Bør jeg holde familie-båndene?

Hey derude..
Jeg har brug for nogle tips og samtidig brug for nogle meninger om dette emne. I går fik jeg et brev ind af døren fra min ”lille” fætter – brevet var en invitation til hans konfirmation. Min fætter bor med sin mor og sine to søskende i Sønderjylland, og jeg har i mange år, kun mødt dem op til én gang om året. Jeg har altså intet tæt knyttet til dem, og man kan ikke for alvor snakke om familiære bånd – det føler jeg i hvert fald ikke.. Jeg er lidt i tvivl om jeg skal tage afsted eftersom:
1) Jeg kender jo knap nok konfirmanden (og hele hans familie)
2) Rejsen fra Kbh til Sønjerjylland er ret dyr når man er på SU
3) Jeg var afsted til hans søsters konfirmation for 2 år siden, og det var en skandale af kedsomheden og intetsigende hed
Mit dilemma går så på, om jeg burde tage af sted, eftersom det jo er min familie? Alle snakker jo om man skal passe på sin familie og opretholde sine forbindelser. Men hvorfor er det egentligt lige det skal være sådan?. Hvorfor er det så vigtigt at holde forbindelsen med familien? I mit tilfælde er mange fra min familie nærmest ukendte – hvorfor skal jeg så holde en overfladisk forbindelse?
Hvad tænker i om alt dette familiesammenholdning? Og bør jeg tage af sted? HJÆLP! 🙁 .

Du er langt fra den eneste.
Jeg har sagt det til min familie, jeg gider simpelhen ikke og besøge alt og alle bare fordi vi har en smule blod i vores åre. Det er spild af min og deres tid og de sender kun invitationen fordi de føler sig forpligtet til det.
Jeg besøger min mor/far søskende og deres børn, mere gider jeg ærlig talt ikke. Hele historien om at man skal besøge alle i ens familie til den slags er noget vås. Jeg gider ikke spilde min tid og penge på og besøge folk som jeg måske ser 1gang om noget eller med flere års mellemrum.
Derfor har jeg også sagt, at jeg inveter de tætteste personer til eks min kæresten og barnets barnedåb, og at der så er nogle stykker som får ondt i røven over det kan jeg sku godt leve med. Hvorfor skal jeg smile høfligt til folk jeg intet tilfælles har med pga en smule sammen koblet DNA og smile høfligt til dem, eller inviter folk som jeg ikke kan lide som eks min bror. Det er noget fis og man behøver altså ikke inviter folk man ikke kan lide.
Så hvis du har lyst til og tage med jamen så gør det da, men hvis du ikke gider så sig tak men nej tak. Og hvis nogle får ondt i røven over det så sig tingende som det er så de ved hvor de har dig.

Nej! Du er bestemt langt fra den eneste...! I vores familie har alle ligget i evig strid med hinanden, og for at sige det rent ud har det været en befrielse at vælge dem fra! "Venner er familie man selv vælger" var der én som engang sagde til mig.
Din lille fætter vil nok blive glad for en hilsen til konfirmationen fra dig, hvis du selv synes, men det er ikke en forpligtelse fra din side i at møde op!

Hvis du hverken har lyst eller råd, synes jeg du skal takke pænt nej.
Man skal ikke "holde fast" i famlile for enhver pris.

Tag med hvis du kan få familiære tilskud til transporten !

Tag med hvis du kan få familiære tilskud til transporten !

Det havde jeg også gjort, men kan desværre ikke lade sig gøre 🙁
Og generelt er det dejligt at se, at flere deler dette problem. Synes det er utroligt hårdt at måtte erkende og fortælle, eks. bedsteforældre, som vil gøre alt for at holde sin familie sammen. Man fremstår desværre bare hurtigt arrogant..
Men hvordan svarer jeg så bedst på invitationen? Det er selvfølgelig hans mor jeg skal melde fra til, men hvordan går jeg dette. Skal jeg sige som det er, eller skal jeg komme med en løgn? Synes det er lidt svært!

Man skal ikke holde forbindelse med familien for en hver pris, men når jeg læser indlæggene tror jeg at det hovedsagelig er unge mennesker der svarer. Jeg har selv som ung været meget i tvivl, men jeg synes da jeg selv fik børn at familien betød mere end før, og oplevede det samme da mine piger fik børn. Jeg tror at der er nogle bånd til familien man føler når man bliver ældre, så mit råd til dig må være at køre familien på lavt blus så længe du ikke føler at du har brug for den, men lad være med at kappe forbindelsen da der kunne komme en dag, hvor du har brug for familien.

