Bibelens troværdighed, professos Finkelstein og

I Jerusalem har man fra 900-taller fvt. – den tid da David og Salomo skulle
have udført deres bedrifter – kun fundet rester af en mur, visse befæstninger
og et lille tempel, antagelig viet til den kanaanæiske gud Baal. Salomos
berømte pragtbygninger, bl.a. i de vigtige byer Megiddo, Hazor og Gezer, er i
virkeligheden udført senere, først og fremmest af den israelitiske konge
Jerobeam II (788-747 fvt.). Jerusalem var næppe mere end en by i det tyndt
befolkede, fattige Judæa frem til de assyriske erobringer (der begyndte 722
fvt.) af det meget større og rigere Nordrige Israel, da mange flygtede til
Sydriget Judæa, som klarede sig så nogenlunde under ødelæggelsen takket
være indrømmelser fra kong Ahas (743-727 fvt.). Først da udformedes
monoteismen så småt og tempelritualerne forlagdes til Jerusalem – israelitterne
havde tidligere ofret i Samaria og Betel.
Bibelforfatterne klippede og klistrede frejdigt fra den mytiske og virkelige
historie. Salomos rige, som ifølge første Kongebog strakte sig fra Eufrat til Gaza,
modsvarede i realiteten Assyrien i dets storhedstid. Dronningen af Saba kan
ikke have besøgt Salomo førend flere århundreder efter hans død, da Saba (det
nuværende Yemen) begyndte at blomstre. Davids kamp med filisteren Goliat er
en bevidst skrøne. Den beskrivelse der gives af Goliat i 1. Sam. 17:4-7 passer
med rustningen blandt de græske lejesoldater (hoplitter), som kæmpede for
Egypten i starten af 600-tallet fvt. (Desuden navngiver 2. Sam. 21:19 en helt
anden helt som Goliats banemand). David uddelte rige krigsbytter efter striden
med amalekitterne (1. Sam. 30:26-31) til steder, der ikke var befolket på hans
tid: Jattir, Aroer, Ramot…
I beretningerne om Abraham og patriarkerne, der skulle
have udspillet sig ca. 2000 år fvt., tales f.eks. om kameler, til trods for at de
først forekom som tamdyr i de egne mere end tusind år senere. Folkene
aramæer og filistere nævnes ofte, skønt de først optrådte længe efter
patriarktiden. Stedsangivelser stemmer dårligt med arkæologiske fakta:
Shechem, Beersheba, Gerar og Hebron viser ingen tegn på at have været
beboede i abrahamitisk tid. De egyptiske personer i historien om Josef (f.eks.
Potifar) var nævnt i løbet af 600-tallet fvt.

