rigtig forivrret.....
Jeg har ikke en idé om hvordan jeg skal formulere det her uden det lyder for tumpet.
Men jeg har det her problem at jeg blev droppet af min ekskæreste for snart en månede siden, og vi havde været sammen i 16 måneder, jeg føler ikke tage mit skridt og komme videre. jah jeg ved godt det kun er en månede siden men, der bare noget der står i vejen. vi skriver stadigvæk sammen, hvilket nok er en skide dårlig idé, men jeg ka ikke lade vær jeg føler et "must" at jeg må skrive til ham ... men det bare at jeg føler han er ligeglad´, selvom han faktisk siger at jeg godt må skrive?.. men nogle gange går der bare 4-6 timer før han svare, og jeg bliver så fandens nervøs. Jeg prøver alt hvad jeg ka for ikke at over spamme hans mobil med sms.. men bare der står 3 sms'er så flipper han fuldstændig ud på mig ?(sender dem selvf med tids mellemrum) jeg sys ikke selv at 3 sms'er på 4-6 timer er spam. Det samme er det også når jeg fortæller ham hvordan jeg har det, hvordan jeg føler. men han ignorere det somom det bare susser igennem ham. jeg føler virkelig et eller andet sted, at han bare har sagt til mig "jaja bare skriv" for ikke at gøre mig ked af det❓men jeg bliver da selvf kun mere ked af den måde han er på. det skal så også siges, at han havde tit med at blive sur på mig de sidste 2-3 måneder vi var sammen i, bedte mig om at gå når jeg grædt og slet ikke vil trøste mig.. Følte heller aldrig han kunne sige tak eller undskyld,jeg sidder tit og er skide bange for han skriver med en anden, da jeg ikke selv føler mig klar til og se ham med en anden.. det der problemet er jeg har lyst til og skrive til ham, om han virkelig vil have jeg skriver til ham? eller om han bare vil slippe fuldstændig af med mig, jeg er ufattelig bange for hans svar. for han bliver sur, da jeg sys han har fået en rigtig kort lunte i hvertfald over for mig - jeg føler ikke jeg ka komme videre, jeg er forvirret, jeg ka ikke tage det skridt, jeg elsker ham ufattelig høj.. jeg burde nok høre på mine venner der siger jeg ikke fortjener hans lort.. at jeg skal give ham af samme stål.. men jeg ka ikke, jeg er for sårbar.
det skal så lige siges at min fortid ikke har været go jeg mistede min far da jeg var 14 (er 19).. mistede min farmor 1 år efter, mistede min mormor i 2009.. (min mormor var ligesom en nummer 2 mor for mig) ..for 5 måneder siden fik jeg afvide jeg havde det man kalder en svær depression.. der gør jeg meget ulykkelig.. så alt det med ham, og den måde han er på, og det jeg ikke kan komme videre, skyldes at min depression er oven i og det ikke gør det bestemt nemmere for mig.. bare han skriver med en masse udråbstegn begynder jeg at knække sammen og tude.. jeg tager piller snakker med pyskolog..
jeg har kun haft 3 forhold i mit liv.. et på 10 måneder et på 2½år og så det her .. jeg er en kvinde der ikke ønsker små forhold men et stabil.. og har det med at knytte mig tæt ind på dem jeg elsker.
jeg er virkelig ked af det hvis det lyder tumpet.. jeg er virkelig ikke god til og formulere mig på skrift. (og er ked af hvis der er en masse stavefejl)
Men jeg har det her problem at jeg blev droppet af min ekskæreste for snart en månede siden, og vi havde været sammen i 16 måneder, jeg føler ikke tage mit skridt og komme videre. jah jeg ved godt det kun er en månede siden men, der bare noget der står i vejen. vi skriver stadigvæk sammen, hvilket nok er en skide dårlig idé, men jeg ka ikke lade vær jeg føler et "must" at jeg må skrive til ham ... men det bare at jeg føler han er ligeglad´, selvom han faktisk siger at jeg godt må skrive?.. men nogle gange går der bare 4-6 timer før han svare, og jeg bliver så fandens nervøs. Jeg prøver alt hvad jeg ka for ikke at over spamme hans mobil med sms.. men bare der står 3 sms'er så flipper han fuldstændig ud på mig ?(sender dem selvf med tids mellemrum) jeg sys ikke selv at 3 sms'er på 4-6 timer er spam. Det samme er det også når jeg fortæller ham hvordan jeg har det, hvordan jeg føler. men han ignorere det somom det bare susser igennem ham. jeg føler virkelig et eller andet sted, at han bare har sagt til mig "jaja bare skriv" for ikke at gøre mig ked af det❓men jeg bliver da selvf kun mere ked af den måde han er på. det skal så også siges, at han havde tit med at blive sur på mig de sidste 2-3 måneder vi var sammen i, bedte mig om at gå når jeg grædt og slet ikke vil trøste mig.. Følte heller aldrig han kunne sige tak eller undskyld,jeg sidder tit og er skide bange for han skriver med en anden, da jeg ikke selv føler mig klar til og se ham med en anden.. det der problemet er jeg har lyst til og skrive til ham, om han virkelig vil have jeg skriver til ham? eller om han bare vil slippe fuldstændig af med mig, jeg er ufattelig bange for hans svar. for han bliver sur, da jeg sys han har fået en rigtig kort lunte i hvertfald over for mig - jeg føler ikke jeg ka komme videre, jeg er forvirret, jeg ka ikke tage det skridt, jeg elsker ham ufattelig høj.. jeg burde nok høre på mine venner der siger jeg ikke fortjener hans lort.. at jeg skal give ham af samme stål.. men jeg ka ikke, jeg er for sårbar.
det skal så lige siges at min fortid ikke har været go jeg mistede min far da jeg var 14 (er 19).. mistede min farmor 1 år efter, mistede min mormor i 2009.. (min mormor var ligesom en nummer 2 mor for mig) ..for 5 måneder siden fik jeg afvide jeg havde det man kalder en svær depression.. der gør jeg meget ulykkelig.. så alt det med ham, og den måde han er på, og det jeg ikke kan komme videre, skyldes at min depression er oven i og det ikke gør det bestemt nemmere for mig.. bare han skriver med en masse udråbstegn begynder jeg at knække sammen og tude.. jeg tager piller snakker med pyskolog..
jeg har kun haft 3 forhold i mit liv.. et på 10 måneder et på 2½år og så det her .. jeg er en kvinde der ikke ønsker små forhold men et stabil.. og har det med at knytte mig tæt ind på dem jeg elsker.
jeg er virkelig ked af det hvis det lyder tumpet.. jeg er virkelig ikke god til og formulere mig på skrift. (og er ked af hvis der er en masse stavefejl)