Bortadoption?

Hej,
jeg hedder 'ScottishRose' og er 20 år gammel.
Jeg er gravid og overvejer stærkt at bortadoptere mit barn.
Jeg tænker på barnet konstant og jeg vil det kun det bedste, bl.a. derfor jeg har valgt ikke at få en abort.
Jeg ved, med 100% sikkerhed, at der er nogen der læser dette indlæg som vil føle sig stødt og til dem vil jeg sige; undskyld. Ved godt at graviditet er enorm seriøst, jeg ved at der er mange derude som ikke kan få børn og som ville ønske at være i mine sko.
Og ja, der er også en del af mig der gerne vil have mit barn. Men jeg er bange, bange for at jeg ikke kan klare det, bange for at jeg ikke bliver en god nok mor, bange for at barnet kommer til at mangle ting, materielle som følesesmæssige, jeg er alt i alt bare virkelig bange.
Det har været min oplevelse at jeg er god med børn, altid blevet rost af forældre hvis jeg har babysittet deres børn eller lignende men dette er jo ikke bare 'hvemsomhelst', dette vil være mit eget og det skræmmer mig helt ind til livet.
Indtil videre er det jeg har gjort, siden jeg fandt ud af det for et par dage siden, er at bestille en tid hos min læge, for at begynde de forskellige lægelige processer, et møde hos 'mødrehjælpen' som kan hjælpe mig med at forklare hvad der er muligheder og så et møde hos statsforvaltningen som er dem man skal kontakte for at bortadoptere sit barn.
Der er sikkert meget mere jeg kunne skrive men ja, grunden til at jeg skriver dette indlæg er primært for at høre din/jeres mening/er om bortadoptioner - hvad synes du/i?
Evt. gode eller dårlige historier fra både kvinder der har bortadopteret deres barn,
evt. indlæg fra unge mødre,
evt. indlæg fra adoptivbørn.
Som sagt, ved godt at situationen ikke er ideel, ved at der mange der fordømmer mig og det er i i jeres gode ret til men jeg vil værdsætte det hvis folk kom med konstruktiv kritik, positiv eller negativ.
Alt i alt - bortadoption, god ide eller dårlig ide ?

uha jeg føler for og med dig :)
Du er tyve år, og jeg som er 28 vil have det på samme måde ...
Jeg synes det er en kæmpe beslutning du sidder med, og ville ønske jeg kunne gøre det hele let for dig.
Barnets bedste er måske ik at blive født, hvis du da ik er så langt henne.
Jeg synes ikke ma skal se på det som drab, det er et menneske ja, men det er du også, og du bad ikke om at din krop kune gøre dig gravid.
Man har et ansvar ja, en du er også ung, og alene at få et barn fordiman ikke vil øle sig som morder synes jeg personligt er for ringe et grundlag (og egoistisk)
Et barn ved jeg kn have det svært med at være adopteret, har haft kæreste og bedste veninde der var adopteret.
Jeg ved ikke om du kan bruge mine tanker til noget, det værste ved dette er jo at du selv skal tage beslutningen og selv finde hvad der er rigtigt for dig.
Jeg har svært ved at råde dig til noget også da jeg ikke kender din baggrund, men jeg tror hvisjeg var dig, ville jeg vælge abort.
Har du tænkt over at du også vil tænke meget på barnet hvis det bliver født og bortadopteret modsat med en abort.
Mange piger har fået abort, ikke mange vælger at føde barnet.
Får lyst til at give dig et kram lille du ude i natten :)
Har du folk i dit liv at tale med om dette?

