Religion er noget pis

Kære alle i fantasike religiøse med-debattører.
Hvad er det, der for jer til så at tro på noget, som virker så komplet latterligt?
Hvad er det der gør, at i forblinder jer selv i en overbevisning, som i beskytter så hårdnakket, lidenskabligt, og så inderligt?
Hvad er det der gør, at i tror at jeres religion er rigtig? Den sande historie, den sande virklighed?

For mig er religion noget pis. Det forblænder mennesker, fastlåser deres synspunkter, giver dem en falsk grund til at frakaste sig ansvar, giver dem falske forhåbninger med livet. Folk bekriger hinanden fysisk og verbalt, på grund af deres fanatiske besættelse af en løgn. De såre andre, i deres forsøg på at gøre noget godt. Hvor hænger det sammen? Hvor er det fair eller rigtigt? Jeg kan ikke forstå, at folk lader sig underkaste noget så latterligt, som en religion.

Religion er/ har været, årsag til uendelig mange krige, religion skaber splid mellem mennesker, og efterleves aldrig i praksis, som der prædikes.
Disse debatter, som har været de sidste par dage, taler tydeligtvis sit eget sprog, og udvikler sig helt efter at planen; Hetz, og tilsvining...
*GYS*

Så du mener at jeg er:
-   forblændet
-   fastlåst
-   ansvarsløs
-   har falske forhåbninger til livet
-   m.m.
Beklager Talant – jeg kan simpelthen ikke genkende mig selv i det du skriver.
Jeg tror meget på at:
-   man skal tage ansvar for sine gerninger.
-   Man skal holde øjnene og hovedet åbent for at kunne tænke selv.
-   Man skal lære livet. Og IKKE blive fastlåst.
-   Mine forhåbninger til livet er realistiske og rimeligt små.
Mit syn på tro, hænger vist sammen med det man kalder et ”holistisk” livssyn. Jeg leder efter sammenhænge og helheder. Jeg ser ting i sammenhænge og helheder.
At tro på at der ingen sammenhæng findes, finder jeg mindst lige så latterligt som du tilsyneladende finder tanken om at der skulle være det. (jvf. evt. mit indlæg)
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=260597
Venligst
Kapanui
P.S. ”At tro på der intet findes er noget pis” *GGGGGG*

Hvis du sad i en lille jolle i et oprørt hav og der var bølger så kraftfulde at du kunne se at enden var nær.... til hvem ville du så henvende dig???
Mennesket påkalder altid Gud, når de er i nød, men glemmer Ham så snart det går dem godt.
Jeg tror at alle mennesker inderst inde tror på deres Skaber, men er for hovmodige til at indse det i hverdagen.

jeg tror på en højere eksistens, eller nærmere en højere intelligens, som grundlag for alt liv, her og i alt, hvad der er
Jeg er ikke religiøs, da religioner efter min mening er en dogmatisk retningsgivende, fastlåst størrelse -
Hvilket så bla. viser sig ved, at uenigheder om, hvem der har fundet de vises sten udløser krige, had og "nedarvede" fjenskab -
Så som katolikker mod protestanterne i irland -
Israel og palæstina mod hinanden etc.
Jeg kan godt forstå at mange opponerer mod, at der er en Gud, eller kærlig "chef" som retningsgiver for os alle -
For de fleste mord og krige i verdenshistorien, er sket i Guds navn -
Men fordi mennesker har bekriget og undertrykt hinanden med religionen som målet, er det da menneskene og deres fanatiske livssyn jeg ser som årsagen - ikke Gud -
Det svarer til at jeg går ud og slår en gammel dame ned, og giver som grund, at det er fordi hun ikke er ateist -
Sker dette gentagne gange, gennem historien, med samme begrundelsen -
Så lur mig om ikke det vil være ateisterne, der står for tur :-)
Det er vigtigt at give trolden navn, nemlig folks ego, omkring at : er du ikke med mig - er du imod mig -

bare mit bud
SOLsmiler
guller

hva får dig til at tro og mene at religion er noget værre pis?

Hvis ja så læs hans indlæg igen

Jah, jeg indrømmer at jeg skyder med skarpe skud her. Jeg går faktisk meget imod det jeg selv forsøger at stå får. Jeg er ret dobbelt moralsk, i det indlæg. Men jeg har en grund til det. Ved at skrive på den måde, håber jeg at fange nogle flere, og få nogle mere gennemtænkte svar, som virklig forsøger at forsvare sig selv, istedet for en masse link og citater fra Biblen og andre tekster. Et svar som dit, er det jeg var ude efter :)
Jeg ved godt at jeg på en gang dømmer alle troende, men det er her det begynder at blive lidt svært at balncere. Jeg bedømmer ikke de troende, på de personer de er, men jeg dømmer dem på den overbevisning de har.
For mig, virker det som om at religiøse folk lukker totalt af, i nogle situationer. Det er utroligt svært, hvis ikke ligefrem umuligt, at få folk som er så faste i deres overbevisning, til at se anderledes på det. En person som er opvokset og opdraget i en religion, skal virklig være stærk, hvis personen skal kunne se kritisk på det, han/hun har levet med igennem hele sit liv. Det bliver svært at overbevise den person om at hans/hendes religion er forkert. Hvis den er forkert.
Det samme gælder for mig. Jeg har ufatteligt svært ved at se, at en given religion skulle være sand. Jeg kan ikke forstå hvordan folk kan tro, at den er sand, på samme måde, som religiøse personer ikke kan forstå, at den ikke skulle være det.
Den Udvalgte var god til at få mig til at tænke i andre baner, til at få mig til at se tingene fra de perspektiver, som jeg ikke selv kunne. Men de falder mig stadig unaturligt ind, at de skulle være rigtige.
Hvis jeg kan få religiøse mennesker til at se på religion som jeg gør, hvis de villigt vil åbne op, og forsøge at se på religion med et kritisk øje, så ville det være spændene at se, om de kan komme tilbage til at tro på deres religion, som de hidtil har gjort.
Jeg har forsøgt at sætte mig ind i deres sted, forsøgt at forestille mig hvordan de vil komme til at se mine synspunkter på dem selv. Men før at jeg kan det, skal jeg forstå hvad det er, der gør at de tror på de ting. For som sagt, virker de meget underlige, jah, faktisk ligefrem latterlige, og jeg kan ikke forstå, hvordan folk kan tro på dem.
Jeg er overbevist om, at de religiøse folk, ikke kan se hvor dumt det er. Derfor dømmer jeg dem som forblændet. Jeg er udemærket klar over, at de kan sige nøjagtig det samme om mig, bedømme mig som forblændet, over at jeg ikke kan se at deres religion skulle give mening. Men det kan jeg ikke. Det er næsten umuligt. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at religiøse folk prøvede at se kritisk på deres religion, for det burde ikke være så svært. Jeg kan tage fejl, men det burde ikke være så svært, at se det ulogiske i det store billede omkring religion.

"Hvis du sad i en lille jolle i et oprørt hav og der var bølger så kraftfulde at du kunne se at enden var nær.... til hvem ville du så henvende dig???"
Tja.. rent faktisk, ville jeg ikke befinde mig i en jolle. Jeg er bange for at befinde mig i havet, ihvert fald længere ude. Jeg kan overleve stranden ;)
Men det KUNNE jo ske, og hvad så?
Hvem ville jeg henvende mig til? Ikke Gud.. det er helt sikkert. Jeg ville ikke henvende mig til noget, men jeg ville sikkert tænke oveer, hvad fanden der havde fået mig til at komme i den situation jeg er. Jeg ville nok også tænke på min familie og venner, og på hvordan det måtte være for dem, når jeg nu er væk. Jeg ville sikkert forestille at de ville have det helt ulideligt, for jeg kan godt lide tanken om, at folk holder af mig. Foruden det, ville jeg nok kæmpe som en gal, for ikke at kendre, for jeg vil IKKE ned i det vand! :D

Religionen er jo grund til meget ondt. Som du selv nævner. Selvfølgelig er det folk selv der gør det, men det er takket være religionen, at de bekriger hinanden på den måde. At de er hadske over for andre, som ikke har samme tro som dem.
Hvad nu hvis religionen ikke var til stede?
Der ville stadig være krig og had, uden tvivl. Men jeg tror der ville være lidt mere "mening" i det, hvis man kan sige det sådan, end på grund af noget som en religion.

En mand går hen og slå en anden mand ihjel, fordi ofret ikke troede på en historie, som den første mand gjorde.
En mand går hen og slår en anden mand ihjel, fordi ofret havde noget, som den første mand ville have.
Igen af dem er retfærdige, men vil du ikke give mig ret i, at der er mere 'mening' i andet eksempel? At slå en anden ihjel, som i første eksempel, er for langt ude! (det skal dog ikke forstås, som om det andet eksempel er iorden!)
Og hvad er det, der for folk til at begå det første eksempel? Hvad er det der gør, at de mener det er retfærdigt? Hvad er det, de tror på, som for dem til at gå så langt?

Jeg troede det var ret tydeligt, i mit indlæg, men jeg skal da forsøge at forklare det igen.
Jeg mener at religion er noget pis, fordi i mine øjne, så lukker det af for de religiøse personers evne, til at se tingene fra andre vinkler. De er så fast besluttet på, at hvad de tror, er det rigtige, og intet andet kan være rigtigt. Det er uhyggeligt, at folk kan lukke sig selv så meget inde, afskære sig selv fra vikligheden på den måde, og helt fantasisk tro på en ting på den måde.
Jeg syntes religion er noget pis, fordi folk udnytter det til hvad de selv vil. Hellig krig er et meget godt eksempel. Eller hvad med sætningen "Det er Guds vilje"? Bare at underkaste alt til en såkaldt Gud, er ufattelig dumt, set i mine øjne, når jeg nu ikke tror på en Gud.
Og jeg kan ikke forstå, hvorfor folk kan tro blindt på hvad en religion siger, hvad der står i Biblen, eller lign. "Jesus gik på vandet".. og så tror de på det, og du kan ikke forklare dem, at det kunne han sgu ikke, selvom det står der! Det er pisse uhyggeligt, og snot dumt, syntes jeg. Jeg syntes der er så mange ting i religion, som ikke hænger sammen, men mange folk er fanatiske ommkring det, og kan ikke indse hvad de gør, muligvis ikke er så fantastisk og vidunderligt, som de tror.

Det sidste jeg ville gøre var sq da at rette henvendelse til noget jeg ikke tror findes!! Det ville da være et helt absurd spild af vigtig energi! ville svare nøjagtigt til at råbe højt på julemanden, hvis jeg var ved at styrte ned med et fly...
forhåbentlig ville jeg have åndsnærværelse nok til at fokusere mine kræfter på at redde mig selv

Jeg er imponeret over din dybe tænksomhed og jeg respekterer dybt dine holdninger!
På det her punkt er vi totalt enige! Jeg fatter heller ikke, hvordan moderne, oplyste mennesker kan tro på en bog, der er omskrevet adskillige gange af mennesker, der til enhver tid har tolket det skrevne, som det nu passede bedst til den tids holdninger og idealer.
Mennesker er noget underligt noget - på den ene side tror man dybt og inderligt på en gud, for samtidig at slå andre mennesker ihjel i hans navn. Det giver ingen mening for mig!

Hej Talant!
Jeg forholder mig kritisk til religion( mener jeg da selv)
Men ikke desto mindre forholder jeg mig til den.
Der hvor det ulogiske kommer ind, er når man ser på hvordan det at tro, og have en religion nærmest pr. tradition er blevet misbrugt af magthavere og charlataner.
Jeg har også haft min agnostiske periode, og jeg har læst i mange forskellige bøger om både den ene og den anden religion. Jeg kunne alle steder finde noget at skyde på.
Men der var nogle fælles pointer i diverse religioner som jeg simpelthen ikke kunne uden om, og disse værdier betragter jeg som værende universielle.
Mennesket har altid praktiseret religionen på forskellig måde. Forskellige tider har haft hver deres norm-begreber, der har præget fortolkningerne. Disse ting vil altid skifte. Men uanset hvordan vi praktiserer vores tro, eller mangel på samme, bliver der noget grundlæggende tilbage.
Jeg kan ganske enkelt ikke opfatte en ting som universet som et tilfældigt fysikforsøg uden regler eller omtanke.
Jeg kan heller ikke opfatte livets opståen og udvikling som tilfældigt samspil. Naturvidenskaben er jo også ret forbløffet.
På en eller anden måde har livet opretholdt sig selv på trods af fysiske umuligheder gennem tiderne.
Den bevidste intelligens og fysiske manipulationsevne vi har som mennesker, kan jeg heller ikke rigtigt se som et produkt af naturlig udvælgelse.
I virkeligheden var pung-dyrene bedre rustede end pattedyrene var til at befolke Verden. men det blev alligevel pattedyrene. Pungdyrene blev isolerede på det kontinent vi kalder Australien.
Og sådan kan man blive ved.
Håber at jeg gav dig en smule at reflektere over.
Venligst
kapanui

- med julemanden? Ham tror jeg da mere på end på gud:-)

Tak for rosen...
Det er dejligt at vide, at jeg ikke er HELT alene i dette, og at andre kan se det på samme måde som mig.
Vi har ikke så meget at diskutere her på disse kanter, for vi er temmelig meget enige i tingene :)

USA, tror de også på Gud.
De skriver det ligefrem på deres yndlings objekt....dollar sedlerne.
"In God we trust" - Måske, det er penge, som er Gud ?
Måske tror Gud på dollars ?
Jehovas Vidner, er storaktionærer i firmaet Tupperware og flere andre multinationale selskaber.
Pastor Moon er storspekulant. Opfandt han egentlig begrebet "at moone" ?
Den romersk katolske kirke, er verdens største ejendomsbesidder, hvad trossamfund angår.
Mormon kirken, har de største likvide midler.
Amish folket har.....mange marker og heste, samt et flot skæg. (på mændende)
Jøderne er gode til at spare op.
For muslimerne kører det i...olie (langt fra den sidste)
Sådan er der så meget.....der er penge i lortet. Dét kan I tro på!!

Hvad har dit indlæg, med mit indlæg at gøre?
Jeg kan godt se, at du kan forbinde religion med penge, men du kan forbinde alt med penge. Religion, selve det at tro på noget, har ikke noget med penge at gøre, men noget med menneskets psyke.

Hej Talant,
Jeg har lyst til, at svare lidt på dine synspunkter.

Det er rigtigt, at sindene kommer i kog over religion. Ingen tvivl om det.
Det der er vigtigt for mig selv er, at hvis man har en religion og en fortolkning af en hellig bog, som f.eks. Bibelen, må det man siger og tror på, på een eller anden måde hænge sammen. Især hvis man ”fordømmer ” en hel verden.
I min situation, hvor jeg har udfordret Jehovas Vidner og deres fortolkning, handler det ikke om religion for mig, om hvad for een der er den rigtige eller forkerte.
Det handler ikke om, at jeg skal fortælle, at jeg har en religion og fortolkning af Bibelen, som er bedre end Jehovas Vidner.
Det handler om, at hvis man ( som Jehovas Vidner gør) fremfører sin fortolkning, som den eneste sandhed, så vil jeg gerne debattere det.
Så må det være rigtigt, at gå ind og se, om de udtalelser de kommer med står til troens eller ej.
Hvis man på den ene side fremfører noget og på den anden side noget, som er direkte i modstrid med det forrige, må der opstå det jeg vil kalde " berettiget tvivl".
Det bruges i mange sammenhæng i samfundet og forhåbentlig afspejler det en fornuftig tankegang.
Det er jo een gang sådan, at nogen sidde ved magten og repræsentere os alle.
Så må vi have tiltro, at de ikke fortolker loven, som det passer dem og kun kan se det rigtige i det de selv siger.
Det er bl.a. derfor vi foretrækker Demokrati frem for Diktatur.
Når det nu engang er sådan, at ”mennesket” lige fra Neandertalerne har haft en spirituel orientering og i dag tæller milliarder, ja 4/5 af jordens befolkning, altså næsten os alle sammen , så må vi acceptere, at religion og spiritualitet hører åbenbart sammen med det menneskelige væsen. Af én eller anden grund.
Nu vel. Du undsiger Bibelens historier. Det er ikke muligt, siger du. Altså Talant, hvad der ikke er muligt for nogen kan godt være det for andre.
Hvad ikke er muligt under visse omstændigheder kan sagtens være det under andre.
Så en oplevelse, kan ikke afgøres ud fra eet synspunkt. Hvad ” De Hellige Bøger” fortæller og bruges til? Ja, du har da ret i, at i religionens navn er alt muligt ondt foregået og sket.
Tænke, tænke; i alle andre mulige og umulige bøger og papirer og tanker og sammensætninger og filosofier, er alle mulige og umulige onde ting sket også.
Så det er ikke det der er forkert. Netop, som du peger på, siger Bibelen selv, at det er forkert at slå ihjel. Alligevel er mange og bliver mange slået ihjel i Guds og Bibelens navn.
Mange tusinder bliver ligeledes ” dræbt” åndeligt og socialt hvis de frasiger sig et evt. medlemskab i en overordnet organiseret sekt ( religion) eller religiøs kultur.
Det er ikke noget jeg finder på, men det er fakta. Her træder det ind, som du peger på.
Man benytter sin tro til, at tage magten over Gud og hvad man siger, siger Gud, siger man, at
Gud siger.
Hvis du har lyst til det, kan vi tale om andre aspekter i denne sammenhæng, som måske kan få dig til at indse, at religion ikke nødvendigvis behøver, at fjerne mennesker hverken fra hinanden eller fra ” det du ikke tror på”.
Venlig hilsen
Enoch ben Enoch

til at ha din tro, selv om det er klart fremgår af dine indlæg, at du har en grænseløs foragt for folk med en Guds tro.
Jeg har bare et lille spørgsmål. I 1917 begyndte et system hvor ateismen de facto var statsreligion. Frem til 1990 havde dette regime og dets koperinger myrdet 100 millioner civile. Problemerne på jorden forsvinder næppe alene med ateistiske regimer.

