At være Troende el. Ej ?

´
- - - Kan du huske (og vil du det dele det med mig) hvornår, hvorfor og hvordan du blev Troende?

HVORFOR?
Er nogle mennesker Troende og andre ikke ?
Griber Troen nogle mennesker så meget, at de faktisk opgiver livet til fordel for Troen!
Er andre bare meget Troende og Andre igen Tror "bare" på at der findes en GUD!
OG:
Så er der Ateisterne der totalt afviser Tanken om en GUD !
(Det gjorde jeg før i tiden)
Og så MIG m.fl., der siger:
"Okay der er mere mellem himmel og Jord, men Jeg tvivler på, at vi skal bruge vores liv på det!
Faktisk har jeg prøvet at søge GUD for ca. 40 år siden -
Men det sagde mig Intet - Ingen "tilbagemeldning" overhovedet fra -❓- !

Med venlig hilsen
jalmar

Jeg har altid været troende, så jeg kan faktisk ikke huske en speciel dag hvor jeg fandt ud af at jeg var kristen.
Min farfar og farmor var et præstepar og gennem dem har jeg nok fået meget af det kristne budskab ind.
Det er faktisk svært at forklare hvorfor jeg er troende, men jeg har en dyb overbevisning i mig selv om at Gud eksisterer og efter at jeg har studeret min tro yderligere, er jeg blevet mere overbevist.
Jeg ser bestemt ikke min tro som et fængsel, eller en begrænsning på nogen måde.
Men jeg føler derimod at jeg bliver styrket gennem min tro.
Lige meget hvor meget troen giver en så synes jeg bestemt ikke man skal opgive livet.
Livet er en vidunderlig gave, som vi skal være taknemmelige for og tage god vare på.
mvh multani

´
- - - været mit indtryk af dig eller f.eks., at du følte det som et Kors rettere sagt - Det er vel nærmest en hjælp i hverdagen - noget man kan dele sine glæder og bekymringer med - - - HAR jeg ret ?
Men det er jo egentligt underligt, at for nogle tager det faktisk "deres liv" her tænker jeg bl.a. på ftg - hos dig og again er det "bare" en del af livet - det at være til - Og for mig - Mig er det en spændende historie som jeg har studeret i mange år, og aldrig kunnet finde ud af, hvorfor JEG ikke har behovet - Men trods et trængselsfuldt liv - og endt som invalid - stadig elsker livet uden at på nogen måde at være bange for Døden! -
Det er da underligt IKKE ?

Mange hilsner
jalmar

og jeg ser ikke min tro som en belastning.
Jeg er netop her på dette område meget uenig i filosoffen Nietzsche omkring hans beskrivelse af troende som handicappede mennesker.
Men som du også selv nævner så er der jo desværre tilfælde hvor man kunne fristes til at drage denne konklussion.
For der findes vitterligt sekter og bevægelser der stjæler deres følgeres frihed.
Men det er her jeg mener det er uheldige elementer af mennesker som manipulerer med skrifterne.
Lige til sidst, vil jeg sige at jeg synes ikke det er mærkeligt at du elsker livet.
Jeg kan sagtens forstå at du har været igennem mange prøvelser og det har helt sikkert haft sine omkostninger og har det sikkert stadigt.
Men det kommer simpelthen an på ens sind.
Jeg har en ven som også er og har været meget plaget af diverse plager.
Alligevel er vekommende et af de mest positive og livsbekræftende mennesker.
Religion gør dig ikke automatisk lykkeligere.
Man kan i visse grene se at religiøse mennesker, nærmest er trætte af livet og går og ser mere frem til livet efter døden.
Dette mener jeg er en forfærdentlig tanke, og man må aldrig glemme at man skal forvalte livets gave, på bedst mulige måde, ved at leve livet.
mvh multani