Familien er bare noget man er blevet påduttet ved fødslen, og den ligger bedst som et familiealbum i en skuffe, hvorimod det stiller sig lidt anderledes med de venner man selv vaelger, og er man heldig så er de to bedste venner man kan få sin egen mor og far, som man så ikke selv har valgt. 😉

Jeg kan kun sige hvad jeg ved af erfaring:
Det er et svært spørgsmål det her med "familie-bånd"... Jeg gør det sådan at jeg opretholder til kontakten til min bror og mine forældre selvom vi kun sjælendt ses.
Jeg ved at både på min mors og fars "side" er der grene af familien som jeg slet ikke eller kun har mødt få gange i hele livet.
Jeg ved også et sted hvor der skete et tragisk dødsfald for et spædbarn som angiveligt var min mormors søster. Og jeg ved hvor gravstenen er. Hun blev ifølge datoerne på gravstenen under 1 år. Historien bag kender jeg intet til.
Det er sket EN gang for mig at en totalt ukendt person for mig kom hen til mig på gaden og sagde "hej granfætter...!".... Ante ikke hvem manden var ;)
Hvis jeg boede i KBH og blev inviteret til konfirmation i Sønderjylland, og det var nogle mennesker som jeg ikke havde kontakt med udover at det var en gren af familien, så ville jeg nok holde mig væk, medmindre der fulgte en returbillet til toget med invitationen ;)
Når man er 20-40 år så ligger der mange ting i fortiden man ikke aner noget om og som kan splitte familier.
Et rigtig godt eksempel:
I 1994 kradsede min farfar af. Han havde værdier for ca 2 millioner. Nu var det så op til hans sønner at opdele værdierne og sælge hvad der skulle sælges. Det blev de så rygende uenige om at de ikke har talt sammen lige siden, de ved ikke engang hvor hinanden bor.
De gik vidst med værdier for 650.000 hver ca. Men de blev så meget uvenner at de ikke har talt sammen side.
Det kunne være bestemte genstande som havde en særlig betydning for den ene, og den anden bestred så det... grådighed er væmmeligt - og ødelægger familier.
Jeg har såmænd nok i at besøge mine forældre til jul og runde fødselsdage.
Jeg har absolut intet imod mine forældre, de er mønsterborgere på alle plan, det er jeg så ikke, og det gør os så forskellige at vi ikke har jævnlig omgang med hinanden fordi vi er 2 helt forskellige steder i livet.
Så find en dum undskyldning for at undgå den konfirmation (fx "Desværre - jeg skal på arbejde den dag")

Kontakter de dig, besøger de dig...er den længere?

Nu er jeg en ældre herre. Enebarn og jeg kan faktisk godt mærke nu, at jeg havde ønsket at familien havde holdt lidt tættere sammen.
I mit tilfælde havde jeg en mor og moster som har præget en stor del af mit liv. Til gengæld havde jeg en onkel som slet ikke ville deltage i det familiære, men har haft nok i sig selv og sine børn. Jeg har set ham max. 5 gange i mit liv.
Min mor er død og jeg mistede min moster i nov. 2011.
Nu er min gamle onkel på over 70 år blevet meget aktiv idet der skulle ligge en lille skilling i arv. Jeg er ved at kaste op i forargelse. [:X]
Der er kommet en sørgelig tendens til at man ikke anerkender sin familie idag blandt jer unge. Moster Oda's 60 års fødselsdag ?. Uha jeg har nok i min pc, smartphone, Facebook, Twitter, arbejde og min kæreste, basta. Kan godt lide udtrykket curlinggenerationen.
Kommer du i problemer i dag og f.eks. mister din kæreste, hvor går du så hen❓Kniber det med økonomien, hvor går du hen❓Bliver du arbejdsløs, hvor finder du trøst.
I er en gang forkælet unge som tror at alting kommer af sig selv, og har slet ikke fattet, hvad man gør, hvis man kommer udfor en livs begivenhed: død, skilsmisse, arbejdsløshed.
Moster Oda's fødselsdag❓Hun vil støtte dig, hvis du selv kommer i problemer, økonomisk og moralsk, men den ene dag om året vælger du din pc, smartphone, Facebook, Twitter, arbejde og din kæreste/mand.
Banke, banke på..... er der nogen hjemme blandt jer unge. [???]