Hej Sinebandine,
først og fremmest så tak for dit indlæg.
Angående abort er det noget som jeg bare ved at jeg ikke kan gennemføre. Ved godt, situationen taget i betragtning, at det lyder meget 'firkantet' men det er dog en ting som jeg ved, med 100% sikkerhed at jeg ikke kan gennemføre. Grunden til at jeg ved dette er fordi at jeg, desværre, har gennemført en abort og det har jeg haft enorm svært ved at leve med lige siden.
Igen, ikke noget jeg er stolt af men sket er sket.
Kan godt se din teori om at ikke at få barnet er på sin vis selvisk men sådan som jeg ser det så kommer der et nyt barn til verden og det bliver enten jeg eller nogen andre enorm glade for.
Kender også selv folk der er blevet adopteret og det er det der splitter mig mest - halvdelen har været enorm glade for det og nogen føler at de aldrig kommer til at tilgive deres biologiske forældre.
Ja, det er et af mine mange dilemmaer - får jeg barnet og bortadoptere det så vil jeg komme til at tænke på barnet, i tide og utide.
Jeg siger tak for det 'virtuelle kram' og sender flukst et tilbage :-)
Nej, desværre, har ikke nogen at snakke med om det. Har fortalt en af mine bedste venner at jeg er gravid men ikke at jeg overvejer at bortadoptere det. Men skal, som nævnt, til en masse møder i denne uge og forhåbentligt så vil det kaste et bedre lys på situationen.
Igen, alt i alt så er jeg fuldstændig splittet, har det virkelig som om at jeg er blevet revet midt over.
Men du skal ihvertfald have tak for dit indlæg.

ville være at få en psykolog eller lignende til at bearbejde din angst, inden du bortadopterer dit barn. Har du først bortadopteret det, er der ingen vej tilbage, og du har mistet alle rettigheder til barnet dvs. hvis du vil have det tilbage, er det bare ærgerligt.
Angsten for at gøre fejl kan have rod i mange ting og burde derfor undersøges til bunds, inden du gør noget, som du fortryder.
MalteFnalte

for dumt at blive gravid, når du ikke vil have barnet? Så vidt jeg har forstået er det jo ikke første gang!!!

Hej du, allerførst så håber jeg det bedste for dig. Det er en svær beslutning du står over for. Jeg er selv i den modsatte grøft - er 32 og overvejer at adoptere (som enlig). Jeg tror at hvis man som forælder ikke magter og ønsker forælderrollen overhovedet, så kan adoption være en god løsning. Både for barn og forælder. Jeg har selv to veninder der er adopteret - den ene fra Danmark (den anden fra udlandet) - og begge har fået gode forældre og er glade for deres liv. Men at bortadoptere er jo virkelig en stor beslutning, og hvis du har lidt lyst til også at få barnet, er det måske ikke det rigtige? ...Er vi ikke alle sammen bange for ikke at være gode nok som forældre?!? Eller i hvert fald mange af os. Jeg ville da være hunderæd, smil. Men det betyder jo ikke at du ikke kan finde en god måde som DU er forælder på!
Når du skriver at du også har lidt lyst til at beholde det, lyder det for mig som om det først og fremmest er angsten for ikke at slå til som mor, der nager dig? Så jeg tænker på om din løsning behøver være så enten-eller? Måske kunne du få nogle støtteforældre til dit barn, sådan at du ikke var alene om det, men når du havde brug for støtte eller time out kunne trække på andre nære voksne, der ville have tid og ressourcer og lyst til at være noget for dig og dit barn??
Hilseh Chiara

Personligt synes jeg at det er alt andet end egoistisk af dig at overveje en bortadoption. Og jeg vil på ingen måde fordømme dig eller kritisere dig. Jeg synes det vidner om så meget menneskeligt overskud, at kunne tænke på den måde :o)
Synes du skal tage nogle lange snakke med lægen, mødrehjælpen osv, før du tager din endelige beslutning.
Synes også at jeg engang har hørt om begrebet "åben adoption". Ved ikke om det er lovligt i Danmark, men det er hvor den biologiske mor har kontakt med barnet. Nærmest som en ven af familien.
Jeg synes du er sej. Og jeg ville ønske der var flere af din slags. Men ingen siger du skal tage beslutningen nu, så vent nogle måneder og mærk godt efter inden i dig selv. Og så gør som du allerede gør, opsøg viden. Og vid noget om alle mulighederne.
Der er kun en rigtig løsning her, og det er den der er rigtig for DIG!
Held og lykke :o)

