Hvem skal bestemme et menneskelivs værdi?

Hvad må den sidste måned i et menneskeliv koste? Hvilken pris skal vi sætte på, at venner, elskede, børn og familie har 31 ekstra dage at tage afsked i?
En million? Fire sygeplejerskestillinger? En ambulance? En vuggestue?
Udgifterne til sygehusmedicin eksploderer, og læger kræver hjælp til prioriteringer af de løbske sundhedsudgifter.
Nyt råd skal tage stilling til, om døende patienter skal have livsforlængende medicin, rådet hedder Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, oprettet af Danske Regioner.
På blot to år, fra 2007-2009, er udgifterne til medicin ifølge regionerne steget med 25 procent til 5,3 milliarder kroner, og når efterkrigstidsgenerationen bliver rigtig gamle, stiger udgifterne endnu mere.
Rådet er sammensat af af blandt andet koncerndirektør i Region Hovedstaden Sven Hartling, en række folk fra etisk råd mv.
Det vil sige folk med medicinsk baggrund. Men er det læger, der skal afgøre den slags ting?
Et spørgsmål som dette bør da blive taget op af politikerne?

Jeg forstår intet af dine 31 dages omkostninger.

de 31 dage...

en måned. det er det, der diskuteres... man forlænger ofte med en måned ca. det var det jeg mente med de 31 dage.

Holde liv i et meneske, på mange måder er vi vel kommet der ud hvor det virkeligt er muligt at holde et meneske i "live" for evigt, skal man gøre det?, på et eller andet tidspunkt er det vel slut, om det er en månedet før eller efter, er der den store forskæld på det.
Hvad et meneske liv er værd i kroner og øre?, lidt under 800.000-Kr, en person på 28år er Ca. 800.000- Kr værd siger tryg, det har de sagt til mig, de ville kun give 200.000- Kr for 25% af mit liv, så efter deres tabel, så må et helt meneskeliv jo kun være 800.000- Kr værd.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Ok det var også nooogenlunde det jeg kom frem til...🙂

Jeg har ikke hørt det før. Hvor diskuteres det henne? Jeg har da både et par forældre, nogle venner og bekendte, der eksempelvis er døde af kræft - er der andet man giver såkaldt livsforlængende medicin til, og ikke mindste: Hvad er dosis?
Kan man regulere det, så hvis familien letter røven og får sagt farvel indenfor en uge, så har de tre uger tilgode på kontoen? Kan de evt udbetales som begravelseshjælp?
Hvad med de, der kommer dødeligt til skade i trafikuheld? Skal de lægges i respirator til alle har "set" dem?
Jeg kan slet ikke regne ud, hvad der ligger til baggrund for dit indlæg, for hvis jeg vidste - eller da jeg vidste, nogle af mine nærmeste var døende og der ikke var andet end livsforlængende behandling tilbage kostede de ikke ekstra. De var kom hjem, fordi de gerne ville dø derhjemme og sådan blev det. Det kostede højst en ekstra streg morfin i forhold til al anden behandling.
Jeg spørger måske meget, men som sagt, forstår jeg ikke tanken bag oplægget.

Men det har selvfølgelig indflydelse på præmien, på den ulykkesforsikring du aldrig fik tegnet 😉

nogensinde være tale om, at penge skal afgøre om et menneske skal leve eller dø men udelukkende det etiske aspekt. Ellers er vi ude i noget, der meget hurtigt kan misbruges. Hvem skal for ekspempel afgøre hvornår et menneske ikke længere er "værd" at hælde medicin i?
Er det alderen på patienten, der skal være afgørende eller hvor mange dage/måneder/år den pågældende patient menes at have tilbage at leve i, der skal være den afgørende faktor? Eller om det er patientens status i samfundet, der er afgørende.
Nej - det skal udelukkende afgøres ud fra en menneskelig og etisk vurdering - aldrig nogensinde ud fra en pengepungsvurdering. Så spørgsmålet er, om vores politikere kan og skal afgøre den slags og om det overhovedet skal afgøres af nogen, fordi det slet ikke bør være til diskussion.

