6tilføjet af

Tre mål i 14 dage

Jeg vil gerne give et godt råd videre som jeg selv har fået og udviklet til det jeg nu vil følge de næste fjorten dage.
I fjorten hele dage vil jeg gøre følgende:
1) tænke positivt
- (dvs. kommer der negative tanker skubber jeg dem fra mig og erstatter dem med positive tanker og da negativ tænkning ofte er ubegrundet kan man vende den negative sætning til at være positiv. Eks. "mine kollegaer synes jeg er dum" vendes til "mine kollegaer kan godt lide mig." Find herefter tegn på at den positive sætning er sand og hvis nogle så er sure over for dig, jamen så find en grund, hvad kan grunden være hvis det ikke har noget med dig at gøre. At de selv har det dårligt, eller har fået skældud? Tit og ofte har det ikke noget med dig at gøre, kun hvis de direkte fortæller dig dette)
2) Spise sundt
- (både at man holder sig fra søde sager, samt spiser fedtfattigt. Det skal følges helt, da man hvis man falder i en gang tit opgiver. Så sig' at det skal følges fjorten dage og skulle du så ryge i alligevel, så giv ikke op, men spis meget lidt og fortsæt så resten af tiden med at leve sundt)
3)Lave motion hver dag
- Orker man ikke en dag så bare gå ti minutter i den friske luft eler indenfor til god musik. Helst en halv til en hel time hver dag og er der en dag det glemmes, giv ikke op, men fortsæt resten af tiden ud hver dag. Her gælder også samme regel at det skal følges helt. Tænk at du virkelig vil gøre det hver dag. Ikke kun hver anden eller ind imellem, men hver eneste dag)
Dette vil de fleste sikkert synes lyder let, 3 regler man skal følge. Andre vil opgive så snart de er gået i gang.
Men hvis man bare tager en dag ad gangen frem for at tænke, Åh Gud hvordan skal jeg kunne klare dette i hele fjorten dage, så klares det nemmere, da det ellers for mange vil virke uoverskueligt. Vid at det er i to uger, men tænk det en dag ad gangen
Prøv fjorten dage og se hvad der sker. Herefter er du velkommen til at falde tilbage i det gamle mønster, men når man mærker hvor glad man er blevet i forhold til før, så tvivler jeg på at man vil stoppe den nye livsstil.
Jeg vil prøve fra i dag 2/1-07 til og med tirsdag d. 16/1-07
Og jeg vil gennemføre.
Tit har jeg forsøgt men opgivet fordi jeg tænkte at det og det må jeg ikke. Derfor skriver jeg rådene i positive vendinger, så det bliver til noget man må :-)
Godt Nytår
Og gid at disse råd må hjælpe mig til at blive mere glad samt andre der får lyst til at prøve.
Venlig hilsen
Maria
tilføjet af

Motion hver dag ?

kan man undgå at røre sig (motionere) hver dag ?
tilføjet af

Udover det man normalt får

Hvis man har et job hvor man rører sig i timevis hver dag behøves det ikke, det er motion i sig selv. Men mange der har f.eks. kontorjobs eller som arbejder i butik, de får ikke nok motion.
Man gør op med sig selv om man får nok.
Jeg har skrevet disse tre råd til mig selv da de er med til at øge livsglæden :-)
Så giver blot de råd videre jeg selv vil følge for at blive mere glad, da jeg længe har haft et meget negativt tankemønster. For at gøre positiv tænkning nemmere tog jeg så med at man skal spise sundt og dyrke motion hver dag, da det giver bedre nattesøvn og velvære. Derved bliver man mere positiv og får nemmere ved positiv tænkning :-)
tilføjet af

Godt Maria

Sådan skal det være- Hvis alle kunne lære at tænke positivt og hen ad vejen også handle positivt,som din intention er nu, ville denne verden løfte sig opad i rekordfart- al nød og elendighed udspringer nemlig af angst og negative tankemønstre som låser enkelt-personer fast til gamle mønstre hvor fejltagelser gøres igen og igen.Alle der bryder gamle negative mønstre, får faktisk et helt nyt og dejligt liv forærende- alle kan være med hvis de virkelig selv ønsker det- (ps-min erfarring siger mig at 14 dage er lige lidt nok til at indføre nye vaner- 3-5 uger giver meget,meget større effekt)Kærlig hilsen Jytte
tilføjet af

der er positivt

og good luck herfra, jeg kan bare ikke rigtigt forholde mig til ikke at bevæge sig dagligt.
Har selv kontorjob og alligevel får jeg rigelig motion i al den fritid som vi jo trods alt har.
Det er rigtigt positivt og nødvendigt at motionere uafhængigt af pligter, feks. en cykeltur, en løbetur osv. i den skønne frie natur.
tilføjet af

Tak Jytte

Så vil jeg sætte målet til 3-5 uger, du har ret, grunden til jeg sagde 14 dage var for at det ikke skulle virke uoverskuesligt, men jeg bruger bare det råd at tage en dag ad gangen, dog velvidende om at det er 3-5 uger det skal holdes.
Ja hvor ville verden være dejlig at leve i og før man kan komme med ønsket om at alle skal tænke positivt må man jo starte selv :-)
Både for mig og andre kan det give et kærligt løft og mere glæde i hverdagen.
En metode jeg bruger for at løfte mit humør flere gange om dagen er; hver gang jeg kommer forbi et spejl hvor jeg er alene (for eksempel når jeg er på badeværelset hjemme eller tager en toiletpause på mit arbejde), siger jeg højt mens jeg kigger mig selv dybt i øjnene:
"Det er en dejlig dag og dagen bliver ved med at være dejlig" jeg gentager den så den siges tre gange.
Så holder jeg en kort pause og siger
"Jeg er glad i dag og jeg fortsætter med at være glad hele dagen" dette siges også tre gange.
Jeg vil udvikle den lidt endnu så mens jeg siger første sætning tre gange føler jeg afslappet glæde. I pausen forøger jeg glæden for at få en stor lykkefølelse, derefter tilbage til afslappet glæde mens jeg siger den anden sætning tre gange
Det har da hjulpet mig dagen i dag :-)
Tak for din kommentar Jytte, det er dejligt med sådanne kommentarer hvor man bliver bekræftet i at det er en god ting at gøre, da man derved får endnu mere lyst og vilje til at fortsætte.
Venlig hilsen
Maria
tilføjet af

Motion er godt

Jeg har et stykke tid hørt til de lidt mere dovne, men nu skal det ændres :-)
For man får det virkelig godt af det og hvis man er træt bliver man nogen gange, faktisk tit, frisk af det :-)
Venlig hilsen
Maria
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.