10-årig drengs ufrivillige afføring
Hej,
Jeg spørger lige om lidt erfaringer med et mindre TABU emne, måske nogen har nogle gode erfaringer. Min 10-årige søn har problemer med at gå på toilettet når han skal stort. Der ligger altså nogle store brune klatter i underbukserne, som kommer fordi han ikke går på toilettet når han skal stort.
Dette hænder både i skole, sfo og hjemme hos både mor og far.
Han bor hos sin moder, som godt kender til problemet, men intet kan gøre iflg hende selv og jeg kan ikke få hende til at gøre yderligere.
Han har problemet både hos mor og hver anden weekend hos mig.
Når jeg så opdager problemet (enten fordi han lugter eller fordi jeg ser ham på toilettet og checker), så bliver han naturligvis ked af det og siger at han ikke ved når det kommer. Om dette er rigtigt, eller om han ignorerer følelsen af at det kommer, ved jeg jo ikke præcist.
Han har haft lidt problemer i skilsmissen og har svært ved at bestemme sig om han vil bo det ene eller det andet sted - og han får absolut ikke frit valg fra sin mors side af. Så han har valgt at blive hos sin mor, til han selv kan sige hende imod eller til hun vil lade ham bestemme.
Derudover ser jeg ham som velfungerende og sund.
Er der nogen der har erfaringer med metoder der kan hjælpe i sådan en situation ?
Hilsen
Desperat farmand.
Jeg spørger lige om lidt erfaringer med et mindre TABU emne, måske nogen har nogle gode erfaringer. Min 10-årige søn har problemer med at gå på toilettet når han skal stort. Der ligger altså nogle store brune klatter i underbukserne, som kommer fordi han ikke går på toilettet når han skal stort.
Dette hænder både i skole, sfo og hjemme hos både mor og far.
Han bor hos sin moder, som godt kender til problemet, men intet kan gøre iflg hende selv og jeg kan ikke få hende til at gøre yderligere.
Han har problemet både hos mor og hver anden weekend hos mig.
Når jeg så opdager problemet (enten fordi han lugter eller fordi jeg ser ham på toilettet og checker), så bliver han naturligvis ked af det og siger at han ikke ved når det kommer. Om dette er rigtigt, eller om han ignorerer følelsen af at det kommer, ved jeg jo ikke præcist.
Han har haft lidt problemer i skilsmissen og har svært ved at bestemme sig om han vil bo det ene eller det andet sted - og han får absolut ikke frit valg fra sin mors side af. Så han har valgt at blive hos sin mor, til han selv kan sige hende imod eller til hun vil lade ham bestemme.
Derudover ser jeg ham som velfungerende og sund.
Er der nogen der har erfaringer med metoder der kan hjælpe i sådan en situation ?
Hilsen
Desperat farmand.