Barn eller abort

Jeg er gift og 33 år, og gravid. Har et barn i forvejen fra et tidligere forhold, men der er ingen kontakt med faderen, så det er min mand der er faderen. Han har ikke andre børn. Han vil gerne have det, men jeg ved ikke rigtigt. Med mit første barn blev alt sat over bord for at være mor. Nu er barnet ved at være stor nok til selv at komme hjem fra skole osv. Jeg ønsker karriere, men hvis jeg får et til barn nu, bliver det for sent at opnå andet end et dødsygt deltids-job og husmor. Der er ingen bedsteforældrer eller anden familie. Min mand har sin karriere, men er dog også en sød far. Jeg ligger bare her med kvalme og orker ingenting. Jeg elsker babyer, men jeg ved ikke om det er resten af mit liv hver at få en til. Hvad synes I?

Jeg kan langt hen ad vejen godt forstå dit "dilemma", selvom du er 33 år så er du selvfølgelig ikke for gammel til at få en karriere men det er klart man bliver ikke yngre og når man får børn så tager de meget af ens tid og man er nødsaget til at tilside sætte ens egne behov. Så det er kun forståeligt du også gerne vil have en karriere - men det at du er gravid spærrer lidt for det ..
Personligt er jeg selv modstander af abort - men indrømmer gerne at i meget få tilfælde synes jeg det er iorden hvis en pige/kvinde får en abort .. Jeg må desværre så sige at i dit tilfælde synes jeg ikke at din grund er acceptabel nok til at sige god for en abort -Men igen hvis dit kommende barn bare viser sig at være en belastning for dig og du måske samtidig "mener" at dette barn var skyld i du ikke fik den karriere du drømte om - Ja så er JEG i tvivl om det så er klogt at få barnet, jeg forstår godt du brænder for noget mere end lige det deltids job du på nuværende tidspunkt har
Men børn ber ikke om at komme til verden - Så derfor skal man heller ikke sætte børn i verden hvis man ikke ønsker dem 100% - Jeg er ikke i tvivl om du elsker dit barn du har nu. Men udfra det jeg har læst, så synes jeg du virker lidt i tvivl om du skal beholde det eller få en abort, nu ved jeg ikke hvor langt du er henne i din graviditet? -

Men Mit råd til dig ville nok være hvis ikke du har snakket det igennem med din mand om hvad du ønsker?? - Så ville det nok være en god ide at gøre det først inden du gør noget som du måske vil fortryde senere, jeg er sikker på at din mand nok skal forstå dig

Selv er jeg 21 år og jeg kan selvfølgelig ikke sætte mig ind i hvordan du har det og hvordan det er at gå i den samme tummerum dag ud og dag ind - Jeg er selv en af dem der gerne vil have en karriere først inden jeg får børn og derfor har jeg ingen planer om at få nogen nu - Skulle det ske, ja så måtte jeg jo tage det med! - Men alt i alt så tror jeg altid at et barn er en gave udanset på hvilket tidspunkt det så end måtte komme
Jeg ved ikke hvor meget af det jeg skrev du kunne bruge til noget
men jeg vil ihvertfald ønske dig held og lykke, jeg håber du træffer den rette beslutning
Venlige hilsner herfra! :)

i alverden er du overhovedet kommet i en situation, hvor du skal vælge???
Det lyder slet ikke som o0m du ønsker flere børn. Absolut ikke et godt udgangspunkt. Stakkels barn, der risikerer at skulle være en klods om mors ben hele livet!

har fået sparket røv i karriereræset, så lad være med at give børn skylden. Det er vel egentlig også lidt sent at tænke dybe tanker om den problematik. Hvordan bliver man uønsket gravid som 33-årig????
Jeg ved så heller ikke hvorfor et deltidsjob skulle være dødsygt. Hvis du arbejder inden for dit fag, som du er karriereminded på, hvor kom så det dødsyge ind i billedet.
Jeg ved ikke hvilke tanker du har gjort dig om bedsteforældre osv, men det er vist sådan nogle man har, når de er fraværende. Vi andre der har, mærker ikke noget til det, når det kommer til aflastning og børnepasning, hvis det er sådan du forestiller dig det. De har selv et liv og har aftjent deres værnepligt. De sammen med børnebørn af lyst og ofte når vi egentlig gerne selv ville have haft dem. Det er rent udlån. Betalt hjælp, kommer du noget længere med.

Hvad med at bortadoptere barnet??
Så skal du kun trækkes med generne i 9 måneder, og det lille fantastiske menneske som du er i gang med at producere, får en chance for livet.
Der er mange mennesker som ikke kan få børn, og som hver dag venter på det mirakel, at nogen vil bortadoptere deres børn.
Mis

Jo, man kan skam blive gravid trods prævention, skete også for mig. Fik barnet - har aldrig fortrudt. Held og lykke, uanset dit valg🙂

Hvis jeg var i dit sted, ville jeg være jublende lykkelig. Folk er forskellige, men jeg tror på, at det for langt de fleste er børnene og ikke karrieren, der tæller mest, når man som gammel gør status over sit liv. Groft sagt er intet job så enestående, værdifuldt og unikt som det lille væsen, du bærer på - netop dét barn kommer aldrig igen, mens drømmejobbet eller et, der ligner, måske bliver ledigt igen om fire eller syv år.
Jeg tror ikke, vi fortryder de børn, vi får - men dem, vi ikke får. Og jeg synes, at du rent moralsk er nødt til at opfatte dette som et valg en gang for alle - sådan forstået, at du efter min opfattelse ikke kan "tillade dig" at få en abort nu og så få et barn om et par år, fordi du alligevel gerne vil have en mere. Jeg er ikke fanatisk abortmodstander, men din situation er jo for så vidt optimal i forhold til at få barnet, og så synes jeg virkelig, der skal meget til for at sige nej.

på kun 21 år er den mest fornuftige at høre på her i debatten. Og hvad kan man så lære af det... Lad vær at tro modenhed og alder hænger sammen

Jeg har aldrig hørt om nogen, der har fortrudt de børn de fik, men jeg har hørt mange, der har fortrudt de børn, de IKKE fik, og en del, der har fortrudt aborter også. Det er et barn, du bærer, selvom det er småt. Dit eget helt unikke lille barn, som du kan vælge at give en fremtid. Var selv på vej til at blive en identitetsløs abort, men heldigvis ombestemte min mor sig.

:)
Jeg tror måske bare at de andre her i debatten har fokuseret mere på - at du nævner det med du er i tvivl, i stedet for lige at læse det en gang til - det der står mellem linjerne og måske sætte sig lidt ind i din situation!

Er det rigtige at gøre så også, at vælge at få et barn, med en mand mand lige er gået fra, på trods af at man godt kunne forestille sig at få et barn i løbet af nogle år med en mand, som var der? Er det ok, at få et barn alene? Der er mange overvejelser for og i mod et barn, det vigtigste er dog, at man som kvinde føler, at ens eget overskud og kærlighed er der og vil være der, så barnet kan vokse op og føle sig elsket. Det er en svær situation at stå i, har selv prøvet det og kender alle følelserne omkring det. Hvis man har haft en negativ følelese omkring det at få et barn, kan det være svært at vækge igen. Men det det ofte handler om, er vaget mellem følelse og fornuft. At kroppen føler den har fået tilfredsstillet sin funktion ved at man er gravid, men at fornuften bringer tvivlen om.
Er du i stand til at elske endnu et barn? Det er det vigtigste