Baby meninger?

Hej..
HVORFOR er det sådan at hvis folk siger de venter sig, er det bare det bedste, positive og dejligste meninger de for,
og hvis der bliver sagt at de tænker på at planlægge en graviditet så kommer den løftede pegefinger med, at skal du nu og har du tænkt på? Og måske skulle du vente?
Hvis man har lyst, men er i tvivl og usikker? Er alle der har fået børn helt sikre på deres valg og 100 % inde i hvad det kræver? Kan jeg ikke tro?
Vh..
Solveig

- på de var velkomne, når de kom dumpende, men planlægning har jeg aldrig kunnet blære mig med. Det er hver gang været en at livets dejlige overraskelser.
- Med hensyn til, hvad det kræver, så er jeg lidt kongelig og siger som Dronning Ingrid sagde "man kan det man skal". Meget mere har der såmænd ikke været i det.
- Men det har været dejligt - og jeg æææælskede at være småbørnsfamilie og teenageplaget osv. Jeg kan kun anbefale børn.

sådan som Dulkis.At have fået børn,har været herligt og tør jeg sige det? En velsigelse.Aldrig har jeg fortrudt et eneste øjeblik og jo,man kan det man skal,det kommer helt naturligt.

Når man først har fået ungen tør de ikke sige sandheden om at den befrugtede kvinde ikke er egnet til opgaven, fordi skaden i følge deres tanker er sket.
Hvis du feks sagde for kort tid siden siden at du ønskede dig et barn, og folk sagde det var dumt, og at du kort tid efter bliver gravid hvor folk klapper i deres små hænder, er det falske klapsalver.
De tænker negative tanker bag det kunstige smil.

Er det noget du selv har oplevet,det lyder sådan. Hvor har du en negativ holdning og vi er alle glade at det kun er de aller færeste som har samme mening som digselv. Kan du have en rigtig god jul og hygge hejse......

Det har jeg aldrig før tænkt på, men du har faktisk ret.
I en efterhånden fremskreden alder er det ikke lykkedes mig at fremavle egne unger, men jeg har da nogle fantastisk dejlige papbørn og papbørnebørn.
RETTELSE
EX-pap....etc kæresten og jeg er gået fra hinanden, men vi er stadig utrolig gode venner, og jeg er stadig farfar og morfar for de små fordi jeg holder forbindelsen vedlige. De skal jo ikke undgælde for at vi voksne er nogle idioter til al det dersens "kærlerhed..."
I og med jeg ikke har mine egne, hjemmelavede unger har jeg selvfølgelig tit tænkt over det, men jeg er aldrig rigig kommet til det du nævner.
Og dog....
Jeg har faktisk også været så klog at jeg har kunne give de samme velmente råd til venner og bekendte som heldigvis alle uden undtagelse har fået skønne unger og dermed bevise at jeg blot var en gammel lallende olding, som ikke havde begreb om hvad der skete omkring mig 😉

Man ved jo ikke hvad det indebærer at få børn, før man har dem. Børn er ikek noget man kan forberede sig på - hverken den praktisk del eller alle de skønne følelser.
Selv har jeg aldrig været i tvivl om jeg skulle have børn. Og selvom jeg var usikker i starten med den førstefødte, var det den mest naturlige følelse i verden - jeg fulgte bare min mavefornemmelse :-)
Selvom børn var et naturligt valg for mig har jeg altid været af den mening, at man kun skulle få børn, hvie man ikke kunne lade være.
Hvis man ikke har lyst til børnene, tror jeg der er stor risiko for at man vil føle, at børnene er skyld i for mange ændringer og tilpasninger. Børn er hådt arbejde - som opvejes af en masse skønne oplevelser og følelser. Men kun hvis man ser børn som et tilvalg ikke ikke en pestilens.
Børn skal være ønskebørn - for begge forældre. Det er det mindste vi som forældre kan gøre.

forældrene ønsker jo at bolle, så altså må det være ønskebørn, eller nogle stakkels forkælede unger, der aldrig lærer at klare sig selv.
i kina kommer børn i skole som 4 årige, og de lærer respekt og lydighed, her i skolerne skriger ungerne bare efter læren, som så kommer susende og hjælper, men de har jo også en fed løn og ferie,og ikke over 28 timer om ugen.

Om ganske få årtier vil det kun være 50% af os som er i stand til at reproducere på den
gode gamle facon...så er det overhovedet lykkedes at blive gravid - er det vel næsten det samme som at vinde i lotteriet😃...den objektive...vinkel.
Den subjektive...det er det mest vidunderlige som findes, at der er en kærlighed til som er så stærk og brændende og som spreder sig som ringe udi hele ens netværk...at se sine forældre i løbet af nanosekunder transformere sig til noget langt større, langt mere vidtrækkende og igen med den dybeste kærlighed som udgangspunkt...de bliver til bedsteforældre. Glæden som kvinde ved at vide dybt inde at man har besteget det højeste bjerg, rejst gennem tid og rum - været på den yderste grænse...når man for første gang holder sit barn tæt mod brystet...mirakler burde aldrig planlægges...de burde bare ske!
(går 100 indfor fri abort og kvindes selvbestemmelse over krop og sind...lyder vidst lidt fanatisk deraf denne lille side kommentar)
Bleer, Bøvs og mor som Blærerøv😉
[l]
A