Bare lige en lille hurtig rundspørge?
Hvad får familien SOL at spise sådan en herlig søndag aften?
Mig? Får gæster om en halv times tid - og menu'en står på fasan med hasselbagte kartofler. Og vildt-flødesovs. Ost til dessert!
Mmmmm.... kalorier og kolesterol står i kø!
tilføjet af Decibell (ikke logged on)
Tun og kartofler
lyder måske kedeligt, men sådan som jeg laver det, mums, og det er min datters yndlingsret, så det kan aldrig slå fejl på en søndag, hvor man ikke gider lave det store. ;o)
Bliver nu helt lækkersulten af din menu, ku være jeg skulle gå i gang med maden. ;o)
God fornøjelse og bon appetit.
D.
Ps! Det er da pokkers, som vi ikke gider logge os ind, hva? *Gg*
tilføjet af Lotte-stadigt-ikke-logget-i...
Hvordan laver du det?
Tun og kartofler?
Skriv lige hvad du gør.... Lyder egentligt meget godt :-)
tilføjet af socle
Koteletter i fad
Vi skal hjem til mine forældre, hvor søndagsmenuen denne gang står på koteletter i fad med kartofler (mor løb tør for ris)...
Vi spiser hjemme hos dem næsten hver søndag, dejlig skik!
Mor serverer gerne kamsteg med det hele, oksesteg, culottesteg, kylling, bankekød - eller koteletter.
UHM!
tilføjet af RockOgRul (Loggede ud for i...
Pasta med.....
... oksekød, og masser af ost og BBQ-krydderi. En rigtig single-herre-ret :-)
tilføjet af bummer
det spiste jeg
lol...jeg spiste havregryn, da jeg havde glemt at ta' mad op af fryseren :S
tilføjet af Decibell (ikke logged on)
Nemt...
Skræl og skær det antal kartofler, du skal bruge, i mindre stykker (ikke for småt og heller ikke i skiver), kog dem i ca.10 min. (må endelig ikke være udkogte).
Kom så en eller flere dåser tun på en kold, tør pande (jeg plejer at bruge to dåser til 2-3 personer, en med olie og en uden, for at spare lidt på fedtet), varm det op ved mellem varme og lad det stege lidt i tunens egen olie, tilføj en smule margarine så det ikke bliver for tørt og bland så kartoflerne (der har dryppet af) i. Jeg tilsætter så løgpulver (har et typisk barn der ikke kan lide løg *S*), grillkrydderiet fra KNORR, salt og peber, og braser det hele nogle få minutter - og så er der serveret. Tager max. en halv time i alt, så det kan man jo ikke kalde besværligt, vel? ;o)
Har faktisk ikke oplevet det barn endnu, der ikke kan lide det, så gæt hvad vi ofte får, når hun har gæster til middag. ;o)
Dit lyder altså også ret lækkert, men suk, jeg er ikke den store kok, så....! ;o)
tilføjet af Decibell (ikke logged on)
PS!
Du kan også sagtens bruge kartoffelrester fra dagen før - bliver faktisk bedre på den måde - så hvis du en dag skal have kartofler, så kog lidt ekstra og sæt dem koldt til næste dag. Så er maden lavet på det berømte kvarter i stedet. ;o)
Nu løber mine tænder i vand af al den madsnak, så jeg vil gå ind og spise.
Hav en god aften allesammen.
tilføjet af Decibell (ikke logged on)
Sker tit for mig også ;o)
men så er det godt at have en mikrobølgeovn.
Udover det, så er havregryn da slet ikke at kimse af, en af de få "morgenmads"produkter, jeg kan få lyst til også på andre tidspunkter af dagen. ;o)
Hav en god aften.
tilføjet af vintergæk
- fasaner ? how?
har faktisk et par fasaner i fryseren, og aner ikke rigtig hvad man gør med dem? Vil du lægge din opskrift herud??? *muummms*
tilføjet af gnaek
UHHHMN
PANDEKAGER!! med noget æble-abrikoshalløj. Jeg arbejder på et plejehjem hvor vi får varm mad til middag (idag: koteletter i fad og så noget sveske-gøj til dessert) så de dage hvor jeg arbejder, prøver vi på at holde lidt igen med aftensmaden.
Og så var det bare så lææææænge siden vi havde fået pandekager.
tilføjet af Suss
Havregryn-man
Dejligt at høre at der er andre end mig der spiser havregryn på andre tidspunkter af dagen end om morgenen. Jeg spiser det i perioder 2-3 gange om dagen. I øjeblikket spiser jeg nupopulver til aftensmad, fordi jeg gerne vil tabe mig lidt. Normalt er jeg meget imod slankekure/pulverkure, men det er ok at prøve det af.... Det er vel bedre end at faste helt. Spiser normalt sund og dyrker moderat motion, men det taber jeg mig ikke af
tilføjet af gygy
korteletter
skal have korteletter med brun sovs og kartofler og rødkål.......
tilføjet af tiny
Den stod på rester
... der var så meget hakkemad tilovers fra pasta og kødsovs i går, så det blev til majspandekager med fyld.