Egentlig det jeg ville have skrevet :-)) Tak

Du skal ikke rejse over og besøge din "ukendte" fætter for hans skyld... Næ - hvem siger han overhovedet kender dig..? *lol* Ja, det burde han jo ellers når han inviterer...
Ja - det kan være noget underligt noget med de familiebånd... Jeg har været så uheldig at bo genbo til min tante(min nærmeste familie) - de første 15 år af mit liv...og vi har faktisk aldrig rigtigt været til hinandens fødselsdage, juleaftener osv(efter mine bedsteforældres tid), fordi hun ikke bryder sig om min mor eller andre mennesker, der ikke er fine nok... Og når jeg holder en fest blir hun IKKE inviteret... 🙂

Familie er familie på godt og ondt :-)
Nogen i familien ser man mere til end andre men resten er der stadig.
Om du skal tage til fætters konfirmation vælger du jo i bund og grund selv. Men du tog til hans søsters konfirmation for to år siden gu´ved hvordan han føler det hvis du ikke kommer til hans ??
Min familie ser heller ikke hinanden i tide og utide(bor efterhånden langt fra hinanden) men vi ved vi er der hvis "lokummet brænder på".
Og hvis vi bliver inviteret til en stor begivenhed i familiens liv møder vi op og har det utrolig hyggeligt.
Men det kan jo glippe da vi alle(eller næsten) har meget skiftende arbejdstider. Og der ringer vi så sammen uden dårlige undskyldninger :-)
Så hvis du ikke gider er det synd for dig men så kan du ihvertfald ringe til konfirmanden og sende et kort på HANS store dag :-)

Det er vel op til en selv.
Jeg ser kun mange i min familie en gang om året ca og vi kender ikke hinanden som min nærmeste familie selvfølgelig. Men det betyder ikke vi ikke holder af hinanden.
Når vi ses er det noget af det bedste - tror vi alle får en følelse af fællesskab når vi endelig ses. Det kan ikke beskrives. Jeg er stolt af at være en del af "Klanen" og synes det er dejligt at føle at "det er MIN familie.."
Hvis min nevø/fætter eller andet kom anstigende uden jeg havde set dem i flere år, ville jeg uden tvivl være der for dem, og jeg ved min moster/onkel/tante osv også ville være der for mig.
Det er måske "kun" blod for nogen, men for mig er det også følelsen af at høre til. Jeg føler ikke der er nogend er forstår mig bedre en min egen familie. Jeg havde fx ikke set min fætter på 23 i 6 år, og en dag ringede han bare og spurgte om han måtte komme forbi og sige hej. Vi fik begge næsten tårer i øjnene da vi sås.. Det er træk, humor osv der bare kun findes i vores gener og har aldrig mødt en fra min familie som jeg ikke har følt en forbindelse til.
Og jeg VED at alle hygger sig og værdsætter når vi en sjælden gang har mulighden for alle at ses.
Som du kan høre er jeg ret stolt af min familie, og de betyder MEGET for mig🙂Det er mine rødder, hvor jeg kommer fra og hvor jeg finder trøst :')
Men vi er jo alle forskellige, og føler du ikke sådan er der ingen grund til at komme :=)
Jeg håber du finder ud af det :)

Efter min mening som gammel skal du tage invitationen som en ære. De har vist været helt ude i yderste led. De har tænkt på dig. Du reagerer med måben 😮
Til gengæld synes jeg godt, at du kan melde fra, da en togrejse fra KBH. til SDR. Jylland er bekostelig. Dog ved du jo ikke om du så evt. kan køre med anden familie i bil fra Sjælland, så du ikke skal tænke på den udgift.
Du gider ret beset ikke det arrangement - det er usselt for det er din familie. Du gider knapt undersøge om andre i familien skal samme vej så du kunne få en plads. Den invitation irriterer dig - du burde skamme dig.
Meld fra, men vær ærlig. Så kan du sende et kort efterfølgende og tænke over, hvorfor de vil se dig, men du ikke vil se dem.