Jeg håber møderne gør dig klogere.
Jeg syens at alt andet end at få et barn af lyst er forkert.
moral er jo udsprunget af os selv, et behov for at gøre det korrekte -for os selv.
Jeg synes ikke der er noget i vejen med abort, og det mene jeg fordi jeg kan forstå det, og ideen med abort.
Hvis jeg selv var blevet kastet i skraldespanden fordi jeg havde en mor der ik var kar, jeg tænker lige tanken, jamen så vil det være mig helt okay, jeg mener det faktisk, selvom tanken for nogle ville forekomme absurd.
Jeg mener nogle gange man skal sætte sig ud over sig selv, og se tingene i andre perspektiver.
Det er en stor ting at få et barn, og jeg tror man kommer sig over en abort, derimod er et barn for evigt.
Du får ingen til at indrømme det har været en fjl at få børn, men det er det for mange aligevel, fordi det kræver så meget og kan være så svært, især hvis man e for ung, og ikke er klar til det økonomisk.
Vel er børn søde og man bliver glad for dem, men mange siger men jeg gjorde det ik igen!
Dette er jo e vink med en vognstang.Nå det var måske et sidespor.
problemer i forb med adoption i opvæksten og måske for livstid er noget der bliver barnets adoptiv forældres hovedpine, og hermed har du også et ansvar.
Nej ikke lle adoptiv børn har det godt, så vidt jeg ved har de alle haft STORE især udviklings forstyrrede problemr at slås med, og nogle bliver aldrig hele mennesker.
Der findes også dem det går godt for.
Hvis dit spørgsmål er af rent moralsk karakter så synes jeg det er lige "galt" at få abort som at bordaoptere, faktisk måske værre at bordadoptere, dette siger jeg fordi jeg ikke har et syn på at et liv skal leves uanset hvad, dette gælder også i andre sammenhænge.
Jeg mener at det er et foster, som ikke føler smerte, ikke vil være bevidst om at det er blevet frataget liv, så derfor synes jeg bare det er en bedre ide.
Jeg kan nu heller ik rigtig forstå folk kan ha så mange kvaler ved abort, som beskrevet, og du må ndskylde hvis jeg ikke kan forstå at du ik kan overskue en abort.
Jeg ved ikke hvorfor du mener du kan føde et barn uden så at tage dig af det?
hvorfor vil du hellere føde det og så give det væk, fremfor bare at få en abort?
Der er så mange måder at se på det her, jeg håber du finder ud af det.
Knus.

nøje.selfølgelig er du bange og usikker. det er en stor beslutning at få et barn man skal have ansvaret for. Men, du kan sku mere end du tror. Frygt ikke.
jeg er selv mor og blev det i samme alder som dig, jeg fik et handicapet barn og mange siger..det havde jeg aldrig klaret..men hvor ved de dog det fra?
du er ung men du vil få den støtte der skal til, når kommunen og læge ved hvor fortvivlet du er lige nu.
jeg er bange for du vil fortryde hvis du bortadopterer dit barn. dermed ikke sagt jeg ikke forstår dine tanker men dine bekymringer kan være helt ubegrundet, du har bekymringer over ting og følelser du i bund og grund ikke ved om vil ske.
der er ingen mennesker der kan se ud i fremtiden, så hvorfor ikke prøve at tage en dag ad gangen og leve her og nu og det skal sku nok alt sammen gå og gå godt!
ps jeg er selv adopteret og glad for min familie.
mit barn betyder alt for mig og det har bestemt ikke altid været nemt, men det har gjort mig meget stærk, og jeg er stolt over at have opdraget opfostret mit barn alene. jeg har måske ikke kunnet give hvad andre giver deres børn, men jeg har gjort det så godt jeg kunne og det er godt nok!
good luck til dig, håber du vælger at beholde dit barn.......