At Mosebøgerne blev skrevet af varierende præsteskab til vidt forskellige tider
er blevet debatteret siden Julius Wellhausens forskning fra slutningen af 1800-
tallet. ”Moses’ love” blev nedskrevet af præster tusind år efter Moses’ ”liv” –
visse dele af Esra så sent som i 400-tallet fvt. Fortællingen om ”de ti bud” har
et forvirret og modsigelsesfuldt indhold med forskellige forfattere (dele kan
spores til den egyptiske dødebog), og der var oprindeligt betydeligt mere end ti,
for jødedommen 613 (mitzvot: bud). Meget handlede om detaljerede forskrifter
for ofringer til (afguden?) Jahve og om praktiske råd: ”Du må ikke koge et
gedekid i moderens mælk”.
De begivenheder Mosebøgerne opregner, findes ikke engang som notitser i de
ellers så nøjagtige egyptiske dokumenter. Det svækkede Egypten som
Mosebøgerne skildrer, stemmer bedst med 700-tallet fvt. Derimod var flugten
fra Egypten (1400-1200 fvt.) en logistisk umulighed på grund af de dengang
militært stærke befæstninger, som Egypten havde oprettet ved den østre
grænse. Kongedømmer som Arad, Heshbon og Edom i Sinai, som Mosebøgerne
nævner, eksisterede ikke på den tid, selv om teltkulturer forårsager en vis
arkæologisk usikkerhed.
Finkelstein & Silberman gennemgår detaljeret mange af
de urimeligheder i GT, som de seneste årtiers forskning har påvist, men
diskuterer også motiverne til teksternes opståen. Kong Josia, der regerede
639-609 fvt., spillede en afgørende rolle for den jødiske lov og kampen mod
”hedenskabet”. Teologien fra 622 fvt., da ypperstepræsten Hilkiah ”fandt” femte
Mosebog (Deuteronomium) i en tempelmur, var måske et bestillingsarbejde for
at styrke kongedømmet og inspirere den territoriale ekspansion efter Assyriens
svækkede herredømme ( hovedstaden Nineve faldt 612 fvt.).
Egyptens foruroligende ankomst til det israelske område under farao
Psammetichos I (664-610 fvt.) forklarer valget af fjende i Mosebøgerne. (Kong
Josia dræbtes af farao Necho II 609 fvt., hvilket i praksis også satte punktum
for den monarkiske æra fra David).
Den opflammende og derfor kortlivede monolatri, dyrkelse af en eneste gud,
kan læses som ”enevælde” og ”nationalisme”. ”Herren” er kongen. ”Loven” er
civil lydighed. De urgamle myter blev ranet og omformet af herskerne. Ofringer
til flere guder som både israelitter og judaitter havde helliget sig i århundreder,
var ikke i den nye magts interesse.
Den såkaldt deuteronomiske historie (Josua, Dommerbogen, Samuels- og
Kongebøgerne) er for det meste legender og en politisk udtænkt fiktion med
blot sporadisk støtte i virkeligheden. Tidlig jødedom var dikteret statsreligion
uden folkelig medvirken (præcis som kristendommen i tusindfold forstørret
magtpotentiale under og efter kejser Konstantin). Faktiske hændelser er ofte
forskudt i tiden. De bronze- og jernalderforhold der beskrives, er mistænkeligt
sammenfaldende med de ”moderne”, der herskede ved slutningen af 600-tallet
fvt. Helte som David (som ifølge et nyt fund i Tel-Dan sandsynligvis har
eksisteret) og Moses har flere ligheder med glorificeringen af Josia, selv om
visse dele er tilføjet noget tidligere. De assyriske kongehistorier, med nøjagtige
fortegnelser over store bedrifter og blodige sejre, var forbillede for jødiskisraelitisk
lovprisning.

Men vigtige dele af den hebræisk-aramæiske bibel blev også skrevet under og
efter fangenskabet i Babylon fra 538 fvt. Det jødiske folk kom efter Babylons
fald til at leve under persisk herredømme i mere end to hundrede år. Staten
Juda bliver provinsen Yehud, folket kaldes jøder. Israel bliver Samaria. Politisk
og religiøst var det af største betydning, at ”Guds udvalgte folk” igen hævdede
sig. Templet skulle genopbygges efter katastrofen i 587 fvt. Det patriotiske
præsteskab i det i lang tid kongeløse rige befandt sig i en magtkamp med de
virkelige, relativt velvillige, herskere, og havde kun store ord som våben. De
tidlige tekster blev revideret. Skrifterne og prædikenerne skulle igen forene og
løfte folket. Krønikebøgerne (sandsynligvis skrevet af Esra) genoplivede den
tendentiøse historieskrivning. Den nationale og etniske propaganda gør i vor tid
ofte et ubehageligt indtryk, men var sikkert under hele den lange periode med
underkastelse – efter perserne: hellener og romere – funktionel og hæget om.
Gud bliver et politisk redskab, og kan for udenfor stående ses som en substitut
for den nationale æra – den mentale, imaginære søjle i opgang og nedgang.
Utallige jødiske oprørsforsøg hentede kraft fra den stolthed, skrifterne gav anledning til.
Den endelige redigering af GT skete efter år 164 fvt., da Daniels bog
færdiggjordes, til trods for at den foregiver at være skrevet under den
babyloniske tid. Så specielt ”gammel” og udadlelig er denne, den største del af
bibelen, ikke.
Så er det jeg spørger hvordan bogstavtro kristne, skal finde sig til rette med de tydelige
forfalskninger, som ikke mindst den nyeste arkæologi efter 1980 har afsløret, er
en gåde.
http://www.youtube.com/user/tarasskeptic#p/u/15/gIpG0FUaXXE
video med den nye Bibel forskning

http://www.youtube.com/user/tarasskeptic#p/u/11/-mf9WyOV7QU

usa´s kristne skal vel bare holde sig til de ædle kristne dyder, og især lade være med at donere våben til jødestaten og lade være med at lade sig manipulere af andre trossamfunds hypnotiserende religiøse fiktion.
Fordi de kristne dyder er da ret gode med et vist mådehold !