Efter min mening som gammel skal du tage invitationen som en ære. De har vist været helt ude i yderste led. De har tænkt på dig. Du reagerer med måben 😮
Til gengæld synes jeg godt, at du kan melde fra, da en togrejse fra KBH. til SDR. Jylland er bekostelig. Dog ved du jo ikke om du så evt. kan køre med anden familie i bil fra Sjælland, så du ikke skal tænke på den udgift.
Du gider ret beset ikke det arrangement - det er usselt for det er din familie. Du gider knapt undersøge om andre i familien skal samme vej så du kunne få en plads. Den invitation irriterer dig - du burde skamme dig.
Meld fra, men vær ærlig. Så kan du sende et kort efterfølgende og tænke over, hvorfor de vil se dig, men du ikke vil se dem.

Gør som jeg, send en gave og bliv vaek, så er alle glade og tilfredse, for gaven er jo snart den eneste grund til at man bliver inviteret. 😕

Man vælger selv sine venner - Man vælger ikke selv sin familie.

Jeg kan kun se en grund til at du skal med: Du var også med til søsterens.
Hvis du har det fint med at have været med til hendes, og ikke også tage med til hans, jamen så bliv væk.
Der er ingen der får noget ud af at du dukker op, hvis du ikke gider være der, og da slet ikke dig.
Hvis dine forældre f.eks. skal med, kan du jo overveje at give et tilskud til gaven, og så er det det.
Du kan så bare ikke forvente, at de er villige til at dukke op til ting du holder. Men jeg har nu heller ikke et indtryk af, at det vil gøre dig noget at de ikke kommer.

Gå dog i seng.
Og overvej så også lige, om du ikke skulle begynde at tage ansvar for dit eget liv, frem for at beskylde en hel generation for de ting du nu har været udsat for.

Ej det er simpelthen for "afstumpet".
Det er er sket er at familien i sønderjylland har inviteret til en konfirmation, ganske enkelt fordi han er en "del" af familien.
Der er en hel dags-rejse fra KBH, og tilbage igen.
familien i Sønderjylland har da følt sig forpligtet til at invitere ham ganske enkelt fordi han er et medlem af familien, ikke fordi han er en nær ven ;)
Jeg ville holde mig langt væk når forholdet er sådan som det beskrives. Det svarer næsten til at være "gate-crasher".
Hvis du vil være flink kan du sende en gave, men mere ville jeg ikke gøre...

Til Punto vil jeg godt sige, at jeg er 56 år og kan vel næppe kaldes ung 😉 men ikke desto mindre må jeg tilstå, at min oplevelse af familien gennem livet har været præget af splid og ballade, som jeg ærlig talt godt kunne have været foruden!
Derfor vil jeg stadig mene, at man bestemt ikke skal holde ved sin familie af sentimentale grunde. De var der ikke da jeg fik problemer! Det var gode venner derimod.
Så som svar på, hvad debattøren mener han skal gøre for at melde afbud, så sig kort og godt, at du er blevet forhindret i at komme. Grunden behøver du vel ikke at komme med. Men send en hilsen og skriv noget med en vis mening i kortet!

😉

nej bliv du bare hjemme ,sendt brev eller sådan noget i den stil hvor du beklager at du ikke kan komme og sådan noget ,det vil de godt kunne forstå.

Man skal ikke holde forbindelse med familien for en hver pris,

[strike]Nej man kan da nøjes med at have kontakt med dem i familien man sympatiserer med og som man kan holde af og dem man har fordel af at være i familie med, dem med de samme sociale og politiske holdninger som flertallet i familien og de andre kan man som familie jo bare glemme og lade sejle deres egen sø fra barnsben eller ungdommen af . . . måske især hvis de er sindsyge eller arbejdsløse eller bare asociale [/strike]
SE SENFØLGER AF SOCIAL EKSKLUSION

Det kan være at du er inviteret af pligt. Fordi du var med til søsterenes gilde?
Og de selv sidder med den "lune lort" de ikke rigtig har lyst til at invitere dig med. Fordi det koster jo altså at invitere til gilde og leje lokaler.
Lige som du nu sidder og ikke rigtig har lyst til at tage med.
Jeg kender ikke din familie. Men jeg synes lige jeg ville vende den om og se på den fra den anden side.
At det kunne tænkes at du var inviteret af pligt.
Så du er bare nød til at tage beslutningen og du kunne gøre som en anden skriver. Sende en skriftlig afbud om at du er forhindret. Uden at gå ind i hvad forhindringen er. Det kunne jo være de blev lettet over ikke at skulle bruge penge på en "langt ude kusine" de allivel aldrig ser eller høre fra.
Hvem ved??????

Ikke hvis det kun er danskere.