Jeg kan sagtens forstå Roses modstand mod abort. Jeg har heller ikke noget imod muligheden. Har selv fået to. Den første var lige ud af landevejen, den generede mig ikke spor. Den anden fortryder jeg bitterligt. Ville have givet hvad som helst for at kunne ombestemme mig. Og det er godt nok nogle år siden efterhånden. Vi reagerer alle forskelligt i forskellige situationer, og Rose magter bare ikke endnu en abort. Længere er den faktisk ikke. Jeg synes Rose virker intelligent og velovervejet.
Det er muligt at du hellere ville være endt i en skraldespand, men jeg tror at hvis man spørger rigtig mange adopterede børn, så på trods af at de måske har problemer med deres identitet, tror jeg faktisk de er ganske glade for tilværelsen fremfor en skraldespand. Jeg synes du lyder meget hård og kold og uden empati. Du kan slet ikke sætte dig ind i at nogen bare ikke synes abort er vejen frem, bare fordi det var det rigtige for dig.
Og til Rose. Hold begge fødder på jorden og følg dit hjerte. Du har nogle valg at træffe nu, og du vil få en masse velmenende råd. Men kun hvis du følger dit hjerte kommer du helskindet igennem det.

Hvad mener faren om, at du tænker på at bortadoptere ?
Hvordan er regelserne med hensyn til det❓I dag har faren jo mange rettigheder og skal vel underskrive en adoption, hvis ikke han vil have barnet ?

Jeg synes du lyder som en fornuftig ung kvinde, men jeg synes du skal overveje MEGET og mange gange om du vitterlig vil bortadoptere dit barn.
Jeg er 30 år gammel, og fik min datter 2 mdr efter jeg fyldte 21 år, så jeg har været den unge usikre mor, der til tider syntes det var usandsynlig dødsygt at være ung alene mor, når alle veninderene rendte i byen hver eneste tor, fre, og lørdag.
Det er hårdt at stå med ansvaret for et barn, når man selv ikke er ret meget mere end et barn selv, samfundet ser ikke altid med lige milde øjne på den unge "uansvarlige" (ofte) alenemor - og det kan være svært.
Det er hårdt og jeg var meget ensom kan jeg huske - jeg havde desværre været så uheldig at blive gravid med en mand, der viste sig at være alvorligt psykisk syg, og jeg har ikke andet familie end en min mor.
Du skal vide at du lige nu, hvor du lige har fundet ud af at du er gravid, er i chok - og ikke tænker helt rationelt.
Og det er HELT naturligt at blive bange og usikker - et barn tager meget tid, og er et stort ansvar.
MEN.... når alt det "negative" er sagt, så vil du opleve en kærlighed, du slet ikke anede du kunne føle og rumme.
Og jeg vil LOVE dig, at du ALDRIG vil fortryde at du fik dit barn - men at du med GARENTI vil fortryde hvis du vælger at bortadoptere det !!!
Du er 20 år gammel, og meget ung - med ved du hvad, 5-10 år flyver afsted lynhurtigt, du modnes helt utroligt på de år, og som 30 årig vil du være dybt ulykkelig hvis du vælger at bortadopterer dit barn nu.
Du lyder som en eftertænksom og fornuftig pige, der tænker over livet, og konsekvenser - og allerede nu sætter du barnets behov først.
Jeg er fuldstændig SIKKER på du bliver en dejlig kærlig og fornuftig mor.
Jeg ville aldrig have undværet min datter og har aldrig fortrudt jeg fik hende - men jeg ville da godt have ventet til jeg var 25 år - men sådan gik det jo altså bare ikke, og idag er det fedt at have en datter på 9 år, jeg har en særdeles fornuftig og dejlig kærlig pige, der er vellidt og dygtig, og høflig og betænksom. Hun er et rigtig godt menneske, så jeg har jo klaret min rolle godt, på trods af at jeg var en ung alenemor, på kontanthjælp de første par år efter jeg fik hende.
Min egen far døde da jeg var 13 år gammel, og han var knap 51 - han var 38 år gammel da jeg blev født, ikke specielt gammel, det er jo meget normalt idag.
Men jeg er glad for at min datter er voksen, hvis jeg selv skulle være så uheldig at blive alvorligt syg, og skulle forlade hende i så ung en alder ( 50 år ).
Jeg håber sådan at du vil tænke dig om - det må være så ubeskriveligt hjerteskærende at skulle bortadopterer sit lille barn. Gennem graviditeten, kommer du til at elske din baby mere og mere for hver dag der går, når du mærker barnet sparke - det er så fuldstændig fantastisk.
Graviditeten modner dig - det er derfor du har 9 mdr til at forberede dig.
En god barndom handler ikke om materilistiske ting, men om at have forældre der elsker en for den man nu engang er.
Måske vil i ikke have en masse penge ( min datter og jeg var fattige, havde ca 2500 kr om mdr til bleer, mad og tøj ) og der skulle tænkes økonomisk hele tiden.
Det var da træls jeg aldrig kunne købe mig et par dyre jeans, men når min datter lå hendes små tykke arme om min hals og sagde "min mor" - så betød det faktisk ingenting.
I genbrugerene kan du finde det flotteste babytøj, til billige penge - jeg fik en brugt odder barnevogn igennem den blå avis for 500 kr - den var brugt i ca 9 mdr, og var simpelthen så pæn og velholdt, at jeg solgte den videre for 500 kr, da min datter var 3 år gammel 😉
Der er så mange glæder, der igen og igen overstiger de bekymringer der også følger med et barn.
Jeg håber virklig du vil tænke over om du nu også virklig ønsker at bortadopterer dit barn - du kan jo aldrig fortryde !!!
Idag kan man få så meget hjælp, og der laves grupper for unge mødre, så man mødes med andre i samme båd.
Skulle du ombestemme dig, ligger jeg inde med en masse fint babytøj som jeg kvit og frit vil sende til dig og forære dig gratis.
TÆNK dig om søde ven - tænk dig om.
Har du ingen familie, mor du kan snakke med ?????