Religionen er midlet -
Målet er magt -
I alle dens afskygninger og facetter -
At komme ind på, hvorfor mennesker, nogle mere, nogle mindre har behov for magt, bliver nok en større psykologisk udredning, som jeg ikke kan honorerer -
:-) guller

ret intolerante indlæg. Går mest ud på at slå de Gudstroende oven i hovedet med sin Ateistiske tro.

på det ikke er vedkommendes mening... Han vil gerne høref ra folk, der kan forsvare deres tro uden citater fra biblen, men med egne ord -det er ikke et angreb... tror jeg da ikke;o)

Religionen er værre end flyveaske! Man antænder noget, med et formål og riSikerer katastrofer helt andre steder!!! Religion ER noget PIS...jeg er enig...men Troen?...det er noget andet!
Jeg ser religion som skemaet/regelsættet for en given religion....ligegyldigt hvordan vi end vender og drejer det, så er AL religion menneskeskabt og derfor ikke guddommelig! Regler er ok, men ikke døvblinde underståtter der ukritisk slår andre ihjel fordi der står en tåbelig formulering et sted...Regler skal være dynamiske, og det er de kun hvsi de hele tiden er genstand for, og kan stå distancen for kritik! Der SKAL være kritik hele tiden...ellers er vores regelsæt ikke samtidige...jeg giver pokker i grundbøger der ikke har undergået udvikling igennem flere tussind år...
Nogle af de ting der står er vel ok...andre er helt YT...men de er jo ikke undergået en fornuftig kritik. Kun: "Hvis ikke du mener som vi gør, så slår vi dig ihjel"-agtigt...blaaaahhhh!
Men hvor skal man så lede efter de regæer der er nødvendigt for mennesker at have i en fornuftig omgang med hinanden?
Jeg ser troen som lyset. Symbolsk selvfølgelig.
Man kan ikke indtage lys, men man kan mærke den lettelse det er, når man får øje på alting, efter at man har famlet rundt i mørket så længe...
I mørket er der ingen der kan se noget, lyset viser os hvor vi er henne, og hvor vi kan gå hen. Der er ingen, der ejer lyset...det er der, eller også er det der ikke. Man kan ikke tage det og putte det i lommen, for selvom det lå dernede i lomme og lyste, så ville det ikke mere give den lettelse det er, at afdække mørket.
I lyset får vi øje på ting, vi ikke kunne se i mørket. Det er op til os selv, hvordan vi vil anvende det vi får øje på. Der er ikke nogen, der kan fortælle dig hvad du personligt vil få ud af at bruge det du finder, for der er ingen der ved hvad DU vil finde på den vej, DU vælger at går...Det er alene op til en selv...og de retninger man vælger at udforske og lyse i, er jo kun bestemt af ens egen nysgerrighed.
Man ved ikke på forhånd hvad man vil finde, men jo flere positive ting man finder, jo bedre en idé synes man det lys er. Man vil gøre mere og mere for at passe på det.
Og hvis man kun finder negative ting, så går man enten ikke hen i mod dem, eller også psuter man lyset ud igen. Nogen vælger så igen at prøve at finde lyste frem, efter der er gået noget tid.
Man vil måske også gerne lyse for andre, vise dem noget man har fundet, fordi det var meget dejligt det man fandt.
Nogen er enige med en i at det var lækkert, andre er ikke enige og går måske i en anden retning.
Man kan ikke påtvinge folk at skulle søge efter noget, og ikke fortælle dem, at det og det er godt, når de ikke selv har fået øje på det endnu.
Så det vigtigste er, at bevare lyset. Det er hvad det er for en selv og ikke for nogen andre...
Det er en måde at nærme sig en beskrivelse af, at troens grundsubstans er det samme, men at det hægtes op på forskrifter som mange slet ikke er enige i og de bruger årevis på at tilpasse deres fortåelser til forskrifterne.
Hvis nu man i stedet for ser det som anvisninger, man kan vælge at tage til sig hvis de siger en noget eller ej...så er de OGSÅ ting man finder på sin vej...ting der afdækkes af lyset...ens tro!
Det er troen der er den styrende kraft! Og det er der magien ligger. Alle religioner er styrede af den samme grundsubstans...Magien kan også beskrives som at man overskrider enhver grænse, hvis man ser en grund til det...og i og med man gør det (altså ser en grund til det)...fortæller mig, at den største styrke ligger i det der styrer mennesker.
Pardon me..fuck religioner...heppa søgende og troende mennesker...fuck missioneren....heppa en glæde ved at give andre af sit hjerte.
...og sorry det fandme alt bliver så langt det jeg vil sige.....

Så ikke lige en jolle da, men et brændende hus eller en anden situation hvor lokummet virkelig brænder og du er døden nær. Det BEHØVER ikke at være en jolle, tag det ikke så bogstaveligt.
Pointen er at når mennesket er døden nær, er Gud den eneste og sidste de vil komme i tanker om. Når alt håb er ude, vil man med sikkerhed bede Ham om hjælp.
Vi ved alle at Han findes, fx. ville dette univers under ingen omstændigheder løbe i så nøjagtige baner, uden en form for opretholder.
Men folk idag er så optagede af materialistiske ting og deres egen navle at de glemmer at være gode mod andre. Alle har nok i sig selv. Det Gud vil have os til er at påbyde det gode og holde os fra det onde.
Jeg er ihvertfald på ingen måde i tvivl om at Han findes og det tror jeg inderst heller ikke I andre er - I har bare endnu ikke fundet sandheden. Søg og I skal finde...

men for andre er det ikke,det der er så forbandet ved religion er at de alle mener at deres tro er den eneste, bedste og eneste rigtige, hvis de nu bare kunne forene det til en større helhed ville alle vi som ikke tror på en gud incl. dem selv være fri for så meget elendighed her på jord for det er deres kamp imellem div. religioner der giver så megen elendighed.

...og sorry det fandme alt bliver så langt det jeg vil sige.....
-----------------------------------------------
Kære ½ gode Det er jo fordi du har så meget på hjertet ik da -
Og jeg syntes ikke det er for meget -
Tværtimod, det om lyset, JA der må være bare en lille bitte smule lys, for at kunne navigerer i mørket -
Og det lys finder man i sit hjerte -
Godt indlæg
SOLknuzer
guller

på et oprørt hav, uden årer og al det der...så ville jeg bede til hvemsomhelst!
Og jeg ville være ret kold overfor hvem det var..om det var skaberen eller whoever...jeg ville kun have ET i hovedet, at redde livet. Nok ikke det mest rigtige tidspunkt at tage stilling til religion!
Og den gud man altdi snakker om...hvorfor er det bare så GIVET at det er en SKABER vi snakker om.
Jeg synes jeg kan få øje på at der er SKABT en eneste "ting". Det er forudsætningerne for liv og så det ganske forunderlige at liv er dynamisk.
Jeg KAN bare ikke hoppe på den der historie med at vi er sådan formet i et eller andet materiale og så lige fået en gang gang liv BUM! Og så skulle VI mennesker som den eneste skabning være guds forkærlighed...hvad fanden er så meningen med alle de andre skabninger der eksisterer? Var det bare "prøveudgaver" indtil han lige fandt den rigtig måde at gøre det på?
Det er altså helt forkert oppe i mit hoved....også af een grund...sådan ville mennesker gøre....men det er en guddommelighed vi snakker om. Hvordan kan mennesker forestille sig at de nogensinde vil begribe en brøkdel af hele universets fantastiske sammenhæng i mellem enhver lille bestanddel i den fjerneste galakse til den mindste bestanddel i floraen eller faunaen her på jorden. Du tor da ikke det er af hinanden uafhængige størrelser?
Jeg tror, at hvis mennesker holder op med at tro de FATTER gud og skabelsen...så begynder de at fatte en lille smule!!!!

og det man finder der, kan man jo ikke pålægge andre. Det er netop en religion der ville favne alle uden at fordømme nogen. Sådan en religion kan jeg forholde mig til.
Der er ingen grund til at spilde tid på religioner, der dømmer andre religioner ude. Alle mennesker er lige.
Jeg kan ikke forestille mig en gud, der som en anden trænner, sidder på tilskuerrækkerne og hepper på det ene hold frem for det andet. Det er mennesker selv, der inddeler sig i hold, men i den store sammenhæng er vi på samme hold allesammen.
Religion er noget PIS som han sagde ham troldmanden....
Religionskrige er pjat! Modbydelig, hadsk, nedbrydende, formålsløst pjat! Spild af tid.
Så det gider jeg ihvertfald ikke spilde tid på...hellere snakke om det, der betyder noget her i livet. Kærlighed! Det har en million ansigter...og de er allesammen smukke....;o)

Jeg ser det fra en anden vinkel...når jeg læser jeres indlæg, så står det helt klart for mig, hvadf jeg mener, men når jeg så skal skrive det, så bliver det pludselig uklart...mærkeligt....
Man siger at der er udkæmpet så mange krige i guds navn. Ja. Men det er jo ikke ensbetydende med at det er gud der vil have det. Det er mennesker der slås. ikke guder.
Man giver en eller anden dims skylden for krigene...men det er sgu da dem der vælger krig, der har ansvaret for dem...sgu da ikke GUD!
Hvis nu vi siger at jeg var nogens gud, og i to var nogle andres guder. Så KUNNE de tre hold jo sagtens leve fredeligt dør om dør med hinanden, hvis det var deres valg. Men sådan vælger menensker ikke. Netop magt og begær som I også nævner er menneskets følgesvend.
Der er altid mindst et af holdene, der ikke synes at det andet/ de andre hold har lov at være der. Guller. Dit hold tror på noget forkert...det siger mit hold selv...De erklærer krig mod dit hold...men det er stadig dem der slås...ikke os guder!
Talants hold er så dem, der vælger ikke at ville slås. Det er fint de ikke vil slås, men de er stadig på et hold sammen.
Hvad nu hvis de her hold ikke havde os?...Hvad hvis vi bare skred? Hvad hvis al det der gudesnak det er noget værre vrøvl?
Ude i virkeligheden ville det betyde, at der hverken var gud, allah...nå og hvad de så hedder allesammen....der var ingen menneskeskabte guder!!! For det er hvad de er...MENNESKESKABTE.
Efter et par dages støv og aske, ville det måske så småt begynde at dæmre, at uanset HVILKEN slags religion vi har valgt...eller hold for at blive i billedet, så er det kun bestandigt, så længe der er mennesker til at holde liv i det. Så skrøbelig er religion. Og så skøbelige er de gudebilleder vi holder os.
Livskraften, energien, kærligheden, evigheden handler er noget andet...rummer alt, favner alt..
Forstår I hvor jeg vil hen og hvad jeg snakker om?

Og det er også det jeg mener, hvis altså jeg har forstået dig korrekt :-)
Religion er menneskeskabt, et udtryk sat i rammer så det menneskelige sind får et symbol for "det" det tror på ik da -
Når nogle bruger religion til at fortælle både tilhængerne af troen og modstanderne, hvordan DEN tro bør komme til udtryk, laver love og regler, og siger at det er Gud, der har påbudt dette, så er det jeg kalder det MAGT -
Og intet magtbegreb er så stort og stærkt, som at true folks eksistens i livet som efter døden vel -
Fandme skræmmende du, tænk der går mennesker rundt, og frygter at komme i helvede, for de er blevet tudet ørene fulde af billeder af en "kærlig" Gud, der straffer sine børn ved at sende dem ad helvedes til -
Og det er når religionen ikke levner plads til eftertanke og handlefrihed, at den bliver farlig.
Derudover kender jeg religiøse mennesker, der er åbne for andres tro og godt ved, at det er i ritualerne og for nogen religioners vedkommende, i restriktionerne at forskellen er, og ikke i troen på noget større, og det er det, der tæller -
Ikke uenigheden men fællesskabet, det at være menneske
Så for mig er det totalt ligegyldigt om folk er buddister, kristne, ateister, taoister, muslimer, katolikker you name it -
Bare vi giver hinanden plads og råderum til at følge vore hjerter -
OG respekterer hinandens syn på tro -
For vi er nu engang på samme jord -
Og ingen har mere ret til at være her end andre -
Det har Gud selv sagt :-)
Guddommelige hilsner
guller

okay...nu siger vi så, der ikke er een gud, men amneg guder. Det er noget, vi siger for at forsøg at få fred mellem de hold der eksisterer. Allah-holdet, Jehova-holdet, Gud&Jesus-holdet ...og en million andre. Vi siger det er ok...de findes allesammen...egentlig kan det være ligemeget om vi siger det er ok eller ej...altså underforstået...det er ligemeget, om det er SANDT at der er en million guder eller ej, for der ar tilhængerer af de guder, og det er nok til at de er der. Ihvertfald i folks bevidsthed.
Hvis alle medlemmer af eet hold pludselig faldt om og døde, så ville deres gud dø med dem. Men vi siger altså at der er en gud til hvert et opstillet hold.
Deres guder er overhoveder, det er dem, der bestemmer alting, har skabt alting, har lavet regler for alting...det siger hvert hold om deres gud. Der venter en eller anden form fo præmie når vi dør, en tur i paradis, nirvana...whatever. Og på den sidste dag vil Jehovaholdet skulle sige farvel til nogen af tilhængerne, for der er kun plads til 144.000 medlemmer. Katolikkerne har egen forbrændingdanstalt...Skærs-ilden...og sådan er der lidt forskellige forudsætninger hver t hold indretter sig efter. Men holdlederen vil komme og kalre ærterne til sidst. Dømme de levende og de døde...og det der.
Nogen tilhængere overlader alt hvad der sker med dem i guds hænder. Eller til skæbnen.
Nogen siger "Gud veje er uransalige". Dvs. nogen opstiller en gud, udfærdiger nogle regler og overlader det derefter til "ham" at beslutte i deres liv...".... resten er op til gud"
Der er mange varianter over det tema, med "guds vilje ske"...men jeg synes det er en totalt ansvarsløs måde at lægge livet fra sig på.
Livet er VORES eget ansvar...Vores vilje SKE. Hvis vores vilje er kærlighed, så sker der sgu ting og sager! Hvis vores vilje er det modsatte, så bryder det alt ned...i hver vores lille verden, men vores verdner hænger sammen i et finmasket netværk...så egentlig er vores individuelle vilje, et bidrag til det åndelige fællesskab som vi alle uanset om vi er på det ene eller det andet hold er en del af.
Det er os mennesker og vores vilje i hjertet....vores TRO, der styrer det.
Så nåede jeg sgu tilbage til substansen af det allerførste indlæg jeg skrev til denne debat...
Ked af hvis det virker som spam...jeg ville gerne vide om du kan følge mig i det jeg siger...Jeg synes det i høj grad matcher det du skriver i dine indlæg...men ved ikke om det kommer sådan ud på den anden side af skærmen.....

Min gode kvinde du er jo troende *GGGGG*
Gode iagttagelser og konklusioner.
Tak for nogle gode men lange indlæg *GG*
Venligst
kapanui

jeg SLUGER dine ord! Hvor er det godt sagt, og hvor er jeg bare enig! *klapper i hænder*
Der er ikke mere at sige...Det er en forståelse der er hel.
Det letter mig overordentligt meget, at der er nogen, man kan være så enig med.
Det er sgu vigtigt at der gives plads for hinanden.
Jeg er opdraget af en mor, som troede vildt meget på den der dømmende gud og skærs-ilden og alt det der. (Begge mine gamle var på pave-holdet) Hun er en from og rettroende katolik, men jeg føler simpelthen at hun hæmmer sig selv helt vildt...og har gjort det altid...så min løsrivelsesproces den gang i puberteten var ikke kun at skulle frigøre mig fra hende som mor, men også fra gud! Jeg måtte tage al den identitet af mig, som jeg var blevet opdraget med, for at få plads til den jeg var...DAMNED hvor er sådan noget modbydelig svært...hvordan i alverden bygger man sig selv op som 16-årig?
Det var godt nok en svær størrelse at håndtere...men jeg tror noget, der kunne minde meget om det og som er meget mere problematisk, det er når 2. eller 3. generationsindvandrere skal tilpasse sig en kultur, med en religion der er revet op med rødder fra en anden kultur! JEG synes virkelig, man skal give den proces plads og tid. Der ville nok ske meget større skridt hen i mod integration end sådan som det sker idag... Det er LIDT en anden snak og så alligevel ikke...det er jo stadig allah-holdet og gud&jesyus-holdet, der skal finde sammen i det samme område.
Religioner.....

