SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
2tilføjet af jalmar
BARN i JV:. af en som var det..........
´
.....Det at væøre barn i JV, er beskrevet og desværre gemt bort i en laaaaaaaaaang tråd, derfor tager jeg mig den frihed, at bringe dette stykke real-JV ind i lyset, du kan finde det her, det er skrevet af "eksvidne"!: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1005203
Det var på en eller anden måde som at opleve det man kalder for dejavu - for længe siden læste jeg noget tilsvarende, men nu ved jeg at det er et FAKTUM, at eksvidne "bare" skrev hendes/hans oplevelser frit fra leveren.
Her er linket på det jeg omtalte: http://home1.stofanet.dk/dialogcentret/dnd/dnd51/jvbarn.html
Og et et par engelske skal i også få med:
LØGNE MIN MOR FORTALTE: http://www.freeminds.org/psych/lies.htm
En rigtig god ide, at starte en ny tråd om det at være barn hos Jehovas vidner og tak fordi du henviser til mit indlæg.
Jeg har læst det danske link du henviser til, men er ikke så god til at koncentrere mig om de engelske. Bliver hurtig meget træt i hovedet, hvis jeg skal koncentrere mig for længe. :)
Men jeg er fuldstændig enig i, hvad de skriver hos dialogcenteret om det at være barn hos JV.
Da jeg læste det om børn og hospitaler, kom jeg til at tænke på en episode, da jeg som 11 årig var indlagt og var rigtig syg. Min feber steg til næsten 41 så lægen valgte at indlægge mig. Jeg havde astma/bronkitis, mellemøre betændelse og lungebetændelse. Det var en grim omgang.
Jeg huske den mistro. Jeg var hunderæd, hvergang der kom en læge. Da jeg var på øreafdelingen, og en anden ældre patient, en mand talte til mig, var jeg rystende bange indeni.
Men det værste var da de kom for at tage blodprøver. Jeg var skrækslagen. Og jeg genkender det med at man gør modstand, for der måtte 2 sygeplejerske til at holde mig fast imens den blev taget. Om aftenen da mine forældre kom, var jeg igen så bange for at de fik det at vide: Jeg skammede mig og var bare så flov. Min sidepatient, en lille pige, viste sine stolt sine forældre, det lille mærke hun havde fået i armen. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at henlede mine forældres opmærksomhed fra det. Jeg var overbevist om at det var blodtransfussion.
Og fødselsdag. Ja jeg ville så gerne med til fødselsdag. Engang både løg og stjal jeg 100,- for at komme med til en fødselsdag. Jeg sagde til mine forældre at jeg bare skulle hjem og lege hos pigen. Men jeg havde jo et problem. Gaven. Og jeg fik ikke lommepenge. Så jeg gik i min mors pung. Der lå kun 100,-kr. Dem tog jeg. Det var så mange penge dengang og jeg husker min mor var helt ude af den. Den dag i dag, har jeg ikke fortalt det. Jeg skammer mig stadig over, at jeg kunne sætte min ellers så elskede mor i den situation. Men lysten var større en samvittigheden. Jeg ville så gerne opleve, hvordan det var og osse at føle mig ligeværdig med de andre piger i klassen.
Jeg var anderledes og jeg blev mobbet i 10 år. Det var hæslige år, og bare ved at tænke på det nu, gør det så ondt, at jeg får en klump i halsen. Jeg oplevede så meget grimt i de år. Jeg blev kaldt heks. F.eks kunne de sige: aaaaaaaaaaaadddddd der kommer heks. Flyt jer allesammen, der er da ingen der gider at være sammen med en heks. Når vi skulle vælge ny pladser i klassen og jeg satte mig ved siden af en, flyttede vedkommende sig, for aaaddd man kunne ikke sidde ved siden af en heks.
Engang gik jeg hjem. Rejste mig og forlod skolen og gik 3-4 km tudende hjem.
Det skal dog siges, at jeg havde en veninde i klassen, der ikke lod sig kyse af de andre. Men hun oplevede at blive skubbet i en grøft med brændeælder, på vej hjem fra skolen. Bare fordi hun legede med mig. Desværre flyttede hun fra skolen i 6 klasse og jeg var helt alene.
