kræft

har du selv haft den sygdom?eller lider under den ligenu?
har du familiemedlemmer med sygdommen?

tror du på alternative løsninger?
har du måske erfaring med en alternativ behandlingsmetode?

fire personer meget tæt på mig grundet denne grufulde sygdom. Har derudover været ved at miste både min mor og min far(2 gange) pga kræft.
Har hørt at meget broccoli skulle være godt men tror at det er en skrøne.
Var det mig der fik konstateret kræft ville jeg sidde i et fly på vej til karolinska sygehus i sverige næsten med det samme.
Held og lykke lige meget i hvilken forbindelse du har kræften inde på livet det er en hård sygedom at gennemgå både for patienten og de pårørende.
Knusser Drømmeren

okay
har den ikke selv inde på livet..
men man ved jo aldrig hvor den rammer....om den rammer...

jeg har mistede min plejefar og det var ekstrem hårdt.have lymfekræft til at starte med fik det så næsten i hele kroppen bagefter.og kunne ikke tåle kemo til sidst gik en uge fra han holdte til han døde.
det værste var at se ham svinde ind og blive til ingen ting.
har du selv eller kender du?
mvh charlotte

mig eller nynne?

hej Nynne!
Jeg vil gøre opmærksom på Hugo Nielsen Instituttet i Gram, Sønderjylland. Der synes at være tale om forbavsende resultater med parallel-akupunktur, og Hugo Nielsen har været med på konferencer for neurologer i bl.a. Tyskland, da der er kommet en vis interesse for hans resultater. Adressen på nettet er: www.hni.d
venlig hilsen, bonobo.

hvorfor karolinska sygehus? er der noget specielt ved det? min kæreste har nemlig kræft i hele svælget og nede i lungerne...han har prøvet kemo, men hans krop reagerede virkelig voldsomt på det (negativt)...nu har han så fået at vide af de danske læger, at han skal forsøge sig i Sverige, Tyskland og Holland!
Hvad er det for nogle behandlinger de kan, som danskerne ikke må udøve endnu?
Suzzen

Tro på at man kan overvinde sygdommen hjælper lidt, men kan desværre ikke fjerne den. Jeg har også det lor* tæt inde på livet og det eneste jeg kan gøre, er at opmuntre min kone og holde humøret højt og glæde/forkæle hende ekstra meget..

ikke helt sikker på hvilke metoder det er de kan. Jeg ved blot at de er langt længere fremme i kræftforskningen end vi er i DK.
Jeg skal ikke bestemme hvad andre skal men jeg ved at jeg selv ville tage afsted uden at tøve.
Håber det bedste for jer, det er en skrækkelig sygdom.
Stort knuss til jer alle

Hejsa
Jeg tror at man selv har indflydelse på at blive helbredt. For rigtig mange år siden fik min mormor kræft i underlivet. Hun fik selv intet at vide men hendes børn fik fortalt at hun højst havde et år at leve i. Ingen fortalte min mormor om noget, selv havde hun ingen direkte mistanke men begyndte at spise natur piller. Hun "snød" alt og alle. og levede i over 20 år efter stadig uviden om at hun havde kræft. Det var ikke p.g.a. kræft at hun døde.
Støtte og hjælp fra omverden er en stor hjælp og man skal gi' den der har kræft "plads" til at fortælle alt det som er i hjertet og i tankerne, også de mindre behagelige ting. Hvis man kender en med kræft skal man hele tiden gi' dem den tror at man er sikker på at de klare den. Hvis så at alt håb er ude og der ingen "vej" er tilbage så skal man nok tale om det så meget man orker og har brug for det. Jeg tror direkte at ens tanker kan flytte bjerge....og hvis man selv tror helt og fast på at man bliver helbredt så bliver man det også. Så er det måske også godt at ligge sine spisevaner om og ryger man så stoppe med det. Så er der dem der siger at hvis de ikke kan det så er livet surt....måske men man skal jo også lige tænke på andre i ens omgangskreds der jo gerne vil ha' man overlever sygdommen. Jeg tror på at man kan helbrede sig selv ved at ha' positive tanker og leve roligt og være i balance med sig selv. Hvis man har brug for "værktøjer" til det så er der jo nogen alternative ting man kan opsøge for at få de "værktøjer" til det.
Den behandling på hospitalet skal man så også ta' imod. Så kan man bagefter diskuterer hvad der hjalp på sygdommen, men det er jo kun en bi-ting i forhold til man er helbredt.

