Barnløshed og kunstig befrugtning
At få børn er ingen menneskeret. Vi kan ikke stille krav til hverken Gud eller samfundet om at få efterkommere: Børn er en gave fra Gud.
Det er ikke forældrene, der er børnenes virkelige ophav: Det er Gud, der skaber alt liv.
Det er hverken kvindens el. mandens "skyld", hvis et par forbliver barnløst: Det er Gud alene, der bestemmer, om et par får børn eller ej.
Det er ikke kvindens "skyld", hvis hun "kun" føder piger: Det er Gud, der bestemmer et barns køn.
Vi må ikke blive vrede el. skuffede, hvis vi ikke får børn, for Gud ved, hvad der tjener os bedst. Og Han ved, hvad Han gør - og hvorfor Han gør det. Og selv om vi mennesker måske ikke altid forstår den dybere mening med tingenes tilstand, så er hver eneste af os en brik i Guds altomfattende plan:
Gud (alene) giver og tager liv. Og Han ser alt, hvad I gør. (3:156)
Gud råder over himlene og jorden. Han skaber, hvad Han vil. Han skænker pige- el. drengebørn, som Han vil. Eller han skænker både drenge- og pigebørn. Og Han lader hvem Han vil forblive barnløse. For Han er viis og almægtig. (42:49-50)
Vi (alene) giver liv og lader dø. Og Vi er de eneste arvinger (når alt andet går til grunde). (15:23)
I vore dage, hvor vi igen og igen hører om nedsat frugtbarhed, kan det være nærliggende at sætte spørgsmålstegn ved hele vor livsførelse. Måske er den stigende barnløshed et forvarsel om, at vi i vor ukritiske og egoistiske hunger efter materielle goder styrer lukt mod afgrunden:
Mennesket tiltrækkes af den kærlighed, som kvinder og børn, ophobet guld og sølv, fuldblodsheste, kvæg og jordbesiddelser synes at berede det. Det er denne verdens (flygtige) goder; men det ypperligste hjem er hos Gud. (3:14)
Jeres indbyrdes kappestrid om (denne verdens) overflod afleder jeres opmærksomhed (fra det mere alvorlige) - lige til døden indhenter jer. (102:1-2)
Det er ikke forældrene, der er børnenes virkelige ophav: Det er Gud, der skaber alt liv.
Det er hverken kvindens el. mandens "skyld", hvis et par forbliver barnløst: Det er Gud alene, der bestemmer, om et par får børn eller ej.
Det er ikke kvindens "skyld", hvis hun "kun" føder piger: Det er Gud, der bestemmer et barns køn.
Vi må ikke blive vrede el. skuffede, hvis vi ikke får børn, for Gud ved, hvad der tjener os bedst. Og Han ved, hvad Han gør - og hvorfor Han gør det. Og selv om vi mennesker måske ikke altid forstår den dybere mening med tingenes tilstand, så er hver eneste af os en brik i Guds altomfattende plan:
Gud (alene) giver og tager liv. Og Han ser alt, hvad I gør. (3:156)
Gud råder over himlene og jorden. Han skaber, hvad Han vil. Han skænker pige- el. drengebørn, som Han vil. Eller han skænker både drenge- og pigebørn. Og Han lader hvem Han vil forblive barnløse. For Han er viis og almægtig. (42:49-50)
Vi (alene) giver liv og lader dø. Og Vi er de eneste arvinger (når alt andet går til grunde). (15:23)
I vore dage, hvor vi igen og igen hører om nedsat frugtbarhed, kan det være nærliggende at sætte spørgsmålstegn ved hele vor livsførelse. Måske er den stigende barnløshed et forvarsel om, at vi i vor ukritiske og egoistiske hunger efter materielle goder styrer lukt mod afgrunden:
Mennesket tiltrækkes af den kærlighed, som kvinder og børn, ophobet guld og sølv, fuldblodsheste, kvæg og jordbesiddelser synes at berede det. Det er denne verdens (flygtige) goder; men det ypperligste hjem er hos Gud. (3:14)
Jeres indbyrdes kappestrid om (denne verdens) overflod afleder jeres opmærksomhed (fra det mere alvorlige) - lige til døden indhenter jer. (102:1-2)