"Du har ret til at ha din tro, selv om det er klart fremgår af dine indlæg, at du har en grænseløs foragt for folk med en Guds tro."
Selvfølgelig har du ret til at tro hvad du vil. Uanset om jeg har en foragt til det eller ej. Tænk hvis jeg kunne bestemme hvad folk måtte tro og ikke måtte tro. Never gonna happen! Og så bare for at sætte det på plads, så har jeg ikke foragt til religiøse folk. Jeg begynder at have foragt til religionenerne, og det de gør imod de religiøse.

"Jeg har bare et lille spørgsmål. I 1917 begyndte et system hvor ateismen de facto var statsreligion. Frem til 1990 havde dette regime og dets koperinger myrdet 100 millioner civile. Problemerne på jorden forsvinder næppe alene med ateistiske regimer."
Det er ikke et sprøgsmål. Det er et fakta. Men hvor vil du hen med det? Det er naturligt at mennesker dræber hinanden, og det vil de altid gøre, uanset om der er religion til stede, eller ej.
Men det har intet med mit indlæg at gøre!
Jeg vil vide HVORFOR religøse mennekser tror på den religion de nu engang tror på. Jeg kan ikke forstå hvordan folk kan tro på sådan noget, som jeg syntes er pis, og kunne derfor godt tænke mig at vide det.

Ret interresant. Du mener jeg slå Gudetroende i hoved, med min ateisme? Hvordan kan det være? Fordi jeg skriver at JEG SYNTES at religion er noget pis? At jeg syntes det hæmmer for folks udvikling? Fordi jeg ikke forstår, hvordan folk kan tro på en given religion?
Er du gudetroende? Føler du dig ramt af et eller andet? Fik jeg sat tvivl i dit sind, og nu føler du dig usikker?

Eller kunne det være, at du ligesom ham/hende du svarede til, også havde misforstået mit indlæg?

Sådan kan man vel godt sige det :)
Jeg vil kunne godt tænke mig at høre, hvorfor folk tror på den religion, de nu tror på, og hvordan de kan tro på det. Og citater fra Biblen eller andre hellie tekster, vil ikke hjælpe dem med at forklare noget som helst.

Det er jo sådan det burde være, men ikke sådan at det er.
Det jeg gerne ville vide, var hvorfor folk tror på en religion, så blindt som de gør. Og det som du skriver, kunne være en god forklaring. De religiøse fejler så bare i det, som du skriver at andre kan have andre meninger, og ikke syntes at en funden ting er herlig. De begynder at sætte mure op, og holder folk lukket inde. Men hvorfor gør de det? Det vil jeg gerne vide :)

Som jeg skrev.. Religion er noget pis :)
Men jeg kunne VIRKLIG godt tænke mig at vide, hvorfor religiøse mennesker tror på det de tror på. Du har ingen ide, vel?

yep.. jeg kan godt forstå hvad du skriver, og giver dig ret.

Men det jeg vil have fat i, er disse fanatiske religiøse menneskers forklaring på, HVORFOR de tror som de gør. Hvordan kan de tro på en Gud? For mig, og dig, virker det jo temmelig latterligt, at der skulle eksistere sådan en. Men mange tror på det, og du kan se hvor højt de går op i det. Hvorfor?!
Oj.. jeg bliver snart sindsyg.. jeg kan ikke forstå det! Og det driver mig til vanvid..

Du springer lidt væk fra de egentlige spørgsmål, men lad os tage det herfra.
"Når det nu engang er sådan, at ”mennesket” lige fra Neandertalerne har haft en spirituel orientering og i dag tæller milliarder, ja 4/5 af jordens befolkning, altså næsten os alle sammen , så må vi acceptere, at religion og spiritualitet hører åbenbart sammen med det menneskelige væsen. Af én eller anden grund."
Fordi flertallet er efter en overbvisning, må man så bare acceptere det? Jeg kan godt følge dig i, at spiritualitet hører sammen med det at være menneske, for det er jo ikke andet, end noget der forgår i hovedet på folk. Det mener jeg. Mener du noget andet? Hvorfor mener du noget andet?
"Nu vel. Du undsiger Bibelens historier. Det er ikke muligt, siger du. Altså Talant, hvad der ikke er muligt for nogen kan godt være det for andre."
Ja, heldigvis. Tænk hvis alle kunne det samme, og ikke mere eller mindre.
Men ja, jeg undsiger Biblens historier. Jeg nægter at tro på en Jesus, som skulle være en Guds søn, går på vandet, bliver begravet og genopstår. Jeg nægter at tro på, at Adam og Eva var du to førse mennesker på jorden. Jeg nægter at tro på, at historien om Noas Ark nogen sinde har fundet sted. Jeg nægter at tro på at Jonas skulle være blive spist af en hval, da han flygtede fra Gud, og så blive tranporteret af hvalen, og blive 'sat af' på en strand et eller andet sted.
Jeg er ikke så kendt i Biblen, og jeg kan godt havde taget fejl i nogle af de eksempler jeg har kommet med, men overordnet, er der rigtig mange ting, som jeg nægter at tro på har kunne lade sig gøre. Jeg vil se det med mine ejne øjne, før jeg tror på. Jeg nægter at lade mig forblinde, bare acceptere "at sådan er det bare", fordi det står skrevet i en bog, og en eller anden siger det til mig.
Men hvorfor tror du på det? Hvorfor tror du, at de historier sket? HvorDAN kan du tro på det? Fordi det står i en bog, og fordi der er nogle der siger det (fordi det står i en bog), tror du så bare på at de har ret? Kan du ikke se, at det er ufattelig dumt (hvis du altså tror på det)?

Ja dig.. Trueman.. PLEASE svar på mine spørgsmål:
Hvorfor tror du på at Gud eksistere?

"Oj.. jeg bliver snart sindsyg.. jeg kan ikke forstå det! Og det driver mig til vanvid.. "
Måske er det netop den frustration, der præger religioner? "FATTER de bare ikke, at det her er den rigtige måde, at tro på!! Der er så meget sandt i det....SE det nu for fanden" (eller hvem de nu sværger på)....
Der er så to måder at overbevise andre om, at det man selv tror er det rigtige. Man kan missionere som Jehova-holdet feks. gør, eller man kan slå hinanden ihjel sådan som feks. de kristne og muslimerne gør og har gjort.
Det vi andre gør, at rumme hinaden og acceptere hinandens tro og sådan noget....det er et helt andet kapitel, som SLET ikke hører med i det der, som du ikke kan gennemskue. Vores motiver er styret af noget andet og er en anden snak, så den lader jeg lige være...jeg vil prøve at finde ind til kernen...men kan kun gøre det meget firkantet...og det er et forsøg på at nærme mig det du snakker om....jeg tror det er nogle funktioner der hænger sammen i samspil. Det er ikke en isoleret ting...
Intolerance...og magtbegær i hvertfald nogle nøgleord, men det eksisterer fordi det i nogen sammenhænge har en relevant betydning.
Jeg tror at intolerance har en social betydning for en gruppes indre dynamik. Der skal være et etisk felt med punkter alle individer i gruppen skal indordne sig efter, for at kunne leve op til gruppen, bidrage til den og nyde fra den.
Hvis ikke der var et sådan indre kraftfelt i en gruppe, så var der ingenting der bandt gruppen sammen. Den ville hurtigt blive opløst for den ville være meningsløs i længden. En såkaldt uformel gruppe.
Tag feks. en bus med 30 passagerer. De har kun en ting at være fælles om...at de sidder i den bus på det tidpunkt, det sted. Så snart de forlader bussen har de intet tilfælles mere og husker ikke hinanden for noget...sådan i store træk.
Men hvis buschaufføren pludselig forlod ruten, og kørte ad helvede til med alle passagererne, og landede i en ørken, hvor der hverken var det ene eller det andet, så ville denne gruppe meget hurtig blive formel. Det ville være nødvendigt for gruppesn overlevelse at der meget hurtigt dannede sig et mønster af roller.
Man ville hver især kunne yde til gruppens overlevelse med de evner man nu har, og nyde godt at de evner de andre besidder, som gør at de kan løse opgaver, man ikke selv kan løse. Der opstår et fællesskab, en indre struktur.
Det vil også indeholde et regelsæt...en moral. Og nogen vil fremstå som ledere...eller forvaltere, og nogen ville skulle sørge for at roen i gruppen blev opretholdt, så den blev beskyttet, både indefra og udefra. Rollefordeling medfører status og prestige!
Nogen har status som overhoved, eller ledere af nogle funktioner. Det er udsatte poster. De vil til stadighed være genstand for at andre efterstræbte positionen, og det er egentlig ret sundt for gruppen, at der hele tiden stilles spørgsmål til magten. Det vedligeholder dens autoritet, og sørger for, at den forbliver i overensstemmelse med samtiden.
Når man NEDFÆLDER regler for at holde sammen på dels strukturen og dels magten, så riskerer man i meget høj grad, at reglerne overlever UDEN at undergå forandringer. Det bliver til religion. Al religion er forståeligt, hvis det bygges op, så den menneskelige natur forstår det. Altså i et for mennesker genkendeligt mønster.
Og det er med en gud i spidsen. En holdleder. Mennesker SER det sådan...de forstår ikke andet. En gud er en HAN!?!?!?! Hvorfor er det ikke en HUN? Fordi det ikke er menneskehunners natur/eller sociale opdragelse at efterstræbe magtposistioner.
Derfor ligner religioner omkring en guddom til forveksling menneskestrukturer. At mennesket er skab i gud billede...yeahr right! Det siger gud nemlig selv!
Mennekser TROR de fatter guddommelighed ved at være mange nok der slutter op om at tro på en mennesklig struktur. Fatter ikke, det der er ufatteligt....giver det ikke plads!
Religiøse regler eksisterer kun og overlever som sådan, fordi nogen holder krampagtigt fast i dem. Det gør de fordi denne fasholdelse samtidig sikrer dem, magten. De overlever ikke fordi de har stået prøve i forhold til samtiden...Der skal være en veksling imellem de ting for at give sammenholdet i gruppen giver mening.
Status, prestige, kontrol, magt...er naturgivne begreber, der giver social mening, hvis de forvaltes i balance med gruppens struktur. Det opretholder gruppen og sikrer dens overlevelse.
Mennesket besidder mange instinkter. Og det er dem vi er styret af. Der eksisterer ingen instinkter der ikke har en funktion. Et af dem er at ville imponere, både for at opnå anerkendelse, men også for at markere sin personlighed og styrke. Man kan imponere på mange måder. Det imponerer altid og taler til instinket i andre, hvis personer kan præstere store ting...anskaffe sig store ting, mange ting, yde noget enormt fysisk, eller med hjernens klogsakb og snilde...Der hvor det er allemerst tydeligt det er der hvor man tilkæmper sig en eller anden posistion i magthierakiet. Det er temmeligt imponerende. Det kræver en enorm kamp, men det faktum at man har tilegnet sig en rolle der, taler sit eget tydelig sprog om hvem man er. En imponerende person..."Kom og se mig allesammen".
Magtfulde personer gør ikke kun noget for dem selv, men også for gruppen. Det bedste man kan gøre for gruppen er at gøre den lige så stærk og magtfuld som man selv er. Plads! "Vi vil bo over det hele.
Vi har RET til at bo over det hele, for vi er nemlig de magtfulde, de gode og de rigtige. Flyt jer fra det område der.....der skal vi bo. Og hvis ikke i giver os plads, så får i ballade."
Magfulde mennesker, både ledere og medlemmer af magtfulde grupper tror enormt meget på sig selv...så meget så de er overbeviste om, at det DE TROR PÅ er rigtigere, end det alle andre tror på.
Hvor mange af nutindens amerikanere kommer fra det amerikanske kontinent? De kom vel ogs emd en bus et eller andet sted fra. Og nu påstår de simpelthen at den gud som de snakkede om i det gamle palæstina....han bor i Amerika!?!?!? Er han flyttet? Eller er det bare et magtfuldt folks tro, der flyder ind over andre ikke så magtfulde folks tro?
Genialt det katolikkerne gør med at holde deres højmesser på eet sprog....så har vi smalet millionvis af trosfæller...ikke det samme sted, men i den samme overbevisning.....det er magt så det sjasker!!!
Det er totalt firkantet beskrevet for der er altid detaljer, der gør tingene komplicerede, og jeg er som bekendt en klovn til detaljer. Men i princippet, er der adskillige gange i menneskets historie at en bus har kørte nogle mennesker ud et sted, hvor de så har fundet sig tilrette i de nye omgivelser.
Det der så binder den gruppe sammen, det er deres regler. Reglerne er religionen. Jo mere modstand indvandrerne møder, jo mere holder de fast i deres religion...det er deres regler!!! At insistere på at andre skal overtage ens regler, er en magthandling, som er mere eller mindre heldig...men religionskrige handler alene om magt!!!
Religion og politik er to asf hinanden uadskillelige størrelser. Jeg vil endda gås så langt som til at sige at religion og poltik er stort set det samme!!!
Og dem der råber højest er dem, der er mest styrede af deres instinkter om magt. Hvis de skal være ledere af en gruppe, så skal de også kunne stå distancen...så de skal kunne tage modstanden...og de skal kunne tage meget. Jo mere de kan stå i mod, jo stærkere er de, og jo bedre for gruppen er det, at de bliver ledere. Men selvfølgelig kun så længe de kan klare sig kampen...de skal flytte sig når de bliver svage eller andre stærke kommer til.
Det du ikke kan forstå....tror jeg...er hele det magtspil, fordi du står et helt andet sted...Jeg tror du er væsenrligt mere filosofisk søgende. Og det kræver indsigt og forståelse i hvadsomhelst der har med mennesker at gøre...men du vil altid have en postion udenfor gruppen, for du vil altid stille dig betragtende....
....Jeg tror det er derfor der er gud, religion og fanden og hans pumpestok! Jeg tror også vi er forandringernes tid og at der bliver flere og flere der lægger hele den der måde at se tinge på...fra sig. Søger indad og finder helt andre veje og svar....
Jeg har altid selv været et udfordrende menneske(forstå mig ret ikke seksuelt udfordrende) men et menneske med fokus på at søge udfordringer, også hvor der måske ikke umiddelbart er nogen. Jeg søger, og AFPRØVER, det jeg finder ved at åbne ild i mod det...tjahh...kriger er min natur, en lidt ensom nomade-natur som gør, at jeg aldrig finder endelige svar, men hele tiden nye spørgsmål...det glæder mig sindssygt meget at læse andres udfordrende tanker...men jeg ville personligt gern ehav enoget mere "modstand", gerne selv udfordres.
Jeg har IKKE fundet den endegyldige sandhed....søger stadig....Jeg snakker bare så meget så jeg vikler dem jeg snakker med ind i ord og bedøver dem med en million meninger...Jeg elsker når nogen gør det ved mig....og det er I jo nogen dert gør her i debatten....men nu skal jeg nok give plads.....

Kære kloge Talant,
Tak fordi du gad svare mig. Sådan skal det være. Jeg er glad for den måde du spørger på samtidig med, at du klart formulere din egen holdning.
Du siger, at jeg springer lidt væk fra spørgsmålet, men jeg tænkte, at jeg ville svare på dit oprindelige spørgsmål: Religion og pis.
F.eks.
1) ”Hvad er det, der for jer til så at tro på noget, som virker så komplet latterligt”?
Svar:
Ja, Talant, hvordan ”det” virker er en ”smags sag”, men hvad der for os til at tro på
”det”, kan jeg forklare.
2) ”Hvad er det der gør, at i forblinder jer selv i en overbevisning, som i
beskytter så hårdnakket, lidenskabligt, og så inderligt”?
Svar:
Forblinder: det er som man nu ser på det, fra hvem der ser hvad.
3) ”Hvad er det der gør, at i tror at jeres religion er rigtig? Den sande
historie, den sande virkelighed”?
Svar:
Det er også et kulturelt spørgsmål og opdragelse og arv.
4) ” Folk bekriger hinanden fysisk og verbalt, på grund af deres fanatiske besættelse af en løgn. De såre andre, i deres forsøg på at gøre noget godt. Hvor hænger det sammen”?
Svar:
En løgn? Det kommer igen an på, hvad man har lært og hvordan man er opdraget.
5) ”Jeg kan ikke forstå, at folk lader sig underkaste noget så latterligt, som en religion”.
Svar:
Latterligt, som en religion. Det kommer an på hvordan man ser på det.
6) ”For mig er religion noget pis. Det forblænder mennesker, fastlåser
deres synspunkter, giver dem en falsk grund til at frakaste sig ansvar,
giver dem falske forhåbninger med livet”.
Svar:
Ja, men det ser milliarder af mennesker altså forskelligt på. For dem ( os) er det ikke noget pis.