Sundhedsbudgettet kan være ueldeligt stort og det er aligevel aldrig nok.
Vi kan ikke bruge de samme pengerne to gange.
Vi er nødt til at prioritere.
Lægerne i samarbejde med økonomer er de bedste til at vurdere hvordan pengerne skal udnyttes bedst muligt og komme med et forslag.
Derefter er det politikernes ansvar at afgøre hvordan det skal gennemføres.
Hvem ellers er de bedste til at vurdere behandling af sygdom?
Har du forslag til en anden faggruppe der bedre kan vurdere hvor meget det koster at holde liv i en døende een måned lengre?

abosolut være så røøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøvsyg og kedelig!? Det er en parodi😖

nu har jeg lige læst at en kvinde døde i en alder af 42 år på grund af kræft, og fordi lægerne og sygeplejerskerne skulle holde påskeferie.
det er jo fuldstændig umoralsk at læger kan tillade sig at holde ferie, når de har lovet at gøre alt for at redde liv, det gælder naturligvis ikke de læger der bliver tvunget til at udføre aborter.
et menneskeliv har absolut ingen værdi, hverken på hospitalerne, eller i det virkelige liv, 2 politibetjente sprang i det iskolde vand for at redde en person der var ved at drukne, det fik de hver en belønning på 5000 kr. for, så et menneskeliv kan højst være 10.000 kr. værd.
alle de påståede udgifter der er på hospitalerne, skyldes ene og alene den bevidste dovenskab der findes inden for sundhedssektoren, her hvor jeg bor er der ca. 1000 parkeringspladser der alle er optaget af personale, de patienter der blot skal have taget en prøve, må parkere 5 km. væk, og gå til hospitalet.
ingen læger og sygeplejersker arbejder 37 timer om ugen, de får fuld løn for højst 20 timer.
skadestuerne har ingen læger på vagt, hvis der sker noget alvorligt skal man først ringe efter en læge, som får fuld løn for at sove hjemme hos familien, vedkommende burde være på hospitalet konstant.
jeg så en fyr der ventede i4 timer på at få nogle jernsplinter ud af øjet, fordi sygeplejerskerne på skadestuen var mere optaget af at spille kort, og en læge skulle åbenbart først tilkaldes.
de eneste der arbejder effektivt på hospitalerne er sekretærerne, som næsten arbejder i døgndrift.
der findes ikke længere rigtige læger, i dag bruger man udstyr for milioner af kr. og det er kun ganske få der kan betjene det.
udgifterne til medicin er ikke steget, hospitalerne betaler højst 6 kr. for den medicin som vi andre må betale 500 kr. for på apotekerne, de bruger det blot som et påskud, for at dække over personalets fravær.

Umoralsk at holde ferie:
Læger skal da holde ferie som alle andre. Læger mangler en rættighed sammen med politiet, nemlig de må ikke strejke.
Alle har da behov for afkobling for at fungere bedre i sit job. Også læger.
Ingen læger i Danmark bliver tvunget til at udføre aborter.
Ang parkering:
Der er for få parkeringspladser ved hospitalerne.
Der er jeg enig. Hvem der har mest behov for dem, er en skønssag. Personalet, eller pasienterne?
Vis mig en læge der arbejder under 37 timer om ugen. Den læge findes ikke. De fleste arbejder langt mere end det.
Alle skadestuer der holder åbent, har en læge på vagt. Læger på vagt i skadestuen kan have en 18 timer, eller 24 timers vagt og da er det tilladeligt for den læge at sove hvis det er stille. Lægen vækkes øjeblikkeligt hvis det er påkrævet.
En skadestuelæge har en mellemvagt. Mellemvagten er også på hospitalet. Derudover er der en bagvagt. En bagvagt er en ældre erfaren læge som ikke nødvendigvis er på hospitalet om natten, men sover hjemme og tilkaldes hvis nødvendigt. Man kan dog altid ringe til bagvagten for at rådføre sig.
Ang pasienten med splint i øjet.
Dette er en alvorlig tilstand en skadestuelæge ikke skal røre ved. En speciallæge i øjensygdomme skal tilkaldes. Hvis denne læge er optaget andet sted hen, eks en operation bliver den " nye" pasient nødt til at vente så længe det er tilladeligt, og hvis ikke bliver de nødt til at tilkalde en anden øjelæge hjemmefra, eller fra et andet hospital.
En lægesekretær går hjem kl. 15. Derefter skal lægerne selv skrive journalen, eller indtale den på bånd til sekretæren neste dag.
Ang udstyr:
Alt udstyr bliver brugt at det personale der er uddannet i det.

