Vil ikke miste hende
Da jeg mistede min mand, lærte jeg en supersød kvinde at kende.. Hun var der for mig, når jeg stortudede og råbte og skreg, var hun der bare.. Hun er et enestående menneske.
Mange ville have skyndt sig skræmt bort, bange for hvad de skulle sige eller gøre.
Men nej.. ikke hende her...*SS*
Idag ringede hendes datter så og sagde, at min bedste veninde havde fået en blodprop i hjernen, og pt lå hun i respirator. De kunne ikke sige noget om prognoserne, andet det var kritisk, og de afventede.
Hele min verden brød bare sammen.. Nej nej nej, ikke hende.. hvor er livet uretfærdigt!!!
Som om det hele går i stå, og man aner ikke hvor man skal gøre af sig selv, sidder og stirrer på telefonen, om den nu skulle ringe med dårlige nyheder, kan ikke tage sig sammen til noget som helst.. Det var lige nu jeg havde brug for at snakke med nogen... men hende jeg plejer at kunne betro mig til, hun.. ja... hvor er livet altså bare uretfærdigt..
Jeg har lovet gud og hver mand, at klarer hun den vil jeg være evig taknemmelig, og jeg vil være der for hende, alt det hun har brug for.
Det manglede da bare!
Men lige nu..... f... ventetiden er så hård, forestiller sig det værste.. prøver at tænke, det kan også gå godt.. men jeg er så bange for at det ikke ender positivt..
Puha... skulle bare af med det..
håber det bedste.. både for hende og hendes datter...
Prøver at gå en tur, måske det kan hjælpe...
tak fordi du læste med...
Mange ville have skyndt sig skræmt bort, bange for hvad de skulle sige eller gøre.
Men nej.. ikke hende her...*SS*
Idag ringede hendes datter så og sagde, at min bedste veninde havde fået en blodprop i hjernen, og pt lå hun i respirator. De kunne ikke sige noget om prognoserne, andet det var kritisk, og de afventede.
Hele min verden brød bare sammen.. Nej nej nej, ikke hende.. hvor er livet uretfærdigt!!!
Som om det hele går i stå, og man aner ikke hvor man skal gøre af sig selv, sidder og stirrer på telefonen, om den nu skulle ringe med dårlige nyheder, kan ikke tage sig sammen til noget som helst.. Det var lige nu jeg havde brug for at snakke med nogen... men hende jeg plejer at kunne betro mig til, hun.. ja... hvor er livet altså bare uretfærdigt..
Jeg har lovet gud og hver mand, at klarer hun den vil jeg være evig taknemmelig, og jeg vil være der for hende, alt det hun har brug for.
Det manglede da bare!
Men lige nu..... f... ventetiden er så hård, forestiller sig det værste.. prøver at tænke, det kan også gå godt.. men jeg er så bange for at det ikke ender positivt..
Puha... skulle bare af med det..
håber det bedste.. både for hende og hendes datter...
Prøver at gå en tur, måske det kan hjælpe...
tak fordi du læste med...