Kh Ayla

Jeg kan ikke forstå modstand mod abort, men synes ikke jeg er kold og uden empati, ser bare tingene lidt mere på afstand og objektivt, det er faktisk en fordel af og til, ikke at man kan/skal ignorere sine følelser eller nægte at lade dem råde, hvilket jeg heller ikke synes jeg giver udtryk for!
Jeg mener bare at samvittighed IKKE er en grund til at få et barn, og det holder jeg fast ved!

Hej igen!
endnu en gang tak for dit svar, det er rigtig rart at du - og de mange andre indlæg som jeg vil svare på efterfølgende - tager mit indlæg seriøst.
Jeg har en stærk tiltro til at møderne vil gøre mig klogere og mere informeret.
Idag var jeg til et af de første møder som jeg har arrangeret, det var med statsforvaltningen ang. bortadoption.
Jeg fandt mig selv lettere nervøs men alt i alt gik det rigtig godt. Blev mødt af en lidt ældre dame der mødte mig med lige portioner proffesionalisme og empati.
Kort fortalt gennemgik vi proceduren, fra start til slut og hun stillede mig relaterede spørgsmål men alt i alt så er jeg stadig milevis fra en endelig beslutning. Dog er jeg glad for at jeg mødtes med statsforvaltningen og derved fik et større indblik i bortadoptionens mere 'hemmelige' side.
Som jeg nævnte i mit forrige svar (mener jeg ihvertfald, hehe), så har jeg al respekt for at folk har deres meninger men jeg må desværre sige at i dette tilfælde er jeg langt fra enig.
Jeg kan ikke sætte mig ind i at du synes at du ville have det fint med at blive efterladt i en skraldespand, frem for at leve et liv hos en evt. adoptiv familie?
Jeg er af den mening at alle har ret til liv. Dog er jeg ikke så naiv at jeg ikke godt er klar over at der er mange der bliver bragt til verden mindre ønsket end andre men mange gange så ender parret eller moren med at være lykkelige for deres barn og i nogen tilfælde bliver barnet så vidersendt til en adoptivfamilie som bliver lige så glade og lykkelig for dette barn.
"Jeg mener nogle gange man skal sætte sig ud over sig selv, og se tingene i andre perspektiver."
Du skriver dette og er helt enig for det er netop dette jeg mener at jeg gør, eller ihvertfald tilstræber, ved at sætte mig ind i de flere aspekter og muligheder.
Meget groft sagt så kan man sige at en bortadoption er en mere 'raffineret' måde at 'smide sit barn i skraldespanden' på.
"Der findes også dem det går godt for." - Skriver du om adoptiv børn - gælder det ikke os allesammen ???
"Jeg ved ikke hvorfor du mener du kan føde et barn uden så at tage dig af det? "
Det ved jeg heller ikke, endnu, om jeg kan, det er det jeg prøver at finde ud af.
"hvorfor vil du hellere føde det og så give det væk, fremfor bare at få en abort? "
Fordi at det er for sent med en abort og selv hvis det ikke var vil det ikke være noget jeg ville kunne leve med i sidste ende.
"Der er så mange måder at se på det her, jeg håber du finder ud af det. "
Ja, der er rigtig mange måder at se på det her og tak, håber også at jeg finder ud af det hele, den ene vej eller den anden.

