alkohol og bilkørsel

Ja, så er min afskedigelse sikker, selvom det ikke er min skyld denne gang.
I formiddag blev vi indkaldt til hastemøde, hvor vi fik at vide at onsdag formiddag blev vores chef knaldet med sprit i blodet igen. Der var ikke så meget info udover at 'promillen var høj nok til at han mister kortet'.
Da alle ved, at jeg stod bag første gang, tror de også det er mig denne gang. Så da jeg kom hjem her til eftermiddag lå min fyreseddel allerede i min mailbakke. Naturligvis med ordlyden 'samarbejdsproblemer' indflettet.
Til Albert Johansen: Man kan godt høre du ikke har et par forældre, der begge er delvis lamme efter en spritbilist kørte ind i deres bil. Svinet slap i øvrigt med 5 måneder bag tremmer.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.