PY HA...livets lethed?

Somme tider tænker jeg at enten gør jeg noget helt forkert eller også er der noget i vejen med min indstilling og mit energiniveau...
I hvertfald må jeg bryde sammen og tilstå at jeg synes at en hverdag med børn, mand ,hus og job er ufattelig hård! Jeg falder nærmest bevidstløs om om aftenen og tvivler på at jeg gennemfører dagen om morgenen! Her i weekenden er det værst, alle er hjemme og dagen starter fra 06 morgen med børn- drenge!-der har et energiniveau der overgår min fatteevne og specielt mine krafter. Når vi når til søndag aften føler jeg mig mere død end levende..
Tænk, før jeg fik børn var jeg inkarneret arbejdsnarkoman og kunne klare fysisk hårdt arbejde næsten uden limits...men det her..?!?
Jeg føler jeg har været træt i to år non-stop.
Oser i af overskud, eller findes der lidelsesfæller derude??

men det lyder heller ikke til at du får megen hjælp.....

det gør jeg helt sikket, af min mand... Det gør at jeg har endnu dårligere samvittighed over at jeg i den grad synes at det er hårdt! Ærlig talt kunne vi godt springe hver anden weekend over for min skyld...
Jeg elsker min dreng over alt på jorden og er glad for vores to delebørn, som faktisk er nemme børn..jeg savner dem hver dag i løbet af dagen når de er afsted...men når klokken bliver seks tæller jeg minutter til vi alle kan gå i seng...er det ikke sørgeligt??
Helt ærligt...Jeg bebrejder virkelig mig selv!

Jeg kan fortælle dig, at jeg kom efter min egen mening, ganske fint igennem, det du beskriver.
Jeg bildte mig selv ind, at jeg kun havde 4 timers søvnbehov for ar være på toppen. Jeg nød nattetimerne ved at sy og være kreativ på andre måder. DET var rigtig hyggeligt. 1 x/uge havde jeg behov for total afslapning, hvilket min mand forstod til fulde, da han jo fik sine 8 timer hver dag.
Vi havde 3 skifts arbejde begge to, så vi havde også mulighed for at vælge en fælles ugefridag. Hvis ikke du har, så vælg evt. lørdag eller søndag.
Jeg har aldrig fortrudt min selfsuggestion, men har total glæde af den idag.

- end at suge energien ud af dig selv, så stands dem. Se så på, om der er noget du kan gøre anderledes. Er det serviceniveauet, er det rengøringsniveauet, eller er det, det pædagogiske niveau, der ligger et sted, hvor klaveret spiller for højt?
- Med tre (hvoraf to er dele)børn og to voksne i huset, skulle det kunne lade sig gøre at slappe af i de weekender, der er beregnet til det samme.

er jeg sikker på at klaveret bare spiller for højt på alle tangenter!! Men det er jo ikke noget man bare laver om...Jeg har jo ikke lyst til at niveauerne bliver lavere..
Er det ikke meget almindeligt at man hele tiden stræber efter at gøre det bedre...og så bliver afsindig træt..?

Du sad om natten og syede fordi du mente du kun havde brug for fire timers søvn?? Du må være gjort af et andet stof! ;-)

Du må få vendt bøtten. Ja, det er hårdt og det er normalt at have det som du beskriver det ind i mellem. Der er bare ingen fortrydelsesret på børn, så du må finde ud af at få givet dig selv frihed af og til, så du kan nyde de pragtfulde unger og din mand. Du må simpelthen ud at hente overskud udenfor hjemmet med noget der kun er for dig.
Har selv fuldtidsjob med masser af hjemmearbejde , 3 børn (2 hjemmeboende på 4 og 12), stort hus og have, og en mand der er hjemme ca. 1 uge pr. måned. Men - jeg sørger for at der er en dag om ugen fri til afslapning eller hvcad der nu måtte være, jeg har lyst til. Det fungerer godt , kræver kun at jeg selv planlægger og holder fast i at den ene dag om ugen kan jeg gøre hvad jeg har lyst til.
Hvis I begge er kørt helt i sænk så sørg for en børnefri weekend og I vil opdage at det er pragtfuld at have tid til hinanden, men også at I faktisk hurtigt savner at have børnne omkring jer med det ragnarok, det nu af og til giver. Nyd livet, du har kun dette ene, og det går forb... stærkt!