"Og til Rose. Hold begge fødder på jorden og følg dit hjerte. Du har nogle valg at træffe nu, og du vil få en masse velmenende råd. Men kun hvis du følger dit hjerte kommer du helskindet igennem det."
Tak. Tager en dag af gangen med tanker og føleserne der følger. Og følger 100% mit hjerte - så meget kan jeg ihvertflad love :-)

Tak for dit råd, har selv tænkt meget over at jeg skal have noget psykolog hjælp, den ene eller den anden vej da hvad jeg end bestemmer mig for så kommer det til at have en klar betydning for mit velvære.

Det synes jeg er svært at svare på da jeg har beskyttet mig mod graviditet - begge gange så altså, føler selv jeg har taget de forbehold jeg kunne og må så derfor finde ud af hvad mit næste skridt skal være.

"Hej du, allerførst så håber jeg det bedste for dig." - Tak og i lige måde :-)
"Men at bortadoptere er jo virkelig en stor beslutning, og hvis du har lidt lyst til også at få barnet, er det måske ikke det rigtige?" - Det er det jeg ikke ved og prøver at finde ud af.
"Er vi ikke alle sammen bange for ikke at være gode nok som forældre?!?" - Det tror jeg bestemt.
"Når du skriver at du også har lidt lyst til at beholde det, lyder det for mig som om det først og fremmest er angsten for ikke at slå til som mor, der nager dig?"
Jo, det er nok det der ligger dybest i mine bekymringer, vil mit barn det bedste.
"Måske kunne du få nogle støtteforældre til dit barn, sådan at du ikke var alene om det, men når du havde brug for støtte eller time out kunne trække på andre nære voksne, der ville have tid og ressourcer og lyst til at være noget for dig og dit barn??"
Må indrømme at det har jeg slet ikke overvejet dog vil jeg hel klart tage det med i mine overvejelser, tak.

"Personligt synes jeg at det er alt andet end egoistisk af dig at overveje en bortadoption. Og jeg vil på ingen måde fordømme dig eller kritisere dig. Jeg synes det vidner om så meget menneskeligt overskud, at kunne tænke på den måde :o) "
Tak :-)