Dobbeltliv. Ja mon ikke. Der var et par andre vidner på skolen. Og jeg ville så gerne ligne de andre jo. I de små klasser var min synd den, at jeg sang med på sange fra højskolesangbogen hver morgen til morgensang. Sang de en salme, sang jeg med, imens jeg kiggede mig omkring, for at se om de andre 2 vidner så at jeg sang.
Da jeg var ca. 14 begyndte jeg at ryge. Osse i håbet om, at blive accepteret. Men det gav mig et stort problem, for jeg måtte snige mig ned og op fra rygekælderen hver gang jeg ville ryge. Jeg var begyndt at udvikle mig til en mindre oprører. I skolen blev jeg tit smidt udenfor døren, for det var jo in at lave ballade i klassen. Om aftenen til møderne, var jeg den sødeste og artigeste pige.
Mine forældre tog så den beslutning at flytte mig til en anden skole, men jeg må være født under en uheldig stjerne, for der flyttede en dreng med over fra min gamle klasse. Ja man skulle tro det var løgn. Men den gamle klasse, var problemklassen på den gamle skole. Og der havde man besluttet at skille den ad. Drengen fik at vide, at første gang jeg klagede over mobning blev han smidt ud. Men han var så underfundig. Jeg blev mobbet, ikke så voldsomt som på den gamle skole. Jeg kunne ikke sætte en finger på ham. De andre drenge så i den grad op til ham. Det var en sportsklasse. Drengene var til fodbold og pigerne til håndbold. Jeg har aldrig dyrket sport. Drengen fra den gamle skole var til UG + og slange i fodbold og blev de andre drenges helt. Pigerne faldt i svime over ham. Så han kunne være sikker på, at det han fortalte om mig, fik jeg aldrig at vide, men så sandelig at mærke, da jeg mere eller mindre blev ignoreret. Hvilket er en barsk pille at sluge for alle, men især en teenager.
Så jeg har kæmpet hele mit liv, med lavt selvværd og ingen selvtillid.
Jeg kan skrive en masse mere, men må vist hellere stoppe for denne gang. Men til slut vil jeg lige kommentere harmagedon.
Det ord HADER jeg. Det ord = angst. Som barn og stadigvæk i dag, er jeg rystende bange for tordenvejr. Men især som barn tænkte jeg, så nu kommer harmagedon. Den angst er min følgesvend. Dog tror jeg ikke længere på at Jehovas vidner er de eneste sande kristne. Men den angst, den har bidt sig fast og ved fra andre x-vidner, langt de fleste, at det kæmper de osse med. Nogle mere eller mindre. Det er fordi at, når man bliver hjernevasket, tankestyret og er så meget under kontrol, er følgesygdommene angst i forskellige afskygninger. Generaliseret angst, OCD, posttraumatisk stress m.fl. Derfor er det noget alle vidner lider af, men som nok først kommer rigtig til udtryk, hvis eller når man forlader JV.
Så er der et x-vidne der læser det her, skal i vide at det er ikke jer der er noget galt med. Det er fordi vi har været med i en hjenevaskende, kontrollerende, tankestyrende sekt.
jalmar, jeg vil slutte for nu, men spørg endelig hvis du har nogle spørgsmål. Jeg håber der kommer flere oplevelser til denne tråd.
Mange hilsner Manjana
tilføjet af Ole SP
Religion er ikke = kærlighed
Opdagede dine forældre nogensinde stikket fra kanylen? Og i øvrigt, må det være vanskeligt at forestille sig, at dine forældre ikke var klar over, at er man indlagt på et hospital følger der obligatoriske blodprøver, så mon ikke de vidste. Blot er det sørgeligt, at forældre kan manipulere deres børn så meget så, at børnene ligefrem skammer sig over, noget så relevant, dog ligetil.
Det er altid frygteligt med mobning. Man ved aldrig hvem det rammer, men fik du nogensinde klarhed over hvad det med heksen gik ud på?
Tordenvejr er smukt. Og skulle jeg endelig binde tordenvejr op på noget unaturligt, så må det være tordenguden Thor, der passer på jordens afgrøder, svinger hamrene med sine to gedebukke Tanngrisner og Tanngnjost.
Religion handler om magt. Man påstår det handler om kærlighed, men mon ikke kærlighed kan leve uden religion? Jeg tror det!
Med god vind på din sti!
Ole