Jeg kalder det tortilla wraps - det lyder bedre end "rester", ikk' ?
tilføjet af omca
Mmmmmm
BANANA SPLIT
tilføjet af lotte.c
Karolines fasaner
Det var min kære gamle far, der var på visit i går, så vi fik fasaner uden krumspring :-) Braiseret og med hasselbagte kartorfler og sellerigratin til. Og dejlig flødesovs og rødvin.
Opskriften ligger på Karolines hjemmeside - jeg kan ikke hitte ud af hvordan man kopierer fra én side og sætter ind her :-) *Kvinder-og-teknik*
Ellers har Hanne Bloch udgivet en rigtig god vildtkogebog med nemme og gode opskrifter. Jeg købte den i Kvickly for ½ års tid siden. Mon de har den endnu?
Bare husk - ikke stege for længe! Det er magert kød som let bliver tørt.
tilføjet af lotte.c
Hyggeligt :-)
Nyd det! Det er en kanon tradition at familien samles en gang om ugen. Min familie er desværre spredt over det ganske danske land, så vi ses mest i "hold".
Hygge-hilsner
tilføjet af vintergæk
tak - vil lede efter den
- og se at få de stive fasaner op af frys til mere smagelig form!
tilføjet af DIMM
Tun til børn
Ved du godt at Levnedsmiddelstyrelsen anbefaler at børn under 12 år ikke får rovfisk på grund af tungmetallerne, herunder også tun ?? Ikke for at genere dig,- mere hvis du ikke vidste det. Har selv 2 steddøtre under 12 år, som elsker tun, men ikke mere får det på grund af dette.... Den store glæder sig til næste år hvor hun igen må få tun.
tilføjet af beritom
Levnedsmiddelstyrelsen
Nu har jeg sågu da hørt den værste med.....tænk at nægte børnene noget sundt som de godt kan lide...nu stopper du sku, hvis vi alle skulle leve efter ovennævnte styrelses levebog, så døde vi af sult og hver 3 selvstændige handlende ville gå konkurs.
Den institution er da bare helt til grin..så drop den og lev som du lyster....livet er for kort til forbud og løftede pegefingre.
tilføjet af decibell
Tak for infoen...
havde nu godt hørt det, men som Soulmate skriver, så kan vi altså bekymre os til døde over alt det, man ikke må spise. Nu får vi ikke ligefrem tun hver eneste dag, så for min skyld ingen alarm (om det så gør mig til en dårlig mor?), især fordi jeg har spist tun hele mit liv, og har et udmærket helbred såmænd (hvis jeg fejler noget, skyldes det i hvert fald ikke overspisning af tun *S*). Skal det endelig være, så er der mange andre ting, der er meget mere farlige for børnene at indtage - uanset alder - så som farvestoffer, tilsætningsstoffer osv. Vi prøver at spise sundt og overvejende fornuftigt, men der skal også være fornuft i galskaben. ;O)
Men tak for advarslen. Det var pænt af dig at tænke på os (og det var ikke ironisk ment).
Mvh. D.
tilføjet af Stadigt ikke logget in LotteD
Hej Decibell
Min datter er over 12 år, så jeg ta'r et sats :-) Nej ikke for at drille, men opskrifter på lyn-mad er jo altid velkonme! Og det lyder lækkert.
tilføjet af M32
Hjemmelavet kartoffel/grøntssagssuppe
Her hvor det er ved at være koldt, så er jeg så småt gået igang med kartoffel/grøntssagssuppe:
1,5L vand
3 hønseboullionterninger
5-600 g store danske kartofler fra svigermors baghave
4 store løg
4 porrer
3 fed hvidløg
6 friske finthakkede tomater
5 store gulerødder hakket i skiver
2 dl skummetmælk
basilikum
salt
peber
Kartoflerne skæres i mellemstore tern og koges 20-25 minutter, mens grundsuppen laves i større gryde. De kogte kartofler og grøntssagerne tilføjes grundsuppen og smages til med krydderier. Til sidst jævnes med skummetmælk, så suppen får en cremet konsistens.
Til suppen serveres hjemmelavede grovboller, lavet af durummel og 5kornsblanding, fyldt med hjemmelavet hvidløgssmør.
Så skulle den værste forkølelse vist være holdt fra døren!
tilføjet af Terne
Mad
Elsker at lave mad.... i aften skal vi bare have en lækker pasta gryde med kylling filetter i soja og barbecue med en let tomatpesto....