Nej det bliver
skønt når vi alle ligner hinanden,ligeså godt som at gå med burka.
Nu mangler Hr. Løkke kun at smide smøgerne....
Nu mangler Hr. Løkke kun at smide smøgerne....
Man går da ikke på café med en fed
Fedme forbudt!
Når fremtiden bliver at vi skal ringe 112 når vi ser en ryger, så skal vi selvfølgelig også ringe 112, når vi ser en fed. EU-harmonisering er smukt!
http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article338014.ece
Når fremtiden bliver at vi skal ringe 112 når vi ser en ryger, så skal vi selvfølgelig også ringe 112, når vi ser en fed. EU-harmonisering er smukt!
http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article338014.ece
Knivstikker834732829
Enjoy..
Ja det er godt!
Bare fordi jeg ikke vil ryge dine cigaretter. Betyder det ikke at vi ligner hinanden.
Fyr en fed
... det bliver nok det næste :o(
Ingen plads til de fede nogensteder... forhåbentlig går det ikke så galt.
Forhåbentlig vil focus så i højere grad komme over på, at fødevarerne skal være bedre, der skal være nemmere adgang til lækker frugt m.v. + at det skal være utra-mega-dyrt at futte på MacC. og Burger-K. og lignende steder, så der ikke er så mange der vælger lige at snuppe noget mad med hjem fra disse steder.
Ingen plads til de fede nogensteder... forhåbentlig går det ikke så galt.
Forhåbentlig vil focus så i højere grad komme over på, at fødevarerne skal være bedre, der skal være nemmere adgang til lækker frugt m.v. + at det skal være utra-mega-dyrt at futte på MacC. og Burger-K. og lignende steder, så der ikke er så mange der vælger lige at snuppe noget mad med hjem fra disse steder.
JT's sag
Du skal
slet ikke ryge mine cigaretter,det er de alt for dyre til.
Uanstændigt skråplan
Det skal være dyrt at spise usundt, helt enig, men derfra og til at lave særregler mod fede mennesker, det er helt yt.
Der har været tale om at livsstilssygdomme forårsaget af fedme som feks. gammelmands-sukkersuge eller blodpropper, skal koste en privat så udgifterne til det, ikke mere dækkes af den offentlige sygesikring. Når man i fremtiden så overstiger det normale BMI-tal så skal man tegne extra sygeforsikring, der dækker. Gad vide hvad de gør, hvis man får de sygdomme og ikke er overvægtig?
Det er et skråplan, at vi skal indenom at fordømme og vurdere hinanden på den måde. Hvis det er privat sygeforsikring, der er målet med det her lort, så diskuterer vi DET! Denne katten-om-den-varme-grød-taktik er kraftedeme ulækker!
Der har været tale om at livsstilssygdomme forårsaget af fedme som feks. gammelmands-sukkersuge eller blodpropper, skal koste en privat så udgifterne til det, ikke mere dækkes af den offentlige sygesikring. Når man i fremtiden så overstiger det normale BMI-tal så skal man tegne extra sygeforsikring, der dækker. Gad vide hvad de gør, hvis man får de sygdomme og ikke er overvægtig?
Det er et skråplan, at vi skal indenom at fordømme og vurdere hinanden på den måde. Hvis det er privat sygeforsikring, der er målet med det her lort, så diskuterer vi DET! Denne katten-om-den-varme-grød-taktik er kraftedeme ulækker!
Forbud
Hvis vores samfund bliver sådan, så er det også tiden at indføre de længe diskuterede grænseværdier for fedt, eller måske endda helt forbyde at underlødige fødevarer sælges i Danmark. Der er masser af dem, ikke mindst i afdelingerne for "light" og "fedtfri" produkter.
At sidestille fedme og madmisbrug med f.eks. narkomani og alkoholisme er fuldkommen idiotisk. Der er meget stor forskel på at afvænne en narkoman, alkoholiker eller ryger fra deres junk. Ingen af delene er absolut livsnødvendige for at overleve.
En person der har problemer med madmisbrug (og fedme ér som oftest resultatet af madmisbrug) må derimod hele tiden balancere på grænsen til sit misbrug, fordi de ikke helt kan undvære deres junk. Det er tvingende nødvendigt at spise for ikke at dø, men det gør også afvænnings og vedligeholdelsesprocessen så meget mere vanskelig. Det vil være fuldkommen latterligt at begynde metodisk og juridisk at diskriminere fede og madmisbrugere (f.eks. ved at fjerne deres børn) når deres afhængighed hænger så nøje sammen med voerlevelse.
