Jeg er en tudeprinsesse

eller noget....
Okay jeg føler totalt jeg overdramatiserer nu. Måske er jeg overtræt, men jeg er da meget interesseret i at høre, om andre har oplevet det samme.

Jeg har haft en lærer i sang hele efteråret, sammen med 4 andre. Hun er et par år ældre end mig og er klart den bedste lærer jeg har haft. Hun passede præcis til mit temperament, min humor og forstod præcis hvad jeg havde af problemer der skulle arbejdes med, fordi hun har haft det på sammen måde.
Vi var så glade for hende, fordi hun var glad, humoristisk, pædagogisk virkelig dygtig, kreativ o.l.
Nu skal hun så på barsel og vender ikke tilbage som lærer.
For det første var jeg overrasket over at høre det. Ikke at hun skal på barsel, men at hun ikke agter at komme tilbage, da hun skal udgive sin egen musik og har nogle andre projekter igang. For det andet var jeg chokeret over, at jeg var ved at tude da jeg kom hjem. Jeg er virkelig ked af, at hun stopper. Jeg prøver at sige til mig selv, hey det er bare en lærer, du har kun haft hende i et halvt år en gang om ugen osv.
Det hjælper ligesom ikke rigtig...😕
Jeg var ved at tude da jeg talte med min kæreste i telefonen. Han var meget sød og forstående men kom til at remse alle de gode ting op, som jeg havde sagt om hende. Han plejede at få en manisk telefonopkald fra mig, efter jeg havde været til hendes timer😃
Jeg er normalt ikke en der græder, har ikke specielt let til tåre, da jeg ikke specielt let bliver ked af det, men nu...... jeg føler totalt jeg overdramatiserer. Det er måske kommet bag på mig, at jeg er kommet til at knytte mig til den lærer.
Er det nogen der har oplevet det samme? Fortæl endelig, det er tarveligt men det hjælper altid at høre om andres lignende kriser😉

bare et forslag? så lydet meget normalt, men det går over og aftager dag for dag.

Jeg er en kvinde med mandelige kæreste. Hun er en kvinde med mand og ingen af os er lesbiske!😃

Hvad enten du har kæreste ellert ej, kunne det være en forklaring. Hendes seksualitet er uden betydning i den problematik. :)

jeg er ikke forelsket i hende!

Eller det røde?
Det får jo jer fruentimmer til at blive ret sentimentale....
Men som om blogger sagde kunne det jo være at du havde stærke følelser som kærlighed til hende og ikke ville miste hende?
I så fald burde du måske blive ven med hende?
Nå men undskyld jeg forstår ikke følelser - jer er jo blot en mand.

Men jeg har ikke rigtig kunne tale med nogen om det, for jeg får bare at vide, at det var fordi jeg var forelsket.
Men det var ikke tilfældet overhovedet.
Jeg havde en mandlig lærer og vi arbejdede virkelig godt sammen. Jeg lærte rigtig meget på det år. Altså jeg har aldrig lært så meget på et år på det instrument, fordi vi kommunikerede godt sammen. Det var rent fagligt. Selvfølgelig hyggesnakkede vi da også, men vi var virkelig gode sammen på det faglige plan.
Da han stoppede var jeg også grædefærdig og anede ikke hvad der nu skulle komme i stedet. Jeg er meget engageret i min musik og de timer udgjorde en stor del af mit liv på det tidspunkt.
Vi mødtes aldrig privat eller havde noget kørende overhovedet, men det var der næsten ingen der troede på og derfor kunne jeg ikke rigtig fortælle om min tristhed til nogen.
Det virkede bare så stupidt at det var det eneste ens venner kunne give igen med. De lyttede slet ikke til mig, men havde deres egne fordomme om, at mand og kvinde ikke kan arbejde tæt uden at der skal være noget mere i det.

Nå men ihvertfald, jeg kender til følelsen. Når det er noget der betyder ret meget for en, så kan læren der beskæftiger en med det også komme til at betyde meget for en. Det bliver ligesom overført, hvis du forstår??
Jeg savner stadig de timer må jeg sige, men sådan er det jo. Jeg har faktisk fundet en ny god lærer og min gamle lærers koncerter tager jeg til engang i mellem, hvis det lige er i nærheden. Det er fedt lige at komme og hilse på 🙂
Jeg ved ikke om du kan bruge mit svar til noget, men jeg har ihvertfald stået i nogenlunde samme situation som dig. Den er vist desværre mere normal end du tror😕
Jeg er sikker på, at du finder en ny god lærer, der er trods alt mange af dem. Og så håber jeg at din "nuværende" lærer måske kommer ud og optræder nogle steder, så du kan hilse på hende🙂 De plejer at synes godt om opbakning fra deres elever, skulle jeg hilse og sige🙂

at folk straks bedyrede at det måtte have noget med forelskelse at gøre. Den var jeg lidt overrasket over. Det kan da være en mulighed, men det er bare ikke tilfældet her.
Jeg kan da godt forstå at du så ikke har haft let ved at sige det til nogen, hvis du bare er blevet mødt med den fordom.
Jeg tror det er rigtigt, at man kommer til at overføre sin lidenskab for den interesse ekstra meget på læreren, hvis man oven i købet synes, at vedkommende er dygtig. Lidenskab så ikke ment i traditionel forstand, hvor man er forelskede eller tiltrukkede af hinanden. Særdeles vigtig at slå fast, kan jeg godt fornemme🙂 Men lidenskab af ren hobby/interessemæssig karakter, taler jeg om.
Jeg havde også en mandlig lærer som jeg var ret glad for, men altså på det rent faglige plan. Der var intet imellem os. Heldigvis fik jeg aldrig den smøre om, at jeg nok var forelsket. Folk forholdte sig heldigvis ret rationelt til det. Måske netop fordi de kunne se, hvor meget jeg lærte på kort tid.
Jeg kunne bestemt godt bruge dit indlæg til noget. Lige nu mangler jeg bare lidt forståelse fra folk🙂

Jeg synes bare hun var en sej lærer, som bare passede perfekt til mit temperament. Ingen kærlige følelser der, andet end rent venskabeligt plus en masse respekt for den superdygtige lærer hun er.