Du må se at få det bedste ud af dette, og forstå at dine børn har overtaget og frihed er en by i Rusland mange år frem. Forstår ikke man sætter børn i verden, hvis man ikke kan klare den uro, der automatisk følger. Vi der vælger børn fra har ikke fortrudt det et eneste sekund. Men I der har valgt et liv med børn har også valgt et stresset liv og I har forpligtet jer mange år frem. Og husk jeres børn har ikke selv bedt om dette liv. Så smid den selvmedlidenhed overbord og tænk mere på jeres børn _ nu du har dem:)

som om du også har kam til dit hår, -hold da op! Men jeg ville nu aldrig kunne tage en hel dag uden børn..Det er naturligvis et valg, men min søn har aldrig været passet af andre-undtaget børnehaven-, det ...synes jeg han er for lille til..(hønemor)
Men du har ret- vi har kun et liv...det er vel ikke godt givet ud at man kører sig selv i sænk..

hvor er du naiv!!

Jeg har heller ikke en ugentlig dag uden børn. Jeg har en dag hvor der ikke skal gøres rent, vaskes tøj, købes ind ol. Måske er jeg så heldig at børnene er sammen med kammerater, så at de ikke kræver min fulde opmærksomhed eller vi laver noget sjovt sammen , svømmehal, en tur langs vestkysten, som for mig er mentalhygielne så det batter, også med børn. Jeg prøver ihvertfald at finde noget der enten er rart for mig,veninder på besøg en bog, film, haven, som jeg faktisk nyder at rode i, camping i weekenden, sy eller andet. Den børnefri weekend bliver for os mulig, da storesøster på 23 af og til tager børnene. Tænk dig godt om og du vil opdage(tror jeg) at du selv sætter begrænsninger fordi man ikke lige får fundet en barnepige eller har lyst til at bede andre om hjælp af og til. Det er muligt! Pøj.pøj.

Børnene har ikke bedt om det, vi har selv valgt at få dem. Så må man prioretere. Her må man erkende, at man har bragt et ekstra ansvar her på jorden, så må man tage ansvar.
Derved må man måske komme ud over sit egoistiske behov, og finde ud af, at man kan leve ganske anderledes end teenageårene

Ja, jeg vælger at at bryde ind her og skrive til dig, selv om du måske ikke ser mit svar fordi tråden allerede er for gammmel.
Sidste gang valgte jeg, at skære dig lidt hurtígt af, fordi du selvfølgelig har lidt ret, men da jeg er mand skrive jeg ikke hvad som helst om mig selv. Og da slet ikke på sol. Vi bærer alle rundt på noget. Jeg vil dog stadig fastholde, at jeg er rimelig kedelig, fordi jeg ikke har de store problemer.
Min bror og svigerinde har tre drenge i størrelse small. Min brors bedste tid på dagen er mellem 5.30 og 8.00. Der får han lov at være soldat, Robin hood, ridder, spider man og kaptan Hadok. I det tidsrum er det hans børn. De kan det hele og vil det hele.
Det medfører så, at om aftenen skal de to voksne tidligt i seng. Det er et vilkår lige nu. Sjovt nok er det også min svigerinde der er mest utilfreds med det, skønt hun er mindst ligeså træt som min bror.
Et eller andet sted handler det vel om at erkende hvilken fase man er i, i livet. Siden det er dig der spøger, så kan jeg grinene tilføje at det også gælder rengøring med mere. Med størrelse small i huset kan kravene til en selv kun være "alternative" ikke perfekte.
Kig på dine egne behov, istedet for at tænke på hvad andre mon forvendter at dig, og du der i gennem skal prøve, at leve om til en drøm, som mest af alt er de andres drøm.

når du skriver ;O)
Jeg følte mig også rimelig HHMMFFF...men stikker man næsen frem..
Jeg har spekuleret en del over hvad jeg kan bruge solen til, og gør det stadig...men nu har jeg da fået fyret gevaldigt op under et par dagplejer i jylland og det er KLART mere underholdende end mit arbejde her ved skærmen sommetider!! LOL (Man skal altid være så seriøs, prof og tilbageholdende med ansigt på, og vi har vel alle en indre indeklemt kælling !? )
Nå, Jeg blev bare nygerrig...hvem sidder der bag skærmen...Tag det som et kompliment..
Og til indlægget.....JA, jeg ved det!
Smil

kan garantere dig at jeg ikke har problemer med at tage ansvar eller se over egne behov. Problemet er nok mere at jeg ikke rigtig magter det jeg gerne ville...

hvilken vej ens liv skal dreje. Du kan vælge at være træt m.v. eller, du kan bilde dig selv ind, at du sagtens klarer den med overskud. Good luck.
Det med at være træt er indbildning. Jeg gjorde det indtil, jeg fandt ud af, at jeg kunne vælge ungernes sovetid konstruktivt for mig selv.