Det er i den forbindelse til grin, at man stadig ikke har gjort noget ved fødevareetikken her til lands. Det skal selvfølgelig ikke være en undskyldning for bevidst at mæske sig i dårlig mad, men der er VIRKELIG mange dårlige fødevarer på markedet, som ikke bare giver dårlig ernæring men også vildleder forbrugerne gang på gang.
Medmindre man holder sig til en streng diæt, så kræver det efterhånden et proffesorat i kemi at forstå varedeklerationerne og gennemskue hvornår et produkt er fornuftigt at indtage.
Hele problematikken om f.eks. light-produkter der enten er federe end originalen eller indeholder store mængder skadelige e-numre (typisk ellergi-fremkaldende stoffer) er jo også medvirkende årsag til problemet. Hvis man ikke hele tiden er på forkant med udviklingen er det faktisk meget svær at forstå hvad man kan eller ikke kan spise, uden at blive syg af det.
En anden sag er også, at den danske kultur i høj grad er funderet omkring det at spise og drikke sammen, ligesom vi bliver mere og mere inaktive. Flere og flere mennesker vælger at køre i bil til jobbet selvom de lige så godt kunne cykle. Der er heller ikke mange arbejdspladser som f.eks. har "plads til" pausegymnastik (altså f.eks. kontorlandskaber der tillader af man nubber et par armbøjninger eller et par benløft i løbet af dagen) osv.
Det kræver en holdningsændring hele vejen rundt at gøre noget reelt ved problemet. En sjov ting er jo, at et menneske der prøver at leve meget sundt (moderat motion, sund mad osv) ofte bliver drillet af omgivelserne, selvom vedkommende måske har tendens til at overvægt. Dete r som om man helst skal tilpasse sig normerne, men uden at "træde nogen over tæerne" ved faktisk at gøre en indsats.
At sidestille fedme og madmisbrug med f.eks. narkomani og alkoholisme er fuldkommen idiotisk. Der er meget stor forskel på at afvænne en narkoman, alkoholiker eller ryger fra deres junk. Ingen af delene er absolut livsnødvendige for at overleve.
En person der har problemer med madmisbrug (og fedme ér som oftest resultatet af madmisbrug) må derimod hele tiden balancere på grænsen til sit misbrug, fordi de ikke helt kan undvære deres junk. Det er tvingende nødvendigt at spise for ikke at dø, men det gør også afvænnings og vedligeholdelsesprocessen så meget mere vanskelig. Det vil være fuldkommen latterligt at begynde metodisk og juridisk at diskriminere fede og madmisbrugere (f.eks. ved at fjerne deres børn) når deres afhængighed hænger så nøje sammen med voerlevelse.
Det er i den forbindelse til grin, at man stadig ikke har gjort noget ved fødevareetikken her til lands. Det skal selvfølgelig ikke være en undskyldning for bevidst at mæske sig i dårlig mad, men der er VIRKELIG mange dårlige fødevarer på markedet, som ikke bare giver dårlig ernæring men også vildleder forbrugerne gang på gang.
Medmindre man holder sig til en streng diæt, så kræver det efterhånden et proffesorat i kemi at forstå varedeklerationerne og gennemskue hvornår et produkt er fornuftigt at indtage.
Hele problematikken om f.eks. light-produkter der enten er federe end originalen eller indeholder store mængder skadelige e-numre (typisk ellergi-fremkaldende stoffer) er jo også medvirkende årsag til problemet. Hvis man ikke hele tiden er på forkant med udviklingen er det faktisk meget svær at forstå hvad man kan eller ikke kan spise, uden at blive syg af det.
En anden sag er også, at den danske kultur i høj grad er funderet omkring det at spise og drikke sammen, ligesom vi bliver mere og mere inaktive. Flere og flere mennesker vælger at køre i bil til jobbet selvom de lige så godt kunne cykle. Der er heller ikke mange arbejdspladser som f.eks. har "plads til" pausegymnastik (altså f.eks. kontorlandskaber der tillader af man nubber et par armbøjninger eller et par benløft i løbet af dagen) osv.
Det kræver en holdningsændring hele vejen rundt at gøre noget reelt ved problemet. En sjov ting er jo, at et menneske der prøver at leve meget sundt (moderat motion, sund mad osv) ofte bliver drillet af omgivelserne, selvom vedkommende måske har tendens til at overvægt. Dete r som om man helst skal tilpasse sig normerne, men uden at "træde nogen over tæerne" ved faktisk at gøre en indsats.