Møj mystisk, for så er jesus også fiktion.
Jesus har vel aldrig levet ?
Eller måske tro du han har levet men ikke var Guds søn.
Alle beretninger om Jesus er falske at det er opdigtede historier i det nye testamente ?
For Jesus brugtE faktiske det gamle testamente, og dette er et vidnesbyrd om JESUS.
For mig er Jesus levende og ikke en død Gud, jeg oplever ham virkelig for hans ånd taler
til mig. Så hvad skal jeg bruge arkæologike målinger når de har fundet Noasark.
Hvorfra stammer Jødernes påske, har de selv fundet på det.
Jeg finder mig som bibeltro kristne godt til rette for jeg oplever min Gud som min
far frelser og helbreder. Så hvad mere har jeg brug for !!🙂

kan man jo studere emnet her:
http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:u_4egYIujbYJ:www.ateist.dk/downloads/Nyoverbevisendebibelkritik.pdf+jerusalem+har+man+fra+900+tallet+fvt&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESgwM7IpioSX54ZPR4e_qQ-U2ZdBpwWRUyxPnwA2-s5r5uzF12oyR0p57Jc0OHENC2wY1DPXUriTZ2OISTJ-MGxQDhYdgay8nEYdnVCrZ0tfxHhR1Qw6dxO6Sz5dWG6yn1RdQGIA&sig=AHIEtbTEW_Bbs58RiuVKO88sgICK8AXhjQ

på så meget. Men det er ikke længere muligt at bruge Bibelen som en troværdig historisk kilde ifølge moderne forskning, det passer simpelthen ikke sammen.
Angående Jesus hælder jeg meget til Earl Doherty’s: The Jesus Puzzle.
http://www.jesuspuzzle.humanists.net/home.htm

Men læser også artikler fra Per Bilde.
http://www.poulblak.dk/avis10.htm

rigtigt og se videoerne her
http://www.youtube.com/user/tarasskeptic#p/u/2/of9UKRQ4buU

bøgerne her som jeg har gjort!
http://www.amazon.com/Bible-Unearthed-Archaeologys-Vision-Ancient/dp/0684869128
David og Solomon
http://www.amazon.com/David-Solomon-Search-Western-Tradition/dp/0743243633/ref=pd_sim_b_4

Nej det er ikke rigtigt, mange mange gange.
Og det er fordi mange prøver at forsvare bibelen som source til science, og det er forkert i vores verden hvor vi begge har recourser og adgang til videnskabeligt indsigt.
Bibelen burde, ((og det er bare min mening)) betragtes som et redskab for at bringe mennesker tættere sammen, og jeg tror at den Katolske kirke er lidt på den rigtige vej.
Jeg er helt uenig med dem, og har forladt den tro over 40 år siden, men nogen ændringer virker positivt på mig.
Gennem tiderne har bibelen været årsag til splittelse og krig, uden at gøre noget positivt for at samle verden, ((Desmond Tutu er min vidne))Luther og Calvin har hellere ikke kunne gøre noget konstruktivt og Irland og Israel er sagen 🙁
Personligt ville jeg ønske et nyt udgave af bibelen som ikke burde fylde mere end en A4 ark.
Og lad os bare få gang i flere arkæologiske udgravninger.
Spændende 🙂
Klaus