"Synes du skal tage nogle lange snakke med lægen, mødrehjælpen osv, før du tager din endelige beslutning. "
Det er helt klart min plan. Kunne ikke drømme om at tage beslutningen uden at have undersøgt alle sider og perspektiver.
Nej, desværre er det ikke sådan at 'åben bortadoption' er lovligt i danmark, ikke endnu ihvertfald. Den eneste form for 'åben bortadoption' i Dk er hvis at man bortadoptere sit barn til et andet familiemedlem eller et par tæt på en og ens barn, det er det som man ser som 'åben bortadoption' i Dk.
Personligt synes jeg at det er ærgerligt da jeg tror at dette kunne være en løsning for nogen men da jeg snakkede med Statsforvaltningen forstod jeg det sådan så at der er lovgivning på vej ang. dette men det er desværre ikke relevant lige p.t.
"Jeg synes du er sej. Og jeg ville ønske der var flere af din slags. Men ingen siger du skal tage beslutningen nu, så vent nogle måneder og mærk godt efter inden i dig selv. Og så gør som du allerede gør, opsøg viden. Og vid noget om alle mulighederne."
Tak og ja, kan love dig med 100% sikkerhed at jeg vil undersøge alle muligheder og alle aspekter, på godt og ondt. Har altid været typen som undersøger alle hjørner, hehe.
"Der er kun en rigtig løsning her, og det er den der er rigtig for DIG! "
Kunne ikke være mere enig :-)

Desværre er det sådan at jeg ikke har kontakt til faren så ved ikke hvad han mener eller tænker.
Lovgivningen er at faren SKAL underettes, på godt og ondt men i mit tilfælde kan dette ikke lade sig gøre og derfor er reglerne efterfølgende mere 'grå' men jo, hvis jeg kunne kontakte faren så skulle han også underskrive papirerne på en bortadoption.
Vil tilføje at jeg først lige i dag har fundet ud af at faren skal underrettes, ved ikke hvorfor men troede ikke at det var sådan så derfor er jeg stadig i 'lettere chok' så vil ikke rigtig udtrykke min mening på dette punkt da jeg nok ikke er 100% objektiv men vil dog sige at, til trods for min umiddelbare negative tanker så kan jeg godt se aspektet af at det er hensynsmæssigt for barnet i sidste ende.

Først og fremmest tak for dit yderst fyldestgørende og indholdsrige indlæg :-)
For det andet så vil jeg bare sige 'godt klaret' - det er folk som dig der har min dybeste respekt, helt og holdent!
Du skriver at du var alene med din datter og havde kun din mor at 'falde tilbage på' - det er netop også min situation, faren er ikke inde i billedet og ja, har endnu ikke fortalt min mor om min graviditet men det er min plan at gøre det her den kommende weekenden, grunden til at jeg ikke har gjort det endnu er fordi at min mor lige nu er ude og rejse og min far bor i udlandet og jeg snakker ikke længere med ham men vil dog sige at jeg, indtil videre har fortalt min ene veninde det og hun har udtrykt at hun mere end gerne vil hjælpe til så det er altid rart.
Du nævner også at din datter og dig kun havde 2500 til mad, bleer og tøj - det lyder bare så lidt, så hårdt - jeg mener, bleer er jo enorm dyre, hvordan klarede i den?
Men det med den blå avis var et godt tip - vil jeg hel klart udnytte mig af, tak.
"Jeg håber virklig du vil tænke over om du nu også virklig ønsker at bortadopterer dit barn - du kan jo aldrig fortryde !!! "
Jeg kan garantere dig og love dig for at jeg vil tænke yderst grundigt over det inden jeg tager min endelige beslutning!
"Skulle du ombestemme dig, ligger jeg inde med en masse fint babytøj som jeg kvit og frit vil sende til dig og forære dig gratis. "
Det er ubeskrivelig sødt og stort af dig - det vil jeg hel klart tænke over og muligvis udnytte :-)
Skal snakke med min mor den kommende weekend, fortælle hende hvordan og hvorledes men indtil videre har jeg snakket rigtig meget med min veninde om hele situationen men ellers har jeg som supplement brugt nettet.
Igen, tak for dit indlæg - var enorm rart at høre fra en som selv har gennemgået en graviditet og opdragelse af et barn.