...at min søster har fået lymfekræft (de siger der er god mulighed for helbredelse, jeg håber det er rigtigt), hun er ikke undersøgt dybdegående endnu, men hun har det meget dårligt. Føler mig magtesløs og er meget ked af det. Vores mor på 84 siger - bare det dog var mig, det er forfærdelig for hende. Gid fanden havde den forfærdelige sygdom, men vi kan jo desværre ikke selv bestemme

Lymfekræft skulle gerne have en ret god overlevelsesstatistik/procent, hvis det er den samme, som jeg tænker på(Hodgkins)Det siges at den er 2/3, altså at to ud af tre klarer den, men statistikken er allerede bedre/højere nu! Min veninde havde den slags kræft for et par år siden. Det blev opdaget ret sent, og hun var derfor i et stadie langt fremme, men hun kæmpede, og var igennem 8 måneders kemo og en lang omgang med stråler hver dag. Hun er rask den dag i dag! Kræft er aldrig fedt, men jeg er ret overbevist om, at denne slags er en af dem, der bedst bekæmpes! Håber, det er en trøst. Måske kun en ringe en af slagsen, men op med humøret, kæmp og tænk positivt. Det gælder både patient og pårørende :-)

Er dette en reklame for en alternativ behandler?

Tak for dine ord, det betyder meget, for jeg kender ikke noget til den kræftform og derfor bliver man måske mere bange end det er nødvendig, men det er tit det er det ukendte der er værst. Så er det jo nok rigtig det lægerne har sagt til hende i dag.

Cancer er en frygtleig sygdom, og derfor er jeg ked af det paa dine vejne. Jeg kan anbefale dig at gaa ind paa kraeftens bekaempelses hjemmeside (www.cancer.dk). Der kan du finde info om lige netop den cancertype din soester har faaet konstateret, du kan undersoege behandlingsmuligheder og se statisktikkerne. Det er rigtigt at Hodgkins har en go prognose, men kig alligevel, for nogen gange hjaepler det at se det med egne oejne, istedet for at hoere det fra andre. Paa kraeftens kan du ogsaa faa vejledning om hvordan du forholder dig til din soesters sygdom, for det er vigtigt for patienten at familien og vennerne forholder sig til den og "er med" i forloebet. Jeg ved der findes stoettegrupper som du kan tilmelde dig. Alt i alt har kraeftens meget at tilbyde. Jeg benyttede mig af siden sidste aar da en meget naer ven fik konstateret boerneleukaemi (ALL) i en alder af 28 aar. Jeg er selv uddannet naturvidenskabelig forsker og befinder mig i et progressivt forskermiljoe, hvor udvikling af Cancer-treatments bestemt er i fokus, saa jeg kender paa forhaand mange af statistikkerne, og jeg kan decifrerer de forskellige raporter. Ikke desto mindre fandt jeg den hjaelp jeg havde brug for paa kraeftens hjemmeside. De hjalp mig!
Hel dog lykke til dig og din soester.
Mange tanker fra Abo

Selv tak da.. Det er helt sikkert rigtigt, hva lægerne har sagt. Og du kan prøve at kigge på nettet. Slå HODGKINS op på f.eks google eller noget, og så kommer der masser frem, og der vil du også kunne læse, at det ER en af de kræftformer, der på en eller anden måde er "bedst" (selvom man ikke kan sige sådan) at få, hvis det endelig skal være! Og så får du måske også svar på nogle af de ting, der garanteret summer rundt i hovedet på dig lige nu, så der ikke er ligeså meget uvished om sygdommen, som der måske er nu. :-)

Mange tak for dit svar til mig.
Det er en god ide at søge efter oplysninger på nettet, så langt har jeg slet ikke tænkt. Har følt mig handlingslammet, men efter en nats søvn-? er det nu blevet morgen og jeg kan nok se tingene lidt klarere. Det nytter jo heller ikke at den øvrige familie går i spåner, vi er nødt til at være der for hende og hendes familie.

Jamen, det var da saa lidt. Selvfoelgelig var du handlingslammet lige efter beskenden blev modtaget. Jeg ville vaere overrasket, hvis det forholdt sig anderledes:-) Held og lykke og Stay strong, som de siger herovre (Chicago).
Tanker Abo

www.cancerdecisions.com
www.ralphmoss.com