Hej anno2010 (ikke annon)
Respekt. Det er et omfattende emne og sådan et livsværk at studere. Ja, ja, respekt for dem der har specialiseret sig.
Jeg fangede den her:
Origin of the Israelites.
The book remarks that, despite modern archaeological investigations and the meticulous ancient Egyptian records from the period of Ramesses II, there is an obvious lack of any archaeological evidence for the migration of a band of semitic people across the Sinai Peninsula,[12] except for the Hyksos.
Although the Hyksos are in some ways a good match, their main centre being at Avaris (later renamed 'Pi-Ramesses'), in the heart of the region corresponding to the 'land of Goshen', and Manetho later writing that the Hyksos eventually founded the Temple in Jerusalem,[13] it throws up other problems, as the Hyksos became not slaves but rulers, they were chased away rather than chased to bring them back.[13]
Nevertheless, the book posits that the exodus narrative perhaps evolved from vague memories of the Hyksos expulsion, spun to encourage resistance to the 7th century domination of Judah by Egypt.[14]
Finkelstein and Silberman argue that instead of the Israelites conquering Canaan after the Exodus (as suggested by the book of Joshua), most of them had in fact always been there; the Israelites were simply Canaanites who developed into a distinct culture.[15]
Recent surveys of long-term settlement patterns in the Israelite heartlands show no sign of violent invasion or even peaceful infiltration, but rather a sudden demographic transformation about 1200 BCE in which villages appear in the previously unpopulated highlands;[16] these settlements have a similar appearance to modern Bedouin camps, suggesting that the inhabitants were once pastoral nomads, driven to take up farming by the Late Bronze Age collapse of the Canaanite city-culture.[17]
The authors take issue with the book of Joshua's depiction of the Israelites conquering Canaan in only a few years—far less than the lifetime of one individual—in which cities such as Hazor, Ai, and Jericho, are destroyed.
Finkelstein and Silberman view this account as the result of the telescoping effect of the vagaries of folk memory about destruction caused by other events;[18] modern archaeological examination of these cities shows that their destruction spanned a period of many centuries, with Hazor being destroyed 100 to 300 years after Jericho,[19] while Ai (whose name actually means 'heap of ruins') was completely abandoned for roughly a millennium before Jericho was destroyed, and not being re-occupied until 200 years afterwards.[20]
Citat slut. http://en.wikipedia.org/wiki/The_Bible_Unearthed
Jeg checkede den her:
The Bible Unearthed: Archaeology's New Vision of Ancient Israel and the Origin of Its Sacred Texts,
jeg mener, at kunne du ikke lige tage at sende den til Mr. President Barack Obama. Eller enhver modstander.
Nå, men vi ”dødelige” må nøjes med den erhvervede Bibel og evt. rejser til ”Det Hellige Land”.
Mange tak for input.
Du må meget gerne ”high lighte” evt. passager og forklare dem eller belyse dem.
Mange tak,
Kosmos

skal under den kategori hvor den hører til nemli under mytologi!
Jeg vil gerne vise dig et link, synes det er ret spændende og det har intet med mytologi eller religion at gøre.
http://www.worldtransformation.com/?gclid=COuUntvC9qQCFUODDgodVzx8hw

jeg var også engang ateist, var ikke mere !!!!
Så det er en løgn fra helvedet at Gud ikke findes og er en myte.
Jeg har været i mørke, tro mig jeg har været der.
Jeg var ateit og kommunist i fra 1977-2002.
Jer har set åndelig mørke.
Intet kan idag ødelægge min relation med Jesus.
Ateisme er en tro men den er på verdens plan meget lille.
Ved du hvor mange der er der er ateister i verden ?
Ateister tror også på noget, men det er bare en løgn, for Jesus lever !!🙂[l]

kan du bevise at det er sandt?

Hvad vil du have bevis for ??
Kan du bevise at Gud ikke er.
tror du at 2,1 milliader kristne verden over vile tro på Gud hvis Gud var en fiktion ?
Kan du bevise sand kærlighed ?

der er en Gud/Guder? Hercules? Mithra? Zeus? Jesus? Nej jeg tror ikke på noget af det.
Idag er der ingen som tror på Hercules eller nogle af de andre græske eller romerske Guder, men det har maqn sandelig gjort engang, når en civilsation "uddør" gør deres guder også, tænker på Ægypten et stort dynasti som varede i 4000 år, deres guder er der ingen som tror på mere vel? Den eneste grund til at folk idag vil tro på kristendommen er at den stadig har stor indflydelse på regeringer, skoler og institutioner.
Kristendommen er afhængig af en historisk Jesus og den vil forsvaredette for enhver pris, selv med de mest upålidelige kilder. De troende ønsker at tro på Jesus, og tro alene kan skabe intellektuelle barrierer.
Der er så mange kristne professorer, teologer og historiske "eksperter" rundt omkring i verden, som fortæller os, at vi bør acceptere en historisk Jesus, at hvis det bliver gentaget ofte nok, har det tendens til at overbevise selv de mest glødende skeptikere.
Selvom mange tror på en løgn bliver den ikke sandhed af den grund.
Jeg kan ikke tro på kristendommen eller andre religioner, det er simpelthen umuligt,men mener selvfølgelig at man skal høre begge sider, ikke kun ateisterne.
At du tror på Guder er din sag, kan dog ikke begribe at du har været ateist og siden er kommet til tro, ja det kan vel ske for os alle at religions virussen kommer ind i hjernen.