Opsummering:
Jeg er bange for at du ikke aner hvad der foregår i hospitalsvæsnet.
Jeg vil tror dit indlæg er skrevet ud fra antagelser og frustration over manglende opmærksomhed ved egen , eller en pårørendes sygdom. Det er selvfølgeligt beklageligt, men det gør ikke din fremstilling af lægers arbejdsmoral og tid mere korrekt.

udtale sig skråsikkert om tidsperspektivet for én de har opgivet, så hvordan man kan tale om 31 dage mere eller mindre i et menneskeliv er ubegribeligt.
De færreste af os ønsker at blive holdt kunstigt i live og ligge hjælpeløse med slanger og teknisk apparatur og overladt totalt i andres varetægt.
Og omvendt vil de fleste af os kæmpe til det sidste for et nært og døende familiemedlem og presse lægerne til at fjerne så mange gener som overhovedet muligt for den døende og forlange lindring og behandling af følgesymptomer. Den modsætning til trods vil nok de færreste kunne tage stilling til at lægerne må opgive en pårørende. Man håber jo næsten til det sidste.
Lægerne er i sidste ende de eneste der kan afgøre om det er "forsvarligt" at holde en patient i live, når egentlig sygdomsbekæmpende behandling er umulig.
At et hospital ikke er det optimale sted for døende og deres pårørende er vist ingen hemmelighed, men der findes så få hospices og palliative afdelinger at den sidste tid for patienter som oftest ender på hospitalet alligevel. De fleste hospices har kun de døende i en til to uger inden døden indtræffer, hvis den døende nogensinde når at komme der.
Hvis man på nogen måde kan tale om at gøre døden mere behagelig for den døende og de pårørende - og forkorte egentligt hospitalsophold, må der være modkrav om oprettelse af flere hospices, og at man har mulighed for en plads tidligere end de 1-2 uger, der nu er normen.
Hospices er mest drevet af kristlige organisationer - og de stiller også krav om at patienten kan kommunikere og selv ønsker opholdet, men der findes også palliative afdelinger i forbindelse med plejehjem, som er specialiseret i at drage omsorg for den døende og deres pårørende i omgivelser der er mere rolige og optimale, men pladserne er alt alt for få og ventetiden alt alt for lang, hvis det ikke er muligt for den døende at være hjemme i den allersidste tid. Det er langt at foretrække end et hospital med flersengsstuer og et virvar af skiftende personale.
Hospitaler er gearet til sygdomsbehandling, men ikke til døende.

Har læst dit indlæg og tænker .... den stakkel ... du har ikke et begreb om hvad du sa
nakker om..... de fleste reservelæger har altså 24 timers vagter .... hvorlænge går du på job hverdag ???? ----
Vi er ikke super mennesker ... vi er af kød og blod[l] .... Jeg syntes du skulle prøve et job på et hospital blot i en måned ... så tror jeg dit syn er meget anderledes😮 ...
Du skal nemliog bruge hele dit spektra .. omsorg[l]... proffesion🙂... medføelse😉.. forståelse😖 .. forklare😕 ...
de fleste andre job som er med døde ting som feks kontor.. butik ect der bruger du ca 1/3 af dig selv....
tænk dig om en anden gang inden du kritisere din rednings planke .....😮

vi fik nu kun en 1 time og ikke 31 dage

at udgifter til medicin stiger, næsten alt kan "repareres" udskiftes idag -nye lunger/nyrer/knæ/hofter/hjerte o.s.v og bare alene efter disse udskiftninger skal der ekstra medicin til og fremtiden tegner ikke bedre med hensyn til øgede udgifter da der hele tiden forskes i nye tiltag til at holde liv i alvorlig syge samtidig med at der er så mange farlig kemikalier/pesticider der gør os endnu mere syge og disse virkelig alvorlige tiltag griber om sig da der ikke bliver gjort nok for at forhindre det da det er for omsiggribende i forhold til de kendte tiltag som røg/fed mad/for lidt motion og disse faktorer har altid været kendt som usunde, så det er usigelig let at promovere sig på, ynkeligt er det.