Når man holder af en person KAN det godt være andet end forelskelse, det ER faktisk stadig en mulighed😉
I øvrigt er der ikke nogen herinde ved navn Blogger som har skrevet, så jeg ved ikke liiige hvem du hentyder til😉

Forelskelse er åbenbart det eneste de kan forholde sig til, præcis som i min omgangskreds.
Det var selvfølgelig lidt tarveligt af mig at skrive, men bliver bare så træt af, at det skal være så unuanceret.

Heldigt at folk holdt kæft med den mandlige lærer du havde og at de rent faktisk kunne se, at det var pga det faglige, at du var glad for ham🙂
Skriv endelig herind igen, synes selv det er meget rart, at have nogen at dele det med🙂

Du er da bare et følsom individ, det er da dejligt :)
Hun har bare lige RAMT dig, facineret dig, og fanget dig - det er ikke så ofte vi møder den slags mennesker.
Jeg synes du skal give hende en æske chokolade, og fortælle hende at du har nydt hendes undervisning og at hun har gjort en forskel for dig :-)
Hun vil blive så glad og rørt.
Vi roser alt alt for lidt - men trænger alle så meget til det :-)
Og ja jeg er på samme måde - da jeg uddannede mig til kosmetiker, havde jeg den mest fantastiske lærer på teknisk skole, da jeg 27 år og hun var 30 år, var det engentlig hende jeg snakkede med i frikvaterene, og om elevpladsen osv.
( de andre piger var jo 16-17 år, søde men laangt fra mig )
Vi fælede begge to en tåre da vi sagde farvel, og på gensyn.
Jeg gav hende en lille duft, jeg vidste hun var glad for, og fortalte hende at jeg syntes hun var den den bedste lærer jeg nogensinde havde modtaget undervisning fra - hun blev SÅ glad og rørt.
Jeg bor i den anden ende af landet - og det er 5 år siden nu, men jeg sender hende ofte en kærlig tanke 🙂
Ayla

Vi havde en super dygtig og karismatisk træner til basketball, som også besluttede sig for at stoppe og lave noget andet. Havde en anden karriere sideløbende nemlig.
Vi var rigtig kede af, at han stoppede og de efterfølgende lærere var slet ikke ligeså gode. Selvom det tror jeg nu de har været, jeg tror bare vi lige skulle komme os over ham🙂

Jeg er virkelig, virkelig glad for dit svar 🙂 Det varmede utrolig meget. Jeg tror jeg om nogle dage, når det har bundfællet sig lidt, vil skrive en mail til hende.
Det er nemlig rigtig, at vi roser for lidt i dag og jeg aner ikke hvorfor?!

Jeg kan stadig godt sidde og småsnøfte over at hun stopper, men på et tidspunkt vil jeg kunne trøste mig med, at jeg kan tage til hendes koncerter🙂

1000 tak for dit svar, jeg fik det faktisk meget bedre af, at høre fra dig🙂

at møde de nye med et åbent sind, når man nu har været så glad for en anden lærer🙂
Det er godt der trods alt er 14 dage til jeg begynder på kurset igen med en ny lærer, så kan jeg måske lige komme lidt ovenpå igen🙂
Mange tak for dit indlæg🙂

jeg er glad for du kunne bruge mit input 🙂
Ayla

inde i vores branche. Musik kan jo hurtigt blive til noget meget personligt, da det jo oftest er dit personlige udtryk der kommer frem. Derfor kan man også hurtigt blive personlig emd sin lærer.
Musikere har jo ofte gang i mange projekter, derfor er der absolut intet der varer evigt. Musikere er som regel hele tiden på nye eventyr og nye projekter.
Det gode ved det er, at hvis man bliver i miljøet her, er det let nok at få kontakt eller se folk igen. Og hvis det er nogen der giver koncerter, så er det jo bare med at tage til en sådan og hilse på. Det er selvfølgelig slet ikke det samme, men med tiden er det en god løsning🙂
Jeg har flere gange oplevet at en lærer har åbnet op for noget i mig og min begejstring for faget ville derfor ingen ende tage. Dertil kom automatisk at man virkelig fik stor respekt og fortrolighed for sin lærer. Når de så pludselig ikke kan være der mere, føles det lidt som om nogen næsten har slået op med én😃
Udefra tror folk bare at det er fordi man er forelsket, men hvis man ikke er inde i universet, kan man selvfølgelig ikke vide at der bare er så meget mere i god musikundervisning end bare at blive forelsket. Det kan som sagt være meget personligt og meget nuanceret og til nuancer hører som regel mere end én følelse🙂
Øh, forstod du hvad jeg skrev? Jeg håber det gav mening. Dit indlæg inspirerede mig og derfor gik jeg lige igang med at brainstorme. Jeg ville skynde mig at udtrykke den erfaring jeg og mange andre har gjort os🙂
Det føles altid lidt mærkeligt, men det er helt normalt at tage lidt på vej over, at en lærer smutter🙂