børnefødselsdag i skilt forhold

Jeg har surfet lidt i de indlæg der er her på sitet.
Nogle har givet stof til eftertanke.
Min ekskone bliver troeligt ved med at invitere til min søns fødselsdag, og når jeg prøver at forklare at Jeg/vi vil holde en for ham selv - med min side af familien bliver hun sur og siger at jeg gør min søn skuffet - dette ved jeg er fordi hun blæser op - år efter år at far kommer i år til hans fødselsdag hos mor.
Hvorfor kan man ikke holder hver for sig - han er nu 10 år - bliver det her den 11. ;)
og kan godt forstå at vi ikke er sammen mere, vi har været skilt i over 6 år.
Kunne hun ikke bare holde sit og jeg mit??
Er det normalt at skilmisse forældre gør dette??
Hun er med i en klub der kalder sig single plus og her siger hun at det gør alle altså.
Jeg er bestemt ikke tilpas, i hendes hjem med hele hendes familie side og husker ikke dette fra egen barndom - os fra skilte forældre.
Jeg er så trær af at hun stiller det op på en sådan måde, at jeg ser ond ud hvert år.
Selvfølgelig bliver han da skuffet når mor lover disse ting - Jeg holder bare selv igen i år - og jeg må igen prøve at forklare min dreng at det ikke er ondt ment. det er faktisk bedst sådan her.
Og hvad med konfirmationen? Her bør jeg vel være der eller hvad? skal jeg holde det?
Eller skal hun? hvad er normalt ???
håber på gode konstruktive svar ;)
Fra en fortvivlet Far

,Jeg har ikke selv børn men vil da mene at i kan holde 2 fødselsdage, så han også får gaver af din familie. Hvis hans mor holder på selve dagen, vil jeg nok kikke forbi kort med en lille pakke til en kop kaffe, evt aftale han bliver hentet af dig??? Din søn skal jo også gerne se at hans forældre kan sammen, til højtider mm.
Konfirmationen holder i dag sammen!!!! Ikke så meget pjat der!

Helt klart skal I holde konfirmationen sammen.... En af mine venner som er skilt og har 2 børn, valgte at holde konfirmation alene for sin ældst søn og fælles med søn nr. 2. Det virkede helt klart mest rigtigt med fælles.
Og I skal jo være sammen ude i fremtiden når din søn selv skal til at arrangere fester - så vil han jo invitere begge familier.

Havde nu os selv regnet med konfirmationen.
Det største problem er fødselsdagene:(

- det er jo ligegyldigt, hvad andre gør, men vigtigt hvad du gør, og især skulle du finde ud af, hvad der er bedst for din søn og måske lidt mindre hvordan du tilgodeser dig selv.
- Nogle forældre lærer aldrig at være i stue sammen, men kunne det ikke skyldes, du - uden at tænke nærmere over det - bare videreføre, hvad du selv oplevede som barn?
- Min holdning er at 2 af alt, fordi man er skilsmissebarn er lidt latterligt og noget man gør for forældrenes skyld. Jeg har altid spurgt mine børn, hvad de foretrak og de foretrak én fødselsdag og én juleaften og osv.
- Mine svigerforældre holdt ikke op med at være farmor og farfar, så selvfølgelig er de kommet her, i den udstrækning de selv har haft lyst. Derimod havde vi nøjagtig samme hulumhej med min papdatter og hendes forældre, som du har. Det tog mig næsten 10 år, at få ændret og nogen ubetinget succes blev det aldrig, men de holdt dog konfirmationen sammen. Det foregik på den måde at man splittede regningen op efter antal kuverter på hver side af familierne. Det var til gengæld en succes. En god dag og en meget glad konfirmand.

vil jeg siget at det absolut ikke er normalt. For det første så er der en grund til at far og mor ikke er sammen mere , og sikke en stemning der vil kunne blive ! For det andet så holder i vel hellere ikke jul , moderens , din fødselsdag sammen. ja Ja jeg ved godt at folk så begynder med konfirmation , bryllup mm. Men disse begivenheder er jo en helt anden sag.
Men tag en snak med din søn , og forklar ham at DU kommer til hans fødselsdags-fest hjemme hos DIG , for når han er så gammel så kan han sagtens forstå det.

Det mest optimale for jeres dreng er selvfølgelig hvis forældrende kan fungere sammen til sammenkomster som f.eks. jeres fælles søns fødselsdag.
Personligt kender jeg flere tilfælde, hvor det går rigtig godt med det, og forældrende har så i disse tilfælde også valgt at det er barnet det handler om og ikke ens egen indfaldsvinkelt til tingene.
Du er ikke tilpas i hendes hjem, men hvad så med at skiftes med at det ene år hos dig det andet år hos mor. Ville det ikke være en optimal løsning? Når man har valgt at få børn sammen er det jo for resten af livet også selvom mor og far ikke elsker hinanden mere. Jeg er sikker på at sønnik allerhelst ville se en mor og far der kan sammen, men kan I ikke det fordi I er jer selv nærmest og ikke jeres barn, så skal I heller ikke gøre det. Men i dette tilfælde ville jeg gøre hvad der er bedst for barnet, hvad ønsker han? At I er blevet skilt kan han selvfølgelig godt forstå, men det er ikke det samme som han ikke gerne så sine forældre være sammen om fødselsdag, konfirmation, bryllup, barnebarn osv. Se og få mod til at ville gøre en indsats for din søns skyld og ingen andres.
Pøj pøj og jeg ved det er hårdt, men hvis du nu tænker for min søns skyld vil jeg gå langt. Det var en tanke.

Se det er jo lige sådan jeg har det - tak ;)
Men det er ikke nemt - måske faktisk os at konfirmationen skal holdes os mig ???
men det er i særdeleshed denne evige tilbagevenden på hans fødselsdag.
Tak for et konstruktivt svar

Jeg er nu heller ikke i tvivl omkring denne dag - derfor blot et kort indlæg omkring dette. blot for at høre omkring andres mening :)
Det er mest omkring fødselsdagene :)
Tusind tak for svar

Jeg synes I skal holde fødselsdage hver for sig - ud fra det du beskriver. Jeg kan sagtens forstå, at du ikke føler dig tilpas i din ex kones hjem, og i sådan et tilfælde bliver de tjo ikek afslappet at holde fødselsdagen samlet.
Det er selvfølgelig synd for din søn - fordi det optimale ville være, hvis han kunne fejre dagen med jer begge. Men sådan er livet - desværre - nu engang ikke. Og hvis I ikke er enige og gennetvinger en fælles fødselsdag, kan din søn mærke anspændtheden.Og istedet for at nyde dagen vil han bruge energi på at holde øje med hvordan det går mellem dig og hans mor.
Børn kan forstå og acceptere mange ting - jeg tror det vigtigste er at forældrene fremstår enige - uanset om de er det eller ej. På den måde kan de være trygge fori de ved, at forældrene har taget ansvaret. Det er min erfaring, at børnene ikke stiller spørgsmålstegn ved beslutninger, som (de tror) forældrene er enige om.
Min ex og jeg fungerer ikke ret godt sammen, men vi har besluttet at til vores fælles børns fødselsdage spiser vi morgenmad sammen - hos den forælder, børnene er hos den pågældende dag. Fødselsdage for familien og venner holder vi hver for sig.
Og konfirmationer holdes sammen [s]