Citat slut.
+++
Dit foreløbige svar eller kommentar:
a) ” Fordi flertallet er efter en overbvisning, må man så bare acceptere
det? Jeg kan godt følge dig i, at spiritualitet hører sammen med det at
være menneske, for det er jo ikke andet, end noget der forgår i
hovedet på folk”.
b) ”Jeg nægter at tro på en Jesus, som skulle være en Guds søn, går på
vandet, bliver begravet og genopstår.
c) ”Jeg nægter at tro på, at Adam og Eva var du to førse mennesker på
jorden”.
d) ”Jeg nægter at tro på, at historien om Noas Ark nogen sinde
har fundet sted”.
e) ”Jeg nægter at tro på at Jonas skulle være blive spist af
en hval, da han flygtede fra Gud, og så blive tranporteret af hvalen,
og blive 'sat af' på en strand et eller andet sted”.
f) ”Jeg vil se det med mine ejne øjne, før jeg tror på. Jeg nægter at lade mig forblinde, bare acceptere "at sådan er det bare", fordi det står skrevet i en bog, og en eller anden siger det til mig”.
+++
Hør nu her min kære Talant. Det er mange spørgsmål som du går med, men som jeg gerne vil debattere med dig og forsøge at give et fornuftigt svar på.
Måske er der andre der vil kommentere det også.
Først vil jeg sige hvordan jeg har det. Langt hen ad vejen har jeg faktisk den samme tanke om disse ting som du selv. Det vil jeg gerne sige.
Det betyder så ikke at jeg ikke tror, men der er visse bevæggrunde til, at jeg vælger at tro.
Du siger og jeg citere dig: ”

a) ” Fordi flertallet er efter en overbvisning, må man så bare acceptere
det? Jeg kan godt følge dig i, at spiritualitet hører sammen med det at
være menneske, for det er jo ikke andet, end noget der forgår i
hovedet på folk”. Citat slut.
Nej, fordi flertallet er …../ det skal man ikke bare acceptere. Ja, det er rigtigt, det er noget der foregår i hovedet på folk.
Talant; det foregår også i dit hoved. Lige nøjagtigt det samme. Du vælger så blot en anden ”religion” eller overbevisning, ellers er det det samme, som foregår.
Du siger og jeg citere dig:
b) ”Jeg nægter at tro på en Jesus, som skulle være en Guds søn, går på
vandet, bliver begravet og genopstår. Citat slut.
Talant; det er så din ”tro” eller ”overbevisning”. Det er din form for ”religion”. At være Guds søn, betyder, at man i den Kristne tro, tror, at vi er Guds børn og at Gud er vor Far. Deri ligger et familiebånd, hvor vi forholder os til hinanden som en familie og skal gøre godt for hinanden, ligesom i en almindelig slægt.
At Jesus genopstod, ligger der i det troen på, at livet ikke slutter i døden og ikke begyndte i fødslen. Der må være noget andet og mere.

Du skriver og jeg citere dig:
c) ”Jeg nægter at tro på, at Adam og Eva var du to førse mennesker på ” citat slut.
Ok, Talant, det kan vi godt sige. Der ligger noget mere i det. Ingen ved det, men det var den tids ”bud” på en mulig forklaring.
Jeg tror der er en anden og mere dyb forklaring, som ikke nødvendigvis forkaster denne, men uddyber den.
Du skriver og jeg citere dig:

d) ”Jeg nægter at tro på, at historien om Noas Ark nogen sinde
har fundet sted”. Citat slut.
Talant, der er mange historier fra den tid, som er blevet gjort større end de var.
Du skriver og jeg citere dig:
e) ”Jeg nægter at tro på at Jonas skulle være blive spist af
en hval, da han flygtede fra Gud, og så blive tranporteret af hvalen,
og blive 'sat af' på en strand et eller andet sted”.
Talant, begivenheder, som denne er faktisk sket mange gange siden også i vor tid. Men, man kan selvfølgelig lægge i den hvad man vil.
Du skriver og jeg citere dig:
”Jeg vil se det med mine ejne øjne, før jeg tror på. Jeg nægter at lade mig forblinde, bare acceptere "at sådan er det bare", fordi det står skrevet i en bog, og en eller anden siger det til mig”. citat slut.
Talant, hold fast ved den overbevisning. Den er både sund og rigtig. Dog er det ikke alle ting du vil komme til at se med dine øjne ( dine fysiske øjne), som du alligevel bliver nød til at tro på, men jeg forstår hvad du mener.
Der er også mere til det end bare en blind tro. Jeg vil gerne tale med dig om den samfundsmæssige side af det, at tro som en Kristen, hvis du har lyst.
Venlig hilsen
Enoch

Biblens historier, er mere som en samling af morale historier. Man skal ikke tage dem bogstaveligt, men man skal finde, forstå, og efterleve budskabet i dem. Er det rigtigt?
Lad os sige det er rigtigt.
Enhver kan komme og smide hvad de vil i de forskellige historier. Enhver kan fortolke dem som de vil, så de understøtte deres overbevisning. Det er det samme som når nogle debattøre skriver meget symbolske og metaforiske indlæg. Ved dem kan du se, at nogle svare til det, som de har opfattet det, og andre svare til det, på en hel anden måde, som de har opfattet det.
Grundideen med at have en morale, som man så vidt muligt så skal efterleve, er en god ting. Der er jo intet forkert i at forsøge at gøre tilværelsen bedre for sig selv og andre. Men når en præst stiller sig op i en kirke, og fortæller folk hvordan historierne bør fortolkes, eller når en anden som har læst biblen, forsøger at forklare en anden, hvad meningen med historien er, begynder det at blive lidt farligt. Allerede her, begynder man at bygge mure op omkring sig selv og andre. På et tidspunkt, kan det gå så vidt, at nogle folk simpelthen tror for meget på at deres fortolkning er den rigtige, at alt andet er forkert, og hvis de ikke vil lytte og have samme meninger som personen selv, så bliver personen frustret, og i sidste ende kan det ende med, at tusinder af mennesker dør på grund af det.
Hvor kan vi undgå at folk vil bygge disse mure og fange folk i sine egne fortolkninger?
Den mest effektive løsning jeg kan komme på, er helt at fjerne det, der forårsager at folk lader sig forblinde, som jeg kalder det. Altså, fjerne de historier, som folk tror for meget på efter deres fortolkning. Fjern Biblen, og du vil ikke have nogle præster der vader rundt, og fortæller folk hvordan de bør leve deres liv. Eller koranen, og hele mellemøsten vil være et meget mere frit land, hvor folk kan få lov til at tænke og gøre hvad de vil uden at risikere at blive slået ihjel, på grund af religion og troen på at man kan synde.
Det er fint, ligefrem godt, at folk har etiske regler, moralske standarder, men i form for en religion, som jo tydeligt gang på gang bliver gjordt støre end det er, er ikke en god ide. Folk skal have lov til at tro på hvad de vil, de skal have lov til at tilbede en Gud, hvis det er det de vil, men at lave regler som der er i en religion, og så 'fange' flere mennekser ind i det net, er idioti. Hvis hver mand holder sig til sine overbevisninger, og nøjes med at diskuttere dem som vi gør her, istedet for at tvinger andre ind under det, så ville det gå meget bedre. Realistisk set, tror jeg ikke det vil kunne lade sig gøre, ikke endnu i hvert fald, men forhåbenlig engang i fremtiden, vil mennesket være så frit,at de kan få lov til at tro hvad de vil.
Religiøse mennesker opdrager deres børn i den tro, de nu har, fordi de mener de gør det bedste for barnet. Selvfølgelig skal man da gøre hvad der er bedst for barnet, men ville det ikke være bedst, at lade barnet selv prøve at finde sin egen sandhed? Istedet for at opdrage barnet med at gå i kirke hver søndag, og læse tekster fra Biblen, bør man give barnet både Biblen, Koranen, en tibetsk læremester, skriftruller fra det gamle ægypten, historier fra indianerne, og alt det andet, som nu engang findes. Altså, give barnet mulighed for selv at finde ud af, hvad barnet vil mene. Gør for et eksempel som min mor. Lad være med at give mig noget som helst af religiøs værdi. Så kan jeg helt selv, med et så åbent sind som muligt, selv gå ud og undersøge hvad jeg vil.
Det mener jeg ikke, at een eneste religion gør, selvom der ikke er noget der direkte forhindre en person at gå ud og undersøge andre religioner, men når man er opdraget fra barnsben af, med en religion, kan man ikke altid bare se openminden på en anden religion.

--
Noget helt andet er, at jeg er begyndt at blive træt af det her. Jeg har endnu ikke fået svar som tilfredstiller mig helt, selvom jeg dog har fået nogle guldkorn. Men jeg er begyndt at tænke; fuck it.. lad dem gøre hvad de vil. Lad dem gå i kirke og tilbede noget de har misforstået, lad dem skælde ud på hinanden, hell! Lad dem dræbe hinanden, for jeg begynder faktisk at være totalt ligeglad.

Se en fantastisk film med Matt Daemon og Ben Affleck, kaldet "Dogma".
Den er fed - sjov og virkelig speciel. Måske det ville hjælpe på nogle af dine mange tanker *GGGGGGGGGG*
Venligst
kapanui

på sagerne hjælper iflg. min egen erfaring.
Lad være med at fortvivle.
spørgsmål:
Hvor kommer dine forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert fra????
De kom vel ikke bare af sig selv!
Venligst
kapanui

Det lyder som noget, jeg bør! (Skal faktisk se en MASSE film.....)
Men det lyder spændende....Helt sikkert ;o)

Religion er roden til alt ondt!!!
Lev som mig??troen på de gamle Aser giver fred/forståelighed Respekt for andet liv end det menneskelige!!.
Hviket Religion ikke gør!!!!
Tro/Religion????? 2 Ulige ting???
Vores er gratis ! ingen kirkeskat"Spøj"
Ingen kirker/moskeer"Spøj"
Kun naturen???? og vore medmennesker!!

Mine forestillinger om hvad der er forkert og rigtigt, kommer fra den viden jeg har, de meninger jeg har.
Ud fra det jeg kender til de forskellige religioner, så er der ikke noget jeg kan tro på er virkligt. Ud fra det jeg kan se, at religioner gør ved folk, mener jeg at det er noget pis.
Jeg ved ikke alt, og slet ikke om de forskellige religioner, og jeg må jo derfor spørge til forskellige ting, om hvordan og hvorledes de hænger sammen.
Jeg startede dette indlæg med at gøre det på en meget provokerene måde, hvilke jeg kan se nu, var en fejl.
Jeg skulle måske bare have nøjes med at skrive:
Hvorfor tror du på den religion du gør?
..og så bare havde ladet det stå som sådan. Det virker bare som et utroligt kedeligt indlæg, som ikke rigtig fanger så meget opmærksomhed.

De gamle Aser? Er det mig der er langt ude, eller er det den gamle nordiske mytologi? Og hvis det så er, tror du så på at der findes et Valhalla? At der findes en Odin, med en 8benet hest, en Tor, som har denne her fantastiske hammer? Eller hvordan er din tro?

Tror ikke at du gjorde en fejl. du foretog et valg, og responsen har da været god!
Min påstand er at du skelner mellem rigtigt og forkert via de morallove der er indlagt i den kristne tro. Alene på grund af at du er opvokset i en kristen kultur.
Kristen kultur r indbygget i vores tænkemåde og i vores skelnen mellem rigtigt og forkert - et spørgsmål om værdier.
Jeg interesserer mig blot for hvor de oprindeligt stammer fra.
Venligst
kapanui

Det kan jeg godt se.. At jeg skelner godt og ondt efter de kristne principper.. og alligevel ikke helt, for jeg er lige så meget imod kristendommen, som imod de andre religioner. Og hvis jeg udelukkene så tingene fra et kristen sysnpunkt, så ville jeg jo ikke syntes at der er noget i vejen med den religion.
Men jeg kan godt følge med i, at det nok er derfra, jeg har mine ideer om hvad der er rigtigt og forkert, tilsat lidt ekstra kryderier fra andre synpunkter, kulture, o.s.v.
Men det svare stadig ikke på mit spørgsmål eller søgen om hvorfor folk så indbidt tror i en religion, at de blindt tror på hvad der står beskrevet i den pågældenes religions skrifter.

Blind tro er ikke mit område -Jeg fatter det heller ikke. Man må aldrig slå sit hovede fra.
For mig er det blot sådan at tro ikke udelukker ansvarlig handlen - Tværtimod, ansvar og retsind er tæt knyttet til budskaberne fra religionen.
Venligst
kapanui

Lad mig sige det ganske kort... Jeg har altid været ikke troende, indtil jeg for 6 år siden begyndte at læse om islam.
Da jeg læste hvad Profeten Muhammad havde at sige om fx. fostrets udvikling, havene, bjergene og andre videnskabelige ting (her uden at gå i detaljer), som ingen mand kunne have vidst for 1400 år siden og som videnskabsmænd først finder ud af idag og op til kun 100 år tilbage, kunne jeg ikke andet end at overgive mig selv helt og aldeles til Gud, den Altvidende.
Fra den ene dag til den anden holdt jeg op med at drikke, gå i byen, ryge fed og fik fuldstændig styr på mit liv og ro i sjælen.
Det lyder måske vildt at leve strengt efter en religion, men jeg er helt overbevist om Guds eksistens og at Koranen er en "manual" til et godt liv og jeg har aldrig, ALDRIG haft et bedre liv end jeg har idag.

Er du ikke religiøs? Tror du på Biblen? I så fald, hvorfor tror du den er sand?

Fordi der stod sådan, så tror du bare på alt hvad Koranen skriver? Så tror du på at der findes en Gud?
Nu ved jeg ikke hvad der står i Koranen omkring det du skriver, men står der helt ned til detaljer, det samme som videnskaben skriver idag? Eller er det bare overordnet?
Kan det tænks, at Muhammed bare var aldeles klog, og tænke i lidt andre baner end hvad man gjorde dengang, ligesom Einstein og Da Vinci?

Spørg den forhenværende Cat Stevens.. Han var ude og sejle, da båden pludselig kæntrede. Da han fandt sig selv i det våde vand i stormvejr, var der ingen vej uden om. Menneskeligt instinkt, kan man sige. Han som ikke var troende, bad til Gud!
Gud, hvis du findes, så hjælp mig nu. Så vil jeg finde Dig og Sandheden, bare giv mig et tegn. Det lykkedes ham at redde sig i land helskindet, og der gik blot et par dage, fø en ven vendte hjem fra Egypten. Med sig havde han en souvenit til sin ven Cat. Og hvad kunne det være andet en Koranen. Cat begyndte at læse den, og da vidste han, at dette var tegnet han havde ventet på. I dag er han muslim og hedder Yusuf Islam.
Alle har dybt inde i sig, en bevidst følelse af Guds eksistens. Sådan er det!

men ellers!!!JA

Hvad er det helt præcis det er, du tror på?

At Bibelen på linje med Koranen - de Vediske skrifter - Boddhisavatas lære, siddharta - Kung futses den rette vej - Tao, naturens vej og mange flere andre skrifter, repræsenterer menneskenes gennem tiderne forskellige tolkninger af det guddommelige i mennesket.
Hvordan og hvorledes det beskrives afhænger af den tid, og den kultur hvori indsigten er nået.
Men at det er Guddommelig inspiration - det er jeg ikke i tvivl om.
Jeg tror på at jeg er et religiøst menneske, hvad der så måtte ligge i dét. Jeg har intet behov for at omvende andre mennesker.
Jeg har heller intet behov for at lægge ansvaret for mit liv i andres hænder.
Livet er mig givet, og jeg foretrækker at varetage det selv.
Det er en del af den gave jeg, og alle andre levende mennesker har fået.
Hvordan vi forvalter det, er et udslag af vores frie vilje. Det bør vi ikke bebrejde Gud.
sådan cirka er det vist for mig.
Venligst
kapanui

Det er sådan, det bør være..

Du er altså ikke en af dem, jeg var ude efter :)
Jeg ville gerne have fat i dem, som citere biblen op og ned, som en form for argumenter. Jeg ville have fat i dem, som hårnakket tror på f.eks. Biblen, og bruger dens indhold til at slå de andre religioner oven i hovedet.

