9tilføjet af

Bedste ven eller den nye forelskelse

Min eks og jeg var sammen i 5 år. Vi havde det rigtig godt sammen og var hinandens bedste venner. Men for et halvt år siden slog hun op fordi hun blev forelsket i en anden. Der skete meget i den periode. Så var hun sammen med ham og så kom hun tilbage til mig og så slog hun op og kom tilbage og slog op og gik tilbage til ham. Hun sagde at der ikke var noget galt i vores forhold overhovedet og at hun elskede mig men at hun ikke kunne forstå at hun havde de stærke følelser for ham. Det skal lige siges at de ikke havde kendt hinanden særlig lang tid. Men det gør vel ingen forskel.
Nå men hun kontakter mig på et tidspunkt og siger hun håber vi stadig kan være venner og at hun vil gøre alt for dette. Hvis jeg skal prøve at gøre det lidt kort så sagde jeg til hende at hun kunne slå op med denne nye fyr. Hun fik et par dage og vendte tilbage med det svar at hun blev hos den nye.
Nu kender I selvfølgelig ikke hele historien men dette er det korte i det lange.
Ville I have gjort det samme? Altså valgt en ny kæreste som du er forelsket i frem for din bedste ven.
Jeg tænker bare: Mig som ven vil hun kunne have altid...(sætter stor pris på loyalitet). Og ham er der ingen sikkerhed i.
tilføjet af

Nej...

venner kan ikke bede venner om at slå op med deres kæreste. Altså medmindre det er en der f.eks. voldelig, misbruger hende osv. Men stadig kan man ikke kræve det at nogen.
Du skulle i have givet hende det ultimatum.
tilføjet af

Nej men...

Det har jeg selvfølgelig også tænkt på. Men hvad skulle jeg ellers have gjort. Jeg ville jo gerne være venner. Hjertens gerne. Men det ville bare gøre for ondt at skulle være sammen med hende kun når hun havde tid og vide at hun skulle være sammen med en anden. Og så var det jo også for at blive lidt kvit for hvad hun havde gjort mod mig. Jeg ville jo bare se om hun var villig til at ofre noget for sin bedste ven.
tilføjet af

Mna tester ikke...

sine venner. Med mindre man er villig til at tage konsekvenserne.
Desuden vil du jo ikke være venner med hende. Du vil være kærster med hende igen.
Hvad hvis hun så slog op med ham, du bad om og så fandt en anden kæreste? Skulle hun så også droppe ham? For din - hendes vens - skyld? Nej du, den går altså ikke.
tilføjet af

Hvorfor ikke

Men hvorfor egentlig ikke? Hun behandlede mig som en lort og jeg ville bare have lidt igen. Altså ikke hævn. Bare at hun viste hun gerne ville være min ven. Vise at hun ville ofre noget for mig ligesom jeg er villig til at ofre for hende.
tilføjet af

Nope, går ikke

Synes i den grad du stiller for store krav. Som den anden anonyme skrev, så er det vel fordi du gerne vil have hende tilbage eller på en eller anden måde rette op på den dårlige behandling du vitterligt har fået. MEN naturligvis kan du ikke kræve at hun skal skille sig af med sine kæreste eller for den sags skyld kommende kæreste.
Hvis du var en ordentlig ven, ville du bekymre dig om, at hun blev lykkelig og ikke afkræve hende dette.
I det hele taget er det kun en dårlig ven, der afkræver at man smider sin kæreste væk for dennes skyld. En ting er at påpege, at kæresten fx ikke behandler sin ven godt, men det du har gang i virker klamt.
tilføjet af

Sorry

Men man kan ikke vise, man er en sand ven, ved at skille sig af med sin kæreste. Tværtimod synes jeg ikke, man er en særlig god ven, hvis man beder sin ven skille sig af med sin kæreste, bare for at bevise man er sande venner.
Ærligt talt forstår jeg ikke, at du stadig vil være venner med hende, hvis hun har behandlet dig som en lort.
tilføjet af

OK men

det er slet ikke derfor hun ikke valgte mig...
Og ved godt det er almen Kutyme at man ikke beder en ven vælge mellem en kæreste og en selv. Men hvorfor egentlig ikke? Har man ikke lov til at stille nogle krav? Og ja så må man evt. bare tage konserkvensen...
Men det var ikke spørgsmålet.
Ville I have valgt en ny kæreste som I dårligt kender frem for din bedste ven?
tilføjet af

Yes, kæresten

Det er et svært spørgsmål du stiller, fordi det er så hypotetisk ifht. min verden. Men ja, tror jeg ville vælge min ven fra, hvis det var sådan denne opførte sig. Men det ville ikke engang kun være ifht. en ny kæreste. Hvis jeg havde en ven, der i den grad ville forsøge at hindre mig i mine mål, ville den ven ikke holde længe!
tilføjet af

jeg ville vælge...

..kæresten. For når man er forelsket, føler man at man bare må være sammen med den person man er forelsket i. Du må acceptere hendes følelser, selvom det gør ondt.
Iøvrigt synes jeg du skal lade være med at tale med hende i et stykke tid, det hjælper at få tingene på afstand.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.