Det er uendeligt svært at forholde sig til at vi alle skal dø en skønne dag [:*(]
Jeg mener og tror på, at det er vigtigt at forholde sig til det der "inkluderer" i stedet for altid at skulle forholde sig til det der "ekskluderer", her i livet.
Derfor har jeg svært ved at dømme om at afslutte livet for andre, for det bliver nemlig det det hele kommer til at dreje sig om.
Personligt er jeg interesseret i at alle mennesker selv kan få lov til at bestemme, på forhånd, lidt i stil med om man vil brændes eller begraves.
Det er jo desværre ikke alle der bare går i seng om aftenen og aldrig vågner op igen !
Som det er nu, ligger der for stort et ansvar på lægerne, som hver gang står alene med ansvaret for behandling, fordi der ikke er en lov der beslutter.
I øjeblikket beder i 1000-vis af mennesker lægen om at gøre det de kan og må, for mennnesker der ligger på det sidste, det er ikke rimelige arbejdsforhold for lægerne.
Derfor skal der være en lov, der sikrer at mennesker selv bestemmer hvor urimeligt/rimeligt det hele skal være livets sidste dage, ikke mindst af hensyn til de nærmeste pårørende som skal leve videre, bagefter.
Lad os nyde livet så længe det varer og være gode mod hinanden, god sommer [l]

man skal betragte den mulige livskvalitet som personen har...og hvor omfattende operationer eller medicinering bliver. Er meget imod genoplivelse af personer over en alder af 70...man skal ikke holde personer i liv til alle koster

oprette en statslig medicinfabrik der kopierer medicin der sælges til overpriser. Det vil tvinge medicinalindustrien til at tage anstændige priser. Idag MALKER de skatteydernes kroner ved at udnytte deres position til at tage fuldstændigt urimelige priser for deres varer.

Altid er det anonym som "kaster" de fleste "bolde" herpå siden,op i luften-er du en ansat ved SOL-Debatsiden-eller??
Ja-hvem er du??

Alle vil kun høre på sig selv, og gider ikke at læse andres interessante indlæg !
Hele dette sol-medie er ren narcissisme, man vil kun se sig selv.
Hvor er det egentligt latterligt😃

De har erfaringen

basta. Det skal de gamle også.
Så må vi jo fjerne efterlønnen, hvis vi ikke har råd til at give de syge eller de gamle en god behandling.

I en alder af 27-28år?, og faktisk usårlig! og ingen ansvar overfor andre(børn Osv), hvem tænker så på "forsikringer" som andet end et nødvendigt onde, men jeg var faktisk forsikret gennem min fagforening SID, der betalte mener jeg 10-Kr om måneden, og jeg havde et hus, og der ved havde jeg også rethjælps forsikring, men det var vist i baltice?, og det har tryg jo købt, men det ved de udemærket godt i tryg, det var tryg`s sagsbehandler selv inde på i en Tlf samtale med mig, men der fik hun "mundkurv" på.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

i hele debatten, de fleste af os har haft eller har sygdom tæt inde på livet enten fam. eller venner, nogle af os har været på besøg på sygehuset hvor der også er børn indlagt med alvorlig sygdom, - unge fædre/mødre med kræft der har småbørn som de måske ikke kan hjælpe videre på livets vej,--det er så usigelig svært.
Og vi bliver forhåbentlig alle gamle en dag så det må også være i de flestes interesse at man bliver behandlet godt.

at blive syg - eller gammel. Og der er ingen der synes det er sjovt.
Men der er ligesom lagt op til hos trådstarter, at optimal behandling og pleje ved sygdom og alderdom er overflødig luksus!🙁 Det har intet med luksus at gøre - og de syge nyder heller ikke deres tilstand.
Men efterlønsordningen er luksus!