Kære Talant,
Tak for din lange og tankefulde tekst. Der er visse ting, som tilsyneladende virker overbevisende.
Du taler om og jeg vil citere dig:
” Den mest effektive løsning jeg kan komme på, er helt at fjerne det, der forårsager at folk lader sig forblinde, som jeg kalder det. Altså, fjerne de historier, som folk tror for meget på efter deres fortolkning. Fjern Biblen, og du vil ikke have nogle præster der vader rundt, og fortæller folk hvordan de bør leve deres liv. Eller koranen, og hele mellemøsten vil være et meget mere frit land, hvor folk kan få lov til at tænke og gøre hvad de vil uden at risikere at blive slået ihjel, på grund af religion og troen på at man kan synde”.
Citat slut.
Det lyder besnærende, men det er ikke den virkelighed vi taler om ej heller den vi har. Det er utopi.
Efter min forståelse, har man gjort netop det, du beskriver her, under kommunismen i de lande, som var og stadig er under kommunistisk indoktrinering.
Det har ikke givet noget, som kunne være mere levedygtigt og fredeligt, end det du ”oplever” i denne vor religiøse verden. Tvært imod.
Lige så lidt, som du og jeg ville kunne leve under det kommunistiske diktatur, lige så lidt ønsker vi, at religionen skal anvendes sådan.
SÅ EFTER MIN MENING, LIGGER DER EN ANDEN ÅRSAG GEMT HER. DEN VIL JEG GERNE FORSØGE, AT AFSLØRE. DU SKAL HJÆLPE MIG.
Du skriver og jeg citere dig:
” Lad være med at give mig noget som helst af religiøs værdi. Så kan jeg helt selv, med et så åbent sind som muligt, selv gå ud og undersøge hvad jeg vil”.
Citat slut.
Det er heller ikke muligt. Uanset hvad du vil gøre og uanset hvad jeg og andre vil gøre, vil du aldrig finde nogen form for universel, international , handelsmæssig eller ejendomsmæssig, filosofisk eller uddannelsesmæssig eller politisk ”forståelse” i den version.
Ingen samhørighed uden konflikt.
DER MÅ LIGGE NOGET ANDET GEMT HER, SOM JEG VIL FORSØGE, AT AFDÆKKE. DU SKAL HJÆLPE MIG.

Du skriver og jeg citere dig: ” Noget helt andet er, at jeg er begyndt at blive træt af det her. Jeg har endnu ikke fået svar som tilfredstiller mig helt, selvom jeg dog har fået nogle guldkorn. Men jeg er begyndt at tænke; fuck it.. lad dem gøre hvad de vil. Lad dem gå i kirke og tilbede noget de har misforstået, lad dem skælde ud på hinanden, hell! Lad dem dræbe hinanden, for jeg begynder faktisk at være totalt ligeglad”
Citat slut.
Nej, Talant, én ting er, at du begynder, at blive træt af det her. Noget andet er, at du ikke synes du har fået svar, som tilfredsstiller dig helt.
Og noget helt andet er, at du bliver kynisk.
HER LIGGER NEMLIG ”DET” GEMT, SOM JEG VIL FORSØGE AT AFDÆKKE. DU SKAL HJÆLPE MIG.
DET ER HER DET LIGGER.

Er du parrat til, at ”afdække” hvad det evt. kunne være?
Venlig hilsen
Enoch

Tak for svaret. Det besvarede mine spørgsmål!
Jeg er dog stadig meget skeptisk, tror ikke på at det kan være sandt, for jeg syntes der mangler et eller andet. Jeg føler, at det kun er den halve sandhed, muligvis en misfortolket en, og der kan være andre ting, som muligvis kunne forklare begivenhederne anderledes, end at der fandtes en alvidende Gud.
Men nu forstå jeg, hvorfor du i hvert fald, tror på en Gud, og det skal du have MANGE tak for!

Jeg er sørme glad for at du blev tilfreds😉hehe..

Jeg forstår ikke halvdelen af dit indlæg, men jeg er også begyndt at blive træt. Men jeg kan forstå at du har et eller andet du vil 'afdække'? Du vil fortælle mig noget, i det jeg har skrevet, eller du har skrevet, eller hvad vi har skrevet?

Kære Talant,
Du skriver til mig og jeg citere dig: " Jeg forstår ikke halvdelen af dit indlæg".
Citat slut.
Det er ok, at du er træt, så jeg vil foreslå dig noget.
Kan vi tale om det i morgen, så du kan hvile dig lidt og så kan du måske læse mit indlæg et par gange for, at se om du begriber hvad jeg mener?
Hvis du stadig synes du vil tale om det, kan vi forsøge?
Der er vist ikke andre mulighedder? Prøv at læse det igen og igen og se om du forstår, hvor jeg er.
God nat.
Enoch ben Enoch

Yes.. lad os vente til imorgen.. det kan også være jeg er mere rask på det tidspunkt ;)
Godnat og sov godt!

gud med stort? Er det en du kender?
Undskyld mig hvis jeg lige skubbede lidt for meget der, men det var egentlig lidt med vilje. Og nu er mit ærinde ikke at håndhæve stavespadregulativer, jeg er nok selv en klaphat af TRÆ til at skrive forkertmen det slår mig at det er begrebsforvirring...Det er to forskellige ting. Gud, som en man nævner ved det navn, eller gud, som et filosofisk begreb.
Man skriver ikke kærlighed med stort, eller evighed. "Sandheden" er noget andet end sandheden....(nok et meget tørt sted ;o))....Gud og gud er også meget forskelligt.
Gud er den kristne gud, hvorimod gud er en en guddommelighed knytte sammen med en tilfældigt angiven religion.
Nu er det gud med lille, der interesserer mig... den indeholder alle slags muligheder, hvorimod den anden kun indeholder begrænsninger....
Tænk sig nu...hvsi JC gik og snakkede om gud og ikke GUD?
Kan du følge min tankegang?

Jeg vil gerne spørge dig hvad du mener med det? Jeg er ikke i nød sådan set...men jeg ville gerne slås omkuld af andres tanker...det udfordrer mig helt vildt....var det det du hentydede til?
Hvad handler den film om?

Du skriver: Gud er den kristne gud, hvorimod gud er en en guddommelighed knytte sammen med en tilfældigt angiven religion.
Det ER Gud, den "kristne" Gud jeg omtaler her.
Den samme Gud som gav os Noa, Moses, Abraham, Jesus, Muhammad (Fred være med dem alle) osv. til at vejlede os.
Der er kun èn Gud.
Jeg skriver Gud med stort af ren og skær respekt.
Allah, (Al-Ilah) på arabisk: GUDEN

ved ikke helt om mine teorier er holdbare :)
1. Disse religioner truer med alverdens ulykker hvis man ikke tro på deres eneste og bedste religion, dvs. små børn som får fortalt at hvis de ikke tror kommer de i et brændende helvede eller værre vil helt automatisk begynde at tro fordi de ikke tør andet!!!
2. Så er der selvfælgelig dem som senere får deres tro på disse religioner, det er mange gange folk som har det svært med dem selv, mordere, tidl. stofmisbrugere, alkoholmisbrugere osv osv. De vælger dette fordi de mener det er det eneste der kan redde dem fra dem selv eller den person de var..
3. Så er der dem der konventere fra det ene til det andet det er fordi de mener at have fundet vejen fra den ene uholdbare bog til den de mener kommer tættest på at være rigtig vel og mærke for dem..
For mig at se er disse bøger ikke andet end magt, penge og skræmme-prodaganda..

Kære " Mig" og Talant.
Hør nu her. Det I to taler om er faktisk noget meget vigtigt.
Der er jo et skrig så stort i vor verden i vor tid, fordi vi er blevet så oplyste.
Jeg kan ikke fortænke jer eller andre i, at se "negativt" på Religion i sin helhed.
Men, der er et men. For det første: " Hvorfor tror de/vi eller hvorfor tror dem, som tro det altså, at deres religion er den eneste sande og rigtige religion? ( virkelighed; nutidig og fremtidig; her og hinsides ( hisset))
Hvis man kunne få afklaret dette spørgsmål, så kunne man måske komme ind til "benet". Det skal I; Jeg og I hjælpe hinanden med, at afdække.
Jeg er personlig Kristen. Jeg tror på, ja det har jeg skrevet om det før, så jeg vil ikke gentage mig selv, men I kan selv regne ud, hvilken rækkefølge jeg vil nævne Kristendommens trosartikler i.
Men, men tror jeg også, at Kristendommen, som en religion er den eneste og sande og rigtige "religion"?
Ja, det tror jeg fordi:
Kristendommen har sin rod i Kristus. Derefter i de første Kristnes liv og lærer.
Derefter i et historisk forløb hvor Kristendommen blev udsat for fortolkning og udnyttelse. ( fortolkningen er det farlige punkt).
Det har så givet forskellige "afdelinger" i Kristen sammenhæng, som hver for sig siger, at de er den eneste rigtige afdeling, nej, den eneste og helt rigtige over alle ” de andre”.
Se nu f.eks. Jehovas Vidner. De ikke blot tror, at de er de eneste rigtige, men de tror også, at de er de eneste, som Gud vil frelse ( også dem som de påstår bliver oprejst til liv her på jorden igen til en ny ”test”, ca. 50 milliarder af døde mennesker som har levet ned gennem tiden, tror de) ( disse får så en ny chance, men konsekvensen er og bliver:
”Hvis de ikke vil være Jehovas Vidner, så dør de i døden død, død )
og de er de eneste som skal styre og regere verden, forstås på den måde, at de skal regere, fordi Gud regerer og fordi Jesus regere, sammen med 144.000 Jehovas Vidner, som da befinder sig i de usynlige himle.
Så det du får, at gøre med er, et verdensherredømme, som er Jesus Kristus, som "konge", men som i realiteten er Jehovas Vidner og deres forståelse og fortolkning her på jorden af Bibelen og hvordan og hvorledes Gud nu mener det, ligesom vi har det i dag.
Altså en
”Politisk Religiøs Jehovas Vidner Verdensmagt”,
som i realiteten vil herske og bestemme i Jesu navn i 1000 år og ingen vil kunne modsige dem. Husk det!
Det er ikke demokrati, vel? Nej og det ønsker Jehovas Vidner heller ikke.
Nå; sådan har mange forskellige ” Imperialistiske Religioner ” det i dag. Det er tesen og det er dogmet og det er målet og målet helliger midlet, åbenbart.
Det vil vi ( I ) ikke acceptere og stiller spørgsmål ved religion i det hele taget. Det er godt.
+++
Går I uden for Religion, er der de Politiske Magter og Myndigheder. Der er det samme, i visse lande har man i stedet for Jehova Vidner Diktatur, et Politisk Diktatur.
Det er nøjagtig det samme. Blot har farven en anden lyd.
+++
Så har vi den daglige omgang med hinanden i samfundet. Her er det også meget svært, at forholde sig til, at ”den anden” har lige så meget ret, som vi selv har.
Mange gange mener vi, at vi er bedre, bedrevidende og bedre kørende i vore biler i trafikken end alle de andre.
Vi er bedre end fodbold dommerne og kan faktisk se meget mere end dommerne kan. Og vi burde faktisk fortælle dommeren hvad han skulle tage og dømme.
Vi er mere vidende og oplyste end samtlige politikere og kunne faktisk løse landets problemer, ja faktisk hele verdens problemer hvis vi bare kunne komme til, hvids de bare ville lade os komme til, nu.
+++
I familien mellem en mand og hans kone eller mellem to kærester. Faktisk er det ikke altid vi synes, at vore koner og mænd og hvem ellers …er lige så kloge, som vi selv er.
Så hvis de dog bare kunne høre efter hvad vi siger, så ville alt gå meget bedre.
+++
Altså, som I ser er det noget med mekanismer og holdninger og visioner det hele handler om.
At man kalder det religion og Gud og politik eller hvad man kalder det, så er formålet og visionen denne:
Vi vil leve i fremgang, i glæde, i rigdom, have et arbejde, som er interessant, uddannelse, som ligeledes er interessant. Et fedt job , rejser ( mange rejser) og materielle ting, såsom Biler helst meget smart. Både også meget smart. Penge oplevelser ferier spil lotto, score millioner ved, at indskyde 1,50 Kr. og få udbetalt 20 millioner Kr.
Helst en stor villa, sommerhus eller ejendomme. Måske fabrikant, måske opfinder af noget der kan give millioner uden, at arbejde.
Sådan er vi mennesker.
+++
Men hvad kan vi gøre og hvad skal vi gøre? Det skal I, Jeg og I finde ud af.
Vi skal tage vort udgangspunkt eet eller andet sted og så må vi se, om Religionen kan passe ind.
Hvis ikke, må religion ad politisk vej, gøres til et privat anliggende.
Skal vi prøve at afdække det?
Venlig hilsen
Enoch ben Enoch

Jeg skriver med vilje Gud, fordi det er den besteme Gud jeg hentyder til. På samme måde som jeg skriver Biblen med stort.
Jaha.. det kunne være meget mere interressant hvis Jesus gik rundt og sage 'gud'. Men det gør han ikke, og du vil ikke nogensinde kunne få andre religiøse overtalt til at tro på, at det var det han gjorde (selvom det måske meget vel var?). Det er igen det her med menneskers fortolkning, og stræben efter magt i form af et gudebillede.

fordi han jo netop har samme syn på gud som jeg har.
Jeg synes det er dobbelt det der med at der kun er eeen gud. Det siger de allesammen. Er det så den samme gud, der har forskllige navne, eller er det forskellige guder? Hvis det er forskellige guder til de forskellige hold, så er det vel TEMMELIG respektløst overfor de andre trossamfund at sige, der kun findes en gud. Så begynder det at blive en magtfaktor hvor man i sin egen religionsog guds navn fordømmer andres tros, som kan være lige så rigtig som ens egen. Hvem VED hvad der er rigtigt?
Jeg forstår godt hvorfor du skriver gud med stort, men jeg forstår ikke hvorfor Talant gør det.
Men ellers tak for svaret, jeg synes du beskriver dig meget klart. Og jeg synes det er dejligt at læse, når folk der er overbeviste om noget, at også kan forklare sig og selv ved hvorfor de er det. For dig er det et klart tilvalg. Det er det jo ikke for mange andre. Jeg er opdraget som katolik så for mig har det indebåret et klart fravalg.
Min søgning efter sandheden/meningen har dog givet mig helt andre veje at gå end din har, så jeg er ikke enig med dig. Det er så ikke det samme som at man ikke kan respektere hinanden. Jeg har stor respekt for dig, og det du tror på....men mit spørgsmål gjaldt nu Talant ;o)

for vores indlæg! ;o)
Jeg tror da på der har været en fyr, der har rendt og sagt nogle utroligt kloge ting. Dem er der mange af, og mange af dem hedder Jesus og Muhammed....
Men hvornår er det det bliver til en relgion?

Tak for dine venlige ord.. ;)
Jeg vil lige skyde ind fra sidelinjen at jødernes, de kristnes og muslimernes Gud er én og samme Gud. Gud på dansk, Allah på arabisk og så ved jeg ikke hvad jøderne kalder ham?? Men der er altså kun én Skaber, blot vil jøderne ikke indse at han sendte Jesus, ligesom de kristne ikke tror på at Muhammad kom med samme budskab som de forrige.
Hvorfor så denne sidste profet Muhammad (fvmh)??
Fordi at det oprindelige budskab er blevet forvrænget og omskrevet gang på gang, så det kom så langt væk fra essensen i det, at det var nødvendigt at give os beskeden én gang til.
Koranen er siden den blev skrevet ned ord for ord, aldrig blevet omskrevet med så meget som et eneste bogstav.
Nå.. det jeg egentlig ville sige var at der er ikke nogen, (så vidt jeg ved) der mener at der er flere forskellige Guder. Ihvertfald ikke muslimerne. De er alle informeret om jøderne og de kristne, samt de tidligere profeter gennem Koranen.

Citat "Jaha.. det kunne være meget mere interressant hvis Jesus gik rundt og sage 'gud'. Men det gør han ikke, og du vil ikke nogensinde kunne få andre religiøse overtalt til at tro på, at det var det han gjorde (selvom det måske meget vel var?). Det er igen det her med menneskers fortolkning, og stræben efter magt i form af et gudebillede"
Se nu troede jeg jo lige jeg havde fundet et sted hvor vi to havde en vis holdningsdivergens....men det du siger der...det er sagen i en nøddeskal for mig. Menneskers fortolkning! Deres stræben efter magt! De knytter deres egne fortolkninger i kampen for den magt!
Folk bliver truet til at tro, ellers sker der et eller andet forfærdeligt, når man dør.
Da jeg arbejdede i børnehave var jeg ofte ude for at børn stillede spørgsmål man bare ikke kunne besvare...og der i blandt: "Hvordan ved man hvad der sker når man dør?" ....Da jeg kom i skarp træning kunne jeg besvar det spørgsmål..."Det er der heller ingen der ved, men vi kan vælge at tro på, at der sker noget bestemt." Børnene var tilfredse...nu vidste de, at det hele afhang af hvad de selv valgte at tro.
Jeg vælger at tro, at mit liv ikke er til for at beslutte, men for at søge...derfor er mit primære svar på alle relgiøse spørgsmål "Jeg udelukker ikke noget" For hvordan skulle jeg kunne tillade mig at udelukke noget?

Vis vi nu siger at Jesus og Muhammed bare har været ualmindeligt kloge og vise, og blevet 'kendt' i deres tid på grund af det, så kunne jeg godt tænke mig at der var nogle troende mennesker, som i bedste overbevisning mente, at alt hvad de sage, var rigtig og stemmede overens med deres tro på en gud. De har så valgt at føre de budskaber videre i de forskellige bøger og skrifter, stadig i deres ebdste mening, for de gør det jo kun for at frelse menneseheden. I hvert fald i deres øjne.
Sådan kunne jeg godt forestille mig, at det kunne hvade foregået.

