folk bander for det meste når de mister besindelsen,er hadske.....eller tager jeg helt fejl?
hvordan reagerer du på at blive kaldt ting som
Luder,Bøsserøv,Perker etc.
reagerer ikke selv når folk råber af mig,for regner med at de er ude på ballade fulde.
Bruger du ordene,og hvilke følelser vælder op i dig når du gør,når man at tænke først,eller er det velvalgt?
(går ud fra det sker når man ikke kan finde på noget ordentligt,brugbart at sige,eller har orden i sine argumenter)
glæder mig til at høre jeres mening om emnet:-)
tilføjet af spencia
hænger det..
sammen med stress fx.blandt unge arbejdet,hvis man blir mobbet,så gengælder man,hvis man ikke kan falde til ro måske?har fået nok?
?????????hmmm??????????????
er det mere udbredt idag end for 10 år siden?
hvad mener i om alt det.
tilføjet af speedygonzales
I mangel af bedre vil jeg tro....
Hej der Spencia
Jeg tror det er en form for afmagt. Når ens ordforråd løber ud, så henter man brokkassen frem. Og jeg tror også at det ofte bliver brugt som superlativ.
Jeg hørte en mor kalde Uffe-Elleman-Jensen for et "dumt svin". Senere gik det op for mig at hun bare ikke bryder sig om ham. Men hvorfor valgte hun så de ord? Hvis nu hun en dag stod overfor en person som har gjort noget af det mest modbydelige vores hoved kan rumme, hvad ville hun så sige om en sådan person?
Jeg tror at vi sommetider giver op, og så går vi på "standby" hvad god opførsel siger os, og bruger sprogets værste gloser.
Der er mange som er efter Randy_den_enestående i den retning. Men vi ved at hun kommer fra et andet land. Når hun så bliver ivrig og vil give sine frustrationer frit løb, ja så bliver det til gadetøs-sprog. Men det er ikke nødvendigtvis ondt ment, hun ved bare ikke bedre.
Måske siger man "din lede stodder/din luder" i nogle kulturer, hvor vi herhjemme ville sig, "du er sguda lidt dum eller hvad?". Jeg kan ikke virkeligt fortænke dem i at bruge den slags gloser, da jeg aner at noget ligger under. Men det er naturligvis hårdt når man føler sig personligt ramt af den sådan svada.
Mvh *SG*
tilføjet af spencia
jo,bandeord kan ramme..
men har det selv sådan,er blevet mobbet.
At der skal mere til en blot ordet bemærkninger,at blive kørt på psykisk,trusler,altså at der bliver givet mening for hvad der lægger bag ordene,tonen,sammenhængen,hvem der siger det og videre..
Men hvis fx.nogle råber luder kan jeg højst trække på skuldrene for kan ikke være en luder når jeg ikke går iseng med nogen,og ikke har nogen kæreste osv.-nogle jeg har lagt op til...så det er jo revet ud af sammenhængen,desuden har nogen der har kendt mig vist aldrig sagt sådan...
Men et psykisk verbalt forsvar kan blive nødvendigt ved langvarig mobning,og det er svært at stå over for en hel gruppe,og svare igen,el.svare igen på en tilfredsstillende måde,det kan desuden være forkert i virkeligheden,og gør ikke sagen bedre,man vinder ingen respekt med at svare grimt igen,hmmm...så ignorerer istedet,men den virker heller ikke alene,den skaber afstand ja.
tilføjet af wankeren
definition søges
Bandeord... ak ja, men hvem er det der bestemmer hvilke ord der er bandeord?
det har vel i bund og grund også noget med definitionen at gøre eller hvad?
tilføjet af David's
bandeord eller sprogbrug
Bandeord er oftest i brug i de lavere rangerende dele af fødekæden. Det er kropssproget der afgører om det er had, ironi, kærlighed eller bare social kontakt, personen forsøger at signalere.
Personligt synes jeg bandeord er "sjove" at bruge, fordi de sætter lidt mere kulør på en samtale.
Et bandeord kan også sætte tryk på et bestemt billede, man gerne vil fremhæve i en samtale.
I bund og grund handler det om forståelse, men da vi alle har forskellige opfattelser af talemåder og kropssprog, bliver bandeord som regel opfattet som en trussel.
Jeg oplevede en episode på mit arbejde, hvor en kollega beskyldte mig for nogle ting jeg ikke havde gjort. Det resulterede i, at 2 ud af 3 ord fra min mund var bandeord. Jeg vidste samtidig, at hvis ledelsen troede på min kollegas beskyldninger, stod jeg til en afskedigelse. Jeg var mega frustreret og total afmagtet. Jeg er sikker på at de som kender mig godt vidste, jeg ikke mente de ting jeg sagde. Derimod ville dem der ikke kender mig, nærmere betragte mig som en trussel. Måske ville de som kender mig, men ikke kendte til situationen, tænke "hva' sker der lige for spasseren"...