😉Har svært ved at se formålet med denne diskussion! Prisen for liv er allerede på mange områder sat.
Lægerne skal behandle ud fra stramme økonomiske forhold opvejet mod effekten/ viden om effekten af behandlingen.
Desuden er der de sociale forhold - livskvalitet osv.
Har samfundet ( altså os selv og vores politiske valg ) ikke allerede sat pris på menneskets værdi i samfundet.
Det danske samfunds svagest stillede har det vist ikke let.
Måske skulle man bare gøre det officielt, nemlig indtægt bestemme det

ikke i spil ved sygdom herhjemme, ..endnu. Men den øgede brug af privathospitalernes tjenester og prisen herfor synliggør omkostningerne ved hospitalsbehandlinger og har også medvirket til hospitalernes eksploderende omkostninger.
Ligeledes er behandlingsturismen til f.eks. Kina for gennemførelse af kræftbehandlinger med til at sætte pengespørgsmålet i perspektiv. Når egenbetaling af ydelserne kommer på tale, når de offentlige budgetter ikke står mål med hvad befolkningen er villige til at slippe i skat, så bliver spørgsmålet om prioritering og egenbetaling pludselig den enkelte patients og dennes pårørendes problem.
Så hvor villig er krigsbarnet til at betale for egen og familiens behandling?

og har måtte sætte priserne ned flere af dem står for lukning.
De øgede omkostninger i sundhedssystemet er jo også fordi alt kan fornyes idag nye lunger/knæ/hofter/hjerte/nyrer o.s.v og er vi lidt "nede" kede af det skal vi ha` lykkepiller, piller mod stress (ikke at jeg nedgør stress det er en svær tilstand)meget få går gennem livet uden modgang men tidens trend er at vi skal være lykkelige hele tiden.
Ja måske kommer der egenbetaling på et tidspunkt, det vil gøre mig meget ondt for de svage.
I mine ungdomsår betalte jeg direkte til "sygekasse" som det hed og de penge var kun til sundhedssystemet foruden det betalte jeg skat som dækkede det andet,- måske skulle vi tilbage til noget lignende.

Det handler vel om, at det i det hele taget diskuteres, om der er råd til at have livsforlængende behandling.
Det har været sådan i mange år, at havde man passeret de 67 så kunne man ikke komme i dialyse. Der jo også er livsforlængende.
Så at det er kommet frem, at der sættes kr og øre på menneskeliv, gør vel at vi skal forholde os til det faktum og ikke hvilke sygdomme det handler om.

Den her holder jo ingen steder, sådan engang balje pis.🙁
"ingen læger og sygeplejersker arbejder 37 timer om ugen, de får fuld løn for højst 20 timer"

Efterlønnen er vel tiltænkt de personer
der er blevet unødigt nedslidte på arbejdsmarkedet.
Så de har en chance for at holde på arbejdsmarkedet
inden de bliver så syge, at de bliver en "belastning" i sundhedsvæsenet
Det kan man ikke efter min mening kalde luksus, men et værdigt liv.
Jeg ser ikke trådstarter lægger op til at det er overflødig luksus at blive behandlet i sundhedsvæsenet.
Tværtimod.😉

som går på efterløn og som slet ikke er nedslidte. De kunne da godt fortsætte.
Men det er da rigtigt, at visse brancher slider folk ned: fabriksarbejdere og rengøringsfolk (det er heller ikke særligt spændende jobs). Og så er der krævende jobs der stresser på den dårlige måde.
Men nu har regeringen jo lagt op til, at folk skal rende endnu stærkere og arbejde endnu mere, så det kan da godt være at den nuværende generation får behov for efterløn, så stærkt som de skal rende.

5,3 milliarder er vel mindre end staten udbetaler i feriepenge om året til sine dygtige ansatte . . .

Faktisk synes jeg, at det er et spørgsmål for etisk råd.
Det er jo et umiddelbart kedeligt dilemma.
Der er jo mange aspekter involveret, som kunne trænge til at blive undersøgt.
Jeg ved simpelthen ikke nok om emnet, til at jeg har en egentlig holdning til det.
Men ganske interessant at høre andres umiddelbare meninger.