Kære Halfevil333,
Du skriver og jeg citere dig:
" Men hvornår er det det bliver til en relgion"? citat slut.
Hør nu her Halfevil333. Jøderne eller Judæerne, som jo var 2 stammer af de oprindelige 12 af "hele Israel", Jakobs 12 sønner, beherskede Jerusalem og templet og bogrullerne og "troen" Judaisme.
Da Jesus fremstod, fortsatte han der hvor Johannes døberen slap, nemlig med at "omvende" folk.
Jesus "forklarede" jødedommen eller Judaismen, på baggrund af Loven og profeterne.
Alle ritualer blev gennemgået i lyset af Kærlighed.
Hvad som ikke kunne stå mål med kærlighed og forklaret med kærlighed, måtte vige og tilbage stod den enkle og nøgne sandhed.
Det blev kaldt en sekt indenfor Judaismen.
Da Jesus døde og efterlod sine disciple og .... var der først stor vildrede, men på Pinsedagen blev "!de" fyldt med HelligÅnd, så alt lige pludselig fik mening.
Så forstod man, at Gud havde "besøgt" sig folk.
Det blev så til en udbredelse af Jesu ord. Først til "jøderne" og så til hedningerne, sådan nogle som du og jeg.
Deraf kom ordet Kristne. Du kan slå det efter i din Bibel i Apostlenes Gerninger kap. kap. 11 vers 26.
Det er i dette kapitel, historien findes som jeg beskrev forleden dag, om Peters oplevelse på taget af Simon garverens hus. Det ligger lige ved kysten til Middelhavet og findes stadig i dag.
Der går 400 år og Kejser Konstantin den Store ( ved hans Mor) bliver oplyst som Kristen og ser nye muligheder i det.
På kirkemødet i Nikæa i 325 beslutter han at gøre Rom til en Kristen nation, stat og på den måde starter faktisk Kristendommen sin vandring.
Derfor og deraf Religionen. Statsreligion til verdensreligion.
Venlig hilsen
Enoch

Der er udentvivl et overordnet billede som tyder på at det kun er magt, de er ude efter, men samtidig tvivler jeg på, at de selv føler det sådan. Jeg tror ikke at de selv mener at de er ude efter magt. En ting er at de siger de ikke er efter magt, men de føler det heller ikke. Det er ikke deres hensigt. Ikke bevidst, i hvert fald, og de formår så ikke at se bagideen med det hele.
Hvad de vil, er at forsøge at frelse jordens befolkning fra noget de tror vil ske. Jeg syntes det læner sig op af grænsen til at være psykisk syg, eller lide af mentale tvangsforestillinger. Det har jeg skrevet før, et andet sted, tror det var med Den Udvalgte. Det er selvfølgelig meget hårdt at sætte det op på den måde, men hvis man tænker over det, er der så ikke en lighed?
De tror jo bitterligt på det af hele deres sind, og vil derfor kun det bedste, når de forsøger at fange andre ind i det net. Det kommer til at blive en form for global magt, selvom det ikke er det de bevidst efterstræber. Men styret af disse fantasier, eller hvad du vil kalde dem, kommer de til at få en magt, som mange, hvis ikke alle, mennesker gerne vil have.

Asa Og Vanetro tilhængere er overbeviste om flere guder. Indianske trossamfund har forskellige guder. Mange af stammerne i Afrika tilbeder flere guder. Der er trossamfund i Asien vi aldrig har hørt om ..osv osv....
Dem du taler om er dem, vi lige kender her i vesten. Men det er altså ikke hele verden. Folk andre steder i verden er mindst lige så overbeviste om at det, de tror på er rigtigt.
Det der må være såkaldt "rigtigt"...det er at det giver en form for dynamisk balance i et samfund at dele trosfællesskab, fordi det indebærer et sæt leveregler der sikrer samfundets stabilitet og overlevelse. Der har religionen en funktion.
Og jeg ved ikke du...man taler også om nisser, trolde, feer, elvere, spøgelser, hekse og hvad ved jeg, selvom man godt ved de ikke fysisk og biologisk findes...Mit spørgsmål er så...Hvordan kan man tale om noget der ikke findes? I og med at det har et navn, en tilknytte forestilling, så eksisterer det jo som begreb...og dermed eksisterer det!!! Derfor findes der mange guder, uanset om vi anekender dem eller ej, så er der andre der gør. Det må man have respekt for!! Det er der freden opstår.
Præcis i det øjeblik at nogen ikke anerkender andres guder....så overgår troen til at være magtfaktor...og mister totalt sit formål og der opstår krig!!! Kristne og jøder der har forfulgt og slået hinanden ihjel...jamen...DET giver jeg ikke en skid for...det har ikke noget som helst med gud at gøre...det er magtbegær.
Religionskrige er menneskers tåbeligheder..på grund af de ikke kan acceptere, at der er flere guder.

Kære tænksomme, Halfevil333,
Du skriver og jeg citere dig:
"Hvordan ved man hvad der sker når man dør?"
citat slut.
Hør nu her min søde pige. Hvis jeg må komme med en lille bemærkning, så kan du og andre selv tænke lidt over det. Jeg vil ikke komme med nogen fortolkning, men blot læse et ord fra Herren!
Jeg vil citere fra Bibelen i 1.Korinterbrev kap. 15 vers 35,
” Men, vil en sige, hvorledes står de døde op? hvad slags legeme kommer de med?
Du dåre! det, du sår, får jo ikke liv hvis det ikke dør.
Og hvad du end sår - du sår ikke den plante, der senere kommer op, men et nøgent korn, enten det nu er hvede eller af anden art.
Men Gud giver det et legeme efter sin vilje og hver sædart sit særlige legeme.
Ikke alt kød er ens; men mennesket har sig, kvæget sig, fuglen igen sit og fisken sit.
Der er himmelske legemer og der er jordiske legemer, men de himmelskes glans er af en art, de jordiskes af en anden.
Solen har sin glans, månen sin glans og stjernerne igen deres glans: stjerne er forskellig fra stjerne i glans.
Således er det også med de dødes opstandelse; hvad der sås i forkrænkelighed, opstår i uforkrænkelighed; hvad der sås i vanære, opstår i herlighed; hvad der sås i svaghed opstår i kraft;
der sås et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme.
Når der gives det sjæleligt legeme, gives der også et åndeligt.
Således står der også skrevet:
Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl; den sidste Adam, blev til en levendegørende ånd.
Men det åndelige er ikke det første, derimod det sjælelige; derefter det åndelige.
Det første menneske var af jord, jordisk; det andet menneske er fra Himmelen.
Som den jordiske var, sådan er også de jordiske; og som den himmelske er, sådan er også de himmelske.
Og ligesom vi har båret den jordiskes billede, således skal vi også bære den himmelskes billede!
Se jeg siger jer en hemmelighed: " Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde,
og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles.
Thi dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed.
Men når dette forkrænkelige har iført sig uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig udødelighed, da skal det ord opfyldes, som står skrevet;
Døden er opslugt og sejren vundet.

Kærlig hilsen
din Enoch

men jeg funderede nu på generelt, hvornår en religion opstår...et trossamfund....ikke KUN den kristne tro. Det er mere interessant for mig at finde ud af, hvori forskellen består ved hensholdsvis at etablere en religion og at etbalere en politisk bevægelse. Jeg tror nemlig det er det de samme grundelementer der skal til.
Enoch....søger du stadig sandheden? Jeg ved ikke hvor gammel du er, eller kender til noget af din vej, men du lyder som om du er nået til vejs ende. Min erfaring siger mig...at FØRST når man er nået dertil, kan man begynde at søge...
Men det er min erfraing...måske ikke din...
Jeg har meget respekt for dem har en religion at tro på. Jeg ved det betyder meget for dem. Min mor som jeg efterhånden har nævnt mange gange, giver mig hele sit hjerte, når hun velsigner mig....og DET hun giver mig betyder noget...men hendes tro er mig ligegyldig.
Du kaldte mig Ester, og fortalte hvorfor...DET betyder noget for mig. Det var stort...for mig er det stadig bare en historie, men bestemt ikke uden betydning!
Jeg TROR kun på kærligheden. Den tilhører alle og fordømmer ingen. Bygger broer...ikke mure.
(Lige nu forlader jeg snakken, for jeg skal til at farve og klippe mit hår...jeg vender tilbage senere for at læse jeres kloge indlæg) ;o)

Kære Halfevil333,
Ja, det er rigtigt. Den kristne ”religion”. Hvordan religion generelt er opstået, det vil jeg fortælle dig lidt om.
Den religion, som vi forholder os til og mange fortolker til deres eget bedste, har sin rod i Judaismen.
Altså jødedommen. Den opstod med Moses, idet Jakobs ”familie” var blevet tilbage i Ægypten efter, at Jakobs sønner var kommet derned grundet hungersnåd i det nordlige Israel, dengang Kanaans land.
Jakob var sønnesøn af Abraham, som udvandrede fra Irak og bosatte sig i det nordlige Kanaan, senere kaldet Israel.
Deres bror Josef var blevet statsminister hos Farao og det gik godt, indtil en ny Farao glemte hebræernes oprindelse og deres årsag til, at bo i Gosens land i Ægypten.
Han var bange for deres store antal og ønskede disse indvandre ud af deres religiøse og talmæssige særstilling i hans land.
Så de var blevet en slags slaver i Ægypten.
Du kender historien om overgangen gennem det røde hav og Moses, som taler med Gud og får de 10 bud.
Det var sådan set grundstenen til Jødedommen, som vi har accepteret, som et forløb til Jesus Kristus.
Jeg har spurgt her på debatten, hvorfor vi har adopteret denne religion, altså Jødernes, men det er der ikke stor enighed om hvorfor.
Jeg vil gerne fortælle dig hvad jeg forstå ved den etablerede religion og den etablerede politiske bevægelse ( partierne) eller ideologierne, men først vil jeg sige, at min person ikke har nogen stor relevans i denne sammenhæng.
Jeg fortæller dig blot hvad jeg ved, og så kan du se om det er noget du kan bruge.
Jeg har ikke en skjult dagsorden, at du nødvendigvis må blive medlem af Enochs familie eller sådan noget, men du er frit stillet til at gøre lige hvad d vil og du har min fulde respekt for det.
Du er lige stillet med mig og vi har ikke nogen fortrin frem for den anden undtagen: ” at komme hinanden i forkøbet med kærlighed og gode gerninger”, som Bibelen siger.
Ja, jeg søger stadig Sandheden ja og jeg finder hele tiden Sandheden.
Sandheden er i et forløb og Gud viser mig hele tiden nye facetter af sandheden.
Sandheden har du selv opdaget. Det er kærlighed.
Bibelen sige r” Gud er kærlighed”. Det fik Præst Kasper Grossbøl til, at sige, at han ikke tror på ”Gud”, men jeg tror på Kærligheden”.
Gud er kærlighed. At tro på Kærligheden er, at tro på Gud og i den sammenhæng siger Bibelen, at tro på Gud er ” visdoms” begyndelse.
Nej min søde og smukke Ester, jeg er ikke ”nået til vejs ende”, jeg er nået til ”vejs begyndelse”.

Du fortæller om din moder: ”Min mor som jeg efterhånden har nævnt mange gange, giver mig hele sit hjerte, når hun velsigner mig....og DET hun giver mig betyder noget...men hendes tro er mig ligegyldig”.
Tak fordi du deler dine følelser med os, med mig. Ja, din moder har født dig, i sit hjertes kærlighed, men også i sin smerte.
Hør her, min Halfevil333, jeg vil gå til bekendelse og fortælle dig hvordan jeg læste dit ”navn” første gang jeg så det her på Debatten.
Jeg er lidt flov over det , men alligevel.
Jeg læste det ”hal fe vil”333 ( og det gør jeg stadig). Det må du tro når jeg fortæller dig det. Hal fe vil. Jeg tænkte det havde noget med alfer og fe`er, at gøre.
Hvor naiv.
Nå, men jeg ser en anden person i dig, end du selv. Gud har givet mig et klarsyn af dig og det stråler.
Hvis du vidste hvad oplevelser jeg har haft af åndelig og spirituel art, ville du sikkert undre dig.
Jeg ser mennesker i deres ånd. Som stråler og funklende krystaller og ædelstenenes farver. Jeg ser deres sjæl og lys.
Det er på én gang skræmmende og flot.
Tak for denne gang,
Din Enoch

Hvem andre end Gud har deklareret, at Han har skabt verdenen og alt hvad der i den?
Hverken Buddah, Indianernes guder, hekse, trolde, HAre Krishna etc har nogensinde proklameret det.
Hvorfor tror du ikke på Ham, når HAn fortæller dig at HAn er Skaberen? Hvordan han skabte universet?

for dem der skal i Himmelen. Når Døden bliver tilintetgjort, er Helvedes beboere visseligt taberne.
Jeg sad og læste dette indlæg med stor interesse.
Den dag DommeDagen oprinder, vil der har levet genopstå. Mennesker, dyr, jinner. ALT. Jorden vil da være lavet om, og Alle er kommet for at få deres dom.
Ens krop vil bære præg af ens gerninger i livet. Nogle vil komme gående på deres hoveder, andre vil have deres underlæbe hængende nede ved navlen, nogle vil komme og falde i deres tunger, der hænger helt nede på jorden. På den dag vil alt være mørkt. De mennesker der har været gode, troende og retskafne, der har holdt deres bønner, fra deres pande, vil et lys skinne og bane vejen for dem.
DA GUd har samlet alt og alle, vil han lade hornet tude ( basun, måske, som du siger) og Alt vil dø. Hvem er KOngen, vil Gud sige. Men der er kun HAm tilbage. HAn er Den Eneste Ene. Herefter vil hornet tude igen, og alt vil blive levende igen. Menneskene vil få deres endelige dom, og da vil Malik el-mout ( dødsenglen) blive stillet på As-Sirat ( broen over Helvedet, alle skal passere ). HAn hovedet vil blive hugget af, og det proklameres " No more death". Herfra er det evigt liv...
Endnu et bevis på at Bibelen og Koranen er nært beslægtede.

Ja, det er jo interessan ta læse jeres indlæg...men det fakstisk også interessant at I begge er meget hurtigere til at svare end egentlig til at læse hvad det var jeg skrev. ;o)
Jeg arbejdede i en børnehave i en periode på 5 år, hvor der var mange slags trossamfund repræsenteret. Den lille dreng fra Jehovas Vidner skulle ikke have julegaver og være med til at åbne julekalender, de små egyptise børn kunne ikke finde ud af hvorfor pædagogerne gjorde alt det de gjorde, men var da med på den, for det så da sjovt ud. (Julepynt og den slags)
Men de små størrelsers tænkekapacitet er enorm...og ren og fri for fordomme. De stiller spørgsmål hvor man virkelig skal have respekt for dem som mennesker, respektere deres baggrund de har, for at give et svar der matcher deres store naivitet og tiltro til verden. Det var børnene i børnehaven der spurgte: "Hvordan ved man hvad der sker når man dør?".....for at matche måtte man repsktere deres TRO...altså for at understrege at opfattelse af, hvad der sker når man dør er op til hvad man tror på.....og da jeg havde været der i nogle år...kunne jeg give dem et værdigt svar: ..."Det er der heller ingen der ved, men vi kan vælge at tro på, at der sker noget bestemt."
Disse små store mennesker var tilfredse med at det var op til dem selv at tro, hvad der skete efter døden. Det virkede logisk for dem. "Sådan tror vi altså i vores familie og I tror sådan i jeres familie...stik mig lige en si og en spand, så leger vi herovre"
Det var så naturligt og indlysende og IKKE forbundet med had, krig og fordømmelse...det er noget man lærer senere hen.
Jeg synes faktsik jeres svar fortæller at jeg svarede de børn rigtigt. For I tror hver jeres...indianerne tror noget tredie....asa og vane tro, tor noget fjerde.....og jeg tror ikke noget.
Faktisk så er det I begge fortæller interessant at læse...man tænker "Aha...nå...næhhh...oj hvor underligt..." osv. Det er symbolsk og op til hver især at fortolke, og der er ingen der VED om det er sådan.
Personligt synes jeg heller ikke det gør så meget at man ikke ved det. Ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge det til. Jeg bliver ikke et ondt og slet menneske af ikke at vide hvad der sker jmed mig efter jeg dør. Jeg har ikke noget behov for at vide noget om det. Jeg er faktisk mere interesseret i at vide, hvad der sker med mig FØR jeg er død...det er her jeg kan påvirke tingene selv.

Fordi HAM...er et hankøn...en skabning!! En skabning er noget der er skabt...har han skabt sig selv?
Hvordan ved du feks. at det ikke er en HUN?
Men det er ikke nogen af delene. Og det er så maget større end en menneskehjerne kan fatte. Og Hvem der ellers har påstået at have modelleret denne verden har jeg ikke skyggen af anelse om, og det interesserer mig heller ikke ret meget...for det er jo samme bolledej! Det er netop sådan KRIG opstår kan du ikke se det?
Men der er ikke skabt en verden som sådan...der er skabt forudsætninger for evolution. Forudsætninger for liv.
Men jeg gider ikke slås om hvem, der tror hvad, for det har ingen mening og er ikke mit game.
Jeg tror vi skal tage og vågne op allesammen og prøve at, se og finde ud af at bruge alle de mange gode kræfter vi har og forene dem i en fælles agt mod fremtiden, der sikrer fællesskab, fred, plads, lys og luft.....Det er i mine øjne meget mere vigtigt end at slås om hvem der har mest ret.

