Den der kan give de døde livet igen
Har du mistet en af dine kære i døden? Hvis det er tilfældet, så har du oplevet noget af det mest smertefulde man kan komme ud for i livet. Skaberen forstår din sorg. Og hvad mere er, han kan ophæve virkningerne af døden. I Bibelen har han givet os nogle beretninger om opstandelser der har fundet sted i fortiden, for at vise at han ikke blot er den der er ophav til liv, men også den der kan genskabe liv ved at oprejse de døde. Lad os se nærmere på en af de opstandelser han satte sin søn, Jesus Kristus, i stand til at foretage. Beretningen om dette mirakel findes i Lukas 7:11-15.
Det var i år 31. Jesus var taget til den galilæiske by Nain. (Vers 11) Det var sandsynligvis hen mod aften da han nåede frem til udkanen af byen. Bibelen fortæller: "Da han nærmede sig byens port, se! da blev en død båret ud, en moders enestefødte søn. Hun var desuden enke. Og en anselig folkemængde fra byen var sammen med hende." (Vers 12) Kan du forestille dig enkens sorg? Nu da hendes eneste søn var død, havde hun for anden gang mistet sin forsørger og den der skulle passe på hende.
Jesus rettede sin opmærksomhed mod den sørgende mor, der sikkert gik lige ved siden af ligbåren med hendes døde søn. Beretningen siger: "Da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: 'Græd ikke mere'." (Vers 13) Jesus havde inderligt ondt af denne enke på grund af hendes ulykkelige situation. Måske tænkte han på sin egen mor, som formentlig var enke nu, og som snart ville komme til at sørge over ham.
Jesus nærmede sig - men ikke for at slutte sig til ligtoget. Med en myndig gestus rørte han ved ligbåren og fik folkemængden til at stoppe op. Han havde fået magt over døden og sagde derfor: " 'Unge mand, jeg siger dig: Stå op!' Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder." (Vers 14-15) Døden havde taget den unge mand bort fra hans mor. Men Jesus gav ham tilbage til hende, så de blev genforenet som familie. Enkens sorg blev uden tvivl erstattet af glædestårer.
Længes du inderligt efter at opleve en sådan glæde - at blive genforenet med en der stod dig nær, og som du har mistet i døden? Du kan være sikker på at Gud føler med dig. Jesu empati for den sørgende enke viste noget om Guds egen medfølelse, for Jesus genspejlede til fuldkommenhed sin Faders personlighed. (Johannes 14:9) Bibeleen lærer os at Gud længes efter at oprejse de døde som er i hans erindring. (Job 14:14-15) Hans ord, Bibelen, giver os et vidunderligt håb, nemlig at vi kan komme til at leve i et paradis på jorden og se de af vore kære som er døde, blive oprejst. (Lukas 23:43; Johannes 5:28-29) Hvorfor ikke lære mere om den der kan give de døde livet igen, og om hvordan du selv kan få dette håb.
Med venlig hilsen, ftg.
______________________________
"Det var kort efter dette at han tog til en by der hed Nain, og hans disciple og en stor folkemængde tog med ham. Da han nærmede sig byens port, se! da blev en død båret ud, en moders enestefødte søn. Hun var desuden enke. Og en anselig folkemængde fra byen var sammen med hende. Og da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: „Græd ikke mere.“ Så gik han hen og rørte ved ligbåren, og bærerne stod stille, og han sagde: „Unge mand, jeg siger dig: Stå op!“ Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder." (Lukas 7:11-15)
Det var i år 31. Jesus var taget til den galilæiske by Nain. (Vers 11) Det var sandsynligvis hen mod aften da han nåede frem til udkanen af byen. Bibelen fortæller: "Da han nærmede sig byens port, se! da blev en død båret ud, en moders enestefødte søn. Hun var desuden enke. Og en anselig folkemængde fra byen var sammen med hende." (Vers 12) Kan du forestille dig enkens sorg? Nu da hendes eneste søn var død, havde hun for anden gang mistet sin forsørger og den der skulle passe på hende.
Jesus rettede sin opmærksomhed mod den sørgende mor, der sikkert gik lige ved siden af ligbåren med hendes døde søn. Beretningen siger: "Da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: 'Græd ikke mere'." (Vers 13) Jesus havde inderligt ondt af denne enke på grund af hendes ulykkelige situation. Måske tænkte han på sin egen mor, som formentlig var enke nu, og som snart ville komme til at sørge over ham.
Jesus nærmede sig - men ikke for at slutte sig til ligtoget. Med en myndig gestus rørte han ved ligbåren og fik folkemængden til at stoppe op. Han havde fået magt over døden og sagde derfor: " 'Unge mand, jeg siger dig: Stå op!' Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder." (Vers 14-15) Døden havde taget den unge mand bort fra hans mor. Men Jesus gav ham tilbage til hende, så de blev genforenet som familie. Enkens sorg blev uden tvivl erstattet af glædestårer.
Længes du inderligt efter at opleve en sådan glæde - at blive genforenet med en der stod dig nær, og som du har mistet i døden? Du kan være sikker på at Gud føler med dig. Jesu empati for den sørgende enke viste noget om Guds egen medfølelse, for Jesus genspejlede til fuldkommenhed sin Faders personlighed. (Johannes 14:9) Bibeleen lærer os at Gud længes efter at oprejse de døde som er i hans erindring. (Job 14:14-15) Hans ord, Bibelen, giver os et vidunderligt håb, nemlig at vi kan komme til at leve i et paradis på jorden og se de af vore kære som er døde, blive oprejst. (Lukas 23:43; Johannes 5:28-29) Hvorfor ikke lære mere om den der kan give de døde livet igen, og om hvordan du selv kan få dette håb.
Med venlig hilsen, ftg.
______________________________
"Det var kort efter dette at han tog til en by der hed Nain, og hans disciple og en stor folkemængde tog med ham. Da han nærmede sig byens port, se! da blev en død båret ud, en moders enestefødte søn. Hun var desuden enke. Og en anselig folkemængde fra byen var sammen med hende. Og da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: „Græd ikke mere.“ Så gik han hen og rørte ved ligbåren, og bærerne stod stille, og han sagde: „Unge mand, jeg siger dig: Stå op!“ Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder." (Lukas 7:11-15)