De østlige betragtninger,
eller filosofien bag kan opsummeres gennem imperativet om, at acceptere alle fænomener som de er, deriblandt individet selv samt en fokus på udviklingen af en følelse af ansvarlighed overfor sig selv, andre og relationerne til andre, kan ses i stærk kontrast til de mere problemorienterede tanker, der er mere fremtrædende i Vesten.
De vestlige tenderer til, at lægge vægt på primærkontrol, hvor individet ændrer miljøet så det passer til individets egne ønsker og behov samt problemfokuseret instrumental mestring, hvor den østlige i kontrast hertil fokuserer på vigtigheden af sekundærkontrol, hvor individet ændrer sig for at tilpasse sig miljøet samt emotionsfokuseret mestring.
Det overordnede synspunkt er, at der er god grund til at reflektere over, hvad den vestlige verden kan lære af de østlige traditioner/kultur, og der konkluderes med udgangspunkt heri, at østlige betragtninger indeholder elementer, som meget vel kan have relevans for vestlig handlingsmønster.
Vi alle drømmer vel om lykken lige meget om vi hedder Lotte, eller Ahmed?
I fokus er lykke, velvære og øget livskvalitet samt forbedrende forhold af individets omgivelser. På trods heraf er det vestlige samfund forbundet med flere mentale helseproblemer, set i forhold til det østlige. I denne forbindelse kan der stilles spørgsmålstegn ved, om de vestlige værdier, der bygger på individualisme og som danner grundlag for vores tankegang, er med til at muliggøre opnåelse af målet - lykken?
Ifølge Elsass’ kulturpsykologiske perspektiv er det kun gavnligt som princip at udvide sit perspektiv og sætte sig selv i en position, som kræver en eventuel omformulering af og refleksion over vesten. Det er altså gavnligt, at forholde sig åbensindet overfor nye måder at anskue verden på. Endvidere vil brugen af tværkulturelle erfaringer og viden være nødvendig med den samfundsmæssige udvikling mod en globalisering. Globalisering er en helt afgørende realitet, der dybtgående ændrer samfundet og stiller nye krav til blandt andet økonomi, politik og kultur og derfor synes det oplagt at trække på de mange tværkulturelle erfaringer, som ligger forankrede i de forskellige samfund. I forlængelse heraf er det ikke blot gavnligt at trække på forskellige kulturelle værdier på kryds og tværs, men med globaliseringen ser det også ud til at blive et fremtidigt krav.
Kravet må være, at være åbensindet, at efterstræbe en neutral sti, hvor de forskellige værdier kombineres?
:) Krampen
De vestlige tenderer til, at lægge vægt på primærkontrol, hvor individet ændrer miljøet så det passer til individets egne ønsker og behov samt problemfokuseret instrumental mestring, hvor den østlige i kontrast hertil fokuserer på vigtigheden af sekundærkontrol, hvor individet ændrer sig for at tilpasse sig miljøet samt emotionsfokuseret mestring.
Det overordnede synspunkt er, at der er god grund til at reflektere over, hvad den vestlige verden kan lære af de østlige traditioner/kultur, og der konkluderes med udgangspunkt heri, at østlige betragtninger indeholder elementer, som meget vel kan have relevans for vestlig handlingsmønster.
Vi alle drømmer vel om lykken lige meget om vi hedder Lotte, eller Ahmed?
I fokus er lykke, velvære og øget livskvalitet samt forbedrende forhold af individets omgivelser. På trods heraf er det vestlige samfund forbundet med flere mentale helseproblemer, set i forhold til det østlige. I denne forbindelse kan der stilles spørgsmålstegn ved, om de vestlige værdier, der bygger på individualisme og som danner grundlag for vores tankegang, er med til at muliggøre opnåelse af målet - lykken?
Ifølge Elsass’ kulturpsykologiske perspektiv er det kun gavnligt som princip at udvide sit perspektiv og sætte sig selv i en position, som kræver en eventuel omformulering af og refleksion over vesten. Det er altså gavnligt, at forholde sig åbensindet overfor nye måder at anskue verden på. Endvidere vil brugen af tværkulturelle erfaringer og viden være nødvendig med den samfundsmæssige udvikling mod en globalisering. Globalisering er en helt afgørende realitet, der dybtgående ændrer samfundet og stiller nye krav til blandt andet økonomi, politik og kultur og derfor synes det oplagt at trække på de mange tværkulturelle erfaringer, som ligger forankrede i de forskellige samfund. I forlængelse heraf er det ikke blot gavnligt at trække på forskellige kulturelle værdier på kryds og tværs, men med globaliseringen ser det også ud til at blive et fremtidigt krav.
Kravet må være, at være åbensindet, at efterstræbe en neutral sti, hvor de forskellige værdier kombineres?
:) Krampen