Kære Halfevil 333,
Tak for et dejligt svar. Jeg vil lige kommentere Fru Iman indlæg. Det opfatter jeg i den ånd, som du selv er inde på, og jeg vil citere dig:
"Sådan tror vi altså i vores familie og I tror sådan i jeres familie...stik mig lige en si og en spand, så leger vi herovre" . citat slut.
Hvis jeg skal tage personligt stilling til Fru Iman udtalelser og ”billeder”, vil jeg sige. OK Fru Iman, det er nogle kraftige billeder du bruger på, at beskrive ”opstandelsen”, jeg tænker på om det kunne være fysisk muligt.
Det siger min forstand mig, at det kan det ikke være OK så jeg vælger, at opfatte det du fortæller mig, som stærke billeder på ” opstandelsen”, som vi jo af gode grunde ikke kender noget til, men som vi får fortalt om af Profeterne.
Jeg citere dig: ” Det er symbolsk og op til hver især at fortolke, og der er ingen der VED om det er sådan”. citat slut.
….Skal vi drikke en kop kaffe Fru Iman og fortælle hinanden hvordan vi ellers har det. ( Det kunne være, vi var engageret i et fælles hjælpearbejde i et brændpunkt i verden).
Så, når jeg taler med voksne, som dig kære Halfevil333, så går jeg et skridt videre, men du har ret, det er vigtigt at huske den visdom du præsenterede overfor børnene. Det glemmer vi voksne alt for tit.
Derfor kunne Jesus udtale disse ord ( han var også en slags pædagog):
” Da kaldte Han på et lille barn, stillede det midt iblandt dem og sagde; ” Sandelig siger jeg eder; hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
Den der altså vil ydmyge sig og blive som dette barn, han er den største i Himmeriget. Og den, der tager imod et sådant barn for mit navns skyld, tager imod mig” .Citat slut. Fra Mattæus kap. 18 vers 4.

En anden ting som du nævner og som faktisk er meget vigtig er og jeg vil citere dig:
” Personligt synes jeg heller ikke det gør så meget at man ikke ved det. Ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge det til. Jeg bliver ikke et ondt og slet menneske af ikke at vide hvad der sker jmed mig efter jeg dør. Jeg har ikke noget behov for at vide noget om det. Jeg er faktisk mere interesseret i at vide, hvad der sker med mig FØR jeg er død...det er her jeg kan påvirke tingene selv”. Citat slut.
Det vil jeg godt ”dvæle” lidt ved. For det første er det OK, at sige, at ”…det ikke gør så meget, at man ikke ved det”.
På den anden side, tænker vi alligevel hele tiden. ” Hvad sker der når vi dør”. På én eller anden måde har vi en indbygget oplevelse eller et begreb i vore følelser, at vi ikke ophøre med at eksistere efter ”døden”. At vi faktisk kan blive til noget ”skønnere” noget fantastisk oprindeligt noget , som ”venter” én efter dette jordiske liv. Derfor skrev jeg de ord til dig fra 1.Korinterbrev.
Der er jo store profeter og ”tænkere”, som har ” gået ind i en anden følelsesmæssig dimension” og der oplevet mange ting, som ingen kender noget til, men som vi på én eller anden måde ”føler” kan være rigtig. Alle taler om det og det så længe, som vi kender til menneskets arkæologiske historie eller den historiske. Altid har det handlet om ” før” og ” efter”.
Det ser ud til, hvis man sammenligner de forskellige ”religioner” handler det mere eller mindre om det samme. Derfor må vi gøre, som dit forslag går ud på.
Hvordan kan vi påvirke den verden vi lever i, hinanden, så vi kan leve med hinanden og ikke imod hinanden. Det er det vigtige spørgsmål og overordnede tema.
Så hvis vi kunne forstå , ” at vurdere religionen og visionerne, som symboler på det vi ikke ved”, kunne vi alle være lige gode.
Det må vi arbejde på.
Kærlig hilsen
Din Enoch

Gud ER den kraft der har sat hele universet i sine nøjagtige baner, som har sat planeterne i nøjagtig kurs, som har skabt alt liv, som netop kan leve på denne planet. Omstændighederne tillader liv her. Vi har solen tæt nok på til at give os og planter og dyr næring, her er den rette atmosfære til det liv Gud har skabt her på Jorden. At man så omtaler den kraft, som Han, har ikke noget at gøre med at Han er en skabning.
Du har fuldstændig ret i at den kraft, GUD, er langt ud over vores fatteevne... Iman taler slet slet ikke om en skabning, hun omtaler blot kraften som Han.
Han er altvidende... Han hører ALT men har ikke ører som os, Han ser ALT, men har ikke øjne som os, Han ved ALT, men har ikke hjerne som os.
Vi vil aldrig kunne forstå størrelsen af Gud.
Hele dette univers, de solsystemer, som forskerne har observeret gennem flere hundrede år er kun den første himmel. Denne himmel er kun et sandkorn i en ørken i forhold til den 2. himmel, som igen er et sandkorn i forhold til den 3. himmel osv. helt op til den 7. himmel. Over den 7. himmel er Guds "trone", så INGEN af os små mennesker har fantasi til at forestille os størrelsen af Gud.

I vores oplysende tid er det godt at stille spørgsmål tegn overfor alt og især religion, da det er en af grundene til at der er så megen ufred her på jord.
Religion står for mig som noget negativt og uærligt historisk pladder som der ikke er noget holdbart i.
Jeg er selv døbt ind i den kristne-protestantiske tro og mine børn er skam også døbt ind i den, jeg blev konfirmeret ikke pga af festen, gaverne osv, men fordi jeg var overbevist om at denne gud fandtes, men jo ældre jeg blev og mere oplyst faldt denne tro til jorden.
Jeg bor sammen med min mand der er katolik, men ligesom mig er han ikke troende katolik, det skal siges at det er hans mor der er romersk-katolsk og hans far er i pinse kirken så man kan jo sige at vi er blandede i vores familie på min side af familien er det blandet katolsk og kristent og så har jeg nogle venner der er jøder og muslimer, det fantastiske i vores vennekreds og i familien er at der er ingen der prøver at fortælle hinanden hvilken tro der er den bedste og eneste, vi er alle ens uanset religon, farve og nationalitet og vi har det dejligt sammen.
Vi der ikke tror på en gud må også lære at acceptere at religionen er kommet for at blive, men det kan til tider være svært når det eneste fanatikerene kan er at bekrige hinanden og gøre livet på jorden til et levende helvede.
Kære E..
Jeg kan godt forstå at du ikke bryder dig om JV, for deres plads til 144.000 i himlen går imod dit kristne syn og jeg bryder mig heller ikke om det da jeg ser alle mennesker som ens uanset religion,farve og nationalitet og så er det meget diskriminerende at sige der kun er plads til 144.000 i himlen og det er ikke et demokrati da de skal regere i 1000 år uden at andre kan sige noget som helst til det..

Men jeg tror ikke på gud og jeg nægter at tro på nogen´s kogebog udover min egen der indeholder kærlighed, loyalitet,tålmodighed og menneskeligt overblik.

Jeg behøver ikke tro på gud for at være god, kærlig, omsorgsfuld og hjælpsom overfor andre levende væsner.

Jeg behøver ikke tro på gud, for at leve mit liv her på jorden.
Jeg behøver ikke tro på gud, for at føle mig hel og beriget i mit liv.
Jeg behøver ikke gud´s velsignelse til at leve som mand og kone.
Jeg behøver ikke gud´s ord til at fortælle mig hvad jeg skal og ikke skal.
Jeg er i en stor dyb krise med jeres gud for hvordan kan han tillade at disse skrifter som han har sendt her til jorden bliver fortolket så forskelligt??
Det er den samme gud men bare forskellige profeter, så hvis disse skrifter er korrekte så er det altså ikke nogen særlig god planlægning af han når de bliver fortolket så forskelligt og det burde ikke kunne lade sig gøre eftersom gud jo er fejlfri.. Korrekt..
Men lad os finde ud af om gud findes eller ikke gør og lad os finde ud af hvorfor folk tror så fast og sikket på deres religion..
Venlig Hilsen
Mig..

Ja, Kære "Mig".
Godt skrevet og god tankegang. Jeg vil meget gerne tale lidt med dig om det du nævner.
Nu er det eftermiddag og Sankt Hans. Jeg har fået svar på mit spørgsmål vedr. Sankt Hans, som jeg ikke var helt sikker på.
Jeg holder mest af Sankt Hans aften grundet det "national" romantiske.
Du ved, " Gudlhornene" ( jeg ved godt der er stavefejl, men jeg lader det være, skal nok forklare hvorfor), Drachman, P.S.Kroyer, Skagen, Midsommer.
Jeg har ikke hæk affald lige nu til at brænde, men jeg har nogle forberedelser alligevel.
Jeg tror i aften bliver det Sundet, der bliver målet for aftenen og så Midsommersangene".
Jo, det bliver en dejlig aften.
Så vil jeg skrive og så skal vi tale. OK?
Kærlig hilsen
Enoch

en dejlig midsommer dag og det bliver også en dejlig midsommer aften..
Ja, du må skrive så må vi tale..

du Guds kraft? Betvivle at det vil være fysisk umuligt? Hvad er umuligt for Gud? Gud der har skabt dig en gang. Skulle det være umuligt for Ham at gøre det igen?
Jeg citere dig: ” Det er symbolsk og op til hver især at fortolke, og der er ingen der VED om det er sådan”. citat slut.
Det har jeg aldrig sagt.
Til Halfevil: Se hvad true iman har skrevet.

Kære Fru Iman,
Du har fortalt mig, at du er folkeskolelærer. Du har også fortalt mig, at du er konverteret til Islam.
Én her på debatten, som åbenbart ikke skriver mere, har fortalt mig, at du er kvinde.
Nuvel, så derfor tiltaler jeg dig, som Fru Iman for, at vise dig respekt.
Jeg har selv sagt, at du har givet mange dejlige oplysninger om Islam; som jeg ikke kender ret godt.
Nå, her kommer der så en smuk udvalgt kvinde ved navn Ester. Ja, du kender hende under navnet Al fe vile 333, eller Alfevil333.
Jeg har mine tanker, når jeg læser om hende og det hun skriver, men det er så min oplevelse.
Du kender det sikkert godt. Man læse om en person og danner sig et ”billede”.
Til hendes smukke indlæg skriver jeg, hvor jeg forestiller mig, at jeg stiller mig i ”de børns” sted hun omtaler og her vil jeg citere mig selv:
” Hvis jeg skal tage personligt stilling til Fru Iman udtalelser og ”billeder”, vil jeg sige. OK Fru Iman, det er nogle kraftige billeder du bruger på, at beskrive ”opstandelsen”, jeg tænker på om det kunne være fysisk muligt”.
citat slut.
Læg nu mærke til, at jeg her omtaler og henviser til dine ord og jeg vil citere dig:
” Nogle vil komme gående på deres hoveder, andre vil have deres underlæbe hængende nede ved navlen, nogle vil komme og falde i deres tunger, der hænger helt nede på jorden”. Citat slut.
Altså kære Fru Iman, du kan ”vælge” at tro, at situationen vil være sådan, men jeg vil fravælge, at situationen vil være sådan. For mig er det ”billeder” på en situation
Det betyder ikke, at jeg, som du skriver og jeg vil citere dig: ” Betvivler du Guds kraft? Betvivle at det vil være fysisk umuligt? Hvad er umuligt for Gud? Gud der har skabt dig en gang. Skulle det være umuligt for Ham at gøre det igen”? citat slut.
Nej, kære Fru Iman det er, at lægge dine ord i min mund. Det opfatter jeg, som ren retorik.
Jeg betvivler ikke Guds kraft. Jeg betvivler ikke det vil være fysisk umuligt. Hvad?
Du begynder, at sidestille dine udtalelser , om hvad jeg evt. kunne mene var umuligt for Gud; med Guds ”skabelse” af mig. ’Om det skulle være umuligt for Gud, at kunne ”skabe” mig igen?
Det taler jeg overhovedet ikke om. Jeg taler om ” de billeder du bruger vedr. situationen og virkeligheden ” i opstandelsen”, hvad vi så end måtte lægge i det og hvad det så end måtte give sig udseende af.
Jeg synes det er ”stærke” billeder du bruger og om jeg vil acceptere, at det bliver virkeligheden? vil jeg ikke sige til dig er ”fantasi”, men jeg vil sige:
”OK Fru Iman, det er nogle kraftige billeder du bruger på, at beskrive ”opstandelsen”, jeg tænker på om det kunne være fysisk muligt”.
SÅ JEG SIGER IKKE, AT OPSTANDELSEN ELLER HVAD DER EVT. KUNNE SKE FRA GUDS HÅND ”KUNNE VÆRE FYSISK UMULIGT”, jeg siger, at dine billeder om hvordan og hvorledes, ” kunne være fysiske ”umulig”” og dermed mener jeg, at billederne ikke tjener noget formål for opstandelsen, som sådan, idet hvad end det enkelte menneske har ” gjort”, er stillingen i opstandelsen og udtrykket ikke vigtigt i min tankegang.
Så som børnene vil jeg sige, ( og det ligger i mit udtryk til dig) nå, det tror du på, jeg mener og tro noget andet med hensyn til den ” fysiske kropslige opførsel og stilling og udseende”, men skulle vi ikke tage en kop kaffe og sidde lidt sammen og tale om hvordan vi ellers har det.

Så skriver denne smukke Ester til mig i sin forklaring og jeg citere hende igen:
” Det er symbolsk og op til hver især at fortolke, og der er ingen der VED om det er sådan”. citat slut.
Det er jeg meget enig med hende i og derfor henviser jeg til hendes udtalelse i mit svar ” Et barns tro”, og jeg citere hvad jeg skrev:
” Det er symbolsk og op til hver især at fortolke, og der er ingen der VED om det er sådan”. citat slut.
Det er altså i mit brev til denne smukke Ester ( du kender det andet navn) denne henvisning til hendes udtalelse henvender sig til.
Du vælger så, at skrive en kommentar til mit brev til Ester hvor du referere til det jeg lige her har nævnt, som jeg skrev til hende for, at ” løfte hende op” .
Du skriver til mig og jeg citere dig: ” Det har jeg aldrig sagt”. Citat slut.
Nej, det har du ikke sagt og jeg har ikke henvist til dig eller sagt til nogen, at du har sagt sådan.
Forstår du det? Kan du se det?
Derfor slutter jeg mit brev til hende af med ordene og jeg citere mig selv:
” Hvordan kan vi påvirke den verden vi lever i, hinanden, så vi kan leve med hinanden og ikke imod hinanden. Det er det vigtige spørgsmål og overordnede tema.
Så hvis vi kunne forstå , ” AT VURDERE RELIGIONEN OG VISIONERNE, SOM ”SYMBOLER ” PÅ DET VI IKKE VED”, kunne vi alle være lige gode.
Det må vi arbejde på.
Det var mine sidste ord.
Du slutter selv dit indlæg af med ordene:
” Til Halfevil: Se hvad true iman har skrevet”.
Så, jeg vil overlade det til ”Dronning Ester”, at tale med dig om: ” … hvad true iman har skrevet”.
Jeg siger dig tak for din henvendelse og ønsker dig alt godt fremover i dit liv.
Måtte du finde sand fred og ro. Guds fred.
Din Enoch

Kære Mig.
Tak for en meget tankevækkende indlæg.
Først; din mand er katolik, muligvis grundet hans mor, romerskkatolsk.
Hans far Pinseven. Ja, det ser rigtig godt ud i mine øjne. To mennesker, som kommer fra hver sin ”lejr”.
Den Katolske og den Protestantiske. De er uforenelige.
Hvad skete, der fik ” det uforenelige” til, at forene sig?
Jeg ”elsker” en dame her på Debatten, som jeg ynder at benævne et Gudgiven navn. Du må selv gætte hvem.
I hendes ånd; den smukke ånd , som besjæler hendes ”forkrænkelige” legeme vil jeg sige følgende.
Kærligheden min ven; ”mig”, kærligheden flytter bjerge. Tro og kærlighed om du vil ( eller jeg vil) eller Gud vil.
Dine børns konfirmation, din kærlighed til ”Gud” og til dem, til din mand, til din og hans familie. Kærligheden igen.
Når I mødes med jeres venner Jøder, Muslimer, er det også kærligheden, som er båndet der binder jer sammen.
I den kristne tro, er kærligheden det største. Derfor undre det mig, at kærligheden ofte forbindes med regler og dogmer og organisationer, som sætter regler op for hvem man må ”elske”.
Lige i dette øjeblik ”taler” Gud til mig. Bliv ikke vred på mig fordi jeg siger, at Gud taler til mig.
Nu vil jeg fortælle dig hvad Gud siger. Jeg høre det lige så klart, som hvis du f.eks. ville sige eet eller andet til mig ansigt til ansigt.
Her er ordet:
” Se, der var en kvinde, som var en synderinde i byen; da hun fik at vide, at ”han” sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke med salve;
Og hun stillede sig grædende bag ham, ved hans fødder, og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med salven.
Men da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: Hvis den mand var en profet, ville han vide, hvad slags kvinde det er, som rører ved ham, at hun er en synderinde.
Da tog Jesus til orde og sagde til ham: ” Simon! Jeg har noget at sige dig. Han svarer: Sig det, mester!.
Og vendt mod kvinden, sagde han til Simon:
Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår.
Du gav mig intet kys; men lige fra jeg kom herind, er hun blevet ved at kysse mine fødder.
Du salvede ikke mit hoved med olie; men hun salvede mine fødder med salve.
Derfor sier jeg dig; hendes mange synder er hende forladt, siden hun har elsket meget; men den, hvem kun lidt forlades, elsker kun lidt.
Og han sagde til hende: Dine syner er dig forladt!”.
Da begyndte de, der sad til bords med ham, at sige ved sig selv: Hvem er han, som endogså forlader synder.
Men han sagde til kvinden: Din tro har frelst dig, gå bort med fred” citat slut.
Lukas Evangeliet kap. 7 vers 37
Senere ca. 3 år senere befinder denne kvinde sig ved Jesu grav. Her møder hun hvad nu tror er to havemænd, gartnere, men som i virkeligheden iflg. beretningen er to engle.
” De siger til hende: Kvinde! Hvorfor græder du? Hun svarer dem: ” Fordi de har taget min Herre bort, og j eg ved ikke, hvor de har lagt ham.
Da hun havde sagt det, vendt hun sig om og hun ser Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus.
Jesus siger til hende: ” Kvinde”! hvorfor græder du? hvem leder du efter? .
Hun mente , det var havemanden, og svarer ham: Herre, hvis det er dig, som har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så vil jeg hente ham.
Jesus siger til hende: ” Maria”!. Hun vender sig om og siger til ham på hebraisk: ”Rabbuni”!.
Jesus siger til hende……………
Jaohannes Evangeliet kap. 20 vers 11.

