råd i en ubehagelig situation!!!

hey... jeg står i en lidt underlig situation for tiden. Har den sødeste kæreste. virkelig en pige som jeg holder af.
Men problemet er bare at hun står overfor en mer eller mindre alvorlig operation, og er derfor begyndt at tvivle på mange ting i hendes liv/hende selv. Kan sagtens følge hende i at det fylder meget, men hvad er det piger vil have at vide i sådan en situation.
Man forstår dem, støtter dem, er der for dem... alt det der.
Hvis der er nogen som har stået i lignende situation, piger eller drenge, er i meget velkomne til at give råd.
takker
gfh.

Jeg blev opereret for 1½ år siden, ikke livstruende, men akut. Min mand var der for mig, han overbeviste mig om at alt ville gå godt, at det hele hjemme gik fint, bad mig slappe af og nyde at blive puslet om og få maden serveret, at han elskede mig, han kom med blomster, sodavand og blade, han kom hver dag selv om han har et opslidende arbejde og langt at køre, han gav mig tryghed og ro til at komme mig. Hjemme kunne han dog godt have været lidt mere opmærksom, et operationssår på 17cm på tværs af underlivet gør temmelig ondt, men der gik kun 2 dage så hjalp han ikke så meget mere og mit største problem var vasketøjet. Det var meget svært at bukke mig ned til maskinen, proppe ind og hive ud og løfte måtte jeg ikke. Nu ved jeg ikke om I bor sammen, men hvis du er opmærksom på sådanne ting og så i øvrigt hele tiden er kærlig og opmærksom så skal det nok gå. Foreslå evt. at du flytter ind til hun er ovenpå, det vil være et kæmpe plus. Giv hende tryghed, men også ro til at komme over det psykisk. Jeg mener, du behøver ikke at underholde hende konstant, der skal også være fred og ro.
Held og lykke

Det er meget vigtigt for din kæreste at du er er for hende før, under og efter en indlæggelse. Som skrevet i forrige respons er det især af betydning, at du tager ansvaret, når hun kommer hjem og ikke er så mobil i starten. Og det er mht vasketøjet, rengøringen, skraldespanden, indkøbsposerne osv. Kort sagt: alt det grove og hårde. Hvis du så ovenikøbet gi'r hende en lille blomst indimellem, fortæller hende at hun er dejlig (også selv om hun er træt og urimelig) og puster ud for dig selv en halv time om dagen (for at falde ned igen)... ja, så er du en kæreste, der gør max for hende.
Husk: de fleste af os kvinder ønsker til stadighed BEKRÆFTELSE (uanset hvad vi ellers siger) af at vi er dejlige, smukke, begavede og dygtige... men husk også at sige fra, hvis hun går helt over gevind!
Kram og good luck til jer begge

jeg er en ung pige på 23 år, har haft prolemer med livmoderen, hvor jeg i en hel måned sku gå med tanken om at jeg havde kræft, det jeg mener at en pige har allermest brug for er, at vide at du elsker hende, selv med den sygdom hun har, selv hvis hun ikke er perfekt og mangler en ben, eller kan ikke føde børn,så elsker du hende. og det næste er at vise hende at du er stærk, og kan håndtere den situation I er havnet i. du skal vide at det her er en god mulighed for din kæreste at prøve dig af,hun vil se hvormeget du kan holde hende ud, og tro mig jo mere du holder ud jo mere vil du få kærlighed efter det her er overstået. så hvis du elsker hende så fortæl hende at hun kan ikke slippe så nemt af med dig, og at du vil være der for hende uanset hvad der sker.
held og lykke

Jeg var selv i en lignende situation for nogle år siden og ja, det får tit én til at tage sit liv op til overvejelse. Det bedste du selvfølgelig kan gøre, er bare at være der for hende. Trøste, lytte, holde om hende når hun græder. Lægge øre til, når hun måske bliver ked af det og frustreret og har brug for at "lufte sine frustrationer".
Men... hun skal også huske på, at du ikke er tankelæser. Hun må melde ud, hvis hun har brug for noget fra din side.
Da min kæreste og jeg var i samme situation, snakkede vi selvfølgelig en del sammen om det. Men han gjorde dét en dag, hvor jeg havde været ret ked af det og lidt urimmelig over for ham (mange gange er det jo ens nærmeste det går ud over)at han skrev et langt brev til mig. Brevet var en uforbeholden kærligheds erklæring, hvor han lod mig vide, hvor meget han egentlig elskede mig og holdt af mig. Han skrev at han forstod min situation og altid ville være her for mig, men han havde også brug for at jeg meldte klart ud, når der var noget jeg havde på hjertet. Så jeg skulle sige hvis jeg havde brug for at være alene, jeg skulle sige når jeg havde brug for at han holdt om mig osv.
Alt dette var også blevet sagt i vores snakke, men på en eller anden måde hjalp det virkelig meget, at jeg kunne hive brevet frem i ny og næ og det hjalp mig også til at huske på, at man skal huske at respektere sin partner, uanset hvor svært man har det.
Måske kan du bruge det til noget.
Held og lykke