5tilføjet af

Arbejdsstyrken skrumper, men hvorfor har vi så ledige hænder?

Læste lige jyllandsposten..
http://www.jp.dk/erhverv/artikel:aid=3656276/
Som semiledig er jo fedt at høre at chancerne for job bliver bedre og bedre hver dag.
Men vi er altså ikke i gamle dage, hvor man altid kunne bruge et par ekstra hænder ude på gården.
Vi lever i et specialiseret videnssamfund, hvor man skal være parat til en fuld indsats fra dag ét.
Problemet er bare at erhvervslivets rekrutteringsproblem og den tilgængelige arbejdsstyrke ikke matcher hinanden og ikke kan finde hinanden.
F.eks. er der en stor efterspørgsel på IT-specialister med erfaring i Oracle og helst også unge, energiske og friske. De jobs kan ledige HK'ere, magistre og andre ikke søge.
Men hvis man søger nedad i hierarkiet så er den også gal som akademiker eller har en anden uddannelse. Så er man overkvalificeret.
En vens veninde kunne ikke få job i en pølsebiks hos DSB på hovedbanen fordi hun var overkvalificeret. Hun havde en HF! Det samme gælder for togrevisor hos DSB. En vens ven fik også afslag hos dansk supermarked fordi han havde studentereksamen og ville arbejde der.
Hvis man søger ind som elev så står der i annoncerne at man ikke må have en videregående uddannelse i forvejen. Så en sådan annonce igen i dag for shippingelever.
Kommunernes landsforening har også været ude og sige at de ikke vil ansætte de mange ledige akademikere som søger job som kontorelever.
Der er selvfølgelig andre ufaglærte jobs man kan søge som akademiker, men hvis man vil omskole sig så bliver det svært.
For hvis man skal tage en ny uddannelse så må man ikke læse en ny kandidatuddannelse og f.eks. læse til læge.
Jeg har i al fald ikke råd til at læse en ny uddannelse, da jeg lånte en del penge for at færdiggøre min kandidatgrad og arbejdede temmelig meget ved siden af.
Og hvis man vil tage en ny uddannelse som elev så vil de ikke have en fordi man er overkvalificeret.
Jeg kan faktisk godt forstå de arbejdsgivere som ikke vil ansætte en akademiker i en funktion som de næppe vil finde sig helt til rette i.
Den medarbejdertype man søger i dag er jo en medarbejder som bliver på den samme post i flere år og udvikler sig i jobbet og entusiastisk og med barnlig glæde kaster sig over opgaverne fordi de er udfordrende og lærerige.
Den fornemmelse tror man næppe at akademikere vil få ved at slikke frimærker eller stå hos McDonalds. Og man kan være ret sikker på at de søger med lys og lygte efter et bedre job oh smutter hurtigst muligt.
Der findes sikkert stadig ufaglærte jobs, hvor de vil ansætte akademikere, men det er jo ikke særlig tilfredsstillende når man nu er typen som gerne vil uddanne sig til en bedre løn og et bedre job og allerede har bevist at man kan gennemføre en relativ svær uddannelse.
Vi må altså se at finde en løsning på det problem at erhvervslivet skriger på folk med specielle kvalifikationer og uddannelser og at der så render en masse folk rundt med andre uddannelser, hvis kvalifikationer vi ikke kan bruge til noget. Det er spild af evner og giver dårlige liv.
Der bliver ikke flere jobs af at sætte dagpengene ned og straffe de arbejdsløse.
For arbejdsløse på kontanthjælp og dagpenge er der allerede et stort incitament ved at få job, da et job til 'bare' 20.000 kr. om måneden betyder 4 til 6000 kr. mere til sig selv om måneden og for mit vedkommende vil løse alle mine økonomiske problemer ved et trylleslag.
tilføjet af

du har ret, må netop sådan en som dig få et godt job.

Glæder mig, at læse om dit klare oberblik over jobsituationen i Danmark netop nu.
Venlig hilsen
tilføjet af

Job

Det er for mig lidt af en kæphest, at rydde op i det danske sprog. Job hedder også job i flertal. Jeg har selv fået at vide, at jeg ikke kunne få jobbet, da man var klar over jeg ikke ville blive der. Sig ikke noget om din eksamen, sådan er det.
tilføjet af

Er du sikker?

Jeg ved nemlig det hedder jobs i flertal. Det er et af de få ord vi helt har overtaget.
Men til trådholderen: Gå i dialog med nogle af rekrutteringsfirmaerne og brug dem "omvendt". Da du ikke nævner din uddannelse kan jeg ikke præcisere, hvem det skulle være specifikt, men kig dig omkring på nettet.
De fleste større revisionsselskaber har idag rekrutteringsafdelinger og de er ikke "akademikerforskrækkede" - tværtimod.
Held og lykke med din jobsøgning.

PS Prosa har åbne kurser i Oracle.
tilføjet af

Tak for tippet..

men jeg er tilmeldt rekrutteringsbureauer og de har ikke noget til mig. Jeg kigger på deres opslag, men de søger folk med en anden baggrund.
Jeg har tidligere studeret datalogi og leget med Oracle, men må indrømme at mine evner inden for datalogien er for begrænsede til at jeg nogensinde ville blive bare middelmådig til det.
tilføjet af

Revisionsselskaber?

fortæl lige hvad du mener med revisionsselskaber som ikke er akademikerforskrækkede..
Jeg er klar til et brancheskift. Skal dog helst ikke være en branche hvor man anvender avanceret matematik eller skal bruge for meget matematisk logik, da jeg er bedst til at se i helheder.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.