Du skriver til mig og jeg citerer dig:
” Kære E..
Jeg kan godt forstå at du ikke bryder dig om JV, for deres plads til 144.000 i himlen går imod dit kristne syn og jeg bryder mig heller ikke om det da jeg ser alle mennesker som ens uanset religion,farve og nationalitet og så er det meget diskriminerende at sige der kun er plads til 144.000 i himlen og det er ikke et demokrati da de skal regere i 1000 år uden at andre kan sige noget som helst til det..” citat slut.
Hør her, ”mig”. Jeg Enoch er faktisk bedøvende ligeglad med hvad Jehovas Vidner tror og mener.
Men når de siger de henter deres tro og overbevisning og påstande og propaganda ud fra Bibelen, bliver det en sag for mig.
Derfor stiller jeg spørgsmål til dem, idet jeg mener at Bibelen ikke er deres private ejendom.
Når jeg så i øvrigt læser, i samme bog, at både de 144.000 og ” den store skare af mennesker fra alle folk og nationer ” befinder sig samme sted, som de 144.000, altså i himmelen, så bliver jeg for alvor sur.
Når jeg så læser, at de alle sammen befinder sig i himmelen og der står foran Lammet og Guds trone og tilbeder, så kan jeg ikke indse, at Jehovas Vidner har ret til, at ” fornægte ” en hel verden, at ”komme i himmelen” og påstå, at det er kun Jehovas Vidner 144.000 der kan komme der.
Ydermere, lærer den samme Organisation, at i de første 300 år af kristendommen, ofrede mere end 1 million af den første Kristne Kirkes ”medlemmer” deres liv i Roms arenaer fordi de ikke ville afsværge deres Kristne tro, så bliver jeg rigtig sur.
Hvordan skulle Jehovas Vidner kunne gå ind i historien og sortere mennesker fra, som ikke hørende til de 144.000, når disse gav deres liv som martyrer i Roms arenaer fordi de troede på Jesus?
Så for mig er Jehovs Vidner påvirket af Dæmonisk lærdom og det må jeg nødvendigvis tale imod.
Ellers kan de tro hvad de vil.
Skal vi sige det er nok for i aften?
Vi skal tale mere.
Kærlig hilsen til dig og din familie.
Enoch ben Enoch

Så vidt jeg ved har biblen selv sine egne nedskrevne love og regler..
Jeg er herren din Gud.
1. Du må ikke have andre guder end mig.
2.du må ikke misbruge Herren din guds navn.
3.Du må huske at holde hviledagen hellig.
4.Du skal ære din fader og moder.
5.Du må ikke slå ihjel.
6.Du må ikke bryde ægteskabet.
7.Du må ikke stjæle.
8.Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd imod din næste.
9.Du må ikke begære din næstes hustru.
10.Du må ikke begære, hvad der tilhøre din næste.
Kærlighedsbudet:
Du SKAL elske Herren din gud af hele din sjæl og af hele dit sind.
Du skal elske din næste som dig selv.
Tilbage til
4. du skal ære din fader og moder..
Hvad nu hvis du er blevet gjort så ondt igennem hele din barndom af dine forældre så det er umuligt at gøre dem ære..??
Så er REGL nr 4 brudt..
5.Du må ikke slå ihjel.
Hvad nu hvis en kommer kørende og et barn løber ud forn bilen og bliver dræbt??
Så er REGL nr 5 brudt..

Det jeg mener er at hvorfor stiller Gud disse krav når han egentlig burde elske os alle ubetingelseløst ligesom et barn elsker sin moder og en moder elsker sit barn, ingen regler for kærligheden men bare kærligheden..
En gud skal ikke være bestemmende for hvem man elsker og hvorfor, det det drejer sig om er at man har kærligheden til hinanden uden betingelser

Kærlig hilsen
mig..

Kære ”mig”,
Ja, dem kender jeg godt. Du har ret i dit synspunkt, men det hænger jo også sammen med ” hvad vi har lært”.
Vi har lært ”det”. Og derfor tænker vi i de baner eller ud fra ” hvad vi har lært”.
Så kommer vi i konflikt med vore følelser og tanker og synes, at ” det hænger ikke sammen, fordi….”.
Faktisk bryder vi alle reglerne, som du nævner.
Som du nævner er selv ” kærlighedsbudet” ikke ” til at, overholde hvis…”.
Jeg vil sige til dig, at et svar på et spørgsmål kan være meget betydningsfuldt, men spørgsmålet, selve spørgsmålet kan i virkeligheden være det aller vigtigste.
Derfor, du skriver og jeg citere dig:
” Det jeg mener er at hvorfor stiller Gud disse krav når han egentlig burde elske os alle ubetingelseløst ligesom et barn elsker sin moder og en moder elsker sit barn, ingen regler for kærligheden men bare kærligheden”.
” En gud skal ikke være bestemmende for hvem man elsker og hvorfor, det det drejer sig om er at man har kærligheden til hinanden uden betingelser”.
Citat slut.

Nu vil jeg sige til dig, at jeg blot vil forsøge at sige hvad jeg selv oplever. Så må du se, om du kan bruge noget af det, ligesom jeg synes det er ganske vigtige betragtninger du kommer med.
Jeg mener, at vi må tage et udgangspunkt. Hvor skal vi tage det?
Kære ” mig”, kan vi ikke sige det sådan. Vi har den Gud vi vælger at have.
Jeg har før spurgt her på debatten, hvorfor vi har valgt Judaisme.
Det har vi altså og ret meget mere var der vist ikke at svare på det. Ud af Judaisme, kom Jesus og deraf Kristendommen.
Nu er der jo frit valg på hylderne i butikken Kristendommen så nogen ville måske vælge Jehovas Vidner og andre Baptisterne eller Indre Mission.
Alligevel siger de alle sammen, at de er den eneste sande religion med Bibelen som Hellig Bog.
Enten kan det være lige meget hvem man tilslutter sig, eller også må vi finde ud af, hvad ”det hele” handler om.
Du giver et godt bud Og jeg vil igen citere dig:

1) ” han egentlig burde elske os alle ubetingelseløst ligesom et barn elsker sin moder og en moder elsker sit barn, ingen regler for kærligheden men bare kærligheden”.

2) ” gud skal ikke være bestemmende for hvem man elsker og
hvorfor, det det drejer sig om er at man har kærligheden til
hinanden uden betingelser”. Citat slut.
Kunne vi kikke lidt på disse to Bud du her præsenterer for mig og se hvor vi ender?
1) Betingelsesløs kærlighed ( grænseløs kærlighed).
2) kærligheden til hinanden uden betingelser.

Det ser ud til, at vi godt kender til ”opskriften”, men vi opfylder det ikke. Det er ligesom om vi har større tilbøjelighed til det vi ikke skulle gøre end det vi burde gøre.
Hvordan kan vi lære det? Der mener jeg det er lige som i en familie. Hvis vi skal have en god familie, må vi opføre os overfor hinanden på en måde, som er god.
Det er desværre ikke sikkert, at hvad den ene synes er godt synes den anden også er godt og så kommer konflikterne og så skal vi søge løsningerne og aftalerne og ja, så køre det derud ad.
Det som var vort grundlæggende synspunkt bliver belæsset med alle mulige andre synspunkter og til sidst bliver vi nød til at skrive dem ned for at kunne overhold synspunkter og aftaler hinanden imellem.
Sådan er det gået lige siden med samfundsdannelserne og derud af har vi så skrevet en Bibel, Koranen eller hvilken som helst anden lærerbog.
Nu kunne det jo være, at vi godt kunne bruge Bibelen ved at betragte den i et forløb, som ikke er afsluttet endnu. Så dit spørgsmål, kommer jo belejligt, hvis vi skal rette blikket fremad og ”skrive ” nye kapitler i menneskehedens historie.
Nu vil jeg overlade det til dig, at komme med forslag til, hvordan vi kan lære at leve i fred og kærlighed med hinanden og så skal vi tale om det.
Kærlig hilsen
Enoch

Jeg kan lige lave en tilføjelse til min tidl. tro på en Gud...
Jeg har selv et kristent navn og mine børn også christopher "kristusbæren" og Daniel "gud er min konge og kun han skal dømme mig"
Efter jeg blev mere oplyst fik de næste børn navnene Nicolai konstantin "Sejr Bestandigt" og Melanie Randi "mørk og smuk"
Gud dømte skam også Daniel og sjovt nok også christopher, idet Daniel har svær DAMP og christopher er udviklingshæmmet, så derfra kommer min dom så over gud, gud findes ikke i min verden længere for gør han ikke det kan han ikke dømme mine børn og dermed kan han intet ondt gøre dem.
Den kærlighed jeg nære for mine børn kan gud umuligt ha haft siden at de allerede fra nyfødte skulle dømmes så hårdt, jeg er så siden blevet mere oplyst og min intilligens har overtaget styringen så jeg ved at gud ntet har med dette at gøre at det er arveligt fra faderens side og som med alt andet har gud intet beviseligt for sin eksistens, jeg vil ha beviser for ham og alle hans profeter og en bog trykt i flere millioner eksemplare er ikke et bevis for det kunne jo lige så godt være en historie roman eller andet i den dur.
Gud startede selv en kamp, da han ifølge troen gjore mine børn ondt så nu må han ta kampen op mod mig i mit univers, dvs. jeg vil se beviser håndgribelige beviser, hvis disse nogensinde dukker op skal jeg skam nok angre mine synder og krybe til korset, men det bliver først den dag jeg har beviserne..
Så kære E...
Jeg vil ikke høre på flere citater fra denne kogebog, jeg vil høre andet for der må vel være andet siden at ens tro kan være større end hvad videnskaben fortæller..
nok for idag ??
vi tales ved snarest.
Kærlig Hilsen
Mig..

ikke selv hvilken gud vi vil ha..
Det er en og den samme gud i alle tilbeder men det er forskellige profeter, så vi kan give profeterne skylden for at forkvakle guds egne ord hvis der nogen sinde har været et gudsord.
Mennesket kommer aldrig til at leve i fred med hinanden så længe der findes religion, dette er en realitet og det bliver vi nød til at acceptere, jeg undre mig over hvordan i kan tro på noget så fuldt ud når i egentlig ikke har beviser for det..
Så min kære E..
Det spørgsmål om fred kommer til t stå åben i mange år frem og gid at de kommende generationer må kunne løse dette problem inden det bliver for sent..
Hilsen
Mig..

Den tro jeg har!!
Selvfølgelig tror jeg på Valhalla"krigernes sted"
de kristne tror jo også Himlen?
Og muslimerne? det ord kan jeg ikke udtale :o)
Nogle af de gamle guder!!
Tyr"krigsguden"
Freja"kærlighed/frugtbarhed"
Odin"overguden" Men ikke uden fejl(kan ikke siges Gud/Jehova eller hvad han bliver kaldt??)
Heller ikke Ahlla!!de er ifølge udsagn Ufejlbarlige????.
Så har vi Thor? Nok den mest yndede gud"Tordenguden bliver han kaldt,men vores"Vejrlig- sind-kærlighed"!!?
Jeg kunne blive ved!!!
Men så bliver det for langt!!!
Ifølge vor tro hersker der lighed mellem mennesker"kvinder/mænd.
vi nærer ikke had til andre religioner"Mennesker"
Og de bliver også gladeligt optaget"bare de gør sig fortjent".
Så spørger du så "Hvordan??"
Enkelt"gensidig respekt/forståelse" Love skal overholdes!!.
Jeg tror nok at vi har en nærmere kontakt med vore Guder! End andre"Fordi vi kan drage en sammenligning med os selv!!".
Respekt for naturen/mennesker og andet!!
Håber du forstår.
Hilsen M.I.G

Eller at være vred på Gud...er jo også at tro på ham.
At tro gud har gjort dine børn ondt er jo VIRKELIG at tro det er en overmgat der har afht en finner med i spillet
Hvis du udelukker ham fra dit liv, så tror du på, at der en gud, der KAN udelukkes. Og det gør du så ved at vende ham ryggen i dine handlinger.
Hvis du virkelig ikke tror på gud/alla/ nogen gud overhovedet, så lader du dig ikke styre af det....
Man er styret, af det man tror på, hvad så end det måtte være. Det er gennem ens tro på noget, at man sætter sig mål og ambitioner...troen på at det nytter noget at udføre den og den opgave...sådan sætter man sig feks. mål for sin uddannelse og indsats på arbejdsmarkedet.
Uden at du skal tage det som et angreb, for det er bestemt ikke ment sådan...bare som en kommentar...så lyder det ikke, som om du har fundet noget andet at tro på. Lyder som om du føler dig svigtet af gud? Ikke fundet nogen mål, der nytter noget at nå? Jeg er sikker på, at hvis du fandt en mening med det der er sket for dig ville det fylde dit liv med energi....jeg tror det...håber det....
Du har meget at slås med, og det er vanvittig hårdt...du skal bare indse inderst inde, at du skal slås for det du tror på. Og at din inderste fornemmelse er den rigtige...ALTID!!! Ultimativ kærlighed tager aldrig fejl!!!
Jeg føler med dig, der er mange der er i situationer, der ligner din. Har lært en masse af dem at kende igennem NLD-gruppen. Min søn har også et handicap...som gør livet svært for ham. Og jeg fandt ud af, at der er mange der har det som jeg...at deres kampgejst og kærlighed til deres børn ingen ende vil tage! Det er nogle fantastiske mennesker, der befolker den forening. Jeg er dog ikke med mere, da min søns handicap slet ikke hører til hverken der eller nogen andre steder...ikke hvad vi kender til endnu...men man er jo aldrig færdig med at søge....
http://www.nld-gruppen.dk/
(Jeg vil lige bemærke at Nonverbal Learning Disorder ikke har noget, at gøre med Non Verbal Learning Disorder...Den MEGET store forskel er at Nonverbal Learning Disorder hentyder forstyrrelser i indlæringen via det nonverbale sprog...så som ansigtsudtryk, mimik, kropssprog og signaler....det kan NLD-børn SLET ikke tolke...og slet ikke bruge. Det andet Non Verbal handler om tale-vanskeligheder....og det præger IKKE disse unger ;o) Tværtimod...langt de fleste er nogle meget gammeltkloge små snakkehoveder. NLD-gruppen er hører under autisme foreningen. Det er ikke sikkert det har relevansd for dig, men du kan få dig nogle gode input, noget god viden og måske nogle gode links videre til noget andet, som du KAN bruge.)
Men det er ikke gud der sidder og udtænker skæbnespil til sit dukketeater og finder på, hvad han skal belemre sine marionetter med. Jeg TROR simpelthen ikke på sådan noget...det er for simpelt...virker alt for projecteret fra en menneskelig vinkel...
Hmmm...sorry igen...en Halfevilsk "lille" kommentar ;o)

men spørg i min oplyste tid( som er i dag) hvem er gud hvad vil han og hvad kan han gøre for menneskene som de ikke kan gøre uden???
Jeg har ikke vendt gud ryggen jeg vil bare ha nogle brugbare facts for ellers kan jeg ikke tro..

Jeg kender godt forskellen på de 2 forskellige disorders da min søn med DAMP har den ene og min anden søn den anden, de kan ikke klassificere den yngst af mine drenge i nogle katogorier så derfor har de valgt at sige at han er udviklingshæmmet.
Indtil videre..