Nej, jeg har ikke selv født mine børn. Det kunne jeg ikke.
De to, jeg fik lov at adoptere, er mine ønskebørn. Det skal du bare vide, at hvis du vælger at bortadoptere dit barn, så bliver det helt klart et ønskebarn i sin nye familie.
Hvis du vælger at beholde dit barn, som mange taler for, synes jeg, så har du også ønsket dit barn. Det er vigtigt, tror jeg.
Jeg synes, det er stærkt af dig ikke at ville abortere. Jeg har ikke spurgt mine børn, om de hellere ville have være aborteret end være hos os! Ja, det lyder egentlig lidt grotesk. Jeg elsker mine børn, og takker i hjertet den mor, der har født dem. Min datter vil nok gerne møde sin mor nummer 1. Det har hun i hvert fald tidligere givet udtryk for. Og hun er velkommen - jeg vil hjælpe hende, alt det, hun har brug for.
Og nej, jeg ved ikke, hvad du skal vælge. Kan blot sige, at hvis du vælger at bortadoptere, så skal du ikke have dårlig samvittighed af den grund. Glæd dig i stedet over, at du bringer et barn til verden, og at barnet er ønsket - uanset om du vælger dig selv som mor, eller du vælger, at en anden skal være dit barns mor.
Jeg ønsker dig alt godt.Tror ikke jeg har været til meget hjælp, men jeg syntes bare lige, det var vigtigt at fortælle dig, hvor glad jeg har været for at "få børn".
Mange kærlige hilsner
Mange hilsener, jeg ønsker det bedste for dig og dit barn

selv om man er den som bliver gravid.
Man skal opgive faderens navn. Hvorfor troede du ikke, at det var sådan...?
Jeg kan godt se det er uretfærdigt fordi at mænd har flere rettigheder end pligter i forhold til deres børn.

Det må da klart være dig..🙂 Den anden (skrives også 2.) er en bio. Nedton ikke din rolle. 🙂[f][s][f]

følg dit hjerte - og er du i tvivl, tænk på Churchills ord: "if you doubt, don't".
Når det er sagt, er der en masse ting, der sker for dig, med dig og omkring dig. Jeg synes det er stort at bortadoptere sit barn (bedre end abort) og du vil gøre mindst 3 mennesker lykkelige ved bortadoption.
Nogle herinde skriver at adoptivbørn har/får eksistentielle problemer - det er der sikkert nogle der gør, men der er lige så mange der ikke gør. På den anden side, er der mange ikke adopterede børn der har lige så mange eksistentielle problemer, så set med mine øjne, burde dette ikke være et argument mod bortadoption.
Ingen af os her kan råde dig, for ingen af os er i dine sko - men vi kan måske påpege nogle muligheder, give dig belæg for nogle tanker, som i sidste ende vil gøre det lettere for dig at beslutte dig.
Det er ingen nem beslutning, du skal træffe - ønsker dig held og lykke med at finde den rigtige løsning for dig.

OK. Ville bare gøre Rose opmærksom på, at hun ikke bliver forkastet eller fordømt eller noget andet slemt, hvis hun vælger at bortadoptere. Jeg betrager også mig selv som børnenes fuldgyldige mor. Det var bare ikke mig, der havde dem først. De var 3 og 5 år, da jeg fik dem.
Men tak, din vinkel er god, og jeg tager den til mig.

viser nyeste undersøgelser..
kan ikke lige finde et link, men det er ikke længe siden, at det var oppe i nyhederne.

Hej Scottishrose
Jeg håber at det er ok jeg skriver til dig her på debatten.
Sagen er den, at jeg er journaliststuderende og er i gang med at lave et radioindslag (eksamen) om netop bortadoption.
Derfor håber jeg, at du har lyst til kontakte mig på Loroe07@student.sdu.dk
Din historie er meget rørende og jeg vil gerne i kontakt med en person, der selv har prøvet at være i situationen, hvor der skal tages stilling.
Jeg har valgt at lave mit indslag om bortadoption, fordi jeg ikke synes der er nok fokus på det, og slet ikke på, hvad de biologiske forældre gennemgår.
Mange venlige hilsner Louise