Der er absolut delte meninger om hvor langt fra overgivelse Japan var i tiden op til nedkastningen. Nogen kilder mener at de var mere end rede til overgivelse andre mener det modsatte, så de ville kæmpe til døden.
Man skal huske på at japanernes æreslodeks er/var anderledes end de fleste andre nationers, da en overgivelse er det samme som et personligt nederlag, som kun kan sones med selvmord. Den japanske ledelse vidste at det var umuligt at vinde krigen, men fortsatte alligevel med at opildne til stridigheder ved at indrullere alle japanere, uanset alder og køn som kæmpende tropper.
De amerikanske soldater på stillehavsøerne oplevede det til fulde i de tilfælde hvor de, altså amerikanerne, blev taget til fange.
De blev behandlet som dyr, og alt der kom i vejen for de japanske soldater, blev slagtet, uanset om det var oldinge, kvinder eller børn. Mange blev sprættet op eller fik hovedet kappet af, så da de amerikanske tropper som fik nys om det, besluttede de ret hurtigt at det ikke kunne "betale" sig at tage japanske krigsfanger. Det var meget lettere at skyde dem på slagmarken.
Filmen Broen over floden Kwai, er det rene vand i forhold til virkeligheden.
Du kan finde flere oplysninger her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Atombomberne_over_Hiroshima_og_Nagasaki
De overgreb der skete mod de amerikanske tropper fra japansk side, har uden tvivl sat en hævnfølelse i gang, og når hver ekstra dag krigen trak ud kostede tusinder af soldater livet, var det vigtigt at stoppe krigen så hurtigt som muligt.
Der er også folk der mener at grunden til at det blev nødvendigt at bruge bomben for at stoppe krigen hurtigt, var at russerne var godt i gang med at invadere Japan, og man ønskede ikke at de fik kontrollen over Japan.
DR2 sender for tiden serien "Krigen set med amerikanske øjne" men jeg tror de har sendt afsnittene med de værste af scenerne fra stillehavskrigen. Der er ellers guf for folk som interesserer sig for emnet i den serie, men et svar på om det var nødvendigt at bruge A bomben, finder du nok ikke. Men du kan uden tvivl nå at se et afsnit hvor de kaster bomben, og måske finde lidt mere forklaring der.