Mødte min ekskæreste da jeg arbejdede i London og vi blev begge hurtigt forelskede! Problemet var han skulle tilbage til sit hjem og jeg skulle tilbage til Danmark! Vi blev enige om at slå op selvom igen af os rigtig ønskede det, men skal begge til at starte en længere uddannelse i hvert vores land, så det ville være næsetn umuligt at have et forhold kørende! Men stadig er jeg ulykkeligt og kan ikke finde ud om det er det rigtige valg at gå igang med at læse nu, når jeg kunne være sammen med ham! Savner han så meget at jeg næsten ikke kan få min hverdag her i Danmark til at fungere! Hvad skal jeg gøre??
tilføjet af charming man
Der er håb! Tro på det!
Ih hvor jeg kan nikke genkendende til din situation, for 7 år siden var jeg som 20årig ude for noget lignende - Jeg havde været på et studieudvekslingsophold i Bilbao, hvor jeg traf min eneste ene, vi stødte på hinanden 3 uger før jeg skulle til Danmark igen og havde en meget hed og intens men kort kærlighedsaffærde . Da jeg kom tilbage til DK kunne jeg slet ikke få hende ud af tankerne, jeg følte virkelig jeg havde mødt min drømmeprinsesse!
Vi holdte kontakten vedlige selvom både hun jeg jeg stadig manglede 4 års hårde studier i hvert vores land - vi skrev lange breve sammen og havde mange lange og meget dyre telefonsamtaler (hvortil det meste af min SU gik) og vi mødtes 2-3 gange om året skiftevis i Spanien, skiftevis i Danmark. Lige da jeg blev færdig, pakkede jeg alt mit grej og flyttede ned til Bilbao og bosatte mig med hende. Nu er vi imidlertid flyttet til Danmark og jeg elsker hende stadig lige så højt som for 7 år siden.
"Den eneste ene" findes faktisk, det gælder bare om at kæmpe for kærligheden - det gælder bare om at tro på det. Du har kun dig selv at klandre for ikke at tro på kærligheden og give op. D
erfor: kæmp for det! Det lønner sig tusindfold